Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Forelæsninger over den norske civilproces"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 



^\s^^ . tLa 



t 

*< ^j< 



10^ 



FRANCIS HAGERUP 



DEN NORSKE CIVILPROCES 



F0RSTE DEL 



■i 



1 



FOREL^SNINGER "^ 



OVER 



DEN N0R8KE CIVILPROCES 



AF 



FRANCIS HAGERUP 



F0RSTE DEL 



ANDEN TILDELS OMARBEIDEDE UDGAVE 




KRISTIANIA 

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD 

1903 



/ 



1 -^ 






/ 



/ 



NOV 2 1931 



t' ^-',3; 




AKTIE-BOGTRYKKERIET 
(dET MALLINGSKl! BOGTRYKKERl) 



FORORD TIL F0RSTE UDGAVE 

De talrige anmodninger, jeg har modtaget fra stude- 
rende om tilladelse til at lade mine forelaesninger over 
civilproces kontratrykke, har besterot mig til at udgive 
disse i en en noget omarbeidet skikkelse. Jeg har her- 
under havt for 0ie foruden hensynet til de studerendes 
behov tillige hensynet til den forestaaende reform af vor 
civilproces, for hvilken en fremstilling af den gjseldende 
ret i belysning af almindelige civilprocessuelle grundseet- 
ninger maa ansees som et ikke uvigtigt forarbeide. 

Naerveerende skrift er bestemt til at omfatte den hele 
civilproces, ogsaa konkurs og skifte, der vil blive behand- 
let i anden del, hvis udgivelse dog vil blive udsat, indtil 
det allerede iveerksatte arbeide paa en reform af konkurs- 
lovgivningen er afsluttet. 

Mange vil maaske finde en samlet fremstilling af den 
norske civilproces lidet paakreevet red siden af Schwei- 
gaards hovedvaerk over dette emne. Herved maa imid- 
lertid erindres, at denne forfatters skrift ligger ret langt 
tilbage i tiden (for hele ferste dels vedlpmmende hidrorer 
den fra forelaesninger, holdte i trediveaarene) ; og de 
cendringer, vor procesret i de seneste aartier er under- 
gaaet ved lovgivning og praxis, har.ved de senere, af frem- 
mede haender besorgede udgaver kun i ufuldkommen ud- 
straekning kunnet indarbeides i fremstillingen. Navnlig 
er det en for bogens hensigtsmeessighed som leerebog for 
den nulevende sleegt af studenter tungt veiende ulempe, 
at den er beregnet paa under et at fremstille civil- og 



VI Forord. 

straflfeproces, og at den heraf betingede behandling af 
stoflfet ikke har kunnet undergaa nogen aendring efter 
udgivelsen af straffeprocesloven af 1887. Ved siden heraf 
maa det lages i betragtning, at Schweigaards fremstilling 
ikke fuldt udtommer stoflfet. Ikke blot er enkelte afsnit 
aldrig blevne behandlede af Schweigaard, ialfald ikke i 
noget trykt skrift (saaledes hele Iseren om appel, hvor imid- 
lertid Getz's bog om paaanke byder det fornedne supple- 
ment, Iseren om procesomkostningerne, store dele af leeren 
om konkurs og skifte); men endnu vigtigere er det, at 
skriftet i det hele kun er bestemt til at fremstille de posi- 
tivt givne norske procesregler, medens en belysning af 
disses forhold til almindelige procevssuelle grundseetninger 
ligger udenfor den opgave, forfatteren havde sat sig. I en 
tid, da en procesreform staar paa dagsordenen, er imid- 
lertid netop denne principielle side af stoflfet af en seerlig 
betydning ikke blot for dem, der skal arbeide paa refor- 
men, men ogsaa for de juridiske studerende, hvis evnetil 
i sin tid at virke som praktiske jurister under en ny pro- 
ceslovs herredemme selvfelgelig vil vaere betinget af, at de 
har erhvervet et fortroligt kjendskab til det principielle 
grundlag, hvorpaa reformen hviler, og har leert inden pro- 
cesstoflfet at sondre mellem de mere tilfeeldige og over- 
fladiske bestanddele, der kan veere underkastet mere eller 
mindre omfattende eendringer, og de mere blivende ele- 
menter, der vil bevare sin betydning i et hvilketsom heist 
processystem. Det er imidlertid mit haab, at Schweigaards 
fortreeflTelige vserk fremdeles maa blive laest ogsaa af de 
juridiske studerende. Den grundlaeggende udredning, som 
vigtige praktiske sporgsmaal der har faaet, har muliggjort 
det for mig paa mange punkter at gjore fremstillingen 
kort under henvisning til Schweigaard. 

Ghristiania i februar 1895. 

F. Hagerup. 



FORORD TIL ANDEN UDGAVE 

Ineerveerende udgave er selvf0lgelig feist og fremst ind- 
arbeidet den senere lovgivning, hvorved ogsaa er med- 
tagne de i stortingssessionen 1902 — 3 vedtagne love, for- 
saavidt de er udkomne for trykningens afslutning den 20 
marts, paa hvilket tidspunkt de kongelige propositioner om 
ny aktielov og ny sagfererlov endnu ikke havde fundet sin 
endelige afgjerelse. Dernaest bar jeg taget bensyn til den 
senere retspraxis, bvorved jeg foruden de i Retstidende med- 
delte beiesteretsdomme bar S0gt at udnytte det i Hambros 
samling af byretsdomme foreliggende materiale. End- 
videre bar jeg nu, da der foreligger udkast til de vigtigste 
dele af den forestaaende civilprocesreform, troet i vid ud- 
strsekning at burde give oplysning om det standpunkt, 
som disse udkast bar taget til de vigtigere civilprocessu- 
elle spergsmaal. Endelig bar ogsaa den nyere litteralur 
kreevet indgaaende bensyntagen. Af sserlig betydning er 
ber De u n tzers i 1901 udkomne fremstillingaf den danske 
civilproces, der vistnok kun er trykt som manuskript, 
men som i naervaerende skrifl med forfatterens samtykke 
er taget i betragtning paa samme maade som den ovrige 
litteratur, samt Ricbard Scbmidts i 1898 udgivne Lebr- 
bucb des deutscben Civilprozessrecbts, et veerk, der paa 
mange punkter stiller vigtige principielle spergsmaal i en 
ny belysning, og bvis resultater, selv bvor man ikke finder 
at kunne tiltraede dem, dog overalt gjer krav paa en om- 
hyggelig provelse. 



VIII Forord. 

Bortseet fra den foranledning lil ny gjennemarbeidelse, 
som de ovennsevnte momenter bar indeholdt, har jeg over- 
all S0gt at underkaste skrifteten fornyet provelse med hensyn 
saavel til form som indhold og har for store deles vedkom- 
mende fundet at burde omarbeide fremstillingen. Veesent- 
lig har herved veeret tilsigtet at opnaa sterre klarhed eller 
en fyldigere begrundelse ogbelysning af vigtige sporgsmaaj. 
Kun for en mindre del staar eendringerne i forbindelse 
med en forandret opfatning. Overalt, hvor dette sidste er 
tilfeeldet, er der i noter gjort opmeerksom paa forholdet 
mellem den tidligere udgave og nserveerende. 

Christiania i marts 1903. 

F. Hagerup. 



TILF0IELSER OG RETTELSER 

Pag. 3, note 3 kan m. h. t. konstruktionen <retsbeskytlel- 
seskrav* ogsaa henvises til Jellinek System der 
subjecliven offentlichen Rechte p. 119 med note 1. 

— 11 14de linje fra oven staar § 326 lees: § 324. 

— 22 Ved slulningen af § 3 henvises til det p. 159 om 

den mil. straffeproceslov 29 marts 1900 § 8 be- 
meerkede, hvoraf sees, at den militaere straffeproces- 
ses former kommer til anvendelse paa sager, der 
anleegges mod militaer tjenestemand til fratraedelse 
af bans stilling, ogsaa hvor dette ikke er at.be- 
tragte som straf, medens tilsvarende sager mod 
civile tjenestemeend (jfr. I. om den borgel. str.l.s 
ikrafttrseden o. s. v.) bliver at anleegge i civilpro- 
cessens former. 
27, note 3 sidste linje staar bd. 26, skal vsere 27. 

— — 7de og 8de linje fra neden i texten staar: csom 

ban ikke selv bar gjort gjeeldende* lees: «som 
ikke under procedyren er blevne gjort gjeeldende*. 

— 86 I overskriflen til § 13 tilfoies: (International civil- 

procesret). 

— 122 I § 19 lite linje staar 1903 lees: 1902. 

— — 13de linje under 8 anfert henvises til mil. str.pl. 

§ 6 (p. 159). 

— 134 Ved slulningen af § 22 henvises til depl.skr. 8 

juli 1901. 

— 159 lilfeies i 12te linje fra oven foran punktumet: (§ 8). 



X Til£0lel8er og rettelser. 

Pag. 159 i 18de og 19de linje udgaar ordene « Bergen og> 
(efter opreltelsen af Bergens byret ved I. 19 decbr. 
1898 er politi- og haandvoerksretssager henlagte til 
denne ret). 

— 160 8de linje fra neden staar <retler» lees: «underretler». 

— 193 4de linje fra oven staar 1903 lees: 1902. 

— 207 I 14de linje fra oven udgaar ordet tubetinget*. 

— — , note 6 lilfaies Retst. 1899 p. 696 og dept.skr. 17 

febr. 1900. 

— 214, note 12 henvises til sportellovens § 75, sidste led. 

— 266 Ved § 53 bemeerkes, at der i februar 1903 er fore- 

lagt stortinget kgl. prop, til en ny lov om sag* 
fare re, bygget paa de i udk. til d. o. indeholdle be- 
stemmelser derom (se ot. prp. nr. 15 for 1902 — 1903). 
Denne opstiller som betingelse for sagfererbevilling, 
at vedkommende efter bestaaet embedsexamen i et 
tidsrum af mindst to aar harvceret i virksomhed som 
autoriseret fuldmeegtig hos sagforer, som dommer 
eller edsvoren dommerfuldmeeglig, som overevrighed, 
retsskriver, tjenestemand ved paatalemyndigheden eller 
poliliassistent, som fuldmeegtig hos overovrighederne, 
rigsadvokalen eller slatsadvokalerne eller som uni- 
versitetsleerer i relsvidenskab (§ 2, nr. 2). — For 
hoiesleretsadvokater, der foravrigt foreslaaes be- 
neevnte haiesterelssagferere foreslaaes preven af- 
skaffet, men til gjengjceld den praktiske pravetid 
forleenget lil 5 aar (§ 3). Bosledsbaandet foreslaaes 
opheevet. — Konkurs skal medfere suspension af 
bevillingen, indlil forholdet til kreditorerne bliver 
ordnet ved fuld betaling eller ved akkord; dog kan 
juslitsdepartementet tillade bevillingens benyttelse, 
naar sagforeren ved sin konkurs ikke bar udvist 
et forhold, som gjer ham uveerdig lil eller virker 
nedbrydende paa den for stillingen fornodne lillid 
(§ 4). — Enhver sagforer er berettiget lil af justits- 
departementet at erholde autoriseret en fuldmeegtig. 



ANVENDTE FORKORTELSER 

LOVE OG LOVUDKAST 

N. L. Christian V.s Norske Lov. 

Proceslovudk. af 1868. Om forand ringer i civilproceslovgiv- 

ningen, udkast til lov om rettergangsmaaden i civile 

sager etc. (se p. 108). 
Sptl. Sportelloven af 6 aug. 1897. 
Str.l. Den aim. borgerl. slraffelov af 22 mai 1902. 
Strpl. Lov om rettergangsmaaden i straffesager af 1 juli 1887. 
Udk. til d. o. Udkast til lov om domstolenes ordning med 

motiver, udarbeidet af den ved kgl. res. 3 januar 1891 

nedsatte kommission (1902). 
Udk. til r. 1. Udkast til lov om rettergangsmaaden i tviste- 

maal, udarbeidet af B. Getz (se Gelz Udredninger etc.). 



LITTERATUR OG DOMSSAMLINGER 

Ba ng og Larsen: B. og L. Systematisk fremstilling af den 

danske civil proces (1839 — 43). 
Deuntzer Civilproces: D. Den danske civilproces (1901). 
Getz Udredninger: Udredninger og Udkast til civilproces- 

reformen af B. Getz, udg. af F. Hagerup (1902). 
Hambro Byretsdomme: Domme og kjendelser ved Kristiania 

byret i borgerlige retstreetter, udg. af E. Hambro (1901). 
Nellemann Aim. del: N. Civilprocessens almindelige del (3dje 

udg. 1887). 



XII Anvendte forkortelser. 



Nellemann Ord. civ. procesm.: N. Den ordinoere civile pro- 

cesmaade (4de udg. 1900). 
Planck Lehrbuch: P. Lehrbuch des deulschen Civiiprozess- 

rechts I (1887), II (1891). 
Retst. : Norsk Retslidende. 
Schmidt Lehrbuch: S. Lehrbuch des deulschen Civilprozess- 

rechts (1898). 
Schweigaard I og II: S. Den norske proces I (5te udg. 

(1891) og II (4de udg. 1893). 
Tidsskr. f. retsv.: Tidsskrift for reisvidenskab, udgivet af den 

Stangske stiftelse. 
Ugebl. f. lovk.: Ugeblad for lovkyndighed, statislik og stats- 

ekonomi, udg. af den norske sagfarerforening. 
Wach Handbuch: W. Handbuch des deulschen Civilprozess- 

rechts I (1885). 



INDHOLD AF F0RSTE DEL 



F0RSTE HOVEDAFSNIT 

ALMINDELIGE GRUNDSiCTNINGER 

F0RSTE KA PIXEL 

CIVILPROCESSENS BEGREB OG STILLING I RETSSYSTEMET 

Pag. 

§ 1. Civilprocessens veesen og opgave 1 — 10 

L Processen som retshaandhievelsesanordning 
p. 1—4. n. Processen ikke lil for at lose abstrakte 
retsspergsmaal p. 4. IIL ProceBsen ikke den eneete 
form for retshaandhsevelse p. 6—7. IV. Civilprocessen 
bestemt til at beskytte, ikke til at begrunde private 
retsforhold p. 7 — 8. V. Proces og frivillig retspleie 
p. 8 — 9. V^I. Processens opgave er at anvende, ikke 
at skabe objektiv ret p. 9—10. VII. Begrebet civil- 
procesret p. 10. 

§ 2. Retspleie og forvaltning 10 — 21 

I. I civilprocessen kan ogsaa offentligretslige for- 
hold proves og afgjores p. 10 — 16. II. Doinstolene er 
kompetente til at prove lovmfessigheden af ovrigheds- 
handlinger p. 15 — 18. III. Forskjellen mellem judi- 
cielle og administrative beslutninger p. 18-21. IV. 
Administrativ kontrol med retspleien p. 21. 

§ 3. Givilproces og stratfeproces 21 — 22 

§ 4. Privalret og proces 22 — 25 

I. Processen horer til den offentlige ret p. 22-24. 
II. Forskjel mellem processens offentligretslige og 
privatretslige elementer p. 24—25. 



XIV Indhold. 



Pag 

ANDET KA PIXEL 

CIVILPROCESSENS HOVEDGRUNDS.ETNINGER 

§ 5. Procesrelsforholdet. Proceslovgivningens op- 
gave 26—29 

§ 6. Det kontradiktoriske princip 29 — 30 

I. Principets indhold p. 29—80. II. Parterne kan 
ikke vilkaarlig give afkald paa det p. 80. 

§ 7. Tvingende og fravigelig civilprocesret. Proces- 

reglernes relativitet . , 31 — 36 

I. Tvingende og f ravigelige procesregler p. 81—36. 
II. Procesreglernes relativitet p. 86—86. 

§ 8. Dispositions- og officialprincip. Forhandlings- 

og unders0gelsesprincip. Formal og materiel 

sandhed i processen 36 — 47 

I. Dispositions- og officialprincip p. 86—38. II. 
Undereogelses- og forhandlingsprincip p. 88—44. III. 
Forhandlingsform. Procesledelse. Ledelse af proces- 
sens drift p. 44—46. IV. Formel og materiel sand- 
hed p. 46—47. 

§ 9. Skriftlig og mundtlig proces. Middelbarhed og 

umiddelbarhed i rellergangen 47 — 57 

I. Skriftligogmundtligprocesp. 47— 61. II. Pro- 
ceskoncentration p. 62—68. III. Rettergangens hurtig- 
hed p. 63—64. IV. Utilstedelighed af doinmerskifte 
under mundtlig rettergang p. 64. V. Middelbart og 
umiddelbart bevis p. 64 — 66. VI. Procesformens ind- 
flydelse paa retsmiddelsystemet p. 66—67. 

§ 9^ Rettergangens offentlighed 57—58 

§ 10. Domstolenes beseettelse 58 — 60 

§11. Procesgangen 60 — 82 

I. Procesgangens grundtrsek p. 60— 61. 11. For- 
handling om procesforudsBetningeme og om selve sa- 
gen p. 61 — 62. III. Forskjellige processtadier p. 62. 
IV. Exempel paa en civil proces i forste instana 
p. 62—82. 

TREDIE KAPITEL 

CIVILPROCESRETTENS KILDER 

§ 12. Civilprocesretskildernes herredamme i tid . . 83 — 86 
I. Proceslovens forhold til de efter dens ikraft- 
trseden indledede processer p. 83 — 84. II. Dens forhold 
til tidligere foretagne processkridt p. 86 — 86. 



Indhold. XV 



Pag. 
§ 13. Procesrelskildernes herredemme i rummet . 86—97 
I. Hovedsynspnnkterne p. 86—87. II. Rets- 
haandheevelse mod udlsendinge. Den konsuleere ju- 
risdiktion p.87— 90. 111. Partshabiliteten p. 90— 91. 
IV. De procesauellehandlingerp. 91 — 94. V. Uden- 
landske domme p. 94—97. 

§ 14. Givilprocessens historiske udvikling . . . 97 — 106 
I. Den almindelige europseiske udviklingegang 
p. 97-101. ir. Den norske civilprocesrets udvikling 
p. 102 -- 106. III. Straffeprocesloven som kilde for 
civilprocesretten p. 106—106. IV. Reform beetrie- 
belser p. 1C6. 

§ 15. Civilprocesrettens lilleratur 106 — 109 



ANDET HOVEDAFSNIT 

FORLIGSMiCGLING OG VOLDGIFT 

F0RSTE KAPITEL 

FORLIGSMiEGLING 

§ 16. Om foriigsmeegling i almindelighed . . . 113 — 115 

§ 17. Den nedvendige forligsmseglings udvikling og 

nuveerende anvendelse i vor ret .... 115 — 117 

§ 18. Om de meeglende autoriteter, seerlig om for- 

ligelseskommissionernes organisation . . . 117 — 122 

I. Kommiflsionedistrikteme p. 118. II. Antal 
medlemmer, suppleanter p. 118. III. Forligelses- 
kommisBferers valgp. 118— 119. IV. Ed p. 119 V. In- 
habilitet p. 119 — 120. VI. Tiden forkomraissionens 
holdelse p. 120-121. VII. Stedet p. 121. Vm. 
Kommissionen holdes for lukkede d0re. Kommis- 
sferernes taushedspligt p. 121. IX. Protokolfersel, 
attester og udskrifter p. 122. 

§ 19. Forretningernes fordeling mellem de meeg- 

lende autoriteter 122 — 124 

§ 20. Forligsmeeglingens parter og disses pligt til 

personligt mode 124—128 

§ 21. Forligsklagen 128—131 

I. Forligsklagens indhold p. 128—180. II. Kla- 
gens modtagelse af forl.kora. p. 130. III. Dene for- 
kyndelse p. 130—181. IV. Dens virkninger p. 131. 



XVI Indhold. 



Pag. 

§ 22. Sagens behandling ved forligelseskommis- 

sionen. Forligsbehandlingens afslutning . 131 — 134 

I. Behandlingen i forl.kom. p. 131—182. II. For- 
ligsbehandlingens afslutning p. 132—134. 

§ 23. Forligels virkninger 134—139 

1. Forligets civilretalige karakter p. 134—186. 
II. Forligets virkninger p. 186—139. 

§ 24. Mangier ved forligsmseglingen og pravelsen 

af de meeglende auloriteters afgjerelser . . 139 — 143 

I. Virkningen af, at forligsmsegling belt er und- 
ladt p. 139—140. II. Mangier ved forligsmseglingen 
p. 140—142. III. Anker over forligelseskommissio- 
nens forhold p. 143. 

ANHET KAPITEL 

VOLDGIFT 

§ 25. Voldgiftens begreb og begrundelse .... 144—147 
I. Voldgiftens begreb p. 144—146. II. Vold- 
giftsaftalen p. 146—147. III. Virkningen af, at en 
sag er undergivet voldgift p. 147. 

§ 26. Voldgiftsmeendene 147—149 

1. Voldgiftsmsendenes egenskaber p. 147 — 148. 
II. Hvorvidt de bar nogen pligt til at overtage 
bvervet p. 148—149. 

§ 27. Forhandlingen for voldgiflsretten og vold- 

giftskjendelsen 149 — 153 

I. Anvendeligheden af de almindelige retter- 
gangsrogler paa forhandlingen for voldgiftsretten 
p. 149—160. II. Tiden, inden hvilken kjendelsen 
skal afsiges p. 150. III. Om de principer, derbliver 
at laegge til grund for voldgiftsretten p. 150—161. 
IV^. Stemmegivningen p. 151. V. Kjendelsens af- 
fatning p. 151. VI. Dens virkninger i) 161—163. 

TREDIE HOVEDAFSMT 

PROCESSUBJEKTERNE 

FOIISTK KAIMTEI. 

RKTTEUNE 

I. RETTERNES YDRE ORGANISATION 
d 28. A. DE FORSKJELLIGE DOMSTOLE 157 — 160 



Indhold. XVII 

Pag 
B. FORRETNINGSFORDELINGEN MELLEM DE 

FORSKJELLIGE DOMSTOLE. 

§ 29. Oversigt 160—161 

a. Retternes saglige virkekreds. 

§ 30. Sagernes fordeling mellem de almindelige og 

de seerlige retter 161 — 170 

I. Meddomeretterne p 161. II. Soretterne 
p. 162—163. III. Handelsretterne p. 163—166. IV. 
Haandvaerksretterne p. 166—167. V. Forligel&es- 
kommissionerne p. 167 — 169. VI. Udskiftnings- 
retterne p. 169. VII. Vrergemaalsretterne p. 169. 
VIII. De extraordineere fi.(»kedommere og fiskemed- 
dorasretter p. 169. IX. Dommende kommiseioner 
p. 169—170. 

§ 31. Betydningen af den saglige kompetensfor- 

deling 170—173 

b. Retternes stedlige virkekreds. 

§ 32. Retskredsene 173—176 

I. Retskreda og embedadistrikt p. 173—174. 
II. De almindelige underretter p. 174 — 176. III. 
Overretteme p. 176. IV. Sserretterne p. 175—176. 

§ 33. Voerneting 176—189 

I. Hjemtinget p. 176—178. II. De undtagne 
vserneting p. 178 — 185. III. Regleme om vserneting 
er fravigelige p. 186 — 187. IV. I hvilke tilfselde sag- 
80geren liar ret til at vselge meliem flere vrerneting 
p. 187—189. V. VirkniDgen af, at vsernetingsreg- 
lerne er overtraadte p. 189. 

§ 34. Kompetenskonflikter 189—190 

II. RETTERNES INDRE ORGANISATION (rETS- 

personalet) 

A. DOMMERNE 

§ 35. De forskjellige arter dommere 190 — 197 

I. Hvorledes de forskjellige domstole er besatte 
p. 190—196. II. Faste og midlertidige dommere p. 
196—197. 

b 



XVIII Indhoia. 



Pag. 
§ 36. Betingelserne for at kunne veere dommer. 

a) Almindelige betingelser 197 — 200 

§ 37. Betingelserne for at kunne veere dommer. 

b) De specielle betingelser 200—206 

§ 38. Virkningerne af en inhabilitetsgrunds lil- 

stedeveerelse 206—208 

I. Pligt til at vige ssede; virkningen af, at en 
inhabil dommer bar deltaget i dommen p. 206—207. 

II. Den processuelle afgjorelse af inhabilitetssporgs- 
maal p. 207—208. 

B. RETSSKRIVERE OG RETSB0GER 

§ 39. Relsskriveres ansaeltelse, egenskaber og pligler 208 — 211 
I. Retsskrivere ved de forskjellige retter p. 208 
—209. II. Retsskriveres anssettelse p. 209—210. 

III. Betingelserne for at kunne veere retsskriver p. 
210. IV. RetSMkriveres pligter p. 210—211. 

§ 40. Retsbeger, protokollation og udskrifter . . 212 — 214 
I. Ret8b0ger p. 212. II. Protokollation p. 212— 
213. III. Retsdokumenter p 213. IV. Retsbogens 
beviskraft p. 213. V. Udskrifter p. 214. 

§ 41. C. RETSVIDNER 214—217 

I. Nodvendigheden af at tilkalde retsvidner; 
disses pligter p. 214—215. II. Hvem der kan for- 
rette som retsvidne; mandtalsf0rte retsvidner p. 
216-217. III. Inhabilitetsgriinde p. 217. IV. Op- 
nievnelse; varsel ; straffebestemmelser p. 217. V. 
Virkningerne af, at der ikke paa lovlig maade er 
tilkaldt retsvidner p. 217. 

§ 42. D. FORSKJELLIGE ANDRE VED RETSPLEIEN 

MEDVIRKENDE TJENESTEM^ND 217 — 219 

I. Rtevnevidner p. 217—219. II. Retstolke, 
translaterer p. 219. 



ANDKT KAPITEL 

PARTERNE OG DERES STEDFORTRiEDERE 

§ 43. Om partsforholdet i almindeligbed .... 220—223 
I. Bestemmelse af begrebet part p 220 — 221. 

II. Sagsoger og sagvolder p. 221—222. III. Parts- 

habilitet p. 222—223. 
§ 44. Procesdyglighed 223—228 



Indhold. XIX 



Pag. 
I. Begrebet procesdygtigbed. Saerlig om umyn* 
dige, mindreaarige og gifte kvinder som proces- 
parter p. 223—228. II. Procesdygtigbedens tilstede- 
vserelse paasees af retten ex officio p. 228. 

46. Parternes kompetens eller legitimation med 

hensyn til sagen 228—233 

I. Hvad derved forstaaes p. 228— 230. II. Sp0rg8- 
maalet er af materielretslig, ikke procesretslig art 
p, 230-233. 

46 — 47. Om flerhed af parter. a) Procesfeelles- 

skab 233—244 

I. Begreb p. 233—234. II. Betingelserne for 
subjektiv kumulation p. 234 — 286. III. Hvorvidt 
procesfsellesskab i noget tilfselde er nedvendigt p. 
236-242. IV. Virkninger p. 242—244. 

§ 48. Om flerhed af parter. b) Intervention . . 244 — 254 
I. Betingelserne for intervention og dennes al- 
mindelige karakter p. 244—247. II. Intervenientena 
stilling under processen p. 248 — 260. III. Tids- 
punktet for intervention p. 260. IV. De processu- 
elle former for samme p. 260—261. V. Dommene 
virkninger for in tervenienten p. 261— 262. VI. Hvor- 
vidt adgangen til intervention udvides ved parter- 
nes eamtykke p. 252 — 264. VII. Terminologi ; boved- 
og biintervention p. 264. 

§ 49. Om flerhed af parter. c) Udvidelse af sagen 

til nye parter (adcitation) 254 — 256 

§ 50. Meddelelser om sagen til en udenforslaaende 

tredjemand 256—258 

§ 51. Sukcession i partsforholdet. a) Universalsuk- 

cession 258—261 

§ 52. Sukcession i partsforholdet. b) Singularsuk- 
cession. Overdragelse af den omtvistede 
gjenstand 261 — 265 

§ 63. Om parternes stedforlreedere, seerlig om sag- 

ferere 266—273 

I. Parterne ingen pligt til personligt mode. Sted- 
fortrsederforlioldet i almindeligbed p. 266, II. In- 
gen 8agf0rertvaDg, men sagforermonopol. Dettes 
udstrsekning p. 266—270. III. Sagforerstandens 
bis tori ske udvikling og de nugjteldende regler for 
sagfereres autorisation p. 270—273. 



XX Indhold. 



Pag. 
§ 54. Fortseettelse. Om procesfuldmagt .... 273 — 280 
I. Hvorvidt negotiorum gestio finder Bted i pro- 
ceesen. Procesfuldnisegtigens legitimation p. 273 — 
276. II. Procesfuldmagtens meddelelse p. 275. III. 
Udstrsekningen af den i procesfaldmagten indeholdte 
bemyndigelee p. 275—276. IV. Virkningen af pro- 
cesfuldmiegtigens handlinger p. 277—278. V. For- 
boldet mellem procesfaldmoegtigen og bans mandant 
p. 278—279. VI. Oph0r af procesfuldmagt p. 279 
—280. 



PJERDE HOVEDAFSNIT 

CIVILPROCESSENS GJENSTAND 

§ 55. Almindelige forklaringer 283 

§ 56. Om begrebet relskrav i processuel fopstand 284 — 285 
I. Retskrav og paastand p. 284—285. II. Rets- 
krav og B0gsmaalsgrund p. 285. 

§ 57. Fuldbyrdelseskrav og fastseellelseskrav . . 285 — 296 

§ 58. Hvorvidt det retskrav, for hvilket der ska! 
kunne erboldes dom, maa veere begrundet 

allerede ved sagsanlcegget 296 — 298 

§ 59. Udstykning af segsmaalsgjenstanden . . . 298—304. 

§ 60. Om betydningen af, at der for samme paa- 
stand kan anferes flere af hinanden uafhsen- 

gige s0gsraaalsgrunde (s0gsmaalskonkurrens) 304 — 307 

§ 61. Forening af flere retskrav i samme proces. 

a) Paa sagsegerens side (objektiv sogsmaals- 
kumulation) , 307—309 

I. Betingelser p. 307—309. II. Virkninger p. 
809. 

* 

§ 62. Forening af flere retskrav i samme proces. 

b) Modsogsmaal 310—314 

I. Begrebet modsegsmaal p. 310. II. Betingel- 

eerne for mod80g8maa) p. 311—313. III. Retten 
maa bave kompctens ogsaa i mods0g8maalet p. 313. 
IV. Modsogsmaalets processuelle bebandling p. 313 
—314. 

§ 63. Forandring og udvidelse af segsmaalsgjen- 

standen fra sagsogerens side 314 — 318 



Indhold. XXI 



Pag. 
I. Naar en sendring eller udvidelse af 80gfimaa1s- 
gjenstanden kan siges at foreligge p. 314—815. II. 
Betingelser p. 815—318. III. Regleme om 80g8- 
maalskumulation kommer ogsaa her til anvendelse 
p. 318. 

^ 64. Processens indflydelse paa det retskrav, der 
er segsmaalets gjenstand. a) I henseende 
til retsbeskyttelsen.(lilispendens) 318—321 

§ 65. Processens indflydelse paa det retskrav, der 
er segsmaalets gjenstand. b) I henseende 

til dets materielle indhold 322—325 

I. De enkelte materiel re talige virkninger af pro- 
cessen p. 322—326. II. Tidspunktet, naar de ind- 
trseder og ophorer p. 326. 



FEMTE HOVEDAFSNIT 

DE PROCESSUELLE HANDLINGER 

F0RSTE UNDERAFSNIT 

ALMINDELIGE REGLER FOR DE PROCES ' 
SUELLE HANDLINGER 

F0RSTE KAPITKL 

DE PROCESSUELLE HANDLINGERS ART OG VIRK- 
NINGER SAMT FORUDSiETNINGERNE 

FOR DISSE 

§ 66. Almindelige forklaringer 329—331 

§ 67. Om det ved processen frembragte retsfor- 

hold mellem parterne og relten (procesfor- 

holdet) 331—334 

§ 68. Betingelserne for de processuelie handlin- 

gers retslige virkninger (procesforudssetnin- 

gerne) 335—341 

I. Begrebet procesforiidssetninger p. 335—336. 
II. Absolute og relative proceeforiidssetninger. For- 
melle indsigelser p. 836—839. III. Hvorvidt man- 
gel paa procesforudssetninger kan af hjselpes p. 339. 
IV. Virkningen af, at en procesforudsjetning mang- 
ier p. 389—340. V. Forhandling om procesforud- 
ssetninger p. 340—341. 



XXII Indhold. 



ANDET KAPITEL 

FORHOLDET MELLEM PARTSHANDLINGER OG 

DOMMERHANDLINGER 

Pag. 

§ 69. Parlernes og rettens virksomhed ved proces- 

sens drift 342—343 

§ 70. Dispositions- ogforhandlingsgrundseetningerne 344 — 352 



TRBDJE KAPITEL 

RETTERGANGENS YDRE FORMER 

§ 71. Tiden for rettergangen 353—357 

I. De almindelige underretter p. 353—366. II. 
Overretteme p. 366. III. Hoiesteret p 356. IV. 
Retsferier p. 366—357. 

§ 72. Retsstedet 357—358 

§ 73. Retsmadernes oflfentlighed. Rettergangs- 

politiet 358—360 

I. Betsmodernes offentlighed p. 358—359. II. 
Rettergangspolitiet p. 359—360. 

§ 74. Forhandlingens skriftlige form. Relssproget 360 — 364 
' I. Indlceg og protokoltilfersler p. 360—362. II. 
Partemes m0de i retten p. 362. III. Adgangen 
til at blive bekjendt med fremlagte indlseg og do- 
kumenter. Tab af dokumenter p. 363. IV. Rets- 
sproget p. 864. 

§ 75. Forhandlingens gang. Udseettelser . . . 364 — 372 
I. Forhandlingens gang, dens afbrydelse, ud- 
etykning og inddeling p. 364—366. II Udseettelse 
p. 366—372. 

§ 76. Ora varsel 372—376 

I. Nodvendigheden af varsel p. 372—373. II. 
Varslets Icengde p. 373—375. III. Varsel sfristeme 
er minimumsfrister p. 376. IV. Hvorvidt varsels- 
regleme er fravigelige p. 375—376. 

§ 77. Om processuelle meddelelser, sserlig om for- 

kyndelser 376 — 385 

I. Om meddelelser og forkyndelser i almindelig- 
lighed. Forkyndelsesformeme p. 376—384. II. Hvor- 
vidt forkyndelsesreglerne er fravigelige p. 384—385. 

§ 78. Processuelle frister og deres beregning . . 385 — 387 

I. Frister p. 385—386. II. Opreisning paa fri- 
sters oversiddelse p. 386—387. 



Indhold. XXIII 



ANDET UNDERAFSNIT 
PARTSHANDLINGER 

F0RSTE KAPITBL 

OM DE PROCESSUELLE PARTSERKL^RINGER 
SiERLIG PARTERNES ANGREBS- OG FOR- 

SVARSMIDLER 

Pag. 

§ 79. Almindelige forklaringer 388—389 

§ 80. Om betingelserne for under sagens gang at 

anbringe angrebs- og forsvarsmidler, seerlig 

om eventualmaximen 390 — 395 

I. Eventualmaximen p. 390—394. II. Om konti- 

nuationsstevning som betingelse for anbringelse af 

angrebsmidler p. 394—395. 

§ 81. Fortseettelse. Begreensning af adgangen til 

at fremfere forsvarsmidler. N. L. 5 — 13 — 4 395 — 397 

§ 82. Parternes begrundelse af deres angrebs- og 

forsvarsmidler. Begrebet reel indsigelse . 398 — 399 

83 — 84. Parts udlalelser om modparts angrebs- og 

forsvarsmidler. Saerlig om indsigelser og 

benegtelser 399—403 

85 — 86. Om parters adgang lil at give af kald paa 

angrebs- og forsvarsmidler, seerlig om fra- 

faldelse af sagsmaalet 404 — 406 

I. Frafaldelse af angrebs- og forsvarsmidler i 
almindelighed p. 404. II. Frafaldelse af 80gsmaalet 
p. 404—406. 

ANDET KAPITEL 

DE ENKELTE TRIN I PARTSFORHANDLINGEN 

§ 87. Processens indledning fra s^gsagerens side . 407 — 413 
I. Stevningen p. 407 — 409. II. Anhsengiggjerel- 
sen p. 409—410. III. Saggivelsen p. 410—411. IV. 
Virkningen af mangier ved de indledende proces- 
skridt p. 411—413. 
§ 88. Virkningerne af de indledende processkridt 413—414 
I. Virkningerne af stevningen s forkyndelse p. 
413—414. II. af anhsengiggjorelsen p. 414. III. af 
saggivelsen p. 414. 

§ 89. Indstevntes forhold til segsmaalet. a) Ude- 

blivelse 415—426 



XXIV Indhold. 



Pag. 

I. Historisk oversigt. De forskjellige stand- 
punkter p. 416—418. II. Fremstilling af vor rets 
hovedregel p. 419—424. III. Nsermere bestemmelee 
af, naar en indstevnt er at anse 8om udebleven p. 
424—426. IV. Kauteler mod retsvirkningerne af 
indstevntes udeblivelse p. 426. 

§ 90. Indstevntes forhold til segsmaalet. b) Om 

forholdet, naar indstevnte mader, saerlig om 

virkningerne af, at ban tager til gjenmaele . 426 — 428 

I. De forskjellige stillinger, en madende ind- 
stevnt kan indtage til sogsmaalet p. 426—427. II. 
Virkningerne af, at indstevnte tager til gjenmsele i 
realiteten p. 427—428. 

§ 91. Partsforhandlingens afslulning. a) Ved sagens 

oplagelse til doms 428 — 431 

I. Om sagens optagelse og betingelserne herfor 
p. 428—429. II. Om forhandlingens gjenoptagelse 
(reassumtion) p. 429 — 431. 

§ 92. Partsforhandlingens afslutning. b) Ved at 

sagen beeves 431 — 433 

I. Betingelserne for, at sagen kanbaeves p. 431 
—432. II. Virkningerne af sagens hsevelse p. 432 
—433. 

§ 93. Om parters forfald ' * . 433—434 

TREDIE KAPITEL 
BEVIS 

A. OM BEVIS I ALMINDELIGHED 

§ 94. Almindelige forkiaringer 435—443 

I. Dommerens stilling ved retsreglernes anven- 
delse. Bevisforsel. Bevisgrunde. Bevismidler. p. 
436—437. II. Direkte-og indirekte bevis p. 437— 438. 
III. Hvorvidt bevis er anvendeligt ligeoverfor rets- 
SJetninger p. 438—439. IV. Dommerens virkeom- 
hed forudsfetter ogsaa andre kundskaber og erfa- 
ringer end saadanne, der angaar retsreglerne. Be- 
visforselens anvendelighed ligeoverfor disse p. 439 
— 441. V. Notoriske kjendsgjerninger p. 441—442. 
VI. Bevisgjenstanden p. 442—443. 

§ 95. Bevisbedemmelsen 443—448 

I. Formelt og materielt bevis. Legal bevis- 
bedommelse p. 443—444. II. Bevisbedommelsens 



Indhold. XXV 



Pag. 
udvikling i vor ret. Den frie bevisbedommelses 
gjennemferelae p. 444—447. III. Indiciebeviset p. 
447—448. 

-§ 96. Bevisbyrde. Lovsformodninger 448 — 460 

I. Betydningen af begrebet bevisbyrde p. 448 
—450. II. Reglerne for dens fordeling mellem par- 
terne p. 460—458. III. Bevisbyrden ved proces- 
suelle spergemaal p. 458—469. IV. Begrebet for- 
modning. Lovsformodninger p. 459 — 460. 

% 97. Bevisferselen. a) Forholdet mellem retten 

og parterne 461—462 

Ǥ 98. Bevisf0rselen. b) Bevisfersel udenfor den 
demmende ret, seerlig bevisfarsel i udlandet 
og bevisfersel til brug i udlandet .... 463 — 466 

§ 99. Bevisfarselen. e) Tidspunktet for denne. Be- 
tydningen af bevis, optaget under en anden 

sag 466—468 

I. Bevisforselen er ikke benlagt til noget be- 
stemt afsnit af sagen p. 466—467. 11. Bevis, der 
ikke har vseret optaget med sserligt hensyn paa den 
retssag, under hvilken det soges benyttet p. 467—468. 

% 100. Hvorvidt bevisreglerne erbindende eller fra- 

vigelige 469 — 471 

B. DE ENKELTE BEVISMIDLER 

% 101. Oversigt 472 

I. PARTERNES UDTALELSER 

% 102. Almindelige forklaringer 472 — 474 

§ 103. a) Egen tilstaaelse 474—485 

1. Almindelige synspunkter p. 474—479. II. 
Den positive norske ret p. 479—482. III. Tilstaa- 
else af notorisk urigtige kjendsgjerninger p. 482— 
483. IV. Kvalificeret tilstaaelse p. 483—484. V. 
Udenretslig tilstaaelse p. 484—485. 

b) Pa rise d. 

-§ 104. Partsedens historiske udvikling og retslige 

veesen 485 — 491 

I. Den historiske udvikling p. 485—489. II. 
Partsedens retslige veesen p. 489-491. III. Erklpe- 
ring under eds tilbud p. 491. 



XXVI Indhold. 



Pag. 
§ 106. Betingelserne for og virkningerne af partsed 491 — 506 
I. De almindelige og de ssDrlige betingeleer for 
partsed (N. L. 6-1—6, 6—13—44 m. fl. st ) p. 491 
— 601. II. Gjenstanden for partsed p. 601—603. 

III. Forholdet, naar der er flere parter p. 603—604. 

IV. De pereonlige egenskaber hos den, der skal 
stedes til partsed p. 604—606. V. Virkningerne af 
partsed p. 606—606. 

§ 106. De naermere regler for edens afleeggelse . 506 — 510 
I. Edsdommen p. 506—508. II. Edssagen p. 
608-610. 

II. VIDNEBEVISET 

§ 107. Om begrebet vidne 511—512 

§ 108. Betingelserne for at kunne vsere vidne (ude- 

luklcelsesgrunde) 512 — 522 

I. De enkelte ndelukkelsesgrunde p. 612 — 616. 
II. Efter lovbogen var ogsaa inhabile vidner ude- 
lukkede fra at fores. Hvorvidt egen interesse er 
udelukkeleesgrund p. 616-622. III. Hvorvidt der 
gjaslder nogen preeskription af adgangen til vidne- 
forsel (N. L. 1—13—22 og 23) p. 622. 

§ 109. Vidnepliglen, dens stedlige og saglige be- 

groensning 523 — 524r 

I. Dens stedlige og saglige begr^ensning p. 623 
— 624. II. Vidnerne bar ikke krav paa godtgj0- 
relse p. 624. 

§ 110. ForLs8Bttelse. Frilagelsesgrunde 524 — 529 

I. De enkelte fritagelsesgrunde p. 624—628. II. 
Vidnet kan give afkald paa at benytte dem p. 628—629. 

§ 111. Tvangsmidler til fremtvingelse af vidneplig- 

tens opfyldelse 529 — 531 

§ 112. Om de for vidneferselen gjaeldende relter- 

gangsregler 531 — 539 

I. Forligsinsegliog p. 631. II. Varsel p. 631 — 
636. HI. Tingsvidner p. 686—637. IV. Udeblivelse 
p. 637 — 638. V. Vidnesbyrd udenfor retten p. 638 
—689. 

§ 113. Fortseeltelse. Seerlig om vidners afherelse 

og edfsestelse 539 — 546 

I. I almindeligbed p. 639. II. Dommerens og 
parternes medvirkning ved vidneafhorelsen p. 639 
— 641. HI. Vidneafborelaens form p. 641 — 643. IV. 



Indhold. XXVII 



Pag. 
Afhorelse af vidner, der ikke er det norske sprog 
msBgtige eller er deve, stumme p. 643. V. Vidnerne 
afheres hver for eig p. 543. VI. Edfsesteleens ned- 
vendighed p. 643 — 644. VII. Dens tidspunkt p. 644. 
VIU Dens form p. 646—646. IX. Protokollation 
af vidneforklaringer p. 646. 

§ 114. Om virkningerne af feil ved vidneferselen . 646 — 548 
I. Om virkningerne af feil p. 646—648. II. Be- 
tydningen af, at yidnef0r8elen er upaaanket p. 648. 
§ 115. Bedommelsen af et vidnesbyrds veegt . . . 548 — 559 
I. I almindelighed p. 548 — 650. II. De enkelte 
momenter, der 0ver indflydelse paa bedoromelsen af 
et vidnesbyrds vregt p. 561—659. 



III. RETSLIGT SYX OG SKJ0N 

§ 116. Almindelige forklaringer 559 — 564 

I. Omraadet for syn og skjan p. 669—662. II. 
Sceregenheder ved de civilprocessuelle regler om 
bevis ved skjen (sagkyndige) p. 662—664. III. De 
hidhorende retsregler er vcesentlig af scedvansmres- 
sig art p. 664. 

§ 117. Skjensmsendene 564 — 571 

I. Opnavnelse overfl0dig, naar parterne er enige 
p. 664. II. Udvalget, hvoraf skjansmsendene tagcs 
p. 664—666. III. Opnaevnelsen p. 666—668. IV. 
Udelukkelsesgrunde p. 668—569. V. Pligten til at 
overtage en skjonsmands hverv p. 569—670. VI. 
Skjonsmsendenes antal i det enkelte tilfselde p 570. 
VII. Skjensmsends ed p. 571. 

§ 118. De for skjensforretningen gjeeldende retler- 

gangsregler 671 — 574 

§ 119. Fortssetleise. Om skjensmaendenes udtalel- 
ser og om forholdet mellem den administre- 
rende dommer og skjensmeendene samt mel- 
lem disses afgjerelser og parternes fremslil- 

lingep 574— -578 

I. Skjonnets faktiske og retslige forudssetninger 
p. 674—677. II. Hvorvidt skjonsmsend er forplig- 
tede til at begrunde sine udtalelser p. 577. III. 
Hvorvidt dommeren deltager i skjennet p. 578. 

§ 120. Om virkningerne af feil ved skjensforretnin- 

gen samt om overskjen 578 --581 



XXVIII Indhold. 



Pag. 
I. Rettergangsfeil p. 678—679. II. Feilagtigt 

faktifik eller retsligt grundlag p. 679 - 580. III. Fell 

ved den skjansmeessige afgjorelse. Overskj0n p. 680 

—681. IV. Kontinuation88kj0n p. 681. 
§ 121. Om den udslreekning, i hvilken dommeren 

er bunden ved skjennets udtalelser . . . 582—586 
§ 122. Skj0n, der ikke staar i forbindelse med nogen 

domssag 586 — 597 

I. Skj0n, der staar i forbindelse med audre mt- 

tergangsskridt end domBsagei-' p. 686. II. Skjon 

til eikrelse af bevis p. 687. III. Skjon til naermere 

bestemmelse af et retsforholds indhold p 687—696. 

IV. Skj0n til brug ved administrative eller private 

afgj0rel8er p. 696—697. 

IV. REELLE BEVISMIDLER 
A. DOKUMENTBEVISET 

§ 123. Almindelige forklaringer 597—599 

I. Begrebet dokument i processuel betydniiig 
p. 697—699. II. Vor lovgivnings regler om doku- 
mentbeviset er faa og ufuldstsendige p. 699. 

§ 124. Beviset for et dokuments asglhed .... 599—603 
§ 125. Om den beviskrafl, som et dokuments ind- 
hold besidder 603—609 

§ 126. B. ANDRE REELLE BEVISMIDLER 609 — 610 

§ 127. C. OM PLIGTEN TIL AT UDLEVERE REELLE , 

BEVISMIDLER 610 — 615 

I. Pligten til at udlevere dokumenter p. 610—614. 

II. Pligten til at udlevere andre reelle bevismidler 

p. 614—616. 
§ 128. D. OM RETSLIG GRANSKNING, SiERLIG OM AA- 

STEDSBEFARING SAMT OM KARTFORRETNINGER 615 — 619 
I. De forskjellige fremgangeraaader ved benyt- 

telsen af reelle bevismidler p. 616—616. II. Rets- 

lig granskning og aastedsbefaring p. 616—618. III. 

Situationskarter p. 618 — 619. 

TREDJE UNDERAFSNIT 
DOMMERHANDLINGER 

§ 129. De forskjellige arter dommerhandlinger. Saer- 
lig om retsiige afgjareiser, deres former og 
begrundelse 620—624; 



Indhold. XXIX 



Pag. 
I. Retslige afgjerelser og andre dommerhand- 
linger p. 620—621. 11. Domme og kjendelser p. 
621—622. III. Fristen for dommes afsigelse p. 622 
—623. IV. Frdn. 30 sept. 1778 p. 623. V. For- 
kyndelse af retsdekreter p. 623-624. 

§ 130. Forlseettelse. Om retslige afgjarelsers be- 
grundelse og om sondringen mellem prae- 

misser og konklusion 624 — 629 

I. I^edveDdigheden af, at domme begrundes p. 
624—625. II. Sondringen mellem prsemisser og 
konklasion p. 625—029. 

§ 131. Fortsseltelse. Seerlig om forholdet, naar rel- 

ten bestaar af flere medlemmer 629 — 637 

I. Forholdet mellem rettens formand og de ovrige 

medlemmer p. 629 — 630. II. Kaadslagning og stemme- 

givning. Stemmernes beregning p. 630—637. III. 

Fristen for domsafsigelsen i kollegiale retter p. 637. 
§ 132. Neermere regler for dommes indhold navn- 

lig i henseende til afgjorelsens endelighed . 637 — 640 
§ 133. De retslige afgjerelsers virkninger. a) Rets- 

kraft 640—651 

I. De materielle afgiorelsers retskraft p. 640— 

650. II. De formelle afgjorelsers retskraft p. 660 

—651. 

§ 134. De retslige afgjerelsers virkninger. b) Af- 

tvingelighed 662—656 

I. De almindelige regler for af tvingelighed p. 
652—665. II. Tvangsmidlet maa nfevnes i dom- 
men p. 665—656. III. Fuldbyrdelseefrist p. 666. 

Kilderegister 657—660 

Ordregister 661—681 

Forord til ferste udgave V — VI 

Forord til anden udgave VII — VIII 

Tilfeielser og rettelser IX — X 

Avendte forkortelser XI — XII 

Indholdsfortegnelse XIII— XXIX 



F0RSTE HOVEDAFSNIT 

ALMINDELIGE GRUNDSiETNINGER, 

KILDER 



F0RSTE KAPITEL 

CIVILPROCESSENS BEGREB OG STILLING 

I RETSSYSTEMET 

§ 1. 

CIVILPROCESSENS V^SEN OG OPGAVE 

I. I retsordenens vsesen ligger, at den alene fyldest- 
gj0rende kan lose sin opgave, naar den opretholdes ved 
en af staten gjennem saBregne organer udovet tvang. Det 
er ikke nok, at staten opstiller en almindelig objektiv norm 
for, hvad der under visse forudssetninger skal gjeelde som 
ret; den maa ogsaa serge for, at der er adgang baade til 
at faa fastslaaet, om disse forudseetninger er tilstede i det 
konkrete tilfeelde, og til at faa tvunget den, der handler 
imod retsordenens bud, til at boie sig for dens autoritet. 

Indbegrebet af de retsinstituter, hvorved den tvingende 
retshaandheevelse gjennem statens domstole er organiseret, 
benaevnes proces. 

Tvang er saaledes en vaesentlig side ved processen, 
uden hvilken denne ikke fuldt ud vilde opfylde sin hen- 
sigt. Vistnok er dommerens udtalelse om, hvad der i det 
givne tilfselde er ret, mere end en teoretisk leeremening; 
det er et bud til parterne om, hvad retsordenen kraever af 
dem; og dette bud vilde i mange tilfaelde, selv om der 
ingen tvang kunde anvendes, som udtalt af statens orga- 

Hagerup: Den norske civilproces. 1 



§ 1. Civil processens vsesen og opgave. 



ner, ved selve sin autoritets vaegt fremkalde lydighed. Fuld 
betydning faar imidlertid denne udtolelse aabenbart forst, 
naar den, fra hvem den udgaar, tillige kan give anvisning 
paa ydre tvangsnnidler til at opretholde den. 

Men om end saaledes tvang er et vaesentligt nnoment 
i processen, er det ingeniunde saa, at processens opgave 
udtommer sig i en anordning af en tvungen fuldbyrdelse. 
En lige veesentlig del af dens opgave er, sonn allerede oven 
ontydet, at fastsaette de konkrete forudseetninger for en 
abstrakt retsnorms anvendelse. En saadan fastseettelse er 
regelmeessig betingelse for tvangsanvendelsen^ Men den 
er i mange tilfeelde alt, hvad parterne begjeerer, idet enten 
afgjorelsen intet efterlader at fremtvinge (frifindende doni, 
^egteskabsopheevelsesdoni, donime, der fastslaar et rets- 
forholds tilveerelse eller ikke-tilvserelse), eller parterne paa 
forhaand er fuldt beredte til frivillig at opfylde den for- 
pligtelse, der ved dommen maatte paaleegges dem. 

Allerede af det her fremstillede vil det frenngaa, at det 
ikke kan anerkjendes at veere korrekt, naar det siges, at 
proces hviler paa retsbrud*. Processen bar ingeniunde 
til udelukkende opgave at reagere mod retsbrud. Dens 
opgave er retshaandheevelse; og denne opgave maa gjen- 
nemfores, saalangt behovet reekker. Men dette behov gjor 
sig ikke blot gjeeldende, hvor nogen bevidst bar sat sig 
op imod retsordenens bud, eller hvor der foreligger en 
objektiv uoverensstemmelse mellem en subjektiv rettig- 
heds indhold og rettighedshaverens faktiske retsnydelse, 
men overalt, hvor der er opstaaet en mod berettigede in- 

* Ikke i alle tilfeelde, idet lovgivningen under visse betingeleer til- 
lader tvangsanvendelse ved de exekutive myndigheder uden en dem- 
mendc fastslaaen af den rettighed, der er hjemmelen for tvangsanvendelsen 
(se N. L. 6—7—8; 6—14—6; mserk ogsaa de forel0bige retsmidler arrest 
og forbud). 

• Se saaledes Morgenstier ne i Tidsskr. f. retsv. 1890 p. 132; se 
ogsaa Savigny System des heut. rOm. Rechts V p. 6 jfr. 286 ff, der 
tor vsere ophavet til denne teori, og fra nyere tid Schmidt Lehrbuch 
d. D. Civilprozessrechts p. 130 — 1; jfr. derimod O. Fischer Recht u. 
Rechtschutz p. 67 ff . ; Holder Klage und Rechts verletzung i Zeitschrift f. 
Deutschen Civilprozess XXIt p. 1 ff. jfr. sammes Pandecten I §§ 4, 61 
og 62. Se ogsaa Retst 1902 p. 146—6. 



§ 1. Oivilprocessens vseeen og opgave. 3 



teresser stridende uklarhed om de enkelte retssfeerers ind- 
byrdes greenser. Det er derfor intet med processens be 
greb uforeneligt, at der gives adgang til at paakalde dom- 
stolenes medvirkning blot til at faa fastslaaet retssfaerernes 
udstreekning og forhold til hinanden (fastseettelsessogs- 
maal). 

I sin egenskab af retshaandhaevelse virker processen 
vistnok veesentlig som retsbeskyttelse for de subjektive 
rettigheder mod forstyrrende indgreb. Men fastholder man, 
hvad der netop er sagt, vil det sees, at processen ikke 
altid behever at dreie sig om en positiv rettigheds til- 
vaerelse. Der er i processens vaesen intet til hinder for, 
at den, der bar interesse deraf, faar adgang til at paakalde 
domstolenes medvirkning for at faa et retsforholds ikke- 
tilveerelse fastslaaet*. Processens opgave er i det hele at 
forhjaelpe den objektive retsorden til fuld praktisk, kon- 
kret anerkjendelse og gjennemforelse*. 

Skal procesordningen virke som retsbeskyttelse, kan 
den aabenbart ikke paa forhaand gJ0re domstolenes med- 
virkning afhaengig af, at den, der paakalder en saadan, 
materielt bar ret. Dette er netop det, der under processen 
skal bringes paa det rene. Heraf felger da, at der maa 
staa enhver aaben adgang til at anlaegge retssag og stevne 

^ Med hensyn herpaa har en nyere teori konstrueret et ssereget «ret6- 
beskyttelseskrayt, rettet paa at faa domstolenes beskyttelse for en vis 
retsstilling, et krav, som ikke falder sammen med begrebet retskrav 
overbovedet, idet retsbeskyttelseskravet (ved negative fa8tS9ettelse6P0g8- 
maal) kan vsere begnindet ogsaa, hvor vedkommende ingen subjektiv rettig- 
hed har, og, selv hvor en saadan findes, ikke er begrundet, for rettigheden er 
kreenket. Se Wach Handb. des deutschen Civilprozessrechts § 2, hvis 
opfatning er tiltraadt bl. a. af E. Trygger Skriftliga bevis p. 21 ff. ; se 
ogsaa Schmidt Lehrb. des d. Civilprozessrechts p. 16—21. — Herved 
oversees imidlertid, at under en proces har ikke blot sagsogeren, men 
ogsaa sagsogte krav paa retsbeskyttelse gjennem en med den objektive 
ret stemmende afgjorelse af det foreliggende sporgsmaal. I det hele 
fordunkles ved paa denne maade at gjore et individuelt retskrav til 
grandlag for det hele procesinstitat erkjendelsen af dettes betydning 
for retsordenen og retssfsereme i det hele; se Btilow paa det i forrige 
note citerede sted p. 212 ff.; se ogsaa om det her berorte sporgsmaal 
Deuntzer Den danske civilproces p. 16 — 17. 

* Jfr. O. Balow i Zeitschr. f. D. Civilprozess XXVII p. 221. 



§ 1. Civilprocessens vsesen og opgave. 



sin modpart for dom stolen e. Hverken denne eller dom- 
stolene kan som betingelse for sin medvirkning kreeve 
nogetsom heist andet end, at de ydre former for sagens 
indbringelse for domstolene er iagltagne. At sagsogeren 
har materielt uret, leder til, at ban taber sogsmaalet, ikke 
til at dette nogensinde paa forhaand afvises^ 

II. Deri, at civilprocessen er en retshaandheevelses- 
og retsbeskyttelsesanordning ligger, at domstolene ingen 
opgave har, hvor sporgsmaalet ikke er om bestaaende 
graenser mellem de individuelle relssfserer, men om et 
retssporgsmaal i sin a bstrakte almindelighed, 
selv om dets besvarelse kan taenkes at faa betydning for 
den fremtidige ordning af retssfsererne. Domstolenes 
opgave er at anvende loven paa foreliggende fakta 
eller retsforhold, ikke at afgive almindelige udtalelser om 
lovens forstaaelse. Et saadant rent lovfortolkningssporgs- 
maal kan aldrig veere gjenstand for en civil proces; og 
domstolene har paa embeds vegne at afvise sagen, selv 
om sporgsmaalet foreleegges dem med hensyn paa en 
handling, som parterne agter at foretage, eller et retsfor- 
hold, som de agter at indgaa, eller med hensyn paa et 
tbrhold, der har liavt, men har ophert at have betydning 
for dem®. 

* Af denne almindelige ubetingede befoielse for enhver til at anlsegge 
proces mod hvemsomhelst har enkelte forfattere i nyere tid konstrueret 
en egen klageret af publicistisk art (se navnlig Degenkolb Einlassungs. 
zwang u. Urteilsuorm (1877) p. 1 ff. ; Plosz Beitrftge zur Theorie des 
Klagerechts (1880)). Men den heiomhandlede befoielse er ligesaalidt at 
opfatte som en subjektiv ret som befoielsen til at gaa paa gaden eller 
betraede offentlige bygninger o. lign. 

® Se Sehweigaard II p. 6—6. Jfr. til belysning: Retst. 1844 p. 
65 ff. (sp0rgsmaal om fattigforsorgelsespligtens udstraekning i forholdet 
mellem et bergveerk og en kommune); Ugebl. f. lovk. IV p 286 ff. (spergs- 
maalet var, om adgang til at faa en auktions gyldighed provet var bort- 
faldt derved, at den auktion, om hvilken der var tvist, efter rekvirentens 
udtalelse ikke vilde blive benyttet; sagen blev under dissens antagen til 
paadommclse i realiteten); Retst. 1888 p. 481 (sporgsmaal om et handels- 
firmas adgang til at faa ophsevet et af regjeringen udstedt forbad mod 
indf0relse af en vare, der netop var af den art, hvormed firmaet drev 
t'orretning, besvaret bekrteftende) ; Retst. 1889 p. 646 ff. (spergsmaal 
om gyldigheden af en oragtning angaaende valg af kurator i et kon- 



§ 1. Civilprocessens vsesen og opgave. 



III. Processen er retshaandheevelse ved statens 
organer, men den er ikke den eneste form for rets- 
haandheevelsen. Herom meerkes: 

a) Den er for det forste ikke den eneste form for 
statens retshaandhaevelse. Denne udeves nemlig ikke 
blot gjennem domstolene, men ogsaa gjennem forvalt- 
ningen, om end her retvshaandhaevelsen er en mere 
sekundaer og afledet side. Den, hvis ret er kreenketafen 
oflFentlig tjenestemand, vil saaledes kunne faa retsbeskyl- 
telse ikke blot ved domstolene, men ogsaa ved administra- 
tiv rekurs til tjenestemandens overordnede. Forholdel 
mellem forvaltning og retspleie frembyder ievrigt van 
skelige graensebestemmelser, hvorom mere i felgendc 
paragrof. 

\'idere maa det erindres, at staten i mange tilfeelde 
ikke beskytter en rettighed paa den maade, at den direkte 
giver reltighedshaveren adgang til at forfolge den ved dom- 
stolene, men kun indirekte, vaesentlig ved straffebestem- 
melser, hvis overtraedelse leder til, at statens strafFeret, 
ikke den private ret, for hvis skyld straflFen er sat, kom- 
mer under forfelgning for domstolene. Paa denne maade 
er navnlig mange ideelle retsgoder (pietet, ssedelighed, 
religies felelse) beskyttet. 

b) Den fuldkomne tilstand i et ordnet samfund er, 
at a 1 tvingende retshaandheevelse sker gjennem statens 
organer. Haand i haand med civilprocesordenens udvik- 
ling gaar udelukkelsen af selvteegt. Imidlertid vil 
staten dog aldrig formaa at yde borgerne en saa .virksom 
bistand til heevdelsen af deres retssfaerer, at de private 
rettigheders haandhaevelse ved borgerne selv ganske skulde 
kunne udelukkes. Staten kan ikke vel gaa videre end til 
at forbeholde sig den udelukkende udovelse af den gjen- 
oprettende retshaandheevelse, fremtvingelse af pligten 
til at gjenoprette felgerne af en allerede indtraadt retsfoi- 

kursbo antaget bortfaldt, efterat boet var extraderet skyldneren til fri 
raadighed) ; jfr. ogsaa Retst. 1879 p. 886 ff. — En anvendelse af ssetnin- 
gen er det, at spergsmaal om, hvad enhver i kraft af selve loven kan 
gj0re, ikke kan indbringes for domstolene uden, hvor nogen bar hindret 
vedkommende i denne befoielses udovelse. 



() § 1. Civilprocessens vsesen og opgave. 



styrrelse. Hvor det derimod gjaelder at afveerge et an- 
greb, vilde individet ofte maatte veere en hjaelpel0S tilskuer 
til retskraenkelser, der ikke senere lod sig gjenoprette, 
hvis det ikke fik lov til selv at haandhseve sin ret, om 
end ogsaa preeventiv retsbeskyttelse i og for sig herer til 
processens opgave og delvis bar ledet til udviklingen af 
seeregne retsmidler (arrest, forbud). 

Graensen mellem den afveergende og gjenoprettende 
retshaandheevelse, den defensive og den offensive kamp 
for retten, er, om end i principet klar, i anvendelsen ofte 
vanskelig at treekke. Forsaavidt rettigheden knytter sig 
Ml materielle ting, vil besiddelsesstande n veere et af- 
gjorende moment'. 

c) Parterne kan blive enige om at lade en opstaaet 
Ivist eller uklarhed om deres retslige pligter og rettigheder 
afgjore af en udenforstaaende tredjemand (voldgift)- 
Ogsaa deri ligger en retshaandheevelse, der, hvis voldgifts- 
kjendelsen tilleegges samme virkning som en dom (hvad 
der i og for sig intet er til hinder for®), kan faa veesentlig 
samme styrke som statens. Men voldgift bliver dog ikke 
proces, fordi retshaandheevelsen ikke ydes ved statens 
organer. 

Endnu mindre er forlig proces. Det er overhovedet 
ikke retshaandheevelse, men indeholder en frivillig given 

^ Kun forsaavidt selvtsegten indeholder et indgreb i besiddelsee- 
Btanden, vil den efter den aim. straff elov af 22 mai 1902 vsere strafbar (se §§ 
392 og 396 ; anderledes derimod efter den teldre str.l. kap. 22 § 10) ; 
men det er da ikke egentlig som sclvtsegt, men som retsstridigt indgreb 
i fremmcd formuessfsere, den straffes. Og da fra dette standpunkt rets- 
stridigheden ophorer, naar besidderen bar givet sit samtykke til indgre- 
bet, kan der efter den nye straffelov intet vsere til hinder for aftalcr, 
hvorved f. ex. en sselger betinger sig ret til paa egen haand at fratage 
kjoberen den solgte ting, hvis tingen ikke betales, eller hvorved en ud- 
leier betinger sig ret til at tage leierens indbo til haandpant hvis leien 
ikke betales. Jfr. om saadanne «selvt£egtsaftaler> Schmidt Lehrb. d. 
d. Civilprozessrechts p. 116—6. — I enkelte tilfeelde bar lovgivningen 
udtrykkelig hjemlet en selvtaegt, der tildels gaar ud over det rent defen- 
sive; se 1. om sildefiskerieme 26 juni 1893 § 20; jfr. ogsaa havneloven 
10 juli 1894 §§ 60, sidste p. og 66. 

* Jfr. f. ex. Udk. til r. 1. kap. XXXIIl § 11. 



§ 1. Civilprocessens vsesen og opgave. 



afkald paa saadan. Afsluttes imidlertid et forlig under en 
proces (eller for de anordnede forligelseskommissioner), 
tillsegges det en donns virkninger og faar derved en pro- 
cessuel karakter : Det saetter istedet for dommen en anden 
art saglig procesafgjerelse, der i visse maader endog har 
en staerkere forbindende kraft end dommen ^ 

Hos OS er forligsmaegling gjort til nodvendigt led i 
enhver proces; og denne faar derved karakteren af en 
proceshandling. 

IV. Civilprocessens opgave er at beskytte de pri- 
vate retsforhold, ikke at begrunde nye eller give de 
bestaaende retsforhold et nyt indhold. 

Herved maa imidlertid bemaerkes folgende: 

Ligesom statens strafferetskrav ikke ferst begrundes 
ved straflfedommen, men dog kun kan realiseres gjennem 
proces (ikke gjennem frivillig opfyldelse), saaledes gives der 
ogsaa visse civilretslige krav, der kun kan giennemf0res 
ved rettergang og dom. Herhen borer krav paa eegteskabs 
oplesning ved skilsmisse^^ Ogsaa i en raekke tilfeelde, 
hvor i og for sig en frivillig opfyldelse af et retskrav 
er mulig, vil dommen selv kunne medfore umiddel- 
bar retsaendring, svarende til, hvad kravet er rettet paa, 
saaledes hvor dommen udtaler oplosning af et selskab, 
eller hvor den anerkjender sagsegerens krav paa en rets- 
overdragelse fra sagsogte (eiendomsoverdragelse, cession, 
stiftelse af panteret og servitut) og saaledes traeder iste- 
det for en viljeserkleering fra den forpligtedes side. 

Hvor dommen giver anvisning paa efterfolgende tvangs- 
fuldbyrdelse, kan denne blive kilde til nye retsstiftelser 
(udlaegspant) ; men disse har en ganske akcessorisk karak- 
ter, flyder ikke af processens nodvendige eiemed, hvilket 
viser sig deri, at dette bedst opnaaes, naar dommen op- 
naaes frivillig. 

Om stiftelsen af nye retsforhold end ikke regelmaessig 

® Jf r. nedenf or § 23 ; jf r. med det i texten udviklede B ft 1 o w Das Ge- 
standnissrecht (1899) p. 76, note 2 og det der citerede skrift: Paul 
Der Vergleich im Civilprozess (1898). 

^" Skilsmisse ved bevilling hviler ikke som skilsmisse ved dom paa 
et reteligt krav fra cegtefsellens side paa at faa eegteskabet oplest. 



8 § 1. Civilprocessens vaesen og opgave. 



tilsigtes, kan en saadan imidlertid vel blive en felge af 
processen. Skal nemlig den retsbeskyttelse, soni civil- 
processen er bestemt til at yde, veere fuldt virksom, maa 
den, der bar faaet endelig dom for sig, kunne fole sig 
tryg for, at retsforholdet ikke paany bliver underkastet 
proces og retslig afgjorelse. Derfor tillaegger de fleste pro- 
cesordninger domme (i modssetning til administrative af- 
gjerelser) materiel retskraft (res judicata Jus facit inter 
partes). En endelig dom, der frakjender sagsegeren en 
rettighed, bevirker, at denne for altid er bortfalden, lige- 
som han ved en dom, der tilkjender ham en rettighed, 
definitivt bliver denne rettigheds indehaver, ganske uaf- 
hoBngigt af, om dommen er rigtig eller ikke. 

Imidlertid er det dog altid kun som forudseettende en 
anden retsstiftende kjendsgjerning, at dommen faar sin 
retslige virkning, hvilket ikke blot har teoretisk og syste- 
matisk betydning, men ogsaa har praktiske folger (f. ex. 
ved sporgsmaalet om rettighedens datum, afgjorelsen af, 
efter hvilket steds love den skal bedommes). 

V. Proces er ikke n0dvendigvis det samme som 
retstvist (lis). Der kan blive proces, hvor der ingen 
egentlig strid er mellem parterne, men kun uklarhed, ja 
selv hvor den ene part udtrykkelig anerkjender den andens 
ret (en debitor benegter f. ex. ikke det i processen ind- 
talte krav, men undlader dog at betale)'^ Men da pro- 
cessen tilsigter retshaandhaevelse ligeoverfor en bestemt 
person, vil forholdet regelmaessig stille sig saa, at der 
maa regnes med muligheden af tvist; og med denne 
mulighed for oie stilles der den fordring til en ordnet 
proces, at ingen afgjorelse treeflfes, for der er givet den 
anden part anledning til at udtale sig (kontradiktorisk 
princip, hvorom mere i folgende kapitel). 

Det her fremhaevede moment adskiller processen (Juris- 
clictio litigiosa s. contentiosa) fra, hvad man har kaldet den 
frivillige retspleie (Jurisdictio voluntaria), hvorunder 
man henforer hele statens ikke-demmende virksomhed til 

*^ Selv ved de saakaldte fa8t8tfcttel8e8B0g8maal afvsebnes, som senere 
skal paavises, ikke altid processen ved anerkjendelse. 



§ 1. Civilproceseens vsesen og opgave. 9 



stiftelse, sikrelse og udvikling af de private retsforhold, og 
hvorved ikke tilsigtes haandhsevelse af rettigheder under 
aktuelle interessekollisioner, men betryggelse ligeoverfor 
fremtidige generelle muligheder. Herhen horer f. ex. ting- 
lysning, vsergeopneevnelse og umyndiggj0relse, forelse af 
firma-, handels- og varenneerkeregistre, bekrseftelse og rati- 
habition af private kontrakter. 

Den frivillige retspleie er efter vor ret i de fleste til- 
faelde henlagt under administrative autoriteter. Men dens 
karakter forandres ikke i mindste maade derved, at den 
henleegges under domstolene. Deri mod udviskes graen- 
serne mellem den dommende og den frivillige retspleie i 
nogen grad dels derved, at vor lovgivning i visse tilfselde 
bar ikleedt ogsaa den frivillige retspleie processuelle for- 
mer, dels derved, at visse procesinstituter i virkeligheden 
bar en blandet karakter. Det forste er saaledes tilfeeldet 
med umyndiggj0relsessager**. 

Af blandet karakter er konkurs og skifte, forsaavidt 
enkelte af de under retten her henlagte forretningei* naer- 
mest tilhorer den frivillige, andre den dommende rets- 
pleie^'. Af blandet karakter er ogsaa mortifikationspro- 
cessen, forsaavidt som her vistnok den regelmsessige foi*- 
udsaetning er, at rettigheden er ophert, men dog paa den 
anden side eiemedet er at bringe den til opher, uafheen- 
gigt af dens tidligere existens '*. 

VI. Ligesaalidt som processens opgave er at skabe 
nye subjektive rettigheder, ligesaalidt bar den til 
formaal at skabe ny objektiv ret. Vel virkei* 
dommen som en lov for det konkrete retsforhold, men 
ogsaa kun for dette. Og den regel, som dommeren skal 
opstille, bar ban at hente fra loven, som ban skal for- 
tolke, men ikke forbedre ^''^. 

Domstolenes afgjorelser er den levende ret: retten i 
sin virkeliggJ0relse. I denne sin praktiske anvendelse kan 

" Jfr. ora diese Anden del § 173. 

*' Se nfiermere herom Tredje og Fjerde del. 

" Jfr. Anden del p. 214. 

" Modsat den romerske praetor, den engelske chancellor of equity. 



10 § 2. Retspleie og forvaltning. 



relten undergaa forandring og udfyldning, ikke fordi dom- 
meren har ligefrem magt til at forandre loven, men fordi 
den praktisk anvendte ret kan blive udgangspunkt for en 
ssedvanerets dannelse'®. Men det vilde veere falskt og 
misvisende at saette dommerens opgave heri. 

VII. Kredsen af de retsregler, der ordner den i det 
foregaaende beskrevne retshaandhaevelse fra statens side» 
benaevnes civil procesret. 



§ 2. 

RETSPLEIE OG FORVALTNING *. 

I. Forstaar man under statsforvaltning udforelsen af 
alle de staten tilliggende funktioner, gaar ogsaa retspleien 
ind herunder. Det er imidlertid saedvanligt at opfatte be- 
grebet forvaltning (administration) paa en snevrere maade 
og derunder kun henfere den virksomhed, hvorved staten 
varetager sine saerlige interesser som saadan, og at stille 
denne virksomhed i modsaetning til den, hvorved staten 
yder retshjaelp ved haandhaevelsen afde private retssfaerer. 
Denne sondring har ogsaa sin dybere grund i sagens 
natur. Hvis staten haandhaevede retspleien vaesentlig etYer 
samme synspunkt som det, der behersker den egentlige 
forvaltning, vilde der vsere plads for en konkret afveien af 
den interesse, som staten i det enkelte tilfaelde maatte have 

*® Jfr. B tt 1 o w Gesetz und Richteramt ; Goldschmidt Rechtfistu- 
diuni u. PrUfungsordDung p. 118—19; Kohler Die schOpferieche Kraft 
der Jurisprudents i Iherings Jahrb. 26de bd. p. 262 ff. ; Hagerup Tids- 
skrift f. retsvidenskab 1888 p. 46 — 6. 

* Aschehoug Norges nuvcerende Statsforfatning 111 kap. 63; Mor- 
genstierne Den noreke statsforfatningsret p. 482 ff. ; J. Ussing Cm 
afgjorelsen af tvistigheder med forvaltningen (1893); Nellemann 
Civilprocessens aim. del §§ 11—13; Deuntzer Den danske civilproces 
§ S; Mat z en Den danske statsforfatningsret III §§ 18 og 16; Lassen 
Appel i civile eager p. 48; Forhandlingeme ved andet nordiske jurist- 
m0de p. 190 og 282; Wach Handbuch § 8 og den der i note 1 citerede 
ndenlandske litt^ratur, hvortil kan foies: Schmidt Lehrb. d. d. Givil- 
prozessrechts § 26. 



§ 2. Ketspleie og forvaltning. 1 1 



af overhovedet at yde retshjselp. Den enkelte, der finder 
sig forslyrret i den rolige nydelse af sin retssfaere, vilde 
aldrig have noget relskrav paa saadan, ligesaalidt som 
en embedsanseger har noget retskrav paa et embede, for 
hvilket ban bar de bedste betingelser. 

Det indsees imidlertid let, at en saadan ordning vilde 
veere uforenelig med processens oiemed. Dette kraever 
nedvendigvis, at det gjores domstolene til pligt at yde 
retsbjeelp, naar saadan paakaldes. Denne pligt giver saa- 
ledes procesinstitutet dets egentlige retslige seerpraeg. At 
pligten ikke er af privatretslig, men af offentligretslig karak- 
ter, at dens opfyldelse ikke af parlen kan fremtvinges ved 
direkte segsmaal, men alene haandbeeves ved strafletrusel 
(jfr. strl. § 326), forandrer ikke dens karakter af en sand 
retspligt. 

Erfaringsmaessig bar det — som navnlig enevseldets 
embedsstyre i forskjellige lande Iserer — vist sig vanske- 
ligt for samme organ at varetage baade forvaltning i snev- 
rere forstand og retsbaandbaevelse, idet den mere ensidige 
bensyntagen til oflfentlige interesser, som ligger i forvalt- 
ningens veesen, og som lillige medferer en pligt for den 
underordnede tjenestemand til at adlyde overordnedes be- 
falinger, leltelig forrykker den fulde upartiskbed og uaf- 
bsengigbed, som den demmende retsanvendelse forudseet- 
ter. Til resultaterne af den franske revolution herte der- 
for ogsaa hsevdelsen af den principielle sondring mellem 
retspleie og forvaltning, der blev udtalt af nationalkonven- 
tet, og som ogsaa ligger til grund for den norske gruiidlov*. 

Dette princip viser sin praktiske betydning i flere ret- 
ninger: 

1) Med bensyn til anordningen af de organer, 
bvorigjennem de forskjellige virksombeder udoves. Strengt 
gjennemfert, skulde principet medfore, at administrative 
og judicielle forretninger ikke maatte benleegges til samme 
embedsmand. Saavidt er man imidlertid bos os aldrig 
gaaet. Der er under veesentlig dommende embedsmaend 
(som byfogderne) benlagt visse administrative forretninger 

* Jfr. Aschehoug 1. c. p. 386 ff. 



12 § 2. Retspleie og forvaltning. 



(som magistratsforretninger); og del er ikke anseet util- 
stedeligt under veesentlig administrative embeder (som 
magistraterne i enkelte byer) at henlsegge visse d0mmende 
forretninger, naar kun judicielle former iagttages (jfr. 
nedenfor). I mange tilfselde vil en streng sondring vaere 
umulig, fordi demmende og administrative afgjerelser kan 
forekomme under en og samme forretning (konkurs, skifte- 
og arvebehandling). 

Principet antages i den her omhandlede henseende 
vaesentlig kun at medfere, at judicielle forretninger ikke 
kan henlsegges til de overste administrative statsmyndig- 
heder (Kongen eller et regjeringsdepartement) ligesom hel- 
ler ikke til stortinget^ medens paa den anden side admi- 
nistrative afgjorelser af, hvad der i hvert enkelt tilfaelde er 
hensigtsmsessigst og mest stemmende med statens tarv, 
ikke paa saadan maade kan henlaegges under domstolene, 
at disses beslutninger ikke kan forandres paa administra- 
tiv vei*. 

I mange lande er de regelmeessige domstoles virk- 
somhed begreenset til ud0velsen af straflFejustitsen (krimi- 
nalprocessen) og paakjendelsen af statsborgernes privat- 
retslige tvistigheder (civil processen). Fra den sidstneevn- 
tes omraade er derimod udelukket bedemmelsen af alle 
oflentligretslige forhold. Disse sidste er da enten henlagt 
til de almindelige administrative autoriteter, der afgjor 
sagen i administrative former*, eller til sseregne forvalt- 
ningsdomstole, der behandler sagen i processuelle former^. 

^ Aschehoug 1. c. p. 386 ff. 

* Aschehoug I. c. p. 389 ff. Derimod er der intet til hinder for, at 
ogsaa saadanne beslutninger omgives med visse judicielle former. — 
Naar forovrigt vedkommende myndighed har behandlet en i og for sig ad- 
ministrativ beslutning som judiciel. vil dette have den folge, at beslut- 
ningen ogsaa forsaavidt maa respekteres, indtil den er oragjort ved judiciel 
appel; jfr. Getz Paaanke p. 37. 

^ Dette er i det veesentlige f orholdet i Sverige. Jfr. Aschehoug 
Den nordiske statsret (i Nord. retsencyclopsedi) p. 430 ff. 

° Saadanne forvaltningsdomstole findes navnlig i Frankrige, hvor 
sondringen mellem de privatretslige og de offenthgretslige tvistigheder 
er gjennemfort med pinlig omhu. For de enkelte departementer haves 
prsefekturraad og for hele riget conseil d'etat. Efter Frankriges forbillede 



§ 2. Rctspleie og forvaltning. 13 

Dennesondring melleni privatretsligog oflentligretslip:, 
der i enkelthederne ikke er let at traekke, og soni ogsaa 
er gjenslaiid for adskillig meningstbrskjeF, har efler 
norsk ret paa processens omraade ingen praktisk betyd- 
ning, idet de almindelige domstole har kompetens til ogsaa 
at paakjende processer, hvis gjenstand er et oft'entligrets- 
ligt forhold, forsaavidt et saadant ikke ved nogen saerlig 
bestemmelse er unddraget deres bed0mmelse. Dennesaet- 
ning er forlaengst anerkjendt af vor retspraxis®. 

I enkelte anvendelser er det foran angivne princip for 
den judlcielle myndigheds omraade ikke strengt opretholdt. 

Helt unddragne fra domstolenes afgjerelse er saaledes 
navnlig tvistigheder om statsborgerlig og kommunal stem- 
meret (se grl. § 55 i. f. og lovene af 27 juli 1896 nr. 8 og 9 
begges § 3), hviike afgJ0res af stortinget. 1 folgende til- 
feelde har lovgivningen tillagt administrationen afgjerelses- 
myiidighed: Tvistigheder mellem kommuner eller mellem 
saadanne og staten angaaende fattigforsorgelse (se 1. om fat- 
tigvaesenet af 19 mai 1900 kap. 6) afgj0res af vedkommende 
regjeringsdepartement eller undtagelsesvis af seerskilt der- 
til opneevnte maend (•voldgift», se nedonfor § 25). Lov om 
emigranter af 22 mai 1869 § 7 henleegger inden visse groBnser 
til vedkommende regjeringsdepartement at afgjore tvistig- 

er de indfert i flere af de tyske stater, navnlig Baden, Bayem, WUrtom- 
berg og Preussen, ligeeom ogsaa i 08terrige. Til afgjore^se af de mange 
kompetenstvistigheder haves i Frankrigo en egen tribunal des conflits ; lige- 
saa i flere tyske stater ; jfr. W a c h 1. c. § 8 note 66; U s a i n g 1. c. p. 146 ff. 
«Tanken er ined saadanne sseregne forvaltningsdomstole den, at den 
offentlige interesse vilde lide ved, at regjeringsvirksomlieden underkastes 
bedommelse af domstolene, der til og med ofte savner tilstrtekkeligt 
kjendskab eller rutine paa de herhenherende livs- og retsomraader, lige- 
som ogsaa sagen selv vil lide ved den kunstige sondring af opportunitets- 
og retsspergsmaal, af publicistiske og privatretslige spergsmaab (Wach 
1. c. p. 82—3). Om hvorvidt disse grunde kan betragtes som afgj0 
rende, se Us sing 1. c. p. 110 ff. 

' Jfr. Ussing 1. c. p. 28 ff . ; Nellemann 1. c. § 11; jfr. ogsaa 
Schmidt 1. c. p. 122—4. 

* Jfr. Aschehoug 1. c. p. 345—8. Der er end ikke for tiden opstillet 
sferegne rettergangsregler for saadanne sagers behandling ; jfr. Anden del 
p. 219. Se derimod Udk. til r. 1. kap. XXX. — I principet er det samrae gjeel- 
dende ogsaa i Danmark, hvor dog undtagelseme er langt mere omfattende 
end hos os; se Nellemann 1. c. p. 86—98; Ussing 1. c. p. 232 ff. 



14 § 2. Hetspleie og forvaltning. 



heder mellem en udvandrer ogen udvandringsagent angaa- 
ende misligholdelse af befordringskontrakt. Bestemmelse af 
underholdningsbidrag til hern og segtehustru (lovene af 
4 juli 1892) samt anordninger med hensyn til, hvilken af 
segtefaellerne der skal opdrage de faelles born, naar aBgte- 
fsellerne ikke lever sammen, horer under ovrigheden. Det 
sanime gjaelder udvisningaf rigeti henhold till. 4 mai 1901 
§ 7. Afgjorelser, hvorved foreeldremyndighed frakjendes 
foraeldre, traeffes af veergeraadet, der naermest er en admi- 
nistrativ myndighed, og i sidst-e instans af vedkommende 
regjeringsdepartement (se 1. 6 juni 1896 § 2 jfr. § 15, sidste 
led). Med hensyn til afgj0relsen af skilsmissesporgsmaal 
bar administrationen (Kongen) en afgjorelsesmyndighed, 
som dels konkurrerer med domstolenes dels gaar videre^ 
Ogsaa de afgjorelser af registreringssporgsmaal, der om- 
handles i handelsregisterloven af 17 mai 1890 § 3, 3dje 
led og skibsregislerloven af 4 mai 1901 § 32, kan med 
endelig virkning treeflFes saavel af administrative som 
af judicielle myndigheder. 

I visse tilfselde er en retsafgjorelse, under adgang til 
appel til overordnede domstole, i ferste instans henlagt til 
administrative autoriteter, som forsaavidt faar en vis lig- 
hed med forvaltningsdomstole. Saaledes afgJGr sessions- 
bestyrelserne efter 1. 3 aug. 1897 nr. 9 § 65 spergsmaal 
om vsernepligt med adgang for den, der rammes deraf, til 
enten at underkaste sagen kongens afgjerelse eller paa- 
anke den til hoiesteret^®. Efler universitetsfund.s § 43 
kan det akademiske koUegiums beslutninger om relega- 
tion paaankes til hoiesteret. Retsskrivernes forvaltning 
af retsskriverveesenet (derunder tinglysningsveesenet) er 
gjenstand for prevelse af overret og hoiesteret^^ 

Hvor domstolene er befoiet til at paad0mme sager an- 
gaaende offentligretslige forhold, er de ogsaa befoiede til 
at give anvisning paa den saedvanlige tvangsfuldbyrdelse **. 

2) Med hensyn til formerne for vedkommende funk- 

» Jfr. Tidsskr. f . retsv. 1894 p. 70 ff. ; 0. P 1 a t o u yEgteskabs stif - 
telse og opl0sning p. 99 ff. 

^^ Se exempelvis Retet. 1899 p. 701. 

^^ Jfr. Anden del p. 24; Getz Paaanke p. 31. 

^* Jfr. Aschehoug 1. c. p. 380—2. 



§ 2. Retspleie og forvaltning. 15 



tioners udferelse. Judicielle forretninger skal ikiaedes de 
seerlige processuelle former, fremfor alt den kontradik- 
toriske forhandlingsform (jfr. nedenfor § 5), medens en 
saadan fordring ikke kan stilles til de adnoinistralive for- 
feininger. Heri ligger imidlertid selvfolgelig ikke, at der 
er nogen principiel hindring mod at anvende de judicielle 
former ogsaa paa administrative forretninger (men vel mod 
det omvendte). Og i virkeligheden har iovgivningen i flere 
tilfselde gjort dette (f. ex. ved umyndiggjorelse, der fev 1. 
1899 skede i administrative former, men ved nsevnte lov 
blev underkastet judicielle). 

3) Med hensyn til beslutningens omgjorelse. 
Judicielle beslutninger kan som regel ikke omgjores 
af den, der har fattet dem, men er til gjengjseld som regel 
undergivne appel, medens administrative forfoininger som 
regel ikke er gjenstand for nogen judiciel appel, men vel 
i regelen kan omgjores saavel af den, fra hvem de er ud- 
gaaede, som af en overordnet administrativ instans. 

Dette er dog, som ogsaa antydet ved selve formulerin- 
gen, kun udtryk for, hvad der er regel. Der er i virkelig- 
heden ikke nogen principiel hindring for undtagelser. 
Saaledes viser det foran p. 14 anferte, at vor lovgivning 
ogsaa kjender appel i anvendelse paa administrative af- 
gj0relser. Og omvendt har Iovgivningen i enkelte tilfeelde 
aabnet adgang til at omgjere judicielle dekreter (jfr. strpl. 
§ 168, 2det og 3dje led)^». 

II. Af, hvad der er forklaret under I fremgaar, at 
det er praktisk vigtigt i det enkelte tilfeelde at kunne af- 
gj0re, om en beslutning er judiciel eller admini- 
strativ. 

Den foregaaende udvikling vil have vist, at man ikke 
kan S0ge skjelnemeerket i de i det enkelte tilfaelde an- 
vendte former; ti disse er netop betinget af afgjerelsens 
beskafifenhed; og en beslutning bliver ikke mindre at anse 
som judiciel, fordi formerne er tilsidesatte^*. 

*• En videre anvendelse af samme princip er gjort i Udk. til 1. om 
d. o. § 269. 

" Jfr. Getz Paaanke p. 86. 



16 § 2. Retepleie og forvaltning. 



Heller ikke kan skjelnemaerket soges i, om beslutnin- 
gen er appellabel ; li appellabiliteten folger af beslutnin- 
gens judicielle karakter, ikke omvendt. 

End niindre kan skjelnemeerket soges i hensynet til 
den person, der trajflFer afgjorelsen. Ti demmende og ad- 
ministrative forretninger er ofte forenede paa samme em- 
bede, ja kan endog ofte forekomnie forenede under en og 
samme sag (konkurs og skifte). Afgjerende er heller ikke, 
at beslutningen kan fuldbyrdes ved tvang; ti i mange til- 
feelde er ogsaa administrative forfeininger exigible, om 
end isaafald altid tvangsfuldbyrdelsen maa kunne indbrin- 
ges til provelse af domstolene'^ 

Endelig kan heller ikke skjelnemaerket soges i, om 
afgjerelsen er af skjensmaSvSsig art. Ti ogsaa domstolenes 
atgjorelser er i mange tilfeelde forbundne med et skjon 
(saaledes er afgjorelsen af, om der foreligger uagtsomhed, 
i vaesentlig grad skjonsmeessig). 

Graensen mellem forvaltning og retspleie er over- 
hovedet ikke let at traekke; og der lader sig vanskelig op- 
stille en fast regel, der i a lie tilfaelde afskjterer tvivl. 
Kriteriet maa vsesentlig seges i oiemedet. De judicielle 
beslutningers formaal er at fastslaa subjektive retsforhold ; 
og judiciel er enhver afgjerelse, der gaar ud paa at fast- 
saette, hvad der er ret mellem to eller flere private per- 
soner eller mellem saadanne og staten. Administrativ er 
afgjorelsen derimod, naar den ikke direkte sigter til rets- 
haandhsevelse, men vaesentlig fremtrseder som et led i det 
offentliges (statens og dens enkelte organers) forsorg for 
samfundets og dets enkelte medlemmers vel. 

Denne regel giver, som det vil sees, kun et ledende 
synspunkt, og er ikke egnet til at danne nogen skarp 
grsenselinje. Der bliver derfor her adskillig plads for en 
indgriben af den positive lovgivning, ved hvilken afgje- 
relser, hvis henforelse under den ene eller anden kategori 
er tvivlsom, paatrykkes en bestemt karakter enten som 
administrative eller judicielle*^. 

^^ Jfr. Aschehoug 1. c. p. 893 ff. 
^* Jfr. Fjerde del p. C2— 3. 



§ 2. Retspleie og forvaltning. 17 

Til belysning af, hvorledes sondringen i enkelthederne 
maa drages efter vor positive lovgivning, bemeerkes forudeii, 
hvad der er anfert p. 13—14: De forfoininger, der udgjor led 
i en rettergang, er regelmaessig at betragte sorn judicielle 
(saaledes den saakaldte procesledelse og afgjerelse af proces- 
suelle konnpetens- og habilitetsspergsnnaal). Den blotte om- 
staendighed, at forfeiningen staar i forbindelse med retter- 
gangsskridt, er dog ikke nok til at give den en judiciel 
kai akter, saaledes er anordning af tid og sted for retsmoder 
en adnninistrativ handling '^ ligesom forretningsfordelingen 
inden en kollegial ret. Det samnie gjselder mcBndsopnaev- 
nelse ved syn og skjen, der tidligere var henlagt under admi- 
nistrative tjenestemaend, men nu ved 1. 29 juni 1888 (jfr. 1.21 
juli 1894 § 3 a) er henlagt til dommeren^®. Fastsaettelsen 
af salaerer, der i anledning af rettergang bliver at udrede 
af det offentlige, er af sptl. 6 aug. 1897 §§ 104—106 og strpi 
§81 behandlet somen administrativ afgjerelse. Tvangsfuld- 
byrdelsen er hos os en judiciel funktion, skjent i og for sig en 
anden ordning var teenkelig*^ Det samme gjeelder de 
forelebige retsmidler (arrest og forbud). De forfoininger, 
der staar i forbindelse med konkurs-, skifte- og arvebe- 
handling, er, som allerede bemaerket i § 1, dels judicielle 
dels administrative *°. Retsskriverens forretninger, saavel 
de, der knytter sig til rettergangen (som protokolforsel, op- 
bevaringaf dokumenter, meddelelse af udskrifter) som de, der 
herer ind under den saakaldte fiivillige retspleie (saaledes 
tinglysningsvsesenets bestyrelse), er administrative ^^ Det 
samme gjaelder bestyrelsen af registreringsvaesenet", lige- 

" Disse anordninger maa derfor kunne trseffes af den overordnede 
administration (jfr. etrpl. §§ 28, 29, 32; Udk. til lov om domstolenee ord- 
ning §§ 16, sidste led og 22.) Noget andet er det, at dommerens be- 
rammelse af retsmode og negtelse af at beramme retsmode kan vsere 
nnderkastet judiciel appel; jfr. Anden del p. 22—3. 

" Jfr. nedenfor § 117, III. 

« Jfr. Anden del p. 260 ff. 

^ Jfr. naermere Tredje del § 6 og Anden del § 13, IV. 

'* At imidlertid retsskriverens afgjorelser paa disse omraader er 
nnderkastet judiciel appel, er allerede foran bemeerket. 

" Ogsaa for disses vedkommende er tildels judicielle regler bragt 
til anvendelse; jfr. lov om handelsregistre 17 mai 1890 § 3 og lov om 
skibsregistre af 4 mai 1901 § 33. 

Hagei'up: Den norske civilproces. 2 



18 § 2. Retspleie og forvaltning. 



som ogsaa notarialforretninger. Om umyndiggjerelse er 
allerede fer bemaerket, at den tidligere var henlagt til ad- 
ministrative myndigheder, medens den nu henligger under 
donnstolene ogeromgivet med ialfald delvis judicielle former. 

in. I naer forbindelse med domstolenes adgang til 
at paakjende saavel ofifentligretslige som privatretslige rets- 
forhold staar sporgsmaalet om deres kompetens til at 
prove lovmaessigh eden af en h vilkensomhelst 
evrighedshandling. Dette sporgsmaal er dog ikke 
identisk med det foregaaende. Det kan ogsaa foreligge 
i et rent privatretsligt forhold, hvor der f. ex. i en tvist 
mellem tvende privatpersoner opstaar sporgsmaal om gyl- 
digheden af en af ovrigheden given expropriationsbemyn- 
digelse el. lign. Forovrigt kan sporgsmaalet opslaa enten 
derved, at det offentlige anlaegger sag mod en privatmand 
til fremtvingelse af en forpligtelse, som er paalagt ved 
0vrighedsbeslutning, eller til straf for undladelse af at 
efterkomme en saadan, eller derved, at en privatmand, 
ligeoverfor hvem en embedsmand bar negtet at trseffe en 
forfoining, anlaegger sag for at faa den fremtvungen (for- 
rettelse af vielse, udstedelse af neeringsbrev o. s. v.), eller 
endelig derved, at der gjeres straf- eller erstatnings- 
ansvar gjseldende mod embedsmanden i anledning af en 
negtet eller ivaerksat 0vrighedsforanstaltning*\ 

Af enkelte er her ligeoverfor domstolenes ret til at 
bedemme retmsessigheden af ovrighedsbeslutninger opstil- 
let det princip, at hver autoritet bar bedomme sin egen 
kompetens. Ogsaa de administiative autoriteter er foi*- 
pligtede til at handle og danne sig en egen formening om 
de love, hvorefter de skal handle. Domstolene er derfor 
ikke de eneste, som bar den opgave at fortolke lovene. 
En ret for domstolene til at tilsidesaette ovrigliedsbeslut- 
ninger vilde bereve administrationen fornoden frihed og 
skabe usikkerhed og forvirring. Det er imidlertid heri- 
mod med fuld foie indvendt, at ovrighedens fortolkning 
af lovene kun bar betydning som grundlag for dens handle- 
maade, ligesom ogsaa private forsaavidt kan blive nad- 
sagede til at fortolke lovene for at indrette sig i overens- 

" Jfr. Aachehoug 1. c. p. 316. 



§ 2. Retspleie og forvaltning. 19 



stemmelse med dem. Domstolenes anvendelse af loven 
paa konkrete tilfaelde har derimod ikke alene del eiemed 
at bestemme disses egen handlemaade; men den afgjer 
det foreliggende sporgsmaal med bindende virkning for 
alle vedkommende. Domstolene er ogsaa, idet den op- 
gave at anvende lovene upartiskt seerlig er anvist dem, 
bedst skikkede til en bedemmelse af, om en lovanvendelse 
har vaeret rigtig ; og de lovforskrifter, som binder admini- 
strationens haender, vilde ikke faa fuld betydning, hvis 
ikke domstolene var sat til at overholde dem. 

Under enevoldsregjeringen S0gte man i N. L. 1—2—6 
en hjemmel for den laere, at embedsmsend i anledning af 
deres embedshandlinger ikke kunde sags0ges ved de al- 
mindelige domstole. Og denne i sig selv yderst tvivl- 
somme fortolkning blev lagt lil grund for instruxen for 
KJ0benhavns magistrat af 28 aug. 1795 § 29 og for Kristi- 
ania magistrat af 14 septbr. 1798 § 26. Efter grund- 
ioven, hvis § 99 for tilfselde af cubefeiet arrest og ulov- 
ligt ophold» siger, at vedkommende skal staa den pri- 
vate til ansvar, er nu ved fast praxis, om end oprindelig 
efter nogen vaklen'**, den seetning, at administrationen be- 
dommer sin egen kompetens, forkastet. 0vrighedshand- 
linger underligger imidlertid kun domstolenes bedem- 
melse, forsaavidt angaar deres formelle og materielle lov- 
msessighed, ikke forsaavidt angaar deres hensigtsmeessig- 
hed eller forsvarlighed fra et administralivt synapunkt*^ 

Forsaavidt seerlig angaar sporgsmaalet om den enkelle 
privatmands ret til at indbringe en administrativ afgje- 
relse for domstolene, vil regelen veere, at en saadan ad- 

'"'* Se Aschehoug 1 c. p. 368. 

" Jfr. dogMorgenstierne i Retst. 1887 p. 179— 80; derimod Asche- 
houg 1. c. p. 367. Se endvidere Nell em aim 1. c. p. 115 ff. ; Useingl. c. 
p. 74 ff. Den Bidetneevnte forf. haevder p. 90 ff. i tilslutning til praxis i 
flere fremmede lande, at domstolene maa kunne kontrollere ad minis tra- 
tionsheslutninger ogsaa, forsaavidt deres teknisk-forvaltningsmsessige side 
angaar, naar det er aabenbart, at administrationens diskretion^ere myn- 
dighed er anvendt i et 0iemed, der ligger ganske udenfor lovens tanke 
(den franske rets ditoumement de pouvoir). Herfor taler gode grunde, 
idet det vel i et saadant tilfselde vil kunne siges, at handlingen ikke 
blot er administrativ t uforsvarlig, men ligefrem ulovlig. 



20 § 2. Retepleie og forvaltning. 



gang staar ham aabeii, hvor han paaberaaber sig, at rets- 
normer, der saerlig er givne til den enkeltes beskyttelse, 
er krsenket, ikke derimod, hvor sporgsmaalet er, om de 
almene interesser er tilsidesatte ved administrationens 
handlemaade-'. En person, der er negtet handelsborger- 
skab paa grund af manglende handelskundskab, kan faa 
denne beslutning som ulovhjemlet omgyort af domstolene. 
Derimod kan ikke en afvist embedsans0ger faa denne af- 
gjorelse provet ved retterne. Har politiet negtet tilladelse 
til en offentlig forestilling, kan domstolene preve, om fore- 
stillingen overhovedet horte til dem, til hvilke efter 1. 22 
mai 1875 § 4 politiets tilladelse er nedvendig, ikke om 
negtelsen var paakraevet af de hensyn, der har dikteret 
lovens forskrifter herom. En person, der rammes af et 
paalseg fra sundhedskommissionen, kan indbringe for 
domstolene sp0rgsmaalet, om paalaegget har hjemmel i 
loven, ikke spergsmaalet om dets nedvendighed eller be- 
timelighed i sanitser henseende^l Har en enke faaet ad- 
gang til at sidde i uskiftet bo efter 1. 30 juli 1851, kan 
udarvinger eller arvinger over 25 aar ved domstolene faa 
omst0dt bevillingen, hvis den erimod loven; derimod kan 
den ikke angribes paa grundlag af, at enken ikke er en 
«forstandig og huslig kvinde». Klager over skattelig- 
ning kan indbringes for domstolene, forsaavidt de grun- 
des paa, at lovens ligningsregler er tilsidesatte, ikke for- 
saavidt de grundes paa urigtig anssettelse af skatbar for- 
mue eller indtaegt. 

I samme udstraekning, som domstolene er berettigede 
til at prove den udovende magts beslutninger, kan de 
ogsaa prove de fra den lovgivende magt udgaaede beslut- 
ninger (lovmeessigheden af skattebeslutninger, grundlov- 

'® Sporgsmaalet om den enkeltes ret til at paakalde domstolenes mel- 
lemkomst ligeoverfor administrative afgj0relser f alder ikke ganske sam- 
men med sporgsmaalet om domstolenes adgang til at pr0ve administra- 
tive handlingers retmsessighed ; ti det sidste sporgsmaal kan ogsaa opstaa 
i tilfselde, hvor sagen ikke er reist af nogen enkeltmand, f. ex. som prse- 
judicielt 6p0rg8maal i en offentlig straffesag; jfr. Retst. 1896 p. 204. 

" Jfr. 1. 16 mai 1860 § 7 ; Retst. 1892 p. 321 (isser p. 326 og det der 
citerede). 



§ 3. Civilproces og straffeproces. 21 



meessigheden af love). Denne saetning, der ikke overall 
er anerkjendt^®, er hos os forlsengst fastslaaet. 

IV. Principal om sondringen mellem den demmende 
og den udevende myndighed lilsleder, som foran udviklel, 
ikke, at den sidsle i noget tilfaelde kan omgjore den forsles 
judicielle dekreler. Men herved udelukkes ikke, at den 
kan eve en vis krilik og konlrol ogsaa nned de judicielle 
embedsmaends virksomhed. Tverlom maa denne sonn en- 
hver anden del af slatsljenesten vasre underkaslel en 
saadan; se N. L. 1—5—21 og frdn. 11 aug. 1797 § 6, 
hvor el saadan t administralivl overopsyn med relterne er 
paabudt (jfr. ogsaa frdn. 7 febr. 1738 og res. 6 oklbr. 1821 
om eftersyn af rellernes prolokoUer*®). Dens virkemidler 
ligeoverfor de dommende embedsmaend er lilrellevisning 
og i fornedenl fald liltale (str.l §§ 324 og 325)«^ 



§3. 

CIVILPROCES OG STRAFFEPROCES. 

Den begrebsnneessige forskjel mellem civil- og strafle- 
proces beror paa den forskjellige art af de retsforhold, 
der i begge er processens gjensland: i den sidsle del rets- 
forhold, der ved en slrafbar handling begrundes mellem 
stalen og forbryderen, i den ferste el prival retsforhold (eller 
et ofTentligt retsforhold, der ikke er begrundet ved nogen 
.slrafbar handling). Til denne begrebsmaessige forskjel, der 
naermere er belyst i Foreleesningerne over straflfeproces. 
§ 1, svarer en forskjel i henseende til de rellergangs- 
former, der kommer til anvendelse. Atgreensningen af 
omraaderne for disse forskjellige rettergangsformer falder 
imidlertid ikke hell sammen med den begrebsmaessige 

** Se Aschehoug 1. c. p. 316 ff. 

*' Jfr. 0r8ted Haandbog III p. 66-8; Lasson 1. c. p. 48—9. 

^ Hvorvidt dette sidste ogsaa gjselder ligeoverfor heiesterets med- 
lemmer, bar vceret oratvistet. Se derom G. Hallager i Tidsskr. f. 
retav. 1897 p. 208 og den der citerede litteratur. 



22 § 4. Privatret og procee. 



greense mellem civil- og strafifesager. F0r straffeproces- 
loven af 1887 kom civilprocessens former til anvendelse 
paa alle private straffesager. Dette er forandret ved den 
neevnte lovs § 1, hvorefter alle sporgsmaal om straf, som 
ikke afgjeres uden proces, skal behandles i straffeproces- 
sens former. Civilprocessens regler kommer dog frem- 
deles efter strpl. § 479, 2det led til anvendelse paa tvangs- 
fuldbyrdelse af bodestraf (uden hensyn forevrigt til, om 
sagen er oflfentlig eller privat). 

Paa den anden side bar straflfeprocesloven af 1887 i 
§§ 2 til 4 givet strafifeprocessen anvendelse paa afigjerelsen 
af visse spergsmaal, som i sig selv ikke er af strafferets- 
lig art. Disse tilfselde kan henferes til tre klasser: 

a) De at en strafbar handling flydende borgerlige 
retskrav mod sigtede kan forfelges i forbindelse med 
straffesagen (§ 2 jfr. kap. 32). Denne ogsaa for straflfepro- 
cesloven i vor praxis anlagne regel er belyst i Forelaesnin- 
gerne p. 277 ft. og 772 flf. 

b) Naar afgjorelsen af en handlings straf barbed beror 
paa, om et vist civilt retsforhold bestod paa den tid, hand- 
lingen blev foretagen, undersoges og bedommes spargs- 
maalet herom under straffesagen (§ 4, Iste led). Heller 
ikke denne regel, om hvis raekkevidde se Foreleesningerne 
over straffeproces p. 280—1, er ny i loven af 1887. Dette 
er derimod tilfeeldet med 

c) Den i strpl. § 2 indeholdte bestemmelse, hvorefter 
straffeprocessens regler skal komme til anvendelse i de 
der opregnede sager, hvor et ikke-strafferetsligt krav gj0- 
res gjeeldende uden al forbindelse med en straffesag. De 
hidhorende tilfselde er fremstillede i Forelaesningerne over 
straffeproces p. 97—8. 

§4. 

PRIVATRET OG PROCESS 

I. Man deler, som bekjendt, retssystemet i to hoved- 
dele: den offentlige og den private ret. Graenserne 

* Wach Handbuch § 10; Schultze Civilrecht und Prozess; O. 
Fischer Recht und Rechtschutz. 



§ 4. Privatret og proces. 23 



mellem disse har. at forskjellige vaeret trukket patf for- 
skjellig maade. Utvivlsomt synes det dog at vsere, at man 
til den offentlige ret bor henfere alle de retsregler, der 
angaar det offentliges forskjellige funktioner; og isaafald 
kan det vanskelig bestrides, at processen er en del af den 
offentlige ret. Ti proces som retshaandhaevelse er en 
st^tsfunktion. 

Naai* man har henfert civilprocessen til privatretten, 
har dette dels sin grund deri, at man har fsestet sin op 
maerksomhed ved, at civilprocessen tjener de private ret- 
tigheder. Men selv bortseet fra, at civilprocessen, som i 
foregaaende paragraf paavist, ogsaa kan angaa offentlig- 
retslige forhold, er det urigtigt at bedemme en ofifentlig 
funktions karakter efter dens neermere eller fjernere for- 
hold til private interesser; ogsaa den rene forvaltning 
tjener i mange tilfaelde naermest de private interesser. 
Processens oiemed er, som i § 1 paapeget, at haandhaeve 
retsordenen i det hele; og denne retshaandhaevelse er lige 
meget i statens som i den enkeltes interesse, idet den i 
virkeligheden betinger muligheden af et ordnet samfund. 

Noget andet er det, at civilprocessen kan medfore virk- 
ninger for de private retsforhold, og at disse virkninger 
er af privatretslig karakter. Herved forandres ikke selve 
retshaandhsevelsens offentligretslige karakter ^ 

Heller ikke maa man lade sig vildlede deraf, at en 
del af processens regler er af dispositiv karakter o: stil- 
ler parterne og dommeren et vist valg mellem forskjellige 
fremgangsmaader. Ti dette kan ogsaa gjaelde paa andre 
omraader af den offentlige ret. 

Som del af den offentlige ret er civilprocessen for- 
skjellig saavel fra statsretten som fra administrativretten. 
om end ogsaa den processuelle organisme har baade sin 
statsretslige (domstolenes grundlovmaessige stilling) og sin 
administrativretslige side (dommernes udnsevnelse og den 

* Ogsaa strafferetten har man hos os villet regne til privatretten af 
hensyn til den beskyttelse, den yder private rettigheder. Men dette 
vilde jo aabenbart lede til, at den del af strafferetten, der kun beekytter 
offentlige rettigheder, blev at udsondre herfra. Jfr. Wach p. 114 
jfr. p. 116. 



24 § 4- Privatret og proces. 



af administrationen udovede kontrol • med dommernes 
virksomhed). 

li. Ihvorvel saaledes civilprocessen som retsbeskyt- 
lelsesanordning er af offentligretslig karakter, saa kan dog, 
som allerede anlydel, mange af de procesretslige handlin- 
ger og kjendsgjerninger tillige besidde privatretslig virk- 
ning. Mellem disse offentligretslige, processuelle og de 
rent privatrelslige elementer er det af praktisk betydning 
at sondre, idet der for dem gjselder forskjellige principer 
iiavnlig med hensyn til retsreglernes herredomme i hen- 
seende til tid og sted*. 

I almindelighed kan hersiges: Retsbeskyttelsens for- 
udssetninger og indhold, den form, hvori den skal gjores 
gjeeldende og tilfredsstilles (tvangsfuldbyrdelsens form og 
udstrsekning), er procesrelslig, medens derimod de tilsva- 
rende grundsaetninger for selve det materielle krav — dets 
forudsaetninger, form, indhold, forandring og ophor — er 
privatretslig*. 

Saaledes er reglerne om, hvorvidt en retlighed kan 
indtales ved domstolene, og om den kan indtales af den, 
der i den enkelte sag optraeder som sagS0ger, eller gjeres 
gjseldende mod den, der er indstevnt, reglerne om sags- 
anlaeggets virkninger paa det retsforhold, der er processens 
gjenstand (jfr. N. L. 5—5—3 og 6), om den materielle ad- 
gang til mod et retskrav at fremseette indsigelser (f. ex. 
kompensationsindsigelse, jfr. ogsaa frdn. 9 febr. 1798), de 
ved tvangsfuldbyrdelsen frembragte nye retsforhold (ud- 
leegspant) saavelsom den ved reglerne om undtagelse fra 
exekution bevirkede indskraenkning i en debitors ansvar 
af civilretslig art. Derimod er i0vrigt reglerne om tvangs- 
fuldbyrdelsen saavelsom om dommens formelle og mate- 
rielle retskraft* af procesretslig art. Det samme gjaelder 

" Forbudet mod loves tilbagevirkende kraft har ikke samme betyd- 
ning for processuelle som for privatretslige forhold. For de forste gjsel- 
der saaledes i almindelighed regelen lex fori regit actum, medens for de 
privatretslige forhold tildels udenlandske retsregler kan komme til an- 
vendelse. Se nedenfor § 13. 

* Jfr. Wach 1. c. p. 118. 

* Forsaavidt imidlertid dens virkninger er betingede af, at det rets- 
forhold, der er bragt frem for domstolen, er identisk med et tidligere 



§ 4. Privatret og proces. 25 



reglerne om bevis og bevisbyrde*, om retsmidlerne (appel), 
ihvorvel disse kan vsere af stor belydning for realiseringeii 
af den materielle ret'. 

Reglerne om voldgift er civilretslige®. Det samme 
gjaelder reglerne om forlig, medens derimod reglerne om 
forligsmsegling som nodvendigt led i en rettergang er pro- 
cessuelle. En processuel karakter bar ogsao de reglei*, 
der lilleegger en voldgiftskjendelse eller et forlig proces- 
retslig virkning (f. ex. adgang til tvangsfuldbyrdelse). 

Forskjellig fra modssetningen mellem privatret og 
prooesret er den sondring, man bar op.stillet mellem for- 
mel og materiel prooesret. Til den forste hnr man 
henfert alle de piocesregler, der anordner former og frister, 
tid og sled for de processuelle handlinger, til den sidste 
de regler, der bestemmer parternes og rettens indbyrdes 
forhold til hinanden i processen (de af processen udsprin- 
gende pligters og rettigheders indhold). Denne sondring 
bar kun leoretisk interesse og er ogsoa i saa henseende 
af tvivlsomt vserd, idet den vanskelig lader sig skarpt 
gjennemfere. 

paademt, vil denne identitet blive at bedeoime efter civilreteliKe regler; 
jfr. Wach p. 128. 

* Saaledes den i litteraturen herskende niening om dette omstridte 
sporgsmaal ; se Wetzel 1 System des Civilprozessea § 16; Wach p. 126; 
"Wendt i Arch. f. d. civ. Praxis 63 p 289; Gierke Deutschee Privat- 
recht I p. 247; Schmidt Lehrb. d. d. Civilprozessrechts p. 436; 
Deuntzer Den danske civil procea p. 217. Derimod aneees reglerne om 
bevisbyrden for materielretslige af v. Bar Theorie u. Praxis des int. Pri- 
vatrechts II p. 388; jfr. ogsaa Unger Oester Privatrecht II p. 680. 
Det samme, som om reglerne om bevisbyrden, gjwlder ogsaa om af bevise- 
lige lovsforraodninger (prcesumtiones juHs), derimod ikke om de iiaf- 
beviselige (pr. juris et de jure). Se nedenfor § 96, III. 

' Jfr. iovrigt nsermere nedenfor §§ 12 og 13. 

* Jfr. foran p. 6 om, at voldgift ikke er proces. Det er naturligvis 
i denne henseende uden betydning, at ofte bestemmelser om voldgift 
finder plads i procesHuelle love. 



ANDET KAPITEL 

CIVILPROCESSENS HOVEDGRUNDS/ETNINGER^ 



§5. 

PROGESHETSFORHOLDET. PROCESLOVGIVNINGENS OPCIAVE. 

I. I § 2 er paavisl, hvorledes processen henter sin 
karakter af et retsinstitut fra den plijrt, sonn den begrun- 
der for dommeren til at pleie ret. Men denne pligt er 
atter kun et udtryk for, at der ved processen skabes et 
retsforhold mellem dommeren og parterne; og da pligten 
til at afgjore sagen ikke blot gjaelder ligeoverfor den, der 
oprindelig liar paakaldt retten, men lige meget ligeoverfor 
den sagsogte, bestaar dette retsforhold ligeoverfor begge 
parter, hvilke paa sin side ved ijidtreedelse i processen 
paadrages visse baand*. 

j ^ Jfr. Ivar Afzelius Grunddragen af ritttegdngsfdrfarandet i tviste- 

m&l ; Nellemann Gin mundtlig rettergang i civile sager, en oversigt 
! over grundssetningerne i de vigtigste fremniede proceslove og reform- 

I forslag (1874); v. Canstein Die rationellen Grundlagen des Civilpro- 

i zesses; v. Bar i Holtzendor£Es Rechtsencyclopsedie, I under afsnittet 

Civilprozese, II ; F. Klein Pro futuro ( 1891 ). 
I ' Jfr. mere herom og om, hvorvidt disee baand har karakteren af 

retslige piigter, nedenfor § 67. 



I 



§ 6. Procesretsforholdet. Proceelovgivningens opgave. 27 

Dette retsforhold har man i den nyere procesteori be- 
naevnt procesretsforholdet^. 

Dommerens pligt til at afgjore sagen er imidlertid 
ikke givet allerede derved, at en part paakalder en saadan 
afgjerelse. Den er knyttet til visse naermere betingelser, 
hentede dels fra de handlinger, hvorved rettens nnedvirk- 
ning paakaldes (f. ex stevningsreglerne), dels fra sagens 
gjenstand (saaledes bl. a. om denne overhovedet egner sig 
til judiciel afgjorelse, om parlerne ikke ved voldgiftsaftale 
har afskaaret sig retsveien, om en af parten foretagen 
kumulation af sagen er tilstedelig) dels fra domstolen (om 
den er kompetent) dels fra parterne (parts- og proceshabi- 
litet) dels endelig fra visse udenfor liggende omstaendig- 
heder (om sagen ikke allerede er indbragt for en anden 
ret — /iti spend ents — eller for er afgjort af retten — res 
judicata). Disse betingelser for dommerens pligt til at 
afgjere sagen og derved for begrundelsen of procesrets- 
forhold i ovenangivne forstand benaevnes procesforud- 
saetn inger. 

Opfyldelsen af den neevnte dommerpligt vil aldrig kunne 
ske umiddelbart, efterat en sagsoger har paakaldt dom- 
stolens medvirkning. Da dommeren skal gjere ret mellem 
to parter, er procesforholdet altid nodvendigvis et tresidigt 
forhold; og der maa gives begge parter, hvis retssfeerer af- 
gjerelsen berorer, adgang til aktivt at gjore de af dette 
forhold udspringende rettigheder gjeeldende. Ferst derved 
betrygges en alsidig og fuldt upartisk opfyldelse af den 
heromhandlede dommerpligt. Heri er begrundet det saa- 
kaldte kontradiktoriske princip, hvorom mere i folgende 
paragraf. 

1 almindelighed — sserlig hvor sags0gte benytter sin 
adgang til aktivt at tage del i processen — vil der foi-ud 
for dommerens afgjerelse af sagen og eventuelt den tvungne 
fuldbyrdelse af denne afgjorelse gaa en reekke handlinger 

^ Dette begreb er opstillet og nsermere begrundet af O. B ti 1 o w i 
en nekke skrifter: Die Lehre von den Prozeszeinreden ii. die Prozesz- 
Toraussetznngen ( 1868) ; Archiv f . die civ. Praxis bd. 62 p. Iff.; Das Ge- 
stllndnissrecht (1899) p. 84—5; Zeitschr. f. Deutschen Civilprozess bd. 
28 p. 224 ff. 



28 § ^- Procesreteforholdet. Proceslovgivningens opgave. 



foretagne dels af parterne dels af retten (proceshand- 
lingerX der alle sigter til at give dommeren grundlaget 
for opfyldelsen af hans pligt til at pleie ret, og som der- 
for alle bindes sammen ved dette faelles eiemed, og saa- 
ledes omspaendes af procesretsforholdet, der gjennem 
dem faar sin neermere udformning og udvikling. 

II. Opgaven for enhver proceslovgivning er at 
give saadanne regler for procesforholdet (neermere: for 
procesforudssetningerne og proceshandlingerne) samt for 
domstolenes organisation, at derved de bedst mulige be- 
tingelser skabes for opfyldelsen af domnierens pligt til 
en retfaerdig retspleie, de bedst mulige betingelser for, at 
retspleien virker saa sikkert, saa hurtigt og med saa 
faa onnkostninger for det offentlige og for parierne som 
muligt. De hindringer, som isser kan stille sig iveien for 
en saadan, og som det derfor fortrinsvis gjaelder al sege 
overvundne, er dels fra parternes side den exklusive hen- 
syntagen til egeninteressen, for hvilken ofte ethvert mid- 
del synes tilstedeligt, dels fra dommerens side magelighed, 
forsemmelighed, manglende sindsligevaegt, forudindtaget- 
hed, vilkaarlighed i ud0velsen af den magt, der er lagt i 
hans haender, eller dennes anvendelse i interesser, der er 
proces0iemedet fremmede (politiske interesser, standsinter- 
esser o. lign.). Havde man i alle tilfaelde saavel parter 
som dommere, der kun var besjaelede af ensket om at 
fremme, hvad der i det enkelte tilfaelde var en retfaerdig 
losning, og tillige udrustede med en saadan evne til at 
iinde de hensigtsmaessigste midler til opnaaelsen af et be- 
stemt formaal, som findes hos gjennemsnittet af oplyste 
mennesker, vilde staten kunne overlade til parter og dom- 
mere frit at forme den processuelle forhandling saaledes, 
som de i det enkelte tilfaelde maatte finde heldigst og for- 
maalstjenligst. Men da der ikke i alle tilfaelde kan reg- 
nes paa de naevnte betingelsers tilstedevaerelse, er det ned- 
vendigt at omgjaerde procesforhandlingerne med saadanne 
regler, som erfaringsmaessig for gjennemsnittet af proces- 
serne lover den bedst mulige opnaaelse af formaalet, og 
som derved tillige er egnede til i storst mulig udstreek- 



§ 6. Det kontradiktoriske princip. 29 



ning hos befolkningen at fremkalde tillid til statens rets- 
haandhsevelse *. 

I denne henseende bar naturligvis baade behovene og 
opfatningerne vexlet til de forskjellige tider. Paa visse 
punkter bar der som frugt af praktisk erfaring og teore- 
tisk forskning faBstnet sig visse grundsaetninger, om bvis 
betydning der ikke leenger bersker tvivl (saaledes f. ex. 
om det i § 6 orabandlede kontradiktoriske princip). 
Paa andre punkter er der endnu tvivl og meningsforskjel. 
I det folgende skal kortelig redegjores for de vigtigste af 
de principielle spergsmaal, som ber opstaar. 



§6. 

DET KONTRADIKTORISKE PRINCIP. 

I. Ved det kontradiktoriske princip forstaaes den 
grundsaetning, at ingen dom maa afsiges, for der bar 
vaeret givet begge parter anledning til at udtale sig om 
sagen (audiatur et altera pars). 1 denne grundsaetning 
ligger: 

a) Der kan ingen dom afsiges, uden at modparten 
ved lovlig stevning er indkaldt til mode i retten og er 
givet anledning til at vaere tilstede og anfore, bvad ban 
bar at gjore gjaeldende. 

b) Begge parter bar krav paa at blive bekjendt med 
binandens angrebs- og forsvarsm idler; og dommeren kan 
ikke Isegge til grund for sin afgjerelse nogen anforsel af 
en part eller noget bevismiddel, som modparten ikke bar 
bavt anledning til at faa kundskab om. Derfor bar en 
part krav paa at faa adgang til at gjore sig bekjendt med 
de af den anden fremlagte indlaeg og bevisdokumenter, at 
varsles til de af bam foranstaltede vidnefersler og skjons- 
forretninger o. s. v. 

c) Det er imidlertid tilstraekkeligt, at der er givet den 

* Jfr. med det foregaaende Schmidt Lehrb. d. d. Civilprozeszrechts 
p. 2 og 4—6. 



30 § 6- I^©t kontradiktorieke princip. 



andeii part anledning til at mode og varetage sit tarv. 
At parten, naar han er lovlig stevnet, udebliver, hiridrer 
ikke sagens fremme, idet den indstevnte isaafald faar 
«have skade for hjemgjaeld* (N. L. I — 4-32), om sagen 
gaar ham imod paa grund af mangelfuld varetagelse af 
hans tarv. Udeblivelsens virkninger er forovrigt forskjel- 
lig ordnet i de forskjellige processystemer, hvorom mere 
i et senere afsnit^ 

II. Det kontradiktoriske princip indeholder en saa 
vaesentlig betryggelse for sikkerheden af statens retspleie, 
at ingen af parterne vilkaarlig kan give afkald paa dets 
nnvendelse. Hermed vilde det heller ikke vsere foreneligt, 
at en part paa forhaand skulde kunne vedtage tvangsfuld- 
byrdelse uden nogen forudgaaende kontradiktorisk for- 
handling Dette er dog ikke strengt fastholdt af lovgiv- 
ningen i tilfaelde, hvor sagens enkelhed og klarhed forud- 
ssettes given. Saaledes antages i vor ret umiddelbar 
tvangsfuldbyrdelse at kunne finde sted i henhold til pant- 
obligation, i hvilken «lovmaal og dom» er fraskrevet. Et 
for en forligelseskommission eller ret afsluttet forlig giver 
umiddelbar adgang til tvangsfuldbyrdelse, og i praxis be- 
nyttes dette til aftaler, der i virkeligheden indeholder vidt- 
gaaende afvigelser fra det kontradiktoriske princip, idet 
det ansees tilstedeligt, at en part paa forhaand (f. ex. i 
forbindelse med udstedelse af et gjaeldsbrev) giver en ham 
ganske uvedkommende person fuldmagt til at modtage 
varsel for sig og afslutte forlig. I nyere proceslovgivninger 
soges det behov for en summarisk tvangsfuldbyrdelse, 
som herigjennem giver sig udtryk, fyldestgjort dels ved 
den saakaldte betingede betalingsordre^ dels ved adgang til 
exekution i henhold til skriftlige vedtagelser, hvis aegthed 
er notarielt eller retslig bekraeftede (saakaldte exekutoriske 
dokumenter). 

* Jfr. med det her udviklede Foreltesningerne over straffeprocessen 
p. 76-6. 

* Dette er ogsaa optaget i Udk. til r. 1. kap. XXXII. Kreditor kan 
hoB retten erholde en betalingsordre, der exekveres, hvis debitor ikke 
inden en vie frist frerassetter indaigelse derimod. 



§7. Tvingende og fravigelig civilprocesret. ProceRregl.s relativitet. 31 

§7. 

TVINGENDE OG FRAVIGELIG CIVILPROCESKET. 
PROCESREGLERNES RELATIVITET* . 

I. Den i § 5 angivne opgave for proceslovgivningeu 
krsBver ikke nodvendigvis, at der over hele linjen opslilles 
bindende, ufravigelige eller absolute regler for rettergaii- 
gen. Reltergangens eiemed "kan i mange tilfaelde tjenes 
bedst ved, at man lader enten dommeren eller parterne 
have et valg med hensyn* til fremgangsmaoden og kun, 
hvor det overhovedet er fornedent, giver bestemmelser 
for det tilfselde, at der ikke af vedkommende er truffet 
nogen anden anordning, paa samme maade som der i 
privatretten (obligationsretten, arveretten) upstilles regler 
for tilfaelde, hvor parterne ikke selv har bestemt noget af- 
vigende (fravigelige eller dispositive retsregler) *. 

Hvad for det ferste dommeren angaar, vil natnrlig- 
vis den magt, man i saa henseende finder at kunne laegge 
i bans haender, vaesentlig afheenge af den dygtighed og 
uaf heengighed, man kan forudssette bos bam, og i det hele 
den tillid, domstolene nyder. De forskjellig'e faser af pro- 
cessens historiske udvikling udviser i saa henseende over- 
maade store modsaetninger. Yderpunkterne betegnes paa 
den ene side ved den eeldste germanske rets dommere, 
bvis rolle i det vaesentlige indskraenkede sig til at kon- 
trollere iagttagelsen af visse lovbestemte former, og paa. 
den anden side ved den romerske judpx, der i det vaesent- 
lige havde uindskraenket raadighed over anordningen af 
den for ham forte forhandling*. I den nyere europaeiske 
proces betegner navnlig overgangen fra skriftlig til mundt- 
lig proces (jfr. nedenfor § 9) en udvidelse af de dispositive 

* Se B ti 1 o w Dispositives Civilprozessrecht und verbindliche Kraft 
der Rechtsordnung i Arch. f. d. civ. Praxis bd. 64 p. 1 ff. 

* Paa privatrettens omraade har man tidligere betegnet denne mod- 
ssetning ved udtrykkene prs&ceptoriske og deklaratoriske retsregler. Alle- 
rede den forovrigt tidligere ikke tilstrsekkelig paaagtede omstaendighed, 
at modssetningen har ganske samnie betydning paa procesrettene som 
paa privatrettens omraade, viser, at disse udtryk ikke er trseffende. 

* Jfr. nedenfor § 14. 



32 §7 Tvingende og fravigelig civilprocesret. Procesregl.s relativitet. 

reglers omraade. Den skriftlige proces giver kun i ringe 
grad dommeren adgang til under forhandlingen at erh verve 
et saadant indblik i dens indhold som fornedent for et 
friere valg af anordninger med hensyn til den. Her er- 
stattes derfor disse med bindende regler, sigtende til at 
skabe den tbrnodne orden, begreensning og koncentration, 
medens den mundtlige proces i vid udstrsekning giver 
dommeren myndighed til at anordne rettergangen efter 
friere hensigtsmsessighedshensyn * 

En maerkelig udvikling fra staBrkt baand til vidtstrakt 
frihed for dommeren bar bevislaeren atopvise: Oprindelig 
ingen adgang for dommeren til vurdering af beviset (for- 
melt bevis), dernsest en af visse bindende regler indskraen- 
ket materiel bevisbedommelse, sJuttelig en fri saadan *. 

Hvad partem e angaar, vil miiligheden af ogsaa at 
indromme diSvSe et vist valg i henseende til rettergangs- 
formerne indsees, naar man betsenker folgende: Disse 
former hviler, naermere beseet, paa et dobbelt hensyn: 
a) Hensynet til det offentliges interesse af, at 
rettergangen indrettes paa en saadan maade, at den er 
fuldt forenelig med statens veerdighed (dommeren maa 
derfor altid have midler iheende til at hindre chikaner og 
andre misbrug, og han maa omgives af en saadan autori- 
tet, at bans dom faar den fornodne ogsaa moralske veegt), 
med den hensigtsmaessigst mulige arbeidsordning og for- 
^ deling af arbeidsstoffet inden retterne og med den lettest 
mulige udforelse af arbeidet fra dommerens side (beskyt- 
telse mod retternes overbebyrdelse, mod, at stoffet forelaeg- 
ges i en altfor uoverskuelig og besvaerlig form), b) Hen- 
synet til parternes egen betryggelse, navnlig hen- 
synet til, at den ene ikke skal opholdes i sin retsnydelse 
af den anden, at i det hele hver af dem paa bedst mulige 
maade skal saettes istand til at forsvare sig mod den anden. 

Det ferstnaevnte hensyn bevirker, hvad allerede i § 5 
er fremhaevet, at staten aldrig belt kan overlade parterne 
at anordne, paa hvilken maade rettergangen skal ske (kon- 

* Jfr. nedenfor § 9 

* Jfr. nedenfor § 14. 



§ 7. Tvingende og fravigelig civilprocesret. Procesregl.s relativitet. 33 

ventionalproces). Den vei, parterne har at veelge, naar de 
vil S0ge en retstvist afgjort i selvbestemte former, er void- 
gift; men de er da ogsaa underkastede de mere indskreen- 
kede virkninger, som en voldgiflskjendelse medforer. Her- 
med er det imidlertid ikke uforeneligt, at loven giver par- 
terne en vis frihed hvor ikke offentlige hensyn stiller sig 
afgjerende i veien derfor. 

Det er vistnok saa, at en procesregel sjelden hviler 
udelukkende paa det ene eller det andet af disse hensyn; 
ved de fleste gjor begge i forening sig gjeeldende. Men del 
sidste af de foran naevnte hensyn vil ofteveeresaaoverveiende, 
at det ganske opveier det ferste. Saaledes gjer sig ved 
vsernetingsreglerne vel til nogen grad gjseldende, at der- 
ved tilveiebringes eh vis arbeidsfordeling mellem flere 
sideordnede retter, men det overveiende hensyn er det, 
at sagen ber feres der, hvor det er lettest for parterne, 
saerlig for sagsegte at fere den. Selv ved regler, hvor 
hensynet til det oifentlige er mere fremtrsedende, kan lov- 
giveren tinde opfordring til at overlade deres haandheevelse 
til parterne dels for at lette disses stilling dels for ikke 
at overbebyrde retterne dels for ikke at fremkalde den 
retsusikkerhed, der let vil kunne veere en felge af, at feil 
ved rettergangen virker ipso Jure — i det hele hindre, at retter- 
gangsreglerne bliver snarer, hvori den retsegende hildes. 

Den valgfrihed, som indremmes parterne, kan enten 
veere ordnet paa den maade, at a) valget kan trseifes en- 
sidig af den ene part (saaledes er — for at tage exempler 
fra vor gjaeldende procesret — adgangen til at bringe en 
afgjerelse ind for heiere rets prevelse fakultativ for hver 
af parterne, ligeledes adgangen til ved bevilling at faa 
fremlagt nye beviser i overinstansen) eller b) paa den 
maade, at valget kun kan udeves af begge parter i forening, 
i hvilket tilfeelde atter forholdet enten a) kan veere, at den 
ene parts valg bliver afgjerende, hvis den anden part ikke 
fremkommer med indsigelse (dette gjeelder saaledes reg- 
lerne om stevning og om veerneting, ligesom ogsaa even- 
tualmaximen, reglerne om adgangen til at eendre segs- 
maalets gjenstand o. fl. a.) eller p) at begge parter paa 
forhaand maa have meddelt sit samtykke (saaledes binder 

Hageriip: Den norske ('ivilprores. 3 



34 § 7. Tvingende og fravigelig civil procesret. Procesregl.s relativitet. 

begge parters enighed dommeren ved opnsevnelse af skjens- 
meend og af domsmeend til meddomsretterne, derimod 
ikke til S0- og handelsretterne; edfeestelse af vidner kan 
under den angivne forudseetning undlades). 

Den nyere proceslovgivning viser ogsaa her en umis- 
kjendelig tendens til at udvide omraadet for de fravigelige 
retterga ngsr^ler *. 

Det vilde, som det fremgaar af det foran angivne 
ledende synspunkt for bedemmelsen af disse forholde, 
vsere urigtigt, om man vilde opfatte det saaledes, at dom- 
meren eller parterne her havde magt til at ssette sig ud 
over loven. Ogsaa her er procesbandlingen en lovhjemlet 
handling; det seeregne er kun, at loven bemyndiger dom- 
mer eller parter til at treeffe en vis anordning. Efter pro- 
ceslovgivningens karakter kan denne bemyndigelse ikke 
uden videre preesumeres. Den forstaar sig ikke af sig 

^ Sserlig er denne tendens stserkt fremtrtedende i det nye norske 
proceslovudkast, sammenlignet med vor gjseldende ret. Saaledes er ikke 
blot reglerne om retternes stedlige kompetens (vsernetingsreglerne i 
t^nevrere forstiind) fravigelige, men ogsaa reglerne om den saglige kom- 
petens (jfr. Udk. til r. I. I § I: « Andre sager end de i § 2 naevnte kan 
indbringes for fylkesretten, naar parterne derom er enige, med 
undtagelse af sager angaaende segte afstamning og angaaende segteskabs 
bestaaen eller ugyldighed* og § 7 : < Sager, som i sin belhed kan 
indbringes for lagmandsret som anden instans, kan, naar parterne 
derom er enige, ogsaa indbringes umiddelbart did». Ogsaa med ben- 
syn til domstolens sammenssetning indrommes der parterne et valg 
(bver af parterne bar valget, om ban vil, at der ska! tilkaldes doms- 
msend; jfr. c. 1. I §§ 10 og 12). Selv paa rettergangens ydre form 
(mundtlig eller akriftlig) bar udkastet givet parterne en vis — rigtig- 
nok stserkt begrsenset — indflydelse (jfr. I. c. XXIV § 22: <ved ankefor- 
bandlingen kan parterne, naar de derom er enige og anken alene 
angaar sagsbebandlingen eller retaspergsmaal, give afkald paa mundtlig 
forhandling og istedet vexle indlaeg — — . Retten kan dog isaafald 
anordiie en mundtlig slutforhandling > — Scbmidt Lebrb. d. d. Civil- 
prozeszrechts p. 102 — 3 bestrider berettigelsen af den i texten ber0rte 
tendens i den nyere procesretsudvikling. Der lader sig imidlertid ber 
saalidt som ellers, hvor afgjorelsen beror paa en afveien af krydsende 
utilitetsbensyn, trsekke nogen skarp grsensc. Schmidts bctragtningsmaade 
synes ikke at vsere fri for en vis doktrinarisme, der navnlig viser sig 
i det feilsyn, bvormed ban bedommer den engelske og nye 0sterrigske 
procesret, der begge i vid udstrsekning bar frigjort sig fra de absolute 
procesreglers tvang og hvis praktiske v{t>rd bar vist sig meget stort. 



§7. Tvingende og fravigelig civilprocesret. ProcesregLs relativitet. 35 

selv, men maa vcere seerlig hjemlet. Vor gjaeldende pro- 
<eslovgivning udtaler kun i sjeldne lilfeelde udtrykkelig 
en saadan bemyndigelse (jfr. f. ex. N. L. 1—2—17); i flere 
tilfeelde er den dog anerkjendt ved heevdvunden praxis 
(saaledes f. ex. for eventualmaximens vedkommende) eller 
den flyder — som f. ex. tilfeeldet tildels er med stevnings- 
regierne — af disses natur. Men paa flere punkter her- 
sker der endnu tvivl og meningsforskjel som felge af en 
miskjendelse af de her angivne hovedsynspunkter for pro- 
oesreglernes bedommelse (saaledes f. ex. med hensyn til 
spergsmaalet om virkningen af doms retskraft). 

II. Alle procesregler har kun et relativt vaerd. 
Deres opretholdelse maa, saavidt det kan undgaaes. ikke 
kjebes med retstab, retsuvished eller de ved en ny retter- 
gang forvoldte omkostninger og besveerligheder, hvor disse 
onder efter omstaendighederne maa fremtraede som de 
vaesentligere. Dette synspunkt kan paa forskjellig maade 
komme til udtryk i proceslovgivningerne : 

1) Der opstilles en preeklusion for fremseettelsen af 
indsigelser, byggede paa tilsidessettelse af processuelle for- 
skrifter, der veesentlig er givne i parternes interesse (jfr. 
principet i strpl. § 323, sidste led: «lndsigelser, som ikke 
kommer i betragtning, medmindre de paaberaabes af 
vedkommende part, er forspildte, hvis de ikke fremsaettes, 
saasnart dertil er bleven anledning»). 

2) Processuelle feil, der klaeber ved en paadomt sag, kan 
kun gjores gjeeldende gjennem de processuelle retsmidler 
(efter vor gjeeldende ret kun gjennem appel); og da disses an- 
vendelsesomraade er begraenset, bliver derved nodvendigvis 
ogsaa feilenes virkning begreenset. Begraensningen frem- 
kommer dels ved retsmiddelfristerne dels derved, at der 
ligeoverfor visse afgjorelser ingen retsmidler gives (hoieste- 
retsdomme, afgjerelser af underordnede retter, der ikke 
angaar summa apprl/abilis), 

3) Ved ankeinstansens provelse af rettergangsregler- 
nes overholdelse er det muligt at sondre, eftersom deres 
tilsideseettelse kan antages at have havt betydning for ud- 
faldet eller ikke. Dette synspunkt er dog i vor gjeeldende 



36 § 8- Dispositions- og officialprincip. 

civilproceslovgivning ikke kommen til positivt udtryk ', se 
derimod strpl. § 393, hvis princip er fulgt i Udk. til r. 1. 
kap. XXIV § 28 jfr. § 27® (kun vissegrovere feil tilleegges 
absolut virkning, andre bedommes efter deres sandsyn- 
lige indflydelse). 

4) I denne forbindelse maa ogsaa som sigtende til 
at begreense rettergangsfeils virkninger neevnes de bestree- 
belser, der kommer til udti7k i den nyere proceslovgiv- 
ning, for itide at faa rettet feil og forhindre, at en retter- 
gang, der lider af en ugyldighedsgrund, skrider frem til 
trods for, at feilen er opdaget; se saaledes strpl. § 323^- 



§8. 

DISPOSITIONS- OG OFFICIALPRINCIP. FORHANDLINGS- OG UNDER- 
S0GELSESPRINCIP. FORMEL OG MATERIEL SANDHED 

I PROCESSEN*. 

I. I de regelmeessige tilfeelde af civil rettergang, hvor 
sporgsmaalet er om private retsforhold, i hvilke staten 

^ Derimod tinder man i praxis spor til det; se f. ex. Retst. 189^^ 
p. 363. 

8 Jfr. ogsaa Udk. til r. 1. I § 26, 2det led, Udk. til d o. §§ 54 
og 66. 

° Det samme princip er kommet til udtryk i en reekke bestemmelaer 
i de nye norske civil proceslovudkast. Se Udk. til r. 1. IX § 8: <Dom- 
meren giver parterne den veiledning, som er forneden for at rette eller 
forebygge feil m. h. t. rettergangen. > IX § 9: «Til rettelse af uforsset- 
lige feil kan dommeren i almindelighed bevilge den forn0dne udssettelse.* 
XX §4: € Finder dommeren under sagsforberedelsen, at sagen af formelle 
grunde paa embetls vegne maa negtes fremme, gj0r ban strax opmserk- 
som herpaa.» Udk. t. d. o. II § 66 : i Er en sagsbebandling paabegyndt uden 
domsmeend, bvor saadanne udkrseves, eller med for faa eller med doms- 
maend af et urigtigt udvalg, bliver feilen saavidt muligt at rette ved, at 
domstolens sammenssetning uden ophold forandres og de dele af for- 
bandlingen, for hvis vedkommende det er paakrsevet, gjentages.» Denne 
sidste regel er allerede i en enkelt anvendelse optagen i vor gjseldende 
ret; se I. om handelsretter af 1902 § 6. 

*Se Schmidt Lehrb. d. d. Civilprozessrechts § 72 og den der 
oiterede litteratur (jfr. §66); Hagerup i Tidsskr. f. rets v. 1889p. 289 ff.; 
Annerstedt Om domarens procesledande verksamhet (1876). 



§ 8. Dispositions- og officialpiincip. 37 



ingen umiddelbar interesse har, er der ingen opfordring 
for den til at tage noget initiativ med hensyn til retshaand- 
fiaevelsen. Den stiller denne til parternes forfaining (dis- 
positionsprincip); den skrider ikke ind med sin rets- 
beskyttelse paa embeds vegne (officialpri ncip). 

1 dette synspunkt er begrundet en rsekke vigtige regler 
for dommerens forhold til parterne: 

1) Ingen civilproces saettes igang uden efter en sag- 
S0gers initiativ (^nemo judex sine actore* — trie procedat 

Judex ex ofjicio^). Modstykket til denne saetning er, at 
dommerens befatning med sagen opherer, naar parterne 
begjaerer det*. 

2) Ligesom selve processens indledning maa udgaa 
fra den private part, saaledes er ogsaa parternes initiativ 
^fgjerende for udstreekningen af den retsbeskyttelse, som 
dommeren er kaldet til at yde dem, og i sammenheeng 
hermed for omfanget af, hvad ban har at inddrage under 
sin provelse {^ne eat judex ultra petita partium*)^, Dette 
gjaelder saavel for sagsegerens vedkommende (dommeren 
kan ikke gaa udenfor bans paastand, f. ex. ikke give fuld- 
byrdelsesdom, hvor ban alene har paastaaet fastsaettelse, 
ikke tilkjende ham mere eller andet end ban har paa- 
staaet) som for sagsogte (dommeren kan ikke frem- 
drage frifindelsesgrunde, som ban ikke selv har gjort 
gjeeldende). Som folge af den raadighed, parterne saaledes 
har til under processen at forme det retsforhold, der er 
dennes gjenstand, vil den kunne blive kilde dels til ret- 
tighedsopgivelser dels til stiftelse af nye forpligtelser gjen- 
nem processuelle indremmelser*. 

Hvor civilprocessens gjenstand undlagelsesvis er offent- 

' At i saa henseende ikke den ene parts ensidige begjaering er til- 
jstrsekkelig, er en regel, der i denne sammenheeng ikke vedkommer os. 

' Jfr. Udk. til r. 1. IX § 1 : cDomstolene har alene befatning med 
€ager, der indbringes for dem; og de kan ikke ved disses afgjarelse gaa 
udenfor de fremsatte paastaude, med mindre der handles om forholde, 
<ler ikke er parternes raadighed undergivne.» 

* £n hindring herfor vil foruden parternes manglende raadighed 
over forholdet (processer om de saakaldte uaf heendelige retsgoder) kunne 
ligge i, at lovgivningen stiller visse krav til stiftelse af enkelte arter for- 
pligtelser (iagttagelse af visse former, fordring til en materiel causa for 
gyldigheden af obligatoriake forpligtelser.) Jfr. Friedmann i Grtlnhuts 
Zeitschrift bd. 17 p. 98 note 71). 



38 § 8- Forhandlings- og undersogelsesprincip. 



ligretslige forhold eller private retsforhold, hvorover par- 
terne ikke har fuld raadighed (navnlig aegteskabssager), 
egner dispositionsprincipet sig ikke til at gjennemferes 
rent. Her vil i sterre eller mindre udstraekning official- 
principet komme til anvendelse, vistnok ikke i den form, at 
dommeren selv uden noget initiativ fra andre ssetter sagen 
igang, men dels i den form, at dette initiativ gjores andre 
offentlige organer til pligt^ dels i den form, at dommeren 
ikke ubetinget er bunden ved parternes procedyre ^. 

II. Forskjelligt fra, men ofte baade i videnskab og 
lovgivning sammenblandet med det under I behandlede 
sporgsmaal om, i hvilken udstraekning omraadet for dom- 
merens prevelse begreenses ved parternes forfeininger, er 
sporgsmaalet om, hvor langt dommerens selvstaen- 
dige initiativ streekker sig i henseende til indsam- 
ling af det mate rial e, der udgjor grundlaget for bans 
provelse af de sporgsmaal, parterne har forelagt ham. 

I denne henseende er felgende forskjellige standpunk- 
ter mulige og i og for sig forenelige med civilprocessens 
vaesen : 

1) Naar parterne har angivet for dommeren arten og 
udstreekningen af den konkrete retsbeskyttelse, som de 
begjeerer, er det dommerens sag selvstaendig at unders0ge» 
om de faktiske og retslige betingelser for denne retsbe- 
skyttelse er tilstede. Det er efter dette princip, som man 
har beneevnt undersogelsesprincipe t^ dommeren, 
der i ferste raekke har ansvaret for sagens fuldstaendige 
oplysning®, selv om naturlig i vid udstraekning parterne 
yder sin medvirkning hertil. 

^ Saaledes vil de administrative autoriteter have pligt til at anliegge 
eager, hvori det offentlige har en umiddelbar interesse. For segteskabi<- 
sager opstiller Udk. til r. 1. kap. XX VIII § 1 f0lgende i vor gjaeldende 
ret ukjendte regel: cSag angaaende segteskabs ugyldighed formedelet 
grunde, som virker uaf hsengig af parternes vilje, eller angaaende segte- 
skabs bestaaen kan reises af den offentlige paatalemyndighed». 

^ Efter vor gjaeldende ret kommer dette synspunkt vsesentlig til an- 
vendelse i eegteskabssager ; jfr. Anden del § 172. Jfr. Udk. til r. 1. kap. 

xxvm, XXIX og XXX. 

^ Jfr. hos 08 frdn. 9 marts 1799, der anvender udtrykket «den in- 
kvisitoriske proces» paa en ordning som den her beskrevne. 
* Jfr. Schmidt Lehrbuch p. 340—1. 



§ 8. Forhandlings- og undersegelsesprincip. 39 



2) Modsfietningen herlil er det rene forhandlings- 
princip, hvorefter alene parterne har ansvaret for det 
hele processtofs tilveiebringelse og dommeren staar uden- 
for enhver medvirkning hertil®. 

3) Begge disse principer kan forenes saaledes, at baa de 
parterne og retten har at medvirke til sagens op- 
lysning, hvorved atter forholdet dels kan vaere det, at an- 
svaret i denne henseende ligelig paalaegges begge de 
naevnte faktorer, dels det, at den enes (regelmeessig par- 
ternes) virksomhed er den principale, den andens (rettens) 
subsidiaer, dels endelig det, at rettens virksomhed begreRn- 
ses til visse dele af processtoffet. 

I nyere tid har navnlig den preussiske rettergangs- 
ordning af 1793 mest formaalsbevidst sogt at gjennemfere 
det rene undersegelsesprincip. I det vaesentlige laa dette 
ogsaa til grund for lovbogens proces, ligesora det endnu 
hos OS behersker enkelte arter af den extraordineere civil- 
proces (den private politiproces efter frdn. 9 marts 1795 og 
umyndiggjarelsesprocessen efter 1. 28 novbr. 1898). Det 
rene forhandlingsprincip behersker derimod for tiden vor 
ordinaere civilproces. 

Begge principer er ensidige. Det rene undersegelses- 
princip hviler paa en overseen af, at parterne regelmeessig 
vil veere de, som bedst har anledning til at bedemme, 
hvad deres tarv kreever, og hvorledes de fornedne oplys- 
ninger skal skaffes tilveie, og at derfor sagen vil vaere 
bedst tjent med, at deres energi og iver i saa henseende 
ikke slappes ved, at hele dens oplysning laegges i dom- 
merens haand. Ved siden heraf kommer ogsaa i betragt- 
ning, at dommerens uhildethed er udsat for at lide, 
naar eneansvaret for processtoffets tilveiebringelse paalaeg- 
ges ham, hvilket let vil kunne lede til, at han soger at 
opgj0re sig en forhaandsmening om domsudslaget. 

Det rene forhandlingsprincip hviler paa en miskjen- 
delseaf,atstaten, om den end ikke er interesseret i, hvorvidt 

• Formuleringen af disse principer skyldes den tysk-roraanistiske dok- 
trin, 86 navnlig Gunner Handb. des gemeinen Prozesses (1804) bd. 1 
p. Vin og 176 ff., fra hvem benaevnelserne hidrorer, men som ikke hol- 
der forhandlings- og dispositionsprincipet skarpt ud fra hinanden. 



40 § ^' Forhand lings- og undersogelsesprincip. 



en privat person overhovedet vil gjore sin ret gjfieldende, 
har den inleresse af, at den, der vil have retsbeskyt- 
telse, faar den i saa vid udstreekning, som han be- 
liever — at overhovedet statens retshaandhaevelse bliver 
saa fuldkommen soni mulig. Retspleien er en stats- 
funktion; og det kan derfor ikke veere staten ligegj'ldigt, 
livorledes den virker — om den er indrettet saaledes, at 
den fremmer ret og sandhed, eller om den ligemeget tje- 
ner det modsatle. Det sees heraf, at forhandlingsprin- 
cipet ikke, som det ofte fremstilles, er nogen nedvendig 
konsekvents af dispositionsprincipet. Endnu mindre er 
det et selvgyldigt krav, der maa opfyldes for sin egen 
skyld. Det er kun middel, ikke formaal, og det har kun 
gjldighed saalangt, som det kan anerkjendes for eneligt 
med den bedst mulige losning af retspleiens opgave. 
Kan denne loses bedre ved, at man begraenser forhand- 
lingsmaximens anvendelse, er der ingen grund til at 
fastholde den strengt og uboieligt. Hvor vidt man skal 
gaa i denne begreensning, er et praktisk hensigtsmeessig- 
hedsspergsmaal, der er forskjellig besvaret af de forskjel- 
lige lovgivninger. 

I almindelighed vil der her kunne vaere grund til at 
sondre mellem selve de kjendsgjerninger, dererafbe- 
tydning for sagens afgjorelse, og beviset for disse. Det 
vil ikke vaere naturligt at lade dommeren paa en maade 
procedere for parterne ved paa egen haand at fremdrage 
kjendsgjerninger, der kan tjene som angrebs- eller for- 
svarsmidler *°). Heller ikke er der nogen grund til at for- 
pligte dommeren til at kraeve bevis for kjendsgjerninger, 
som ingen af parterne bestrider^^ 

Hvad beviset for kjendsgjerningerne angaar, vil der 
vaere mindst meningsforskjel om, at dommeren bor kunne 

^° Jfr. Udk. til r. 1. IX § 2: cDet afhaenger af parterne at gj0re 
gjseldende de faktiske forholde, som er af betydning for sagens afgje- 
relse, og beviserne for disse.* Se imidlertid om bevlserne note 12 og 13. 

" Saaledes ogsaa Udk. til r. 1. kap. XIU § 2 : «Forsttavidt parterne 
er enige om sagsforholdet eller dette betragtes som uomtvistet, bliver 
partemes fremstilling af samme at Isegge til grund for rettens afgjorelse, 
med mindre den strider mod vitterlige eller fuldt beviste kjendsgjer- 
ninger*. 



§ 8. Foi handlings- og underfiegelsesprincip. 41 



virke til, at det af parteriie tilveiebragte materiale kommer 
til at foreligge i en saa udredet skikkelse og bliver saa 
alsidig belyst som muligt, og i dette eiemed her kunne 
rette selvsteendige spergsmaal til vidner og parter", ved at 
udnytte sider af det foreliggende bevismateriale, som par- 
terne bar ladet ubenyttet, eller henlede deres opmserksom- 
hed paa mangier ved deres oplysning af sagen. 

Enkelte nyere proceslove (saaledes i det vsesentlige den 
tyske af 1877) bliver staaende herved. Andre gaar deri- 
mod videre og i tilslutning til disse bar ogsaa det norske 
udkast til ny rettergangslov tillagt dommeren en vis adgang 
til af egen drift at beslutte bevisfersel, bvor han finder 
saadan paakreevet**. Denne adgang er regelmsessig sub- 
sidieer, idet udkastet ogsaa for beviserne opstiller som 
Jiovedprincip, at bevisferselen udgaar fra parterne^*. Vidne- 
forsel og benyttelse af skriftlige beviser kan ikke besluttes, 
naar begge parter erklserer sig derimod**. Derimod kan 
syn og granskning^® foranstaltes og sagkyndige udtalelser 
indhentes uden hensyn til parternes onske. 

Ligesom dommeren bor have en vis adgang til at 
supplere det af parterne tilveiebragte bevismateriale, saa- 
ledes bor han ogsaa kunne begraense dette. Det er ikke 
naturligt og stemmende med hensynet til retspleiens veer- 
dighed, enkelhed og hurtighed, at dommeren — som 
efter vor gjeeldende ret — passivt skal maatte se paa, at 
parterne tilveiebringer beviser for retslig ganske betyd- 
ningslese kjendsgjerninger eller belemrer forhandlingen 

** Udk. til r. 1. giver retten i vid udstrsekning adgang til at ind- 
kalde disse til personligt mode; se kap. XII isaer § 10 jfr. XX §§6, 7, 
10, 8dje led, XXII § 6. Se ogsaa kap. XXII § 6: cRettens formand 
b0r ved spergsmaal eller paa anden hensigtsmsessig maade virke hen til, 
at parternes anf0r8ler i enhver henseende bliver klare og fuldstcen- 
dige ». 

» Se Udk. til r. 1. XIII § 6, jfr. IX § 2 og XXU § 14. hvorefter 
Btkgen kan endog gjenoptages, naar retten finder en oplysning nedvendig. 

" Jfr. kap. IX § 2 (se note 10.) 

'" Kap. Xm § 6, 2det p. 

" 8e kap. XVI § 1. 



42 § 8- Forhandlings- og undersogeleesprincip. 

med ganske veerdilese beviser eller et unedigt stort antal 
saadanne*'. 

Forhandlingsmaximen har kun anvendelse paa pro- 
cessens faktiske stof. I henseende til retsseetningen maa 
dommeren altid veere fri for ethvert af parternes procedyre 
skabt baand. 

Forhandlingsmaximen kan, selv om den forovrigt laeg- 
ges til grund for rettergangen, ikke strengt gjennemferes 
i sager, hvor der handles om en oflentlig interesse. En 
mulighed er der vistnok for dens gjennemfarelse ogsaa 
her, hvis man — som i offentlige straffesager — havde et 
sserskilt oflfentligt organ til varetagelse af de offentlige in- 
teresser. I sager, hvor det offentlige selv er part, vil man 
have et saadant organ i det embedsveerk, der optraeder 
paa statens vegne. Men hvor der i en sag, der feres mel- 
lem private, opstaar spergsmaal om offentlige interesser 
(eegteskabssager, status- og familiesager), der mangier hos 
OS et saadant organ ^®. I saadanne sager maa dommeren 

" Til at modarbeide dette sigter bestemmelsen i Udk. til r. 1. kap. 
XIII § 6: «De til bud te beviser bliver, forsaavldt intet andet erbestemt 
af retteii, at tilstede og de dertil D0dvendige foranstaltninger at trieffe, 
med Diindre de aabenbart ingen beviskraft besidder eller retten efter om- 
Btiendighederne finder, at beviset kan og bor feres paa en anden maade, 
eller de tilbudte beviser ikke angaar noget oratvistet sporgsmaal eller de 
angaar forholde, der sora vitterlige eller fuldt beviate intet bevis behover 
eller bevisoptagelsen uforholdsmeessig vilde opholde sagen og parten 
enten forssetlig eller ved grov uagtsomhed bar undladt tidligere at fremme 
den. Findes tilveiebringelsen af et bevis at ville volde et ophold, der 
ikke staar i forhold til bevisets antagelige betydning, kan retten negte 
af den grund at lade sagen udstaa, ogsaa hvor parten ingen sky Id har i, 
at beviset ikke er tilveiebragt eller kunde tilveiebringes tidligere. Lige- 
ledes kan retten negte tilstedelsen af et unedigt stort antal beviser for 
Aamoie kjendflgjerning, navnlig af en rsekke vidner angaaende det samme 
emne>. — Endnu videre gaar den franske procesret, efter hvilken dom- 
meren i kraft af sin saakaldte snversenitetsret kan afskjeere bevis om 
kjendsgjerninger, der forekommer ham ikke at veere <alvorlig mente* 
eller at mangle «indre sandsynlighed*. 

^' Anderledes i Frankrige, hvor de offentlige interesser varetages af 
le ministere public (jfr. Forelsesningerne over straffeproces § 44). Se 
oggaa Udk. til r. 1. kap. XXVIII § 2, hvorefter paatalemyndigheden i 
alle sager angaaende segteskabs bestaaen, ugyldighed eller ophcevelse er 
berettiget til at optrsede til varetagelse af de offentlige interesser og til 
dette endemaal af retten skal gives meddelelse om sagen. 



§ 8. ForhandliDgs- og undersogelsesprincip. 48 



i videre udstreekning end i andre kunne gribe selvsteen- 
digt ind og endog gjore angrebs- og forsvarsmidler gjeel- 
dende uaf haengigt af parterne. 

Noget lignende kan gjeelde, hvor parten er en person, 
der ikke selv kan varetage sit tarv, og hvis forsorg paa- 
ligger det offentiige (umyndige, offentlige stiftelser). I vor 
gjaeldende procesret er der dog taget lidet hensyn hertiP^. 

Et moment af stor betydning for dommerens forhold 
til processtoffet er, som det vil fremgaa af den folgende 
paragraf, processens skriftlige eller mundtlige form. Under 
et skriftligt procossystem liar dommeren — som for be- 
mserket — ikke under sagens drift et saadant kjendskab 
til den, som vilde udkreeves til en mere effektiv indgriben 
i stoffets tilveiebringelse og ordning. Skriftlighedens ud- 
vikling bar baade i vor ret og i de kontinentale landes 
processystemer bidraget vsesentlig til at seette dommerens 
passivitet i system. Ved siden deraf bar ogsaa udvikJin- 
gen af professionelle sagfereres medvirkning ved proces- 
sen veeret af stor betydning. Hvor parterne selv forer 
sagen, vil en videregaaende indgriben fra dommerens side 
veere baade naturlig og paakraevet, medens en fremtreu- 
dende virksomhed af dygtige sagferere let vil traenge dom- 
meren over i en passiv stilling. Laererig er i saa hen- 
seende vor egen rets udvikling, sammenlignet med den 
svenske. I begge lande bar udgangspunktet vaeret det 
samme, men i Sverige, hvor endnu den dag i dag en 
egentlig sagforerstand er saa godt som ukjendt og par- 
terne som regel forer sine sager selv, bar dommeren endnu 
en steerk procesledelse. Hos os er derimod denne kun 
bleven staaende tilbage paa de omraader, hvor sagferere 
ikke deltager i processen (jfr. frdn. 3 juni 1790 § 13 i. f., 
hvorefler dommeren, naar parten er <en enfoldig almues- 
mand>, der selv ferer sin sag, skal hjeelpe ham tilrette og 
selv redelig bidrage til sagens oplysning»)*°. Sagforer- 
standen bar altid vist sig at mangle forstaaelse for betyd- 

*" Anderledes i Frankrige, hvor le ministere public griber ind og8aa 
i saadanne sager. 

•^ Jfr. ogsaa det far bemterkede om den private politiproces, hvor 
sagferere ikke tilstedes at optrsede. 



44 § 8. Forhandlings- og under80gel8esprincip. 

ningen af en stserk procesledelse fra dommerens side, 
hvilken den betragter med mistanke som et indgreb i sine 
seerlige standsrettigheder. Det bar derfor i nutiden saer- 
lig veeret denne stand, som bar baevdet det strenge for- 
bandlingsprincip som et uantasteligt dogme. Paa den 
anden side bar ofte dommerstanden ligget under for den 
sterre bekvemmeligbed og fritagelse for ansvar, som 
dette princips gjennemferelse medforer. 

III. Til belysning af forbandlingsSprincipet borer 
endnu at frembaeve dets forbold til en reekke processuelle 
regler, der ofte sammenblandes med det: 

1) Forskjellig fra forbandlingsmaxime er forband- 
lingsform. Medens det ferste betegner et princip for 
dommerens og parternes ansvar med bensyn til sagens 
oplysning, betegner udtrykket forbandlingsform vaesentlig 
kun det samme som det kontradiktoriske princip, det, at 
afgjorelsen traeffes paa grundlag af en forbandling, bvor- 
under begge parter bar lige adgang til at komme til orde. 
Ogsaa under et processystem, der veesentlig leegger om- 
sorgen for processtoflfets tilveiebringelse i dommerens 
baand, vil det kunne bave sin betydning, at det under- 
kastes belysning ved en kontradiktorisk forbandling mel- 
lem parterne. Dette bensyn bevirker saaledes, at det ikke 
ansees tilstedeligt, at dommeren ved sagens afgjorelse be- 
nytter sin private, udenfor det i retten forbandlede lig- 
gende kundskab om sagforboldet. Men paa den anden 
side kan det siges, at forbandlingsformen forst faar sin 
fulde virksombed, naar partsforbandlingen bviler paa be- 
vidstbeden om, at parterne ogsaa bar selvstsendigt ansvar 
for sagens udredning^*. Dette bensyn bar saaledes ledet 
til forbandlingsprincipets delvise gjennemforelse ogsaa i 
den nyere straffeproces^*. 

2) I enbver rettergang maa dommeren bave proces- 
ledelsen i sin baand. Denne kan bave en forskjellig 
udstraekning. Den omfatter i alle tilfaelde baandbsevelsen 
af de rettergangsregler, der er givne i det oflfentliges in- 
teresse (dommeren paaser i benbold bertil, at sagen er 

*' Jfr. Schmidt 1. c. p. 843. 

** Jfr. Forelaesningerne over straffeproces p. 19—20. 



§ 8. Forhandlings- og undersegelsesprincip. 45 



anlagt for rette domstol, at intet absolut utilstedeligt be- 
vismiddel benyttes o. s. v.), afgjerelsen at* de under retter- 
gangen mellem parterne opstaaende tvistepunkter med 
hensyn til procesferelsen (sporgsmaal om udseettelser, om 
benyttelse af beviser, mod hvilke indsigelse er gjoi*t, f. ex. 
et vidnes afhorelse), anordning af det fornodne til proces- 
sens fremme (dommeren berammer retsmoder, giver par- 
terne og i det hele de under sagen optraedende ordet eller 
fratager dem det, modtager vidners forklaringer og beser- 
ger protokollation o. s. v.) 

Hertil indskreenker sig efler vor gjseldende ret dom- 
merens procesledelse. De fleste nyere proceslove gaar 
imidlertid videre. Som det vil fremgaa af folgende para- 
graf, stiller den mundtlige rettergang seerlige krav til en 
stserk koncentration af processtoffet og til at dette fore- 
laegges dommeren saa oversigtligt som muligt. I dette 
oiemed gives der dommeren en vidtgaaende myndighed 
{il at adskille spergsmaal, som parterne bar indbragt 
samlede, eller sammenfatte under en faelles forhandling, 
hvad parterne bar splittet*^ at opseette et sporgsmaals 
behandling, indtil et andet er afgjort", og afskjaere 
videre forhandling om et spergsmaal, der forekommer 
ham udprocederet *^ ; ja efter fransk procesret, der ogsaa 
i denne henseende tillaegger dommeren fuld «suveraeni- 
tet», kan ban endog afskjeere forhandlingen eller udelukke 
fra denne procesmateriale blot af den grund, at processen 
derved i uforholdsmeessig grad vilde forhales eller vid- 
leftiggjeres'^ 

Denne proceskorrektion er uafhaengig aF, hvad man 
antager om dommerens forhold til processtoffets tilveie- 
bringelse. Vil man indbefatte ogsaa denne virksomhed 
under betegnelsen procesledelse, vil det anbefale sig at 
betegne den sidste som materiel, dommerens 0vrige pro- 
cesledelse som formel. 

*» Jfr. strpl. § 816; Udk. til r. 1. IX § 10. 

" Jfr. Udk. d. o. § 241. 

«^ Jfr. Udk. til r. 1. XXII § 10. 

'• Udk. til r. 1. XXII § 9 gaar ikke videre end til at give retten ad- 
gang til at afskjwre anf0rBler, bevistilbud og begjseringer, hvis fremaiet- 
telse aabenbart er forainket i hensigt at forhale sagen. 



46 § 8- Formel og materiel sandhed i processen. 



3) Forskjellig fra spergsmaalet om dommerens virk- 
somhed med hensyn til sagens oplysning er endvidere 
sp0rgsmaalet om hans forhold lil det, man kalder pro- 
cessen s drift: de forkyndelser, meddelelser, indkaldel- 
ser af parter og vidner, hvorved processen ssettes igang. 
Hvorvidt denne skal laegges i dommerens eller parternes 
haand, er et hensigtsmsessighedsspergsmaal af mere tek- 
nisk art, der i de forskjellige lovgivninger — uafheengigt 
af det standpunkt, de indtager til forhandlingsprincipet — 
er forskjellig besvaret. Vor gjeeldende procesret laegger 
sagens drift belt og holdent i parternes baand, udkastet 
til ny rettergangslov veesentlig i dommerens. 

IV. Den opfatning, der er kommen til udtr7k i den 
formalistiske maade, hvorpaa forbandlingsprincipet er 
blevet gjennemfert i de skriftlige processystemer, og som 
ogsaa bar behersket vor procesret, er, som foran antydet, 
den, at staten i sager, der angaar private retsforbold, som 
kun interesserer de private, ikke bar nogen opfordring til 
at forbjaelpe sandbeden til sin ret, naar ikke de naermest 
interesserede kan eller vil det; dommen er derfor intet 
udtryk for den materielle sand bed, men kun for, 
bvad man bar kaldt en formel sandbed, nemlig for, 
bvad retten efter de processuelle regler maa antage for 
sandt paa grundlag af parternes procedyre. 

Det urigtige i denne opfatning er allerede paavist i 
det foregaaende. Det er saa langt fra stemmende med 
civilprocessens vaesen, at dommeren skal se bort fra den 
materielle sandbed, at tvertom det modsatte er tilfaeldet. 
Noget andet er det, at de krydsende bensyn, som bergjer 
sig gjaeldende i benseende til de bedste betingelser for en 
retfeerdig retspleie, kan bevirke, at lovgivningen blivei* 
nodt til at opstille regler, der for gjennemsnittet af til- 
feelde antages at frembringe det beldigste resultat, selv om 
disse i enkelte tilfaelde kan virke mod oiemedet. Saaledes 
indebolder forbudet mod, at dommeren benytter sin private 
viden, ligesom ogsaa regelen om, at ban ikke skal forske 
efter bevis for uomstridte kjendsgjerninger, for de regel- 
msessige tilfaBlde vigtige garantier mod misforstaaelser og 
bildetbed i afgjorelsen. Men de kan i sit resultat lede til, 



§ 9. Skriftlig og mundtlig proces. 47 



fit dommeren maa antage som sandt, hvad han ved er 
usandt. Ogsaa her opstiller dog nyere lovgivning en be- 
greensning, der viser, at det ikke er de naevnte reglers 
hensigt at give parterne hals og haand over sandheden. 
Forsaavidt det, parterne er enige om, strider mod vitter- 
lige eller fuldt beviste kjendsgjerninger, bar retten ikke 
at leegge det til grund for sin dom". 

Den opfatning, at den materielle sandbed ikke er rets- 
pleien ligegyldig, er i vor nyere lovgivning kommen til el 
skarpt udtryk i den nye almindelige straffelovs § 166, der 
jsaetter straf for den, der afgiver falsk forklaring, parler 
eller retsfuldmaegtige. 

Denne bestemmelse vil imidlertid kun vsere af util- 
straekkelig eflektivitet, saaleenge retten veesentlig bar med 
retsfuldmeegtige at gjere, bvis kjendskab alene er anden- 
haands, og saa leenge parterne selv ansvarsfrit kan for- 
dunkle sandbeden ved at give sine retsfuldmsegtige man- 
gelfulde eller fordreiede oplysninger. Derfor bar man 
mere og mere erkjendt, at det virksomste middel til at 
forbjselpe sandbeden til sin ret i processen er at lade par- 
terne direkte afgive forklaringer for dommeren. 



§9. 

SKRIFTLIG OG MUNDTLIG PROCES. MIDDELBARHED OG 
UMIDDELBARHED I RETTERGANGEN K 

I. En rettergang, i bvilken dommeren ved sin afgje- 
relse alene ter tage i betragtning, bvad der foreligger for 
ham i skriftlig form (quod non est in actis, non est in 
mundo), benaevnes skriftlig. Er ordningen tillige den, 
at ban ingen person lig berering bar bavt eller bebover at 

*^ Jfr. den foran note 11 citerede bestemmelse i Udk. til r. 1. 
xm § 2. 

^ Se Forelsesningerne over straffeproces § 9 og den der i note 1 
citerede litteratur, hvortil kan faies; Hagerup i Tidsskr. f. retsv. 1899 
p. 269 ff.; jfr. ogsaa samme i Tidsskr. f. retsv. 1898 p. 357 ff. (isser 
p. 413 ff.); Getz Udredninger etc. p. 4 ff.; Schmidt Lehrb. § 74 og 
4.let der citerede. 



48 8 9. Skriftlig og mundtlig proces. 



have havt med de procederende eller med de personer, 
der har afgivet bevisforklaringer (vidner, sagkyndige), bli- 
ver rettergaiigen tillige middelbar. Det sidste er ikke 
nedvendig forbundet med en skriftlig proces. Tsenkelig^ 
er i og for sig en ordning, hvorefler vel domsgrundlaget 
altid niaa foreligge i skriftlig form, men hvor der ved 
siden deraf stilles den fordring, at dommeren skal lade 
begge parter mode for sig for at faa anledning til eii 
umiddelbar forhandling om det foreliggende proces- 
materiale*. 

Mundtlig kaldes rettergangen, naar dommeren ikke 
kan bygge sin afgjorelse paa noget, der ikke mundtlig er 
forhandlet for retten. Den mundtlige rettergang er altid til- 
lige nedvendigvis umiddelbar, forsaavidt partsforhand- 
lingen angaar. Deri mod er der ingen nedvendig sam- 
menheeng mellem mundtlig partsforhandling og bevis- 
umiddelbarhed (nedenfor under V). 

Baade den skriftlige og mundtlige rettergangsform 
medforer sine eiendommelige fortrin og mangier. Den 
mundtlige forhandlings fortrin bestaar deri, at den giver 
retten et mere levende og anskueligt indtryk af sagen, 
ligesom den betinger et friere forhold mellem retten o^ 
parterne, hvorved det bliver muligt for retten under selve 
forhandlingen at faa berigtiget misforstaaelser og opklaret 
dunkelheder. Det sidste moment er af fortrinlig betyd- 
ning. Det er vistnok ikke udelukket, at det kan opnaaes 
ogsaa under en skriftlig proces, men det vil vanskeligt 
der kunne gjore sig gjseldende paa samme maade, idet den 
mundtlige forhandling langt naturligere fremkalder en 
saadan opklarende udredning af sagsforholdet. Naar en 
rettergangsordning, der ievrigt bygger paa mundtlighed^ 
som hoiesteretsloven af 12 sept. 1818 § 14 i. f., udtrykkelig 
netop afskjserer denne frie forhandling mellem parterne 
og retten, lukker den deren netop for det vaesentligsle 
fortrin ved den mundtlige proces, som bestaar i, at par- 
terne og relten fer den endelige afgjorelse har havt ad- 

^ Af enkelte anbefales denne form som den hensigtsmsessigste ; ee 
O. Biihr i nierings Jahrbucher XXIII p. 339 ff. 



§ 9. Skriftlig og mundtlig proces. 49 



gang til at gjennemgaa og drofte med hverandre sagens 
forskjellige sider. 

Fortrinet ved den skriftlige proces bestaar deri, at den 
skaber et fastere og varigere grundlag for dommerens af- 
gjerelse, idet under denne rettergangsform ikke saa meget 
beror paa bans hukommelse og evne til hurtig at opFatte 
sagens sammenhseng Det er klart, at den mundtlige for- 
handling i denne henseende stiller ganske andre for- 
dringer. 

Til en vis grad er det imidlertid muligt ogsaa med 
en mundtlig proces at forene fordelene ved skriftligheden. 
Selv om man nemlig ikke tilsteder, at det, der kun fore- 
ligger i skriftlig form, tjener som domsgrundlag, er det 
ikke udelukket endog i lemmelig vid udstraekning at be- 
nytteskrift som hjaelpemiddel til at vinde oversigt over 
og fastholde den mundtlige forhandlings vaesentlige stof. 
I denne henseende kommer navnlig i betragtning: 

a) Nedtegnelse af det forhandlede. Selvfelgelig ber 
dommeren altid til stette for sin hukommelse gJ0re pri- 
vate notater. Dette er dog ikke i almindelighed i proces- 
lovene opstillet som en ligefrem pligt; men nadvendig- 
heden vil indirekte folge af den i de fleste nyere love inde- 
holdte forskrift om, at dommen skal give en fremstilling 
af sagsforholdet, saaledes som det fremgaar af parternes 
forhandling'. Ved siden heraf maa der imidlertid gjores 
brug af en mere officiel nedtegnelse af de vigtigere dele 
af det forhandlede i retsbogen (protokollation). I 
hvilken udstreekning en saadan skal paabydes, er et sporgs- 
maal, som de forskjellige love besvarer forskjellig. Van- 
skeligheden ligger her deri, at en mere indgaaende pro- 
tokollation i h0i grad belemrer den mundtlige forhand- 
ling og berever den dens liv, ligesom den voider en for- 
haling, der ofle kan medfore nedvendigheden af, at for- 
handlingen kommer til at straekke sig over Here retsmoder, 
hvilket under mundtlig rettergang er seerlig uheldigt (jfr. 
nedenfor) *. 

« Jfr. Udk. til 1. om d. o. kap XII § 10. 3. 

^Af partsforhandlingen (protokollatioDeo af bevisfDrselen vil 
nedenfor blive Bserlig omhandlet) skal efter Udk. til 1. om d. o. kap. XI 
Hagerup : Den norake civilproces. 4 



50 § ^- Skriftlig og muDdtlig proces. 



b) Forberedelse af domsforhandlingen enten 
gjennem en forberedende skriftvexel melleni parterne eller 
ved en forelebig forhandling mellem disse, hvis resultaler 
fastslaaes ved protokollarisk nedtegning. 

Denne sagsforberedelse, der i den mundtlige civil- 
proces siJiller en lignende rolle som forundersegelsen i 
den mundtlige straffeproces, udfylder et flerdobbelt prak- 
tisk behov. Den tjener til forud for selve den afgj0rende 
hovedforhandling at faa bragt paa det rene mellem par- 
terne, hvad der tvistes om (hvad der fra den ene side 
paastaaes, og hvor meget heraf fra den anden side bestri- 
des eller erkjendes); og den skaber derved betingelserne 
for, at hovedforhandlingen kan faa den for den mundtlige 
rettergang fornedne koncentration. Samtidig med, at den 
saetter parterne gjensidig i kundskab om deres angrebs- 
og forsvarsm idler, aabner den ogsaa dommeren adgang 
til paa forhaand at erhverve sig et kjendskab til sagsfor- 
holdet, der gjor det lettere for ham at lede den mundtlige 
forhandling, under denne at faeste opmaerksomheden ved 
sagens hovedpunkter og skille mellem vaesentligt og 
uvsesentligt. 

I mange tilfeelde vil disse formaal enklest og bedst 
kunne opnaaes ved, at parterne personlig meder for dom 
meren og forklarer sagen for ham, hvorved han tillige 
faar adgang til ved sporgsmaal til dem at bringe strids 

§ 2 kun protokoUeres : 1) parternes paaetande og erklseringer, som iude- 
holder forandring i sagens gjenstand, en udtrykkelig anerkjendelse af 
modpartens paastand eller nogen del af denne, 2) under forhandlingen 
fremsatte paastande og indsigelser med honsyn til processen, der ikke 
af retten paa stedet tages tilfolge eller af fremsaetteren selv tages til- 
bage, og som enten er af betydning for afgjorelsen eller forlanges proto- 
kolleret, 3) de af parterne for bestridte anfersler tilbudte eller ferte bevis. 
For0vrigt indeholder udkastet om protokollationen tilsvarende forskrifter 
til strpl. § 124. V'^idere maa imidlertid mserkes, at efter Udk til r. 1. 
kap. XXII § 16 skal retsformanden ved slutningen af hver sag eller 
Helvstfendig del af en sag lade indtage i forhandlingsprotokoUen en kort- 
fattet fremstilling, indeholdende det vpesentligste af parternes anforsler 
og af beviflforselen. — Se forovrigt om de forskjellige fordringer, som 
de forskjellige nyere love stiller til protokollationen, Hagerup i Tidsskr. 
f. retsv. 1899 p. 276 ff. 



§ 9. Skriftlig og mnndtlig proces. 51 



punkterne paa det rene. Men dels lader dette sig ikke 
altid iveerkseette, seerlig hvor parterne ikke bor naer ved 
retsstedet, dels kan sagen veere for vidleftig til at kunne 
hensiglsmaessig forberedes paa denne maade, dels vil ofte 
ogsaadens forelebige udredningtiltreenge retskyndigbistand. 
1 saadanne tilfeelde maa sagsforberedelseii ske enten ved 
en saeregen forberedende rettergang eller ved en skrift- 
vexel mellem parterne. Det sidste er det almindeligst 
anvendte systen), medens en seerlig forberedende retter- 
gang vaesentlig er begraenset til vidloftige regnskabssager. 

Den forberedende skriftvexel frembyder den ulempe, 
at den lettelig vil kunne antage et uforholdsmaessigt om- 
fang og derved forhale og fordyre rettergangen, ligesom 
man Here steder (f. ex. mangesteds i Tyskland) bar seet, 
at den bar sat selve mundtligheden i fare ved baade af 
parterne og af retten at blive til den vaesentligste bestand- 
del af rettergangen, ved siden af hvilken den mundtlige 
forhandling er sunket ned til et underordnet og lidet paa- 
agtet procesled. 

Et vanskeligt legislativt problem, der knytter sig til 
sagsforberedelsen i den mundtlige proces, er spergsmaalet 
om, hvorvidt derved rammen for den senere forhandling 
skal ansees optrukken paa en saadan maade, at angrebs- 
og forsvarsmidler, som ikke der er gjort gjeeldende, skal 
vaere afskaarne. I almindelighed er i de nyere love en 
saadan regel kun opstillet for forholdet mellem den saer- 
lige forberedende rettergang og den mundtlige hovedfor- 
handling, medens man ellers bar S0gt at modvirke de 
uheldige felger, som kan veere forbunden med den mundt- 
lige forhandlings afvigelse fra sagsforberedelsen, dels ved 
en mere eller mindre udstrakt adgang for dommeren til 
at tilbagevise nyt processtof, som kastes ind forst under 
domsforhandlingen, dels ved at knytte visse ulemper for 
vedkommende part til de ved det nye processtof foran- 
ledigede udseettelser (omkostningsansvar, extrageby rer) ^. 

* Udk. til r. 1. bestemmer i kap. XX § 18: « Sagsforberedelsen bar 
til maal saavidt mulig at skabe betingelserne for, at domsforhandlingen 
kan tilveiebringes i 6t m0de». Antager dommeren dette muligt nden 
nogen sserlig sagsforberedelse, kan ban i mindre sager strax beramme 



52 § 9- Skriftlig og mimdtlig proces. 



II. Vigtig for den mundllige forhandling er det, 
at processtoffet foreleegges retten i en hensigtsmsessig 
forni. Den mundtlige proces passer bedst for el enkelt, 
let overskueligt processtof. Derfor indremmer, som i 
det foregaaende antydet, de fleste processystemer, der 
er byggede paa dette princip, donnmeren en vidtstrakt 
adgang til ex officio at forenkle processen ved at til- 
bagevise parternes paastande, naar det vilde medfere 
iiforholdsmeessig forhaling at drofte dem, og navnlig ved 
at undergive sagen en stykkevis paademmelse, saaledes 
at enten flere under 6t paatalte krav afgjores, efterhvert 
som de modnes til paademmelse, eller at de enkelte an- 
grebs- eller forsvarsmidler saerskilt forhandles og paa- 
dommes. 

En anden forskrift, der sigter til det samme maal, 
og som findes i de fleste paa mundtlighedsprincipet byg- 
gede proceslove, er, at partem e i sterre sager skal veere 
bistaaet af retskyndige procesfuldmsegtige*. 

domsforhandling (kap. XX § 6 jfr. XXI § 1). Ellers har han at trwffe 
valg mellem Bagens forberedelse ved parternes indkaldelse til personligt 
m0de eller forberedende skriftvexel (kap. XX § 6 jfr. XXI § 1). Paa 
en Bseriig forberedende rettergang giver kap. XX § 6 for lagmandsret- 
terne, der behandler de 8t0rre sager, anvisning i: a) vidloftige regn- 
skabssager, b) andre sserlig indviklede sager, der ikke uden nsermere 
udredning egner sig til mundtlig domsforhandling, c) andre vidleftige 
sager, hvori bevisforsel maa finde sted forud for domsforhandling. tQver 
den stedfundne forboredelse affatter lagmanden en fremstilling, hvori 
fastslaaes, i hvilke punkter parterne er enige, og i hvilke der er uover- 
ensstemmelse, samt nsermere redegjorelse for de omstridte punkter og 
for de angaaende disse tilveiebragte eller paaberaabte oplysninger, dog 
uden at indgaa paa nogen bederamelse af bevisets stilling* (kap. XXI 
§ 8). — Udenfor tilfselde, hvor en saadan forberedende rettergang har 
fundet sted, er parterne ikke i almindelighi d afskaarne fra under doms- 
forhandlingcn at gjore gjaeldende noget, som ikke er medtaget under 
forberedelsen. Se imidlertid kap. XXII § 9: «Retten kan beslutte sat 
ud af betragtning anf0r8ler, bevistilbud og begjseringer, hvis fremsset- 
lelse er forsinket i hensigt at forhale sagen. Skyldes den forsinkede 
fremssettelse grov uagtsomhed fra den ene parts side, kan det samme 
ske efler begj curing af den anden part, naar i modsat fald sagen vilde 
blive i betragtelig grad forhalet*. Jfr. om omkostningsansvar kap. VI 
§ 8. Se i0vrigt Getz Udredninger etc. p. 139. 

° Jfr. Lfdk. til r. 1. kap. V § 3: «Ved den mundtlige domsforhand- 
ling ved lagmandsretterne og h0iesteret maa parterne, forsaavidt ikke 



§ 9. Skriftlig og mundtlig proces. 53 



I den skriftlige proces er der baade langt mindre be- 
hov og mindre plads for en saa vidtgaaende procesledende 
virksomhed fra dommerens side: mindre behov, fordi 
dommeren selv kan leegge de skrevne akter, der foreligger 
for ham ved paadommelsen, tilrette for sig paa en hvil- 
kensomhelst maade, hvorledes end forhandlingerne bar 
vaeret forte — mindre plads, fordi dommeren under pro- 
cessens gang regelmeessig intet kjendskab bar til dennes 
gjenstand Imidlertid maa man dog ikke tro, at bebovet 
for en koncentration i den skriftlige proces aldeles ikke 
er tilstede. Et udslag af dette bebov er den i mange 
skriftlige processystemer antagne eventualmaxime 
eller den regel, at parterne ikke under processens lob kan 
krseve noget bensyn taget til angrebs- eller forsvarsmidler, 
som de allerede paa et tidligere stadium bavde al adgang 
tiJ at anfore, eller, som man bar udtrykt det', at de bver 
gang maa udtale sig, som om det var sidste gang, de 
bavde ordet. 

III. Af det foran udviklede vil det sees, bvorvidt det 
er berettiget at sige, at mundtlig proces leder til en bur- 
tigere rettergang. Det vil bemserkes for det forste, 
at selv den mundtlige forbandling maa forberedes, og ved 
bedommelsen af rettergangens varigbed maa bensyn ogsaa 
tages til denne forberedelses varigbed, for det andet, at 
ogsaa den mundtlige rettergang kan vaere udsat for af bry- 
delser og udseettelser fra det ene retsmode til det andet 
(vidners udeblivelse, fremforelse af nyt, paa bvilket mod- 
parten ikke var forberedt). Det er imidlertid klart, at 
saadanne udseettelser under en rent mundtlig rettergang 
er boist mislige, da derved for dommeren muligbeden af 
at bevare oversigten vanskeliggjores, og, naar det tidligere 
forbandlede ikke foreligger for bam i skrift, lettelig vil 
n0dvendiggj0re, at forbandlingen belt maa gjentages. Den 
mundtlige proces bar derfor forsaavidt steerkere opfordring 
end den skriftlige til at modvirke udseettelser. Det maa 

herfra af loven er gjort undtagelse, benytte proceafuhimsegtige og som 
saadanne sagforere, der er bemjmdigede til at gaa i rette ved disse 
domstole*. 

' Nellemann Ord. civile procesmaade p. 73—4. 



54 § d- Middeibarhed og umiddelbarhed i rettergangen. 

ogsaa sigevS, at dommeren under en virkelig mundtlig 
forhandling, der aabner ham adgang til paa ethvert trin 
at have oversigt over sagens stilling, ganske anderledes 
end under en skriftlig proces kan kontrollere udseettelser- 
nes nodvendighed og derved modarbeide misbrug. 

IV. Den mundtlige og uniiddelbare forhandling kr^e- 
ver, at den hele forhandling foregaar for de sannme 
dommere. Dommerne kan ikke under sagens gang 
vexle. En dommers forfald vil derfor nodvendiggjere hele 
sagens gjentagelse. 

V. Seerlige spergsnnaal fremkaldes ved umiddel- 
barhedsprincipets anvendelse paa bevisferse- 
len. Man beneevner beviset unniddelbart eller middelbart, 
eftersonn der kreeves, at dommeren alene skal kunne tage 
heuvsyn til bevismidler, der umiddelbart foreleegges ham, 
eller han ogsaa skal kunne bygge sin afgjerelse paa bevis- 
midler, der selv bevises ved andre bevismidler*. Skarpast 
trseder modseetningen frem i anvendelse paa vidner: Skaldet 
kreeves, at dommeren alene skal kunne tage hensyn til 
forklaringer, der er afgivne umiddelbart for ham i retten, 
— eller skal det tilstedes, at ogsaa vidneforklaringer, der 
kun foreleegges retten i en skriftlig gjengivelse (altsaa 
selv bevises ved et dokument), kommer i betragtning? 

Bevisumiddelbarheden er besleegtet med mundtligheds- 
principet, men heenger ikke nodvendig sammen med dette^ 
Hvor processen som hos os er skriftlig, er det vistnok 
naturligt, at der for vidneprov o. lign.ikke opstilles noget 
krav til, at dommeren selv skal have hort vidnerne. Men 
omvendt er den mundtlige proces ikke nedvendigvis for- 
bunden med bevisumiddelbarhed. Af nyere mundtlige 
civilprocessystemer er det egentlig alene det engeLske, der 
i sandhed kan siges at have gjennemfort bevisumiddelbar- 
heden, og som kun i virkeligt nodstilfeelde tilsteder et 
middelbart bevis*®. 



® Jfr. Forelfeeningerne over straff eproces § 64. 
* Jfr. eaiTimesteds p. 81 — 2. 



*° I den franske proces maa afhorelse af vidner og sagkyndige altid 
foregaa udenfor den d0mmende ret (code de proc civile art 265); og be- 
visumiddelbarheden er 8aale<ie8 her positivt udelukket. Herved maa 



§ 9. Middelbarhed og umiddel barbed i rettergangen. 55 

Bevisuraiddelbarhedens fordeie beslaar i, at dommeren 
derved faar et mere levende og tillige et fyldigere og alsi- 
digere indtryk af alle de momenter, der maa tages i be- 
tragtning ved bedammelsen af bevismidlets veegl'^ Dens 
ulemper er vaesentlig de samme som de. der er forbundne 
med den mundtlige proces i det hele: vanskeligheden for 
dommeren af at beherske bevisstoffet, seerlig hvor dette er 
vidloftigt, og — hvad ved vidneprov ofte er tilfaeldet — 
indeholder indbvrdes modstridende utaielser, samt i for- 
bindelse dermed den sterre vanskelighed ved den fornodne 
kritiske prevelse og sigtning af bevismaterialet. Erkjen- 
delsen af disse vanskeligheder bar ledet til, at man over- 
alt bar S0gt at fixere bevismaterialet paa en maade, der 
kan give et varigere grundlag for dets bedommelse. I 
England nedtegner dommeren selv en gjengivelse af vid- 
ners og sagkyndiges prov, men nogen formelig protokolla- 
tion af disse finder ikke sted. I Tyskland og 0sterrige 
er, selv hvor beviset feres umiddelbart for den dommende 

itnidlertid bemserkes, at code civil art 1341 ff. overhovedet afskjserer ad- 
gangen til at bevise kontrakter, der angaar gjenstande af over 150 francs 
vferdi paa anden maade eud ved skriftstykker. Over 90 pet. af civile 
sager afgjeres i Frankrige alene paa grund af partsforbandling og akrift- 
lige beviser (Schmidt Lebrbuch p. 81). — Den tyske proceslov bar 
vistnok i principet godkjendt bevisumiddelbarheden (§ 366), ligeledes 
den esterrigske f§ 276); men der opstilles en rsekke undtagelser (den tyske 
civilproceslovs § 376, den esterrigske § 276), deriblandt navnlig for til- 
fselde af, at vidners afberelse ved den d0mmende ret selv vilde vsere 
forbunden me<l vsesentlig vanskeligbed, bvilken bestemmelse i Tyskland 
anvendes paa en maade, der bevirker, at i retsbrugen bevisumiddelbarbeden 
for vidner og sagkyndige omtrent slet ikke gjennemf0re8 ; jfr. Hagerup 
i Tidsskr. f. retsv. 1898 p. 287. — Udk. til r. 1. bestemmer i kap. XV 
§ 1 om vidnef0rsel, at den som regel skal foregaa under domsforhand- 
lingen, men herfra gJ0re8 i § 2 undtagelse bl. a. for det tilfselde, at 
alemperne herved vilde staa i aabenbart niisforhold til de derved vundne 
fordeie. For sagkyndige gjennemf0rer kap. XVII § 8 bevisumiddelbar- 
beden mindre strengt og lader som regel skrifdig erklsering vcere nok, 
om end adgangen til mundtlig afb0rel8e staar aaben. Syn og gransk- 
ning skal efter kap. XII § 8 foretages af den d0mmende ret selv, hvor 
det kan ske uden sserlig uleilighed. — Jfr. med disse beetemmelser strpl. 
§ 332 (Forelsesn. over straffeproces p. 333—4). 

" Jfr. Forelsesningeme over straffeproces p. 82. 



56 § ^' Mlddelbarhed og umiddelbarhed i rettergangen. 



let selv, protokollation som regel foreskrevet" vsesentlig i 
samme udstrsekning som under en skriftlig rettergang. 
Det sidste har den ulempe, at forhandlingen derved for- 
sinkes og laber i liv og friskhed. En vidtstraktere anven- 
delse af stenografiske referater vilde, forudsat at disse 
meget hurtig kunde overfores til almindelig skrift, afhjeelpe 
et veesentligt savn. 

En streng gjennemferelse af bevisumiddelbarheden 
medferer nedvendigvis en skjaerpelse af vidnepligten, idet 
navnlig dennes stedlige begraensning ikke lader sig opret- 
holde paa samnne maade som i en proces med middel- 
bart bevis. Den vil derigjennem ogsaa lettelig fordyre 
rettergangen. En stor ulempe er det endvidere, at rets- 
forhandlingen er udsat for at spildes og at mode baade af 
retten, parterne og vidnerne kan blive forgjeeves, fordi et 
vidne eller en sagkyndig udebliver. 

VI. Modssetningerne mellem skriftlig og mundtlig, 
middelbar og umiddelbar rettergang ever en vsesentiig 
indflydelse paa retsmiddelsystemets (appelsystemets) 
uformning. Under en skriftlig proces er det muligt at 
forelsegge overinstansen noiagtig det samme processtof, 
der har vaeret grundlaget for underinslansens afgjerelse. 
Opstiller man derimod for alle inslanser kravet til mundt- 
lighed og umiddelbarhed, vil det vaere uforeneligt hermed 
at krseve, at det for appelinstansen foreliggende proces- 
stof skal i alle henseender vsere identisk med det, der har 
foreligget for underinstansen. Saerlig gjaelder dette bevis- 
f0rselen: Enten krseves det her, at denne i overinstansen 
skal gjentages; og da bliver det i virkeligheden nye for 
klaringer, som her danner grundlaget for afgjerelsen. 
Eller man tillader overinstansen at bygge sin dom paa 
den skriftlige gjengivelse af det i underinstansen ferte be- 
vis; og da bliver i virkeligheden det bevis, hvorpaa over- 
instansen bygger, af en anden (og ufuldkomnere) art end 
det, hvorpaa underinstansen bygger. 

En gjentagelse af den bevisfersel, der har fundet sted 
i underinstansen, er naturligvis altid forbunden med be- 

" Jfr, den tyske civilproceslov § 160, den 0sterrigske § 343. 



§ 9 a. Rettergangene offentlighed. 57 



sveer og omkostninger og lader sig i mange tilfeelde 
enten slet ikke iveerkssette (f. ex. paa grund af vidners dad, 
fraveer) elier ialfald kun under ugunstigere vilkaar (vidner- 
nes hukommelse er svsekket eller del umiddelbare ind- 
tryk af begivenhederne raindre levende). Hensynet her- 
til bevirker, at adgangen til en overprevelse af den fak- 
tiske del af afgjorelsen i mundtlige processystemer maa 
indskraenkes langt mere end i skriftlige, og at man i 
regelen tillige i overinstansen maa slaa af paa fordrin- 
gerne til bevisumiddelbarheden^'. 

§9a. 

RETTERGANGENS OFFENTLIGHED. 

At statens retspleie skal ske i offentlighedens fulde 
lys, er et princip, der med rette bar va3ret tillagt stor be- 
tydning. Paa fastlandet bar imidlertid denne grundsaet- 
ning f0rst i dette aarbundrede naaet til en almindeligere 
anerkjendelse. Hos os er principet udtrykkelig udtnlt i 
N. L. 1—3—1. 

Offentligbedens betydning ligger navnlig deri, at den 
indebolder en virksom betryggeJse for, at a lie ved proces- 
sen medvirkende personer gjor sin pligt, idet de stilles 
under publikums og den offentlige menings kritik og kon- 
trol. Den ei* i saa benseende sserlig vigtig for straffepro- 
cessen. Men ogsan i civilprocesscn virker den gavnligt. 
Den bar betydning navnlig derved, at den bidrager til at 
fremkalde den interesse hos almenbeden for retspleiens 
virken, uden bvilken denne i laengden ikke vil tilvinde 
sig fuld tillid. Offentligbeden bor kun udelukkes, bvor 
saerlige bensyn gjer sig gjeeldende, saasom bensynet til den 

'' I Vdk. til r. 1. kap. XXIV er der anordnet tre inetanser for rets- 
aporgsmaalenes afgjarelse, men i alle tilfselde kun to for de faktieke 
spergsmaal. Oin bevisfersel for appelinstansen bestemmer § 17, sidste 
led: «Hvi8 det findes paakrsevet, kan allerede ferte bevieer optages 
paany enten ved ankeforhandlingen selv eller forud for denne. Fomyet 
vidneforsei for ankeforhandlingen finder som regel sted, naar det be- 
gjseres af en part og ikke enten vseaentlige vanskeligheder stiller sig i 
veien eller vidnets udsagn er af aabenbart ringe betydning*. 



58 § 10. Domstolenes bessettelee. 



offentlige orden eller sikkerhed eller til eerbarhedens krav 
eller familielivets fred, eller hvor offentligheden kan an- 
tages at ville vanskeliggjore sagens oplysning*, 

Et seerligt herhen horende spergsmaal er det, om 
ogsaa voteringen i flermandsretter ber vsere offentlig. Her 
gjer tildels seeregne beteenkeligheder siggjeeldende: Dom- 
stolenes vserdighed og autoritet kan befrygtes at lide og 
udslaget at ville vaekke mindre tillid, naar dissenser mel- 
lem de medvirkende dommere stilles blot for almenheden. 
Dommen faar et mere upersonligt preeg, naar voteringen 
holdes skjult*. 

Sand offentlighed lader sig, som det vil forstaaes, van- 
skelig fuldt ud forene med skriftlighed. 



§ 10. 

DOMSTOLENES BES.KTl ELSE *. 

Ogsaa de modseetninger, som paa dette omraade bar 
gjort sig gjaeldende. maa siges at va3re af indgribende be- 
tydning for retspleiens virkemaade. Det er navnlig fel- 
gende principsporgsmaal, som hei* fortjener at fremhaeves: 

1) Bor man have enmands- eller flermandsdom- 
stole (enkeltdommere eller koUegiale retter)? At afgjo- 
relsen hviler paa en enkelt, skjserper dennes ansvarsfolelse 
og er det fuldkomneste udtryk for dommens enhed. Med- 
virker flere, svsekkes ansvarsfolelsen, og ved mulig dissens 
forringes indtrykket af dommens autoritet. Paa den anden 
side undgaaes lettere feil; navnlig er det under en mundt- 
lig proces betsenkeligt. at afgjerelsen skal afhsenge af en 

^ Se Udk. til d. o. kap. X § 3. 

* Ho8 08 er voteringen offentlig i h0ie8teret efter lov 11 april 1868. 
Udk. til 1. om d. o. kap. XII § 8 besteminer derimod for alle retter, at 
stemmegivningen skal foregaa for lukkede dore ; men efter § II er der 
intet til hinder for, at de dommere, der er uenige i dommen, i denne 
eelv kan give udtryk for sin dissens. — Jfr. oni dette punkt i det hele 
udkastets motiver p. 118 ff. 

* Jfr. G e t z Udredninger etc. p. 6 ff. 



§ 10. Domstolenes besfettelse 59 



enkelt mands evne til at folge og opfotte forhandlingen, 
I England, hvor dommerstillingen er i enestaaende grad 
vel udrustet og heit anseet, er retten i underinstansen 
regelmeessig bekleedt af enkeltdommere*; paa fastlandet er 
kollegiale retter regeien undtagen i de ubetydeligste sager. 

Selv hvor retten beklsedes af flere dommere, vil det 
dog veere det naturligste at laegge procesledelsen ude- 
lukkende eller overveiende i en enkelt dommers haender 
(rattens formand). 

2) Det andet sporgsmaal er: Fagdommere eller 
1 segdommere?'. Der bar vaeret forskjellige former af 
Ifiegdommere, idet disse dels kun bar veeret kaldede til afgjo- 
relse af en del af sagen (jury, hvis opgave i civile sager 
bar veeret bevisbedemmelsen) dels bar afgjort alt, bvad 
der overbovedet er forelagt retten. I sidste tilfeelde bar 
forboldet alter dels vceret det, at de bar virket sammen 
nned en eller flere retslserde dommere (domsmeend), dels 
at retskyndigbed overbovedet ikke for noget retsmedlem 
bar veeret opstillet son) vilkaar for dommerbvervet. Det 
sidste er f ex. som alrnindelig regel tilfa3ldet i Scbweiz, 
medens det i andre lande kun gjeelder enkelte arter dom- 
stole (i Frankrig f. ex. for bandelsdomstolene, i mange 
lande for fredsdommerne, bos os for forligelseskommis- 
sionerne, bvis bovedopgave ligger paa den maeglende virk- 
sombeds omraade, men som ogsaa bar dommcuide myndig- 
hed). Sterst anvendelse bar dog i nutiden laegelementet i 
form af domsmsend. Denne institution fremtreeder i enkelte 
anvendelser som direkte udleber af de gamie germanske 
folkedomstole (saaledes i vore meddomsretter efler N L. 
1 — 7 og i den svenske n am n d, som bestaar af 12 leegmsend, 
der dommer sammen med dommeren, men kun kan over- 
stemme denne, naar de er enige). levrigt bar domsmands- 
institutionen for civilprocessens vedkommende saerlig an- 
vendelse paa omraader, bvor dommen i nogen grad foi- 
udseetter sflerlige fagindsigter, som antages bedst at repree- 
senteres af visse klasser leegmeend (so- og bandelsretter, 

* Jfr. herom Hagerup i Tidsskr. f. retsv. 1898 p. 361—3. 
^ Jfr. Foreleesninger over straffeprocessen § 10. 



60 § 11- Procesgangen. 



tiskeriretter, haandveerksretter o. lign.) 1 de foreliggeiide 
udkast til en reform af vor civilproces tsenkes den givet 
en videre anvendelse, idet domsnneend forudssettes til- 
kaldte i enhver sag, hvor nogen af parterne begjeerer det*. 

Den engelske j uryinstitution, hvis oprindelse er at 
80ge paa den civile rettergangs omraade, og som f0rst 
senere overfortes til slraffeprocessen, bar spillet sin sterste 
rolle paa sidslnaevnte oniraade. Medens den engelske 
kriminaljury er bleven efterlignet i nsesten alle europaeiske 
lande, bar civiljuryen ingen naevnevaerdig udbredelse fun- 
det udenfor den engelsk-amerikansko verden. Og selv 
inden denne synes den at vaere en bendeende institution. 
Efterat det i England ved en lov af 1883 er bleven en fri- 
villig sag for parterne at benytte jury, er antallet af sager, 
der paadommes med tilkaldelse af en saadan, i stadigt 
aftagende^ 

3) Et vigligt princip for donistolenes besaettelse er 
domnnernes uafbaengighed. Den vigtigste fordring, 
del* ttyder af dette princip, er, at de faste fagdommere ikke 
vilkaarlig maa kunne afsaettes eller forflyttes. Uforeneligt 
med det nsevnle princip er det at lade dommerne som i 
Scbweiz udgaa af periodiske valg, ved bvilke udenforlig- 
gende bensyn let gjer sig gjaeldende. 

For leegdom meres vedkommende former kravet paa 
uafbsengigbed sig noermest til et krav paa, at de i den 
enkelte sag deltagende dommere ikke er valgle paa en 
maade, der gjor dem afbsengige af den faste dommer eller 
sagens parter, men udtagne enten efter tur eller ved lod- 
traekning blandt et udvalg, bvis tilblivelse er ordnet paa 
en maade, der saa vidt muligt udelukker indflydelse af 
udenforliggende bensyn. 

§ 11. 
procesgangp:n. 

I. Det er allerede i § 5 bemaerket, at processen ud- 
vikler sig som en raekkefolge af bandlinger, dels parts- dels 

* Jfr. Udk. til r. 1. kap. I §§ 10 og 12. 

» Jfr. Hagerup i Tidsskr. f. retsv. 1898 p. 363—4; Getz Udred- 
ninger etc. p. 6. 



§11. Procesgangen. gl 



dommerhandlinger, siglende til at fremme processens 
oiemed. 

Dette procesoiemed er, som det fremgaar af det i § 1 
udviklede, regelmeessig et dobbelt: dels at fjerne en i det 
konkrete tilfaelde opstaaet retsuvished dels i fornedent 
fald at faa fuldbyrdet det som retmaessig erkjendte krav. 

Man faar saaledes en dobbelt gruppe proceshandlin- 
ger: saadanne, der sigter til at faa provet og fastslaaet, om 
det af sagsogeren reiste krav er berettiget (processens er- 
kjendelsesstadium) og saadanne, sigtende til kravets fuld- 
byrdelse (exekutionsstadiet) Disse grupper kan i de for- 
skjellige processer spille en nneget forskjellig rolle. 1 
enkelte tilfeelde spiller fuldbyrdelsen en ganske underord- 
nel eller ingen rolle (man teenke f. ex. paa en proces om 
stemmeret i et aktieselskab). I andre tilfeelde er der ingen 
egentlig retsuvished og alt, hvad der sperges om, er i 
virkeligheden kun at faa en hurtig exekution af et uom- 
stridt, men uopfyldt krav. Denne forskjel kan der veere 
grund til at tilleegge indflydelse paa procesformerne. De 
fleste lovgivninger har saaledes skabt en saerlig summa- 
risk exekutivproces for uomstridte gjeeldskrav^ 

Exekutionsstadiet er regelmsessig adskilt fra erkjen- 
delsesstadiet baade i henseende til tid og sted, idet det 
ferst indtreeder efter endelig dom og efter vor ret tillige 
forhandles for en sserskilt myndighed. Men heller ikke 
denne regel er undtagelsesfri. Saaledes viser N. L. 1—6 
— 21, frdn. 13 januar 1792, vexelprocesloven 17 juni 1880 
§ 8, at ogsaa her en exekution kan ske samtidig med en 
realitetsforhandling for overordnet ret. Forholdet er da 
ogsaa her, at exekutionsforhandlingen er at opfatte som 
betinget. 

II. Som i § 5 omhandlet er rettens pligt til at tage 
det reiste krav under paademmelse betinget af visse i 
loven naermere angivne omstaendigheders tilstedevserelse 
(procesforudsaetninger). Dette forhold kan give anledning 
til en reekke proceshandlinger med det saerlige formaal at 
faa fastslaaet, om disse betingelser er tilstede. Herved 

* Jfr. de i § 6 note 2 omhandlede regler om betinget betalings- 
ordre. 



62 § 11- Pi'ocesgangen. 



fremkommer en nalurlig sondring mellem forhandlingen 
om procesforudseetningerne (formalproces) og forhandlin- 
gen om selve det materielle retsforhold, der er sagens 
gjenstand. I enkelte processyslemer er de hidherende 
tbrskjellige grupper proceshandlinger henlagte til to seer- 
skilte afsnit af processen*. I andre — som f. ex. i vort 
— er en saadan sondring kun fakultativ. Men selv 
hvor forhandlingen om begge de ovennaevnte spergsmaal 
foregaar samlidig, er sondringen nodvendig: Domnneren 
maa forst afgjere sp0rgsmaalet, om sagen skal antages lil 
paadommelse eller afvises; og besvares dette til gunsl for 
den sidste mening, falder hele realitetsprocedyren borl'. 

III. 1 et mundtligt processystem vil det, som det 
fremgaar af udviklingen i det foregaaende, vaere naturligt 
at give dommeren en vidtstrakt myndighed til at anordne 
proceshandlingernes raekkefolge ogsaa inden hver af de 
under II omhandlede grupper. I den skriftlige proces bar 
man tildels forsegt at give bindende lovregler for reekke- 
felgen. Saaledes bar i enkelte processystem er bevisforse- 
len vaeret henlagt til et sserskilt procesafsnit. Ogsaa den 
foran p. 53 naevnte eventualmaxime kan i virkeligheden 
betragtes som regel for proceshandlingernes tidspunkt. 

De tre stadier forekommer ikke nedvendigvis i en- 
hver proces. 



Til belysning af procesgangen i en ordineer civil proces 
i erkjendelsesstadiet i underinstansen meddeles her en 
konkret civil sag*. 

* Saaledes var f. ex. tilfseldet i den roiuerske ret, hvor forhandlingen 
om procesfonidesetningeme foregik for prtetor (in jure), forhandlingen 
om det materielle retsforhold for dommeren {in judicio), jfr. neden- 
for § 14. 

" Eiendommelig er derfor den i Retst. 1896 p. 616 meddelte dom, i 
hvilken holes tevet ganske andlod at behandle instevntes formelle ind- 
Kigelser, fordi den fandt de reelle afgjorende. 

* I det felgende meddeles forhandlingerne saaledes, som de pleier 
at meddeles i en saakaldt akt, d. e. en udtommende, kronologisk af- 
skrift saavel af det protokollerede som af det fremlagte i sagen, hvor- 
ved dojj bemserkes, at den i den her meddelte sag fremlagte tingsvidne- 



Exempel paa en civil proces. 63 



Byretssag 

Jakob B. Holm 

mod 

peder Berg. 

Aar 1899 den 9de februar blev ret sat i byrellens lokale 
i politikammerbygningen i Krisliania. Retlcn beljentes af 
assessor N. N. i overvaer af de forhen edfeeslede mandtalsferte 
retsvidner — — — — — — — — . 

Hvor da: 
foretoges sag nr. 46/1899 

Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

For cilanten medte advokat N. N., der fremlagde forligs- 
klage og slevning saml deduktionsindlaeg, i henhold lil hvilket 
ban indlod sagen. 

Fori igsk lage 
Til 

Krisliania forligelseskommission. 

Den 30te September 1898 beslilte Peder Berg hos 
undertegnede Jakob B. Holm et parti bavlede bord, der 
leveredes i dagene 13de lil 15de oktober neRstefter. Da 
Peder Berg bar vsegret sig ved at belale kjebesummen 
for denne leveranse*, bedes ban indkaldt lil ferste for- 
ligelseskommission, bvortil lovligl varsel kan gives. 

Krisliania den lOde november 1898. 

Jakob B. Holm. 

I henbold til ovenslaaende klage indkaldes herved 
parterne lil at made i Krisliania forligelseskommission, 
der boldes i gaarden nr. . . ., mandag den 21de novbr. 
1898 kl. 9. 

Krisliania den lOde november 1898. 

N. N., 
forligelseskommisscer. 

akt ikke vilde vsere at indtage i en almindelig akt i hovedsagen. men vilde 
medf0]ge denne som bilag. — Yed benyttelsen af nedenstaaende para- 
digma for den akademiske nndervisning vil det vsere nyttigt at lade de 
staderende selv foretage henvisninger til de forskjellige lovsteder, hvor- 
efter de enkelte processkridts form og indhold bestemmes. 

^ I praxis vil 1 almindeligbed saavel partiets sterrelse som kjebe- 
summens belob, hvor det er muligt, allerede angives i forligsklage og 
stevning. I nservserende tilfselde er disse skriftstykker affattede med det 
for 0ie at vise de min imumsfordringer, der maa stilles til deres 
indbold. 



64 Exempel paa en civil j)roces. 

Aar 1898 den 12te november er denne klage forkyndt 
for Peder Berg i hens bolig i Pileslreedet nr. 120 i paa- 
h0r af bans bustru, til bvem en bekrseftet afskrift af 
klagen overleveredes, og som meddelte, at bendes mand 
var fravaerende paa en forretningsreise, men vilde konrime 
tilbage den felgende dag og da skulde faa forneden under- 
retning om klagens forkyndelse, — bvilket berved bevid- 
nes i benbold til den af mig som stevnevidne atlagte ed. 

Herfor betalt kr. 0,80. N. N., 

stevnevidne. 

Ovenstaaende klage bebandledes i Kristiania forligel- 
seskoramission den 21de november 1898. Begge parter 
medte person lig, men forlig var ikke at opnaa, bvorfor 
sagen efter klagerens forlangende benvistes til rotten. 
Kristiania den 23de november 1898 

N. N., 
forligelseskommissiBr. 

Fremlagt i Kristiania byret den 9de februar 1899. 

N. N. 

S t e V n i n g. 

Den 30te September 1898 bestilte Peder Berg hos 
Jakob B. Holm et parti hevlede bord, der leveredes i 
dagene 13de til 15de oktober neestefter. Da Peder Berg 
bar vsegret sig ved at betale kjabesummen for denne 
leveranse, stevner jeg berved paa Jakob B. Holms vegne 
Peder Berg til at mede mig ved Kristiania byting torsdag 
den 9de februar 1899 form, for der og da i ovennsevnle 
sag at se breve og bevisligheder irettelagte, paabere proce- 
dyre og modlage dom overensstemmende med paastand, 
der vil blive nedlagt inden retten. 

Kristiania den Iste februar 1899. 

N. N., 
advokat. 

Aar 1899 den 2den februar kl. 10 form, er ovenstaa- 
ende stevning forkyndt for Peder Berg i bopeel og eget 
paabar, ligesom en gjenpart af stevningen er bam over- 
leveret, bvilket berved bevidnes i kraft af forhen aflagt 
ed som stevnevidne. 

Herfor betalt kr. 0,80. 

N. N., 
stevnevidne. 

Fremlagt i Kristiania byret den 9de februar 1899. 

N. N. 



•I. 



§11. Exempel paa en civil proces. 65 



Deduktionsindlaeg 
i sag Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

Den 30te September 1898 blev der bos Jakob B. Holm 
pr. telefon bestilt 50 000 meterfod hevlede bord (rupanel) 
h 12^/i toms bredde og 1 loms lykkelse. Beslillingen op- 
gaves at vsere for Peder Berg; og bordene skulde ieveres 
inden den Idde oktober naestefter paa Bergs eiendom Rud 
i 0stre Aker, hvor de skulde anvendes til en bygning, 
som der var under opferelse. Jakob B. Holm, der per- 
sonlig modtog beslillingen, erklaerede sig villig til at 
levere bordene for en pris af 3 kr. pr. 100 meterfod, hvil- 
ket akcepteredes af bestilleren. 

Da leveringen var begyndt den 13de oktober og ialt 
30 000 fod var aflaessede, kom Berg tilstede og negtede at 
modtage bordene, idet ban paastod, at bestillingen var 
gjorl uden bans samtykke, og at den i det hele beroede 
paa en misforstaaelse, for bvilken ban intet ansvar kunde 
have. Holm protesterede herimod og lod ogsaa de reste- 
rende 20 000 fod bord afiaesse paa Rud, idet ban under- 
reltede Berg om, at de laa der for bans ansvar og reg- 
ning. Senere bar det trods gjentagne forsag ikke vaeret 
muligt at komme til nogen ordning. 

Citanten paastaar nu betaling for de bestilte bord med 
1500 kroner samt 4 % rente fra forligsklagens datum den 
lOde november 1898, indtil betaling sker. 

Subsidieert paastaar citanten betaling for de 30 000 
fod, der allerede, inden nogen protest fremkom, var af- 
Isessede paa indstevntes gaard, og som, efler hvad der er 
bragt i erfaring, allerede delsvis er anvendte til opferelsen 
af indstevntes bus. 

Det bliver saaledes min aerbadige 

paas tan d 
principal t, 

At indstevnte Peder Berg tilpligtes at betale til citan- 
ten Jakob B. Holm 1500 kroner med 4 — fire — af 
hundrede i aarlig rente deraf fra lOde november 1898, 
indtil betaling sker; 
subsidieert, 

At indstevnte tilpligtes at betale citanten 900 kroner 
4 — fire — af hundrede i aarlig rente deraf fra lOde no- 
vember 1898, indtil betaling sker. 

I begge tilffelde paastaaes indstevnte lilpligtet at be- 
tale citanten processens omkoslninger med et tilstrsekke- 
ligt beleb. 

Kristiania den 8de februar 1899. ^Erbedigst 

N. N., 
advokal. 
Hagerup: Den norske civil proces. *> 



66 § 11- Exempel paa en civil proces. 

Til 
Kristiania byret. 

Freralagt i Kristiania byret den 9(ie februar 1899. 

N. N. 






For indstevnte medte sagferer N. N. og begjeerede, for al 
imadegaa det fremlagte, udssettelse til torsdag den 23de marts. 

Advokat N. N. protesterede mod saa lang udseeitelse. 

Indstevntes sagfarer bemaerkede, at udsaelteisen bl. a. skulde 
benyttes til optagelse af et skjan inden Akers jurisdiktion. 

Det eragtedes: 

Til imedegaaelse af det fremlagte og til optagelse af et 
skjen inden Aker udsaettes sagen for indstevnte til torsdag 
den 23de marts 1899. 



Aar 1899 den 23de marts blev ret sat o. s. v. 

Hvor da: 
foretoges udsat sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder 
Berg. 

For indstevnte modte sagferer N. N., der fremlagde tilsvar 
med et bilag. 



* 



Tilsva r 
i byretssag Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

Herved giver jeg mig den 8Bre at fremleegge aktud- 
skrift af et i Aker optaget skjen. 

Neervaerende segsmaal er urigtig anlagt ved Kristiania 
byret, idet indstevntes rette veerneling er Aker. Forhol- 
det er nemlig folgende: Indstevnte fraflyttede sit tidligere 
bosted Drammen i august 1898. Hans indbo blev da 
flyltet direkte til den af ham indkjeble eiendom Rud i 
Aker, medens ban selv og bans hustru midlertidig tog 
ophold hos en sisegtning i Kristiania, hvor de kun agter 
at opholde sig, indtil det vaaningshus, der opferes paa 
Rud, bliver feerdigt. Det er efter dette formenllig klarl, 
at indstevntes forhold til Kristiania er ganske forbigaaende 
og at denne by ikke kan betegnes som bans hjemsted. 
Det sted, hvortil ban er flyttet, er ikke Kristiania, men 
Aker; og at ban midlertidig er gjsest paa ferstneevnte sted 
kan ligesaalidt forrykke det virkelige hjemstedsforhold 
som et hvilketsomhelst andet midlertidigt beseg udenfor 
hjemmet. 



§11. Ezempel paa en civil proces. g7 



Idet jeg saaledes principalt forventer sagen afvist, vil 
jeg dog ikke undlade subsidiaert ogsaa at paavise sagens 
grundiesbed i realiteten. 

Med bensyn til realileten er da sagens sammenbaeng 
falgende: Indstevnte bavde benyttet en mand ved navn 
Hans Andresen som sin medbjaeiper ved lilsynet med 
byggearbeidet paa Rud. Denne bavde, saalaenge indstevnte 
boede i Drammen, ogsaa beserget indkjabet af de for- 
nedne byggematerialer for indstevntes regning. Da ind- 
stevnte var flyltet fra Drammen, overtog ban imidlertid 
selv tilsynet med byggearbeidet. Han var daglig paa Rud; 
og det var bans forudseetning, at Hans Andresen, der 
vistnok fremdeles vedblev at bistaa bam, kun skulde yde 
bam raad som bygningskyndig, men at alle anskaffelser 
skulde udgaa fra indstevnte selv. Den ber ombandlede 
leveranse var bestilt af Andresen uden udtrykkelig fuld- 
magt. Indstevnte vilde selv aldrig bave givet'ensaa hoi 
pris. Han var desuden misforneiet med de leverede bord, 
der viste sig at bave vaeret udsat for fugtigbed og derfor 
var raa og lidet skikkede som bygningsmaterialer. Jeg 
henviser i saa benseende til det af mig fremlagie skjen. 
— At bordene skulde have undergaaet nogen forringelse 
i den tid, de bar benligget paa Rud, er utsenkeligt, da de 
bar vaeret beskytlede ved et der til brug under bygge- 
arbeidet opfert skur. — Da indstevnte saaledes ikke fandt 
sig tjent med de af ci tan ten leverede bord, bestilte ban 
,hos en anden treelastbandler, bvad ban bebovede, og fik 
dem der leverede til en pris af kr. 2,90 pr. 100 meterfod. 
Imidlertid var uden indstevntes vidende et par tylvter af 
citanlens bord blevne anvendte ved den paabegyndte bord- 
kleedning af buset. Disse er indstevnte villig til at er- 
statte med den tilsvarende meterlaengde bord af de af ham 
indkjebte; og disse ligger ogsaa til afbentning paa Rud. 

I henhold til det saaledes anforte bliver det min 
eerbedige 

paastand 
principalt, 

At sagen afvises, og at indstevnte bos citanten lil- 
kjendes kost og taering; 
subsidiaert, 

At indstevnte frifindes for citantens tiltale i denne 
sag, og at citanten tilpligtes at erstatte invstevnte proces- 
sens omkostninger. 

Kristiania den 20de marts 1899. ^Erbadigst 

Til ^- ^■' 

, *" sagferer. 

Kristiania byret. 



68 § 11* Exempel paa en civil proces. 



Akl 

i skjenssag Peder Berg mod Jakob B. Holm. 
Sorenskriveren i Aker gjer vitterligt: 

Aar 1899 den Iste marts blev extraret sat paa gaar- 
den Rud i Aker. Relten beljentes af sorenskriveren i for- 
bindelse med de af fogden opneevnte skjansmeend — — 
— , der tidligere havde aflagt ed. 

Hvor da: 
foretoges skjenssag Peder Berg mod Jakob B. Holm. 

For skjanscilanten madte sagfarer N. N., der fore- 
viste dokumenlerne, hvoriblandt henvist forligsklage i den 
ved Kristiania byret verserende hovedsag, samt fremlagde 
skjensstevning med paategnet meendsopnaevnelse, hvorhos 
ban begjaerede, at retten viide tage i aiesyn det parli hev- 
lede bord, der omhandles i skjansstevningen, og som er 
henlagt i et skur, der af komparenlen nsermere skulde 
paavises, samt at meendene vilde afgive skJ0n angaaende 
samme efter naermere anledning. 



Stevning. 

I en ved Kristiania byret verserende sag mellem 
Jakob B. Holm og Peder Berg ansker sidstnaevnte at op- 
tage et skjen paa gaarden Rud i Aker til beiysning af 
beskaffenbeden af et der henliggende parti bevlede bord. 

Til at se fremmet enhver til opiysning i denne an- 
ledning tjenlig retsbandling samt til at overveere dette 
skjen stevner jeg herved paa Peder Bergs vegne Jakob 
B. Holm til made paa ovennaevnte sted til saadan tid, 
som af sorenskriveren i Aker herpaa tegnet bliver be- 
rammet. 

Kristiania den 14de februar 1899. 

N. N., 
sagfarer. 
Ovenomhandlede skjanssag berammes til foretagelse 
ved extraret paa gaarden Rud forstkommende onsdag den 
Iste marts 1899. 

For berammelsen er til statskassen betalt kr. 5,00. 
Akers sorenskriverkonlor den 14de februar 1899. 

N. N., 
sorenskriver. 
For Jakob B. Holm vedtages lovligt varsel. 
Kristiania den 15de februar 1899. 

N. N,, 
sagferer. 



§11. Exempel paa en civil proces. g9 



Til at forretie som skjansmeend i ovennaevnte sag 
opnaevnes herved d'hrr. : 1) . . . . 2) . . . . 3) . . . . 
4) . . . . og som suppleanter: 1) . . . . 2) . . . . 

For opnaevnelsen er betalt kr. 1,50. 

Akers sorenskriverkontor den 22de februar 1899. 

N. N., 
sopenskriver. 
Aar 1899 den 23de februar er de opneevnte skjons- 

roaend — — — — af mig tilsagle til at afgive 

mede til berammet lid og sted. 

N. N., 
lensmand. 
Fremlagt ved extranet paa Rud den Iste marts 1899. 

For Jakob B. Holm madte advokat N. N., der 
vistnok fandt det tvilsomt, om skjenscitanten bar havt til- 
straekkelig hjemmel til at tilstevne naervserende skjan, der 
sees at gjeelde lase, flytbare gjenstande og ikke er knyttet 
til noget «aasted», udenfor baade indstevntes og hoved- 
sagens forum; men for at vise sig imjedekommende og 
ikke berede modparten vanskeligheder, vilde komparenten 
dog ikke modsaette sig fremme af skjennet, bvorunder 
ban forbeboldt sine bemaerkninger. 

Skjenscita ntens sagferer vilde hertil kun be- 
maerke, at ikke blot bordene, men ogsaa skuret, bvori de 
bavde benligget og endnu henlaa, maatle besigtiges af 
maendene, og at altsaa forretningen bavde tilknytning nok 
til et lokalt aasted. 

Skjansmaendene valgte N. X. til opmand for til- 
faelde af stemmeligbed ved skjannet. 

R e 1 1 e n i forening med sagfererne begav sig derpaa 
hen til et i naerheden af vaaningshuset paa naervaerende 
gaard Rud opfart aabent skur; hvor skjanscitantens sag- 
ferer paaviste det omhandlede, i skuret henliggende parti 
bevlede bord, som ban bad skjensmaendene at besigtige, 
hvorefter ban enskede dem forelagt felgende spergsmaai: 

«Er disse bord at anse som gode, terre bygnings- 
materialer?* 

Skjonsmaendene tog derefter i eiesyn bordene, 
der lildels blev lempet over og flyttet for noiere besig- 
tigelse, hvorefter de erklaerede, at bordene vistnok ikke 
kunde ansees utjenlige som bygningsmaterialer, men at de 
aabenbart havde lidt endel af fugtighed. 

Indstevntes sagferer bad skjansmaendene spurgt : 
«1) Om bordene paa nogen maade kunde betegnes som en 
daarlig handelsvare. 2) Om det kunde skjannes, hvorvidt 



f 



70 § 11- Exempel paa en civil proces. 



fugtigheden var af ny oprindelse eller allerede havde 
veeret forhaanden, da bordene i oktober 1898 aflaessedes 
paa Rud.» 

Skjenscitantens sagforer bad i forbindelse 
med del ferste af disse spergsmaal skjensmaendene oplyst 
om, at prisen paa bordene havde vseret 3 kroner pr. 100 
meterfod, samt spurgt om, hvorvidt deres kvalitet kuade 
ansees modsvarende denne pris. 

Skjensmaendene udtalte : 

Ad 8p0rg8maal 1) Bordene kan vistnok ikke betegnes 
som ligefrem slet handelsvare, men 3 kr. pr 100 meterfod 
maa ansees for at vsere en for hei pris for dem. 

Ad 2) Forsaavidt bordene den hele tid siden deres 
levering bar befundet sig i det skur, hvor de nu henlig- 
ger, kan det ikke antages, at de der bar veeret udsat for 
direkte paavirkning af fugtighed. 

Skjensmeendene, hvis skjen var enstemmige, erklae- 
rede sine udtaleiser at vacre afgivne efter bedste skjen og 
overbevisning i henhold til tidligere aflagt ed. 

Skjensci tan tens sagferer begjeerede skjensforretningen 
sluttet og sig tilstillet aktudskrift. 

Skjensmsendene erklaerede paa foranledning, at de 

intet havde at bemaerke ved det forhandlede eller ved 

protokollationen. 

Eragtet: 

Skjensforretningen sluttes. 

(Underskrifter.) 

For skjansforretningen betalt: 

Berammelse kr. 5,00 

Msendsopneevnelse » 1,50 

Behandling » 5,00 

Skj0nsmeendene, kr. 2,00 hver » 8,00 

Beskrivelse, 3 ark h kr. 0,80 . » 2,40 

kr. 21,90 

N. N.. 
sorenskriver. 

Saaledes at V66re foregaaet be- 

vidnes i overensstemmelse med rets- 

bogen og de fremlagte dokumenter. 

N. N. 
sorenskriver. 

Fremlagt i Kristiania byret den 23de marts 1899. 

N. N. 

•ic :1c 



§11. Exempel paa en civil proces. 71 



Jakob B. Holms sagforer begjaerede, for al imadegaa del 
fremlagte, sageii for sig udsat i 14 dage. 

I henhold til det af cilanten anferle blev eragtet: 
Sagen udstaar for citanten til lorsdag den 6te april 1899. 



Aar 1899 den 6te april blev ret sat o. s. v. 

Hvor da: 
foretoges udsat sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder 
Berg. 

For citanten medte advokat N. N., der fremlagde 
vidnestevning og vidnespergsmaal, efter hvilke ban bad de 3 
medende vidner afharte, idet ban bemaerkede, at modpartens 
sagferer bar vaeret underrettet om vidneferselen. 

Vi d nes tevning. 

I den ved Kristiania byret mellem Jakob B. Holm og 
Peder Berg verserende sag angaaende en leveranse af 
havlede bord agtes afhert vidner. 

Til som saadanne at mede ved Kristiania byting 
torsdag den 6te april 1899 kl. 9 stevnes berved under 
faldsmaals straf i tilfselde af udeblivelse: 

1) Hans Andresen (bolig), 

2) Olaus Haugen (do.), 

3) Henrik Hansen (do.). 

For Jakob B. Holm 
N. N., 
advokat. 

Aar 1899 den 28de marts kl. 10 er neerveerende stev- 

ning forkyndt o. s. v. 

N. N. 
stevnevidne. 

Fremlagt i Kristiania byret den 6te april 1899. 

N. N. 
* * 

* 

Vidnespergsmaal. 
a) Til vidnet Hans Andresen: 

1) Har De den 30te September 1898 for Peder Bergs 
regning bostilt et parti hovlede bord? 

2) Hvad passerede der ved denne bestilling, og paa 
bvilke vilkaar blev den modtaget? 

3) Havde De bemyndigelse fra Peder Berg til at gjere 
denne bestilling for ham? 



72 § 11- Ezempel paa en civil proces. 



b) Til vidnerne Olaus Haugen og Henrik Hansen: 

4) Var De tilstede ved leveringen af det i spargs- 

maal 1 orohandlede parti bord? 

6) Hvorledes var beskaffenheden af bordene? og 

seerlig: Havde de veeret udsatte for nogen fugtighed? 

N N.. 
advokat. 

Fremlagt i Kristiania by ret den 6te aprii 1899. 

N. N. 

* 

For IndstevntePederBergmedtesagfererN. N. 
og prolesterede i henhold til N. L. 1 — 13 — 18 mod, at Hans 
Andresen fertes som vidne i denne sag. Det var bogstavelig 
i egen sag, denne nu afeeskedes edelig forklaring, idet det 
var om sin egen befeielse til at handle saaledes, som han 
havde gjort, han skulde vidne; og hvis denne befefielse glip- 
pede, vilde der for ham umiddelbart veere begrundet ansvar i 
anledning af den afsluttede handel 

Advokat N. N. bestred denne tilforsel. Hans Andresen 
stod ikke i forhold til denne sag som part^ og der kunde ikke 
indrammes at veere nogen hindring i loven — rigtig forstaaet 
— mod bans edelige af horelse ; meget mere vilde denne 
stemme med en fast og konstant retsbrug. Skulde man vaere 
udelukket fra at af here den, der som mellemmand havde med- 
virket ved en kontrakts afslutning, vilde retssikkerheden vaere 
udsat for et bet^enkeligt skaar. 

Rett en fandt, at de af indstevntes sagforer fremheevede 
omsteendigheder ikke var af den art, at de kunde udelukke 
Hans Andresens afharelse og edfaestelse som vidne og 

eragtede: 

Vidnet H. Andresen bliver at fere. 

Derefter fremstod som 

Iste hovedvidne Hans Andresen, 49 aar gammel, ikke 
ved sleRgtskab eller afhsengighedsforhold forbunden med sagens 
parter. 

Vidnet edfeestedes efter beherig forberedelse og svarede: 

Til sporgsmaal 1) Ja, vidnet havde gjort den omspurgte 
bestilling. 

Til sporgsmaal 2) Vidnet telefonerede til Jakob B. Holm 
og spurgte, om der var anledning til inden 15de oktober at 
faa leveret ca. 30 000 meterfod I2V2 og 1 toms hevlede bord. 
Dette blev bekrseftet, ligesom prisen blev opgiven til 3 kroner 
pr. 100 meterfod. 

Peder Bergs sagferer bad vidnet kontraspurgt, a) om 
han ikke fandt prisen hei, samt b) om der inlet sserlig blev 
aftalt om beskaffenheden af de leverede bord. 



§11. Exempel paa en civil proces. 73 



Vidnel svarede herlil, al prisen svarede til, hvad han 
havde tsenkl sig. Der blev, saavidt vidnet erindrer, af ham 
spurgU om Jakob B. Holm havde terre, gode heviede bord, og 
detle blev bekraeftel. 

Til hovedspergsmaal 3) svarede vidnet: Vidnet, der har 
havt befatning med mange byggearbeider og i 1898 selv havde 
en bygning under opferelse i nserheden af Rud, hlev i juni 
maaned af Peder Berg, som dengang endnu boede i Drammen, 
anmodet om at forestaa byggearbeidet paa Rud. Henvendelsen 
herom skede fra Peder Bergs side under et person ligt bes0g i 
Kristiania. Vidnet kan ikke nu neie erindre, hvorledes ordene 
dengang faldt, men han fik den opfatning, at han skulde fore- 
staa arbeidet lige til huset var fuldt opferl. Det var dengang 
Bergs mening at bo i Drammen, indtil huset paa Rud var 
faerdigt. Vidnet havde gjentagne gauge tidligere gjort anskaf- 
felser for Bergs regning og med dennes vidende. At vidnets 
forhold til byggearbeidet skulde ophere, efterat Berg var flyttet 
fra Drammen, havde vidnet ikke hert noget om. Vistnok var 
Berg daglig kommen op til Rud, men der var ikke fatdt et 
ord fra bans side om, at vidnet skulde ophere at forestaa 
byggearbeidet. Farst efterat den her omhandlede leveranse 
var bestilt, kom det til et brud mellem vidnet og Berg. Denne, 
der tidligere gjentagende havde ladet falde ytringer om, al 
byggearbeidet blev dyrere end paaregnel, beklagedo sig over 
kjebel, idet han mente, at man kunde have faaet bord for en 
billigere pris. Dette ledede til, at vidnet frasagde sig enhver 
videre befatning med byggearbeidet. 

Bergs sagferer bad vidnet spurgt, om Berg udtrykkelig 
havde sagt til vidnet, at det skulde have bemyndigelse til at 
afslutte kontrakter. 

Vidnet svarede hertil, at dette ikke udtrykkelig var sagt, 
men meningen var — hvad ogsaa var udtall af Berg — , at 
vidnet skulde forestaa alt vedkommende byggearbeidet. 

Paa anledning af Holms sagferer tilfeier vidnet, at 
opgjer med arbeiderne den hele tid fra arbeidets begyndelse 
og indlil sidste halvdel af oktober var foretagel af vidnet med 
penge, som Berg ugentlig sendte vidnet. Xogen anden bestil- 
ling end den af de under neerveerende sag omhandlede bord 
var ikke foretaget af vidnet efter Bergs flytning fra Drammen, 
idet der ikke herfor havde veeret behov. 

Holms sagferer bad vidnet spurgt, om vidnet havde 
seet de af Holm leverede bord, og om han fandt disses be- 
skafTenhed tilfredsstillende. 

Vidnet havde kun seet de ca. 20 ferst leverede lees, der 
blev benyltede til bordklaedning, og havde fundet disse at veere 
gode og terre. Den senere leverede del af partiel havde vidnet 



74 § 11- Exempel paa en civil proces. 



ikke seet, idel han imidlerlid var fralraadt al befatning tned 
byggearbeidet. 

Som 2det hovedvidne fremstod Glaus Haugen, 50 aar 
gamroel, formand ved citantens tree las Horn t, men forevrigt par- 
terne uforbunden, edfeBstedes efter at veere forberedt til eds- 
aflaeggelse og svarede; 

Til spargsmaal 4): Ja. 

Til spergsmaal 5): De leverede bord var alle terre og 
gode materialer. Det havde paa et par af de dage, da leve- 
ransen skede, regnel, men ikke meget staerkt; og vidnei tror 
ikke^ at bordene derved kunde have lidt nogen vsesenllig 
skade. 

Bergs sagferer bad i forbindelse hermed vidnet spurgl, 
om det ikke havde kunnet undgaaes, at ieveransen foregik paa 
de dage, da det regnede. 

Vidnet svarede hertii, at naar Ieveransen skulde veere 
feerdig til den aftalte tid 15de oktober, maatte den foregaa 
saaledes, som den gjorde. 

Som 3dje hovedvidne fremstod Henrik Hansen, fast 
tomtearbeider med ugelan hos ci tan ten, i0vrigt parterne ufor- 
bunden, 39 aar gammel, edfeestedes efter beherig forberedelse. 

Der forelagdes ham de samme spergsmaal som 2det hoved- 
vidne; og han besvarede dem paa samme maade som dette. 
Vidnet havde fort opsynet med Ieveransen og deltaget i aflees- 
ningen paa Rud. 

Bergs sagforer bad vidnet spurgt om, hvorvidt bor- 
dene dersleds anbragtes saaledes, at de under sin henliggen 
paa Rud kunde have veeret udsat for fugtighed. 

Vidnet svarede hertil, at bordene anbragtes under el 
skur, hvor de ikke under almindelige forhold kunde veere 
udsat for regn, men da skuret ingen y^gge havde, kunde der 
nok veere mulighed for, at bordene led noget i fugtigt veir. 

Citantens sagforer begjeerede derefter 14 dages ud- 
srellelse for at levere indlaeg. 

Da ud see t telsesbegj 86 r ingen fandtes begrundet i det pas- 
serede, blev 

erag te t: 

Sagen udstaar til torsdag den 20de april 1899. 



Aar 1899 den 20de april blev ret sat o. s. v. 
Hvor da: 
foretoges udsat sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

For citanten modte sagforer N. N., der fremlagde indleeg 
af 19de d. m. 



§11. Exempel paa en civil procee. 75 



Replik 
i sag Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

Indstevntes afvisningspaastand er ganske uholdbar. 
Han har aldrig holdt «dug og disk* i Aker, og at bans 
indbo befinder sig der, kan efter loven ikke veere nok til 
at begrunde bosted. Der, hvor ban ved sagsanieegget til- 
bragle natten og indtog sine maaltider, maa vsere bans 
bjem, uanseet, om ban boede der som gjaest eller som be- 
talende pensioneer, et moment, som i ingen benseende kan 
tiilaegges betydning ved bjemstedets bestemmelse. Mod- 
partens analogi fra det lilfeelde, at en person midlertidig 
er gjaest paa et fremmed sted med bibebold af sin tidligere 
bolig, er aabenbart ganske misvisende i et tilfaelde som 
neervserende, bvor forholdet er, at indstevnte bar op- 
givet etbvert baand, der knyttede bam til bans tidligere 
bjemsted. 

Med bensyn til realiteten synes sagen efter de nu 
foreliggende bevisligbeder ganske klar. Det fremgaar 
nemlig af disse : 

at Hans Andresen bar bavt bemyndigelse til at gjere 
de for byggearbeidet nedvendige bestillinger, og at denne 
bemyndigelse ikke ved indstevntes flytning til Kristiania er 
bleven tilbagekaldt (jfr. Iste bovedv.), 

at bestillingen paa den ber omhandlede leveranse er 
gjort af indstevntes fuldmeegtig paa de af citanten paa- 
staaende vilkaar (jfr. Iste bovedv.), 

at bestillingen er bleven opfyldt overensslemmende 
med ordren, og specielt 

at de leverede bord i enbver benseende maa ansees 
som fuldt kontraktsmsessig vare (jfr. isser 2det og 3dje 
bovedv.). 

Ved de sidstneevnto vidners prov er det godtgjort, at 
bordene var terre, da de leveredes fra ci Ian tens tomt. At 
der kom endel regn under selve leveringen kan, forsaa- 
vidt detle maatte bave bavt indflydelse paa bordenes be- 
skafPenbed, aabenbart saameget mindre komme citanten 
til skade, som ban for at opfylde aftalen ogsaa maatte 
levere bordene paa de dage, da det regnede. Endnu 
mindre kan der paaveelles citanten noget ansvar.for, at 
bordene maatte bave lidt noget af fugtigbed i den tid, de 
bar benligget paa indstevntes tomt. Det maatte ber vsere 
dennes sag at tage vare paa dem, og ialfald maa ban som 
den, der var in mora accipiendi, beere ansvaret selv for 
kasuel forringelse. Det af indstevnte optagne skjen over 
bordenes nuveerende tilstand er derfor i enbver ben- 



76 § 11- Exempel paa en civil proces. 



seende ganske uafgjerende. Naar skjensmsendene tillige 
har udlalt sig om, hvorvidt der i den lid, bordene bar 
benliggel paa indstevntes tomt, bar kunnet trsenge fugtig- 
bed til dem, er deres udtalelser i sLrid med, bvad 2det og 
3dje bovedvidne — som det vil sees under angivelse af 
gode griinde — bar udlalt. 

Jeg vedbliver saaledes min lidligere paastand og fin- 
der seerlig med bensyn til omkoslningerne at burde be- 
mserke, at formenllig naerveerende sag baade i retslig og 
faktisk benseende nu fremtra3der som saa klar, og at ind- 
stevntes fremgangsmaade er slillel i et saadant lys, at ban 
ikke bar undgaa at tilsvare sin modpart processens om- 
kostninger med el klaekkeligt belab. 
Krisliania den 19de april 1899. 

\ \ 
sagferer. 
Til 
Kristiania byrel. 

BVemlagt i Kristiania byrel den 20de april 1899. 

N. N. 






For indstevnte medle sagforer N. N., der begjaerede 14 
dages udsaettelse for at besvare det fremkomne indlaeg. 

Citantens sagferer gjorde opmaerksom paa, at ban i sit 
indlseg inlet nyt bavde anf0rt. 

Indstevntes sagferer faslboldl sin begjeering. Han trsengte 
tiden til at granske den passerede vidnefersel saavelsom citan- 
tens indltieg. 

Eraglel: 

Til besvarelse af citantens indleeg udstaar sagen for ind- 
stevnte til lorsdag den 27de april d. a. 



Aar 1899 den 27de april blev ret sat o. s. v. 

Hvor da: 
foretoges udsal sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

For indstevnte medte sagferer N. N., der fremlagde ind- 
leeg af 26de d. m. 

* 

Duplik 
i sag Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

Med bensyn til vaernetingsindsigelsen faslboldes i en- 
bver benseende mil lidligere anbragte. Indstevnte bar 
aldrig laget «bolig» i Kristiania ; bans opbold paa dette 
sled er af en rent midlerlidig og forbigaaende karakter. 



§11. Exempel paa en civil proces. 77 



Hvad selve sagens realitet angaar, er de hovedpunk- 
ter, hvorfra man ved bedemmelsen maa gaa ud, feigende: 

Den, der paastaar, at en person skal veere bunden 
ved en af en anden paa bans vegne afsluttet kontrakt, 
maa bevise tilvaerelsen af en bemyndigeise. I nservaerende 
tilfeelde bar citanten ikke fert noget bevis for, at Hans 
Andresen, da ban afsluttede kontraklen, bavde nogen saa- 
dan bemyndigeise. Hans Andresens forbold til bygge- 
arbeidet var ber en raadgivers; men det laa i forboldet, 
at ban i indstevntes fravaer varetog bans tarv ogsaa 
med bensyn til anskaffelser; og naar disse var bensigts- 
msessige, var det naturligt, at citanten ikke vsegrede sig 
ved at betale. Men fra det aiebiik, indslevnte selv var 
naervserende, var det en selvfelge, at ban alene skulde 
afslutte de fornedne konlrakter. Indstevnle beevder ogsaa 
bestemt, at ban bar sagt dette til Hans Andresen, saa at 
ingen misforstaaelse burde bave vaeret mulig fra dennes 
side. At indstevnte benyttede Hans Andresen som mel- 
lemmand ved udbetaling af arbeidernes len, er selvfelgelig 
uden betydning i den ber ombandlede benseende, da dette 
ikke medfarte nogen for indstevnte bindende kontraktslut- 
ning, men alene var en faktisk bistand, der ydedes bam. 
Hvad der i Iste hovedvidnes forklaring maatte staa i strid 
med den ber givne fremstilling af forboldet, benegtes, og 
kan saa meget mindre komme i betragtning, som vidnet, 
der vil veere ansvarlig for leveransens betaling, hvis det 
bar gjort bestillingen uden fuldmagt, aabenbart bar steerk 
interesse af at fremslille forboldet saaledes^ at en saadan 
fuldmagt skal kunne antages at have veeret tilslede, bvor- 
for vidnets udsagn maa betragtes som ganske veerdilest. 

Det andet bovedpunkt ved neervterende sags bedem- 
melse er det, at siplgeren maa have bevisbyrden for, at 
den leverede vare er fuldt kontraktsmtessig Denne be- 
visbyrde bar citanten ikke fyldestgjort. Det er efter det 
af mig optagne skjan sikkert, at bordene nu er raa og 
lidet tjenlige som bygningsmaterialer; og det er efter de 
forholde, hvorunder de har befundet sig paa indstevntes 
tomt, som ogsaa af skjensmaendene udtalt, klart, at bor- 
dene ikke bar lidt skade der. Der er saaledes ingen tvil 
om, at de ved leveransen maa have veeret daarlige. De 
forklaringer, der er afgivne af 2det og 3dje bovedvidne, 
kan ikke paa nogen maade komme i betragtning, for det 
farste fordi disse vidner er i citantens tjeneste og saaledes 
afbaengige af bam (N. L. 1— 13 — 17) og derna^st fordi der 
ber er tale om et skjen, til hvis afgivelse ikke vidner i 
almindelighed og allermindsl viilige vidner er kompetenle. 
Forsaavidt vidnerne har udtalt, at det tildels regnede, 



78 § 11- Exempel paa en civil proces. 



medens leveringen foregik, maa det bemserkes, at i naer- 
veerende tilfeelde maa sselgeren beere risikoen for enhver 
forringelse af varen, indtil dennft var leveret paa indstevn- 
tes byggetomt. Det er varens beskaffenhed ved dens frem- 
komst til denne, hvorpaa det her alene kommer an. 

I henhold ill det saaledes anferte faslholder jeg min 
tidligere paastand. 

Kristiania den 26de april 1899. /Erbedigst 

N. N., 
sagferer. 
Til 
Kristiania byret. 

Fremlagt i Kristiania byret den 27de april 1899. 

N. N 

For citanten medte advokat N. N. og begjserede 8 dages 
udsaettelse til besvarelse af modpartens indlaeg. 

Retten fandt den af citantens sagferer for udsaettelsen an- 
ferte grund fyldeslgjerende og 

eragtede: 

Sagen udstaar for citanten til torsdag den 4de roai 1899. 



Aar 1899 den 4;de mai blev ret sat o. s. v. 

Hvor da: 
foretoges udsat sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

For citanten medte advokat N. N., der fremlagde indlseg 
af 2den mai, med hvilket modparten underhaanden var bleven 
gjort bekjendt. 



* 



In dlseg 
i byretssag Jakob B. Holm mod Peder Berg. 

I anledning af indstevntes sidste indlaeg fastholdes 
alt mit tidligere i sagen anbragte og benegtes, hvad der 
i modpartens indleeg er anfart i strid hermed. Specielt 
maa jeg protestere mod, at der tages noget hensyn til ind- 
stevntes anforsel i sidste indleeg om, at ban udtrykkelig 
havde sagt til Iste hovedvidne, at ban ingen bemyndigelse 
havde til anskaffelser, efter at indstevnte selv var kom- 
men fra Drammen. Denne anforsel er ny, idet det i ind- 
stevntes ferste indleeg kun heder, at det var «foruds8et- 
ningen», at Iste vidnes befatning med anskaffelser skulde 
ophere. Heri ligger tillige, at Iste vidne havde havt en 
saadan bemyndigelse, medens fremstillingen i indstevntes 



§11. Exempel paa en civil proces 79 



sidste indleeg er ny og afvigende herfra. Det er fra ferst 
af indrammet, og jeg har derhos fart fuldt bevis for, at 
Isle vidne havde faaet fuldmagt til anskaffelser, der stod 
i forbindelse med byggearbeidel; og det faar blive ind- 
stevntes sag at bevise denne fuldmagts opher, men saa- 
dant bevis er ikke fart. At varen var kortraktsmaessig, 
er bevist ved 2det og 3dje vidnes prov. Disse har udtalt, 
at den regn, der faldt under transporlen, ingen betydning 
kunde antages at have havt; men selv om den havde 
havt indflydelse, maa dette i et tiifeelde som naervserende 
vaere citanlen uvedkommende, da han var nadt til at 
levere uden hensyn til, om det regnede. Bevisbyrden for 
varens kontraktsmaessighed kan foravrigt ikke erkjendes 
at paahvile cilanten. Indstevnte^ der uretmaessig har 
vaegret sig ved at opfylde sine forpligtelser, efterat alle- 
rede en starre del af bordene uden protest var afleessede, 
faar fere dette bevis og burde, naar han havde villet 
hares med sine indsigelser, sarget for strax at optage et 
skjan over varen. Nu efter flere maaneders forlab at op- 
tage el saad^nt, kan aabenbarl ikke hjselpe ham. — Jeg 
indlader sagen med paastand som far. 
Kristiania den 2den mai 1899. 

^rbadigst 
N. N., 
Til advokat. 

Kristiania byret. 

Fremlagt i Kristiania byret den 4de mai 1899. 

N. N. 



« 



For indstevnte madte sagfarer N. N., der i anledning af 
det fremlagte indlaeg bemserkede: Naar komparenten i sit for- 
rige indlseg havde anfart, at indstevnte havde sagt til Iste vidne, 
at han ingen videre befatning skulde have med anskafTelser, 
laa deri inlet nyt, men i det haieste en mere speciel prseci- 
seren af, hvad han havde anfart i sit farste indlaeg. Han 
havde den hele tid hsevdet, at Isle vidne ingen bemyndigelse 
havde til den her omhandiede anskafPelse. Komparenten be- 
negtede iavrigt rigtigheden af modpartens sidste indleeg i dels 
helhed, henholdt sig til sit tidligere og indlod sagen. 

Eragtet: 

Sagen optages til doms 

Aar 1899 den 30te mai blev ret sat o. s. v. 
Hvor da: 
afleestes D o m 

i sag nr. 46/1899 Jakob B. Holm mod Peder Berg. 



80 § 1^- Kxempel paa en civil proces. 



Eflep forgjeeves provet forligsmaegiing har Jakob B Holm 
ved stevning af Iste februar 1899 sagsegl Peder Berg her for 
retten til beta ling af 1500 kroner med renter fra forligsklagen 
og procesomkostninger, hviiket beiab Berg paastaaes at skylde 
citanten for et af denne i oktober maaned 1898 leveret parti 
hevlede bord. 

Indstevnte har principalt paastaaet sagen afvist, fordi han 
mener at veere stevnet for et urigtigt vserneting. Han bar 
herom anfert, at han i august 1898 fraflyttede sit tidligere ho- 
sted Drammen. Hans indbo blev da flyltet direkte til den af 
ham indkjebte eiendora Rud i Aker, medens han selv og bans 
hustru midlertidig tog ophold bos en slaegtning i Kristiania, 
indtil det vaaningshus, der var under opferelse paa Rud, blev 
faerdigt. Indstevnte mener efter dette, at Aker er bans rette 
veerneting. Heri kan retten dog ikke give ham medhold. 
Han har endnu ikke indtraadt i et saadant forhold til Aker, 
at han kan siges at have sit hjem der; og da han endelig er 
fratlyttet Drammen, maa han, ,saa laenge han opholder sig i 
Kristiania, ogsaa der have sit veerneting, uden at det kan 
komme i betragtning, at han ikke agter at forblive der. 

Med hensyn til realiteten har indstevnte reist f0lgende 
tvende indsigelser mod segsmaalet: 

1) At det omhandlede parti bord er bestilt for bans reg- 
ning af en person, som dertil ikke har havt nogen bemyn- 
digelse. 

2) At bordene ikke har veeret kontraktsmeessig vara. 
Retten skal saerskilt ombandle hver af disse indsigelser: 
Ad 1) Det er paa det rene, at bordene blev bestilt paa 

indstevntes vegne af Iste hovedvidne, Hans Andresen. Denne 
var af indstevnte antaget til at bistaa ham ved byggearbeidet 
paa Rud; men om den stilling, Andresen herunder indtog, 
hersker der uenighed mellera parterne. Citanten paastaar, at 
Andresen havde bemyndigelse til at indgaa alle ved bygge- 
arbeidet foranledigede kontrakter, medens indstevnte bcevder, 
at Andresen, iaifald efter at indstevnte i august var flyttet fra 
Drammen og selv daglig tilsaa arbeidet, ingen selvstaendig 
bemyndigelse havde til at forpligle ham. Andresen har, efter 
hvad han som vidne har forklaret, havt samme opfatning af 
sin stilling som den af citanten hcevdede. Han havde ogsaa 
gjenlagne gange gjort anskaflfelser for Bergs regning og med 
dennes vidende. Dog var ikke nogen saadan forekommet efter 
Bergs ankomst til Kristiania. Han var, siger han, antagen 
til at udfere alt vedkommende byggearbeidet; og uagtet han 
ikke kan erindre, i hvilke ordelag aftalen mellem ham og 
Berg blev truffen, havde han den opfatning, at han skulde 
forestaa arbeidet, ligetil det blev feerdigt. Han havde ikke 
bert nogel om, at bans bemyndigelse skulde ophere, da Berg 



§11. Exerapel paa en civil proces. 81 



selv kom til Kristiania, far det, efter at den under sagen om- 
procederede bestilling var gjort, kom til et brud mellem dem. 

At Andresen, der som bygningskyndig mand var antagen 
til at forestaa det hele byggearbeide^ var bemyndiget til de 
anskaffelser, der regulsert foranledigedes ved byggearbeidet, 
synes at ligge i forboldets natur og er egentlig heller ikke 
bleven bestridt af Berg i dennes ferste indlaeg. Ferst i et 
senere indlaeg bar ban mere beslemt heevdet, at Andresens 
stilling udelukkende var en raadgivers. At denne bemyn- 
digelse skulde ophare ved. at Berg selv kom til Kristiania, 
kan ikke antages selvfalgeligt; og det er ikke af Berg bevist, 
at nogen udtrykkelig tilbagekaldelse bar fundet sted, far den 
heromhandlede bestilling blev gjort Han bar i sit farste ind- 
laeg endog alene anfart, at det var «bans forudseetning», at 
bemyndigelsen skulde ophare fra naevnte tidspunkt; og bans 
senere anfarsel om, at ban positivt havde udtalt dette for 
Andresen, kan ikke komme i betragtning mod citantens protest. 

Hvorvidt Andresen bar lilsidesat skyldigl hensyn til Berg 
ved ikke at sparge ham, far bestillingen blev gjort, er et andet 
spargsmaal; men dette berarer ikke Andresens bemyndigelse i 
forhold til tredjemand. 

Retten maa saaledes gaa ud fra, at indstevntes farste ind- 
sigelse mod sagsmaalet er ugrundet. 

Ad 2) Angaaende beskafTenheden af de leverede bord 
foreligger der paa den ene side et af indstevnte under sagen 
optaget skjan, der udtaler, at bordene vistnok ikke kan anses 
utjenlige som bygningsmaterialer, men at de aabenbart bar 
lidt endel af fugtighed, og paa den anden side vidnesbyrd af 
tvende af citantens folk (2det og 3dje hovedvidne), der forestod 
leveringen, og som bar udtalt, at de leverede bord alle var 
larre og gode materialer. Skjansmeendene bar yderligere ud- 
tall, a I, forsaavidt' bordene den hele tid siden deres levering 
havde befundet sig i det skur, hvor de henlaa under sagen, 
kunde det ikke antages, at de der havde vee/et udsat for direkle 
paavirkning af fugtighed. Derimod har 3dje hovedvidne ud- 
talt, at, da skuret ingen veegge havde, kunde der nok vsere 
mulighed for, at bordene led noget i fugligt veir. 2det og 3dje 
hovedvidne bar forklaret, at det paa et par af de dage, da 
leveransen skede, havde regnet, dog ikke megel steerkl; og 
vidnerne tror ikke, at bordene derved kan have lidt nogen 
vsesentlig skade 

Retten gaar ved sagens bedammelse ud fra, at cilanlen 
maa have bevisbyrden for, at varen, da den ieveredes, var 
kontraklmaessig; men den maa efter omsteendighederne anse 
dette tilstrsekkelig godlgjort. De foreliggende opiysninger giver, 
tilsammentagne, ikke indtrykket af. at bordene har lidt mere 

Hagerup: Den norske civilproces. 6 



82 § 11' £zempel paa en civil proces. 



af fugtighed end, hvad der kan antages at veere felgen af 
deres henliggen i el aabent skur i forbindelse med, at det 
regnede under leveringen. Men begge disse omstaendigheder 
maa vaere citanten uvedkommende: den ferste, fordi bordene 
efter leveringen aabenbart laa paa indstevntes risiko, den sidste 
fordi, efter hvad der er opiyst, leveringen ifelge selve aftalen 
maatte foregaa uafbrudt, saa at citanten ikke havde det i sin 
magt at stanse leveringen paa regnveirsdage. Hvorvidl ban 
kan anlages at have havt det i sin magt og have vaeret for- 
pligtet til at hindre regnets indvirkning ved anvendelse af 
pressenninger eller lignende, skal retten ikke udlale sig om^ da 
dette punkt under procedyren ikke er berert. 

Retten kommer efter det anferte til det resultat, at ind- 
stevnte maa demmes til at betale det paastaaede belab med 
renter fra forligsklagen den lOde novbr. 1898, indtil betaling sker. 

Efter sagens beskaffenhed antager retten tillige, at ind- 
stevnte bar tilpligtes at tilsvare citanten processens omkostni ti- 
ger med et beleb af efter omsteendighederne 300 kroner. 

T i kjendes for ret: 

Peder Berg bar til Jakob B. Holm betale 1500 — femten 
hundrede — kroner med 4 — fire — af hundrede i aarlig 
rente deraf fra lOde novbr. 1898, indtil betaling sker, samt 
noerveerende segsmaals omkostninger med 300 — tre hun- 
drede — kroner. 

At efterkommes inden 16 — femten — dage efter denne 
doms lovlige forkyndelse under adfeerd efter loven. 
N. N. N. N. N. N. 

(Assessorernes underskrifter.) 

For sagen betalt: 

Behandling kr. 20,00 

Beskrivelse, 10 ark k kr. 0,80 .... « 8,00 



kr. 28,00 

N. N. 
justitssekretaer. 



TREDJE KAPITEL 

CIVILPROCESRETTENS KILDER, HISTORIE 

OG LITTERATUR 

§ 12. 

CIVILPROCESRETSKILDERNES HERRED0MME I TID^ 

I. Proceslovene behersker alle de efter deres ikraft- 
trasden faldende processer, selv om det materielle 
retsforhold, der udgjer processens gjenstand, 
er af eeldre oprindelse. Den subjektive privatrettig- 
hed bar aldrig til indbold en bestemt form for retsbeskyt- 
telse. Den bereltigede bar altid kun et krav paa rets- 
beskyttelse efter de til enhver tid berfor gjseldende regler. 

Det opstillede princip kommer derfor til anvendelse 
ikke blot paa forskrifter, der indforer nye former for for- 
bandlingen (mundtligbed istedetfor skriflligbed, afskaflfelse 
af summarisk proces') eller nye domstole, men ogsaa for- 
skrifter om processuel bandledygtigbed, om bevis, om 
exekution". Specielt de to sidste forbold bar givet anled- 

^ Jfr. Aschehoug Norgea nuvserende Statsforfatning III kap. 60 
§§83ff.; Morgenstierne Den norske statsforfatningsret p. 661—3; 
Wach Handbuch § 18. 

• Betvivlea af Aschehoug (1. c. p. 235) for vexelsager. 

' Jfr. foran p. 24—26. 



g4 § 12. Civilprooesretskildemes herredomme i tid. 



ning til tvivl. Man har saaledes ment*, at en regel som 
N. L 5—1—6 om benegtelsesed ikke skulde kunne op- 
hseves med virkning for eeldre forhold, ligesom heller ikke 
reglerne om bevisbyrde efter enkeltes noening skulde kunne 
forandres med virkning for saadanne forhold ^ Dettekan dog 
ikke antages; bevisreglerne, indbefattet reglerne om bevis- 
byrdens fordeling, er kun til for at faa sandheden opkla- 
ret; de er ikke bestanddele af den materielle ret, oni de 
end er af vaesentlig betydning for dennes realisering og 
derfor af parterne ofte tages i betraglning ved indgaaelsen 
af et retsforhold Billighed kan derfor ofte tilsige, at 
loven ikke gives anvendelse paa eeldre retsforhold ; men 
de private har ikke mere her end ellers nogei Jus qucesitum 
paa, at slaten skal give ret i visse bestemte former®. 

Det samme gjeelder reglerne om exekution, skjent del 
ogsaa her i mange tilfeelde kan stille sig saaledes, at ved- 
kommende rettighedshaver vil kunne Ijde et foleligt afbrajk 
i sin retsnydelse ved forandrede exekutionsregler. Saa- 
ledes vilde en lov, der afskaffede adgangen til udpantning 
eller til afseetning ligesaavel kunne gjeres anvendelig paa 
eeldre forhold som en lov, der indferte mere summariske 
former for exekution (f. ex. 1. 8 sept. 1842 § 5). Ogsaa de 
saakaldte privUegia exigendi (konkursprivilegier) er proces- 
suelle bud, der kan forandres med virkning for eeldre for- 
dringer. En ret til at se fordringen fyldestgjort i en vis 
fortrinsreekke erhverves ferst ved exekutionens indledning 
(konkursens aabning)'. Derimod er, som bemeerket i § 3, 
reglerne om undtagelse fra exekution .af civilretslig art, 
da de medf0rer en virkelig indskreenkning i selve debitors 
ansvar; og nye love herom er derfor ikke anvendelige 
paa fordringer, stiftede for lovens ikrafttreeden ®. 

* Se Aschehoug I. c. p. 224. 

• 0r8ted Haandbog I p. 234. 

® Wach Handbiich p. 218 note 7. 

^ Jfr. Aschehoug 1. c. p. 282; rated Haandbog I p. 242—4; 
1 20 aug. 1842, der ophsevede priori teten for haandskriftskrav efter N. L. 
6—13—86, blev srjort anvendelig i alle boer, der overtoges af skifteretten 
efter 30 juni 1843. 

» Se 1. 29 marts 1890 (jfr. 1. 27 juli 1896 nr. 6) § 10, der er affattet 
overensstenimende hermed. 



§12. Civilprocesretskildernes herredemme i tid. g5 



II. De fer en ny proceslovs ikrafttrseden allerede 
fuldbyrdede proceshandlinger beholder sine virkninger. 
Dette gjeelder ikke blot en hel, fuldsteendig afsluttet pro- 
ces, men ogsaa de enkelte led af en saadan. En ny pro- 
ceslovs forhold til de verserende processer* lader sig der- 
for bestemme saaledes, at de engang fuldbyrdede proces- 
skridts virkninger bliver uberorte, men at de skridt. der 
foretages eflter lovens ikrafttreeden, beherskes af den nye 
lov. Naar saaledes sag er anlagt, vil de virkninger, som 
den eeldre lov knyttede til sagsanlaegget, beholde sin gyl- 
dighed. Dette gjeelder ikke blot sagsanleeggets virkninger 
paa det materielle retsforhold, men ogsaa de processuelle 
virkninger^ f. ex. adgang til sagsanleeg i denne eller bin 
form (S0gsmaalskumulation, interventions tilstedelighed 
o. lign.). Er ed paalagt i en dom, for en ny lov, som for- 
byder ed i denne form, udkommer, bliver den alligevel at 
aflsegge Er der afsagt en dom, som efter den seldre ret 
for et vist andet forhold er re^ judicata, men ikke er det 
efter den nye lov, bliver forholdet at bedemme efter den 
seldre. Derimod bliver spergsmaalet om, hvilke retsmid- 
ler der staar til parternes forf0ining i henseende til an- 
greb paa en dom, at afgjere efter den nye lov (selve sporgs- 
maalet om dommens rigtighed derimod selvfelgelig efter 
den seldre lov). 

Nye processuelle frister bliver at anvende ogsaa paa 
verserende sager, selv om de indeholder en forkortelse **^. 
Er fristen allerede udl0ben under den eeldre lov, kan 
naturligvis ingen forlsengelse ved en ny lov virke tilbage. 
Er fristen afbrudt ved en handling, der efter den eeldre 
lov havde denne virkning, men som ikke har det efter den 
nye lov, felger det af det foran bemserkede, at afbrydelsen 
maa bevare sin virkning'*. 

De efter en ny lovs ikrafttreeden foretagne processuelle 

' Se Aschehoug 1. c. p. 221; jfr. ogsaa Forelsesningerne over 
Btraffeproces p. 103. 

^'^ Jfr. 1. 4 juni 1892 § 43, nr. 3 og 6. 

" Jfr. 1. 4 juni 1892 § 43. nr. 4. 



gg § 13. Procesretekildernes herred0mme i rummet 

handlinger bliver at bedomme efter denne baade i hen- 
seende til virkninger^* og former (mundtlig eller skriftlig). 
De her fremstillede, af sagens natur udledede regler 
kan i mange tilfaelde let fremkalde uklarhed og forvirring. 
I almindelighed indeholder derfor nye proceslove udtryk- 
kelige forskrifter om, i hvilken udstraekning loven skal 
have indflydelse paa de allerede tidligere anlagte, men ikke 
afsluttede processer, saaledes f. ex. 1. 8 mai 1869 § 16; 
strpl. § 492; 1. 4 juni 1892 § 43. Sef.l. 20 juli 1893 § 333 
gjor det afhsengigt af kongens bestemmelse, i hvilken ud- 
straekning de i lOven indeholdte nye processuelle forskrif- 
ter skal anvendes paa sager, der er iretteferte far lovens 
ikrafttrseden^*. 



§ 13. 

PROCESRETSKILDERNES HERRED0MME I RUMMET ^ 

I. Spergsmaalet om procesretskildernes saakaldte 
stedlige herredemme vil navnlig kunne opstaa dels derved, 
at udlsending er part i en proces, dels derved, at en her 
i riget fort proces kan bygge paa rettergangsskridt, fore- 
tagne i udlandet (saasom forkyndelser, bevisoptagelser), 
dels at en proces, der fores i udlandet, kan gjore det for- 
nodent, at visse rettergangsskridt foretages her i riget. 
Det sporgsmaal, som i alle disse tilfselde opstaar, er, 

** En ny lov, der ophsever eventualmaximeD, vil dog selvfolgelig 
ikke kunne bevirke, at de efter den seldre lov bortprocederede angrebs- 
eller forsvarsmidler nu kan anvendes. 

^" Se kgl. res. af 21 mai 1894. 

^ 0r8ted Over de grundssetninger, hvorefter vore domstole knnne 
tage fremmede love i betragtning (Eunomia IV) §§ 22 og 23; A. W. 
Scheel Privatrettens aim. del (1866) § 80; Getzi Zeitsohrift fflr intern. 
Private und Strafrecht I p. 266—6 og 414; .Wach Handbuch § 19; 
Lam mas ch i Holtzendorffs Handb. d. Volkerrechts III p. 846 ff.;v. Bar 
Theorie und Praxis des intern. Privatrechts (1889) II § 412, hvor yder. 
ligere litteratur Undes anfort. Se ogsaa de resolutioner af inatiiut de 
droit international, der er meddelte i dennes Anntuiire I p. 80 og 90; 
II p. 44 og 160; ni p. 86 og 96; XVIU p. 288. 



§13. Procesretskildemes herred0mme i rummet. 87 



om de almindelige procesregler i de naBvnte anvendelser 
undergaar sendringer, hvorved i storre eller mindre ud- 
strcekning hensyn tages til udlandels retsregler. 

Hovedsynspunktet maa her vaere, at retshaandheevelsen 
som en statsfunktion kun kan ud0ves efter statens egne 
love; og det kan i denne henseende ingen forskjel gjere, 
om det er udlcendinge eller indtendinge, der er proces- 
sens parter. Hvor vedkommende rettergangsskridt hoved- 
sagelig har sin betydning som et akcessorisk led i en uden- 
landsk rettergang, vil det dog ikke va^re uforeneligt her- 
med, at der lempes paa mindre vsesentlige rettergangs- 
regler af hensyn til det steds lovgivning, hvor hovedpro- 
cessen feres. 

Paa den anden side er det naturlige modstykke til 
den angivne hovedregel, at den i udlandet foretagne ret- 
tergangshandling bliver at bedemme efter udenlandsk lov- 
givning, og at ogsaa indenlandske domstole har at aner- 
kjende dens retslige gyldighed og virksomhed, naar den 
tilfredsstiller denne lovgivnings fordringer. 

Disse hovedgrundseetninger skal i det folgende korte- 
lig belyses i anvendelsen paa de vigtigste grupper af pro- 
cessuelle regler. 

II. Det princip, at en stats suversenitet omfatter myn 
digheden til inden statens omraade ogsaa at ove retshaand- 
hsevelse for og mod udlsendinge, er ikke ligesaa gam- 
melt som selve det internationale retssamkvem. Den 
historisk oprindelige opfatning er meget mere den, at sta 
tens retspleie udelukkende er til for statens egne borgere, 
og at de fremmede vedbliver at staa under sit eget lands 
myndigheder. Af denne opfatning udviklede sig i middel- 
alderen de hanseatiske kontorers og konsulernes jurisdik- 
tion. Med staternes stigende tillid til hinandens retspleie 
og en rigtigere erkjendelse af statssuveraenitetens vaesera 
er denne extraordineerejurisdiktion ligeoverfor udlsendinge 
forsvunden inden de civiliserede, kristne staters folkerets- 
samkvem. Derimod er den bleven staaende igjen i de 
orientalske lande, hvis retsforfatning ikke endnu har frem- 
budt tilstreekkelige garantier for en retspleie, der staar paa 
hoide med civilisationens fordringer, og som derfor 



88 § 13. Procesretskildernes herredamme i mmmet 

ogjsaa de kristne staters undersaatter trygt kan under 
kaste sig*. 

Denne saerjurisdiktion, som saaledes de kristne stater 
udever i orienten, h viler oprindelig paa en raekke saa- 
kaldte kapi tulationer*, d. e. traktater afsluttede med 
muhamedanske sultaner (den forste af 1535 mellem Franz 
I og Soliman II). Til disse er i nyere tid komne enkelte 
lignende traktater med asiatiske og afrikanske stater. 

For Norges vedkommende er de hidherende trak- 
tater felgende: 

1) Traktat mellem Danmark-Norge og den heie Port 
af 25de februar 1767 (beki'aeftet ved art. 1 i handelstrak- 
taterne mellem Tyrkiet og Norge og Sverige af 31 januor 
1840 og 5 marts/21 februar 1862)*. Denne traktat gjaelder 
ogsaa for -^^gypten ; men i dette land er den konsulsere juris 
diktion bleven steerkt begrsenset ved de siden 1876 vir- 
kende blandede domstole, der bar faaet jurisdiktion i den 
sterste del af de tidligere under konsulerne henlagte sager 
og som maa betragtes som aegyptiske myndigheder, da 
deres medlemmer udnaevnes af kediven, om end efter for- 

■ Hovedveerkerne om denne saeregne jurisdiktion i orienten er 
Feraud-Giraud De la jurisdiction frangaise dans lea echelles du 
Levant et de la Barbaric (1866) og F. Martens Das Consularwesen und 
die Oonsularjurisdiction im Orient (tysk overssettelse efter den russiske 
original) 1874. Se ogsaa v. Liszt VOlkerrecht (2denudg. p. 126 ff.); G. 
Gram Om justitsreformen i /Egypten i Retst. 1878 p. 837 ff. jfr. 
samme i Retst. 1880 p. 352 ff. og FOrslag till fOrfattningar om svensk 
och norsk konsularjurisdiktion jemte fOrklaringer och motiv (afgiven i 
1886 af en kombineret norsk-svensk komite) p. 101 ff 

" Capitulatio belegner i middelalderens latin en akt, der indeholder 
Here capituloB eller capita; se Dncange Vocabularium medii oevi latini- 
tatis s. h. V. 

* Med hensyn til de senere fra Tyrkiet adskilte landomraader be- 
meerkes: For Bulgarien gjselder kapitulationerne endnu. Derimod bar 
Rumaenien efter sin uafbaengighedserkliering i 1877 sat dem ud af kraft 
uden modstaud fra magternes side. Det samme er skeet for de i 1880 
til 0sterrige*Ungarn afstaaede Bosnien og Herzegowina samt for det 
ved Berlinertraktaten af 1877 til England afstaaede Cypern. For Ser- 
biens vedkommende er konsularjurisdiktionen traktatmpessig i det vaesent- 
lige opgiven (konvention af 6 januar 1883 art 25). 



§ 13. Procesretskildernes herred0inme i riimmet 89 



slag af de staters regjering, der er reproBsenterede i dom- 
stolen*. 

2) Traktat mellem Danmark-Norge^ og Tri polls af 
22 januar 1752 og 

3) mellem de samme lande og Marokko af 26 juli 1767 
De aeldre traktater om konsularjurisdiktion med Algier 

og Tunis er bortfaldt foi- det ferste lands vedkommende 
ved dets erobring af og indlemmelse i Frankrige, for det 
sidste land ved deklarationen af 11 sept. 1897, hvorved 
de med Frankrige bestaaende traktater udstraktes til at 
gjselde Tunis. 

4) Traktat mellem Norge og Sverige og Kino af 20 
marts 1847, 

5) med Siam af 9 novbr. 1869', 

6) med Persian af 17 novbr. 1857'* og 

7) med Kongostoten af 10 februar 1885^. 

I Japan er konsularjurisdiktionen opheevet ved trak- 
tat af 1 mai 1897. 

Den heromhandlede jurisdiktion kommer ferst og 
fremst til anvendelse i alle civile sager mellem fremmede 
undersaatter. Er disse af forskjellig nationalitet, bestem- 
mes jurisdiktionen ved sagvolderens nationalitet. Efter 
de med det ottomnnske rige sluttede kapitulationer h0rer 
dog alle tvistigheder om fast eiendom under indenlandsk 
domstol. Forsaavidt angaar sager mellem indlaendinge og 
fremmede, er traktaternes bestemmelser forskjellige. De 
nyere traktater med de asiatiske stater undtager fra de 
indenlandske domstoles kompetens alle sager, hvor en af 
traktatmagternes undersaatter er sagvolder. De aeldre 
ottomanske kapitulationer gaar derimod ikke saa vidt, 
men tilsikrer de fremmede undersaatter visse sserlige be- 
gunstigelser, naaj* de er sagvoldere (bevis skal alene fores 

* Se nsermere Gram 1. c. p. 344 flf. ; v. Liszt p. 146—8. 

* At de med det dansk-norske monarki af sluttede traktater af denne 
natur ogsaa efter statsforbindelsens opher i 1814 blev gjseldende for 
Norge, se Aschehoug Norges nuv. statsforfatning I p 153—6. 

' I Anara og Tonkin har Frankrige i 1884 ophsevet konsularjuris- 
diktionen uden at mode modsigelse fra magternes side. 

® De forenede riger har for tiden ingen konsuler i Persieh. 

* V. Liszt 1. c. p. 129 anser denne traktat bortfalden ved Kongo- 
statens indtrsedelse i det europseiske folkeretssamfund. 



90 § 13. Procesretekildernes herredemme i rummet. 



ved skrift, dom alene kunne afsiges, naar de fremmede 
har veeret bistaaet af konsulatets dragoman, tvisligheder af 
en vis vserdi er henlagte umiddelbart under den keiserlige 
divan) '^ Lige med traktatmagternes undersaatter behand- 
les ogsaa deres «proteg6er», hvilket st0ttes dels paa saed- 
vanedels paa konventioner (se f. ex. med Marokko af 3 juli 
1880). Til proteg^er regnes bl. a undersaatter af en paa 
pladsen ei repreesenteret magt, der har traktatmaessig krav 
paa exterritorialitet. Foruden civile sager omfatter saer- 
jurisdiktionen ogsaa straffesager angaaende forseelser, be- 
gaaede af traktatmagternes undersaatter, samt derhos 
visse anliggender, henherende til den frivillige retspleie 
(sserlig dedsboforvaltning). 

III. Hvem der kan optrsede som part i en proces 
(partshabilitet) ^\ afgjores efter processtedets love. Foi^saa- 
vidt imidlertid procesevnen er afhaengig at retsevnen, be- 
stemmes den sidste efter personens hjemsteds" love. For 
juridiske personers vedkommende vil saaledes sporgs- 
maalet om, hvorvidt der foreligger et selvsteendigt ret.ssub- 
jekt, blive at afgjore efter deres hjemlands love'*. 

Efter enkelte landes lovgivning er en udlsendings ad- 
gang til at optrsede som sagseger betinget af, at ban stil- 
ler modparten sikkerhed for procesomkostningerne. Dette 
gjselder ikke efler vor ret; og ved traktat af 27 april 
1899 art 11 har Norge ligeoverfor de '0vrige traktatmagter'* 
fraskrevet sig adgangen til ligeoverfor disses undersaatter 
at opstille et saadant krav. 

^° Se det foran anf0rte «F(5r8lag till f^rfattningar etc p. 128-9. 

" Jfr, om dette begreb nedenfor § 43, III. 

" Om der ved en persons hjemsted skal forstaaes det land, hvor ban 
har sin bolig {domicilium). eller det, hvor ban efter sin nationalitet (state- 
borgeregenskab) borer bjemme, er et i den Internationale ret omtvistet 
og i de forskjellige lande forskjellig besvaret sporgsmaal. Efter norsk 
ret er domicilet afgjorende 

" Jfr. beslutninger af institut de droit int, fattede paa dets mede i 
Kjobenbavn 1897 (Annuaire XVI p. 307). 

" De magter, der foruden Norge bar underskrevet denne saakaldte 
Haagerkonvention, er: Sverige, Danmark, det tyske rige, 08terrige, Un- 
garn, Riisland, Belgien, Frankrige, Italien, Luxemburg, Nederlandene, 
Scbweiz, Kumaenien, Spanien og Portugal. 



§13. ProceeretskildemeB herred0mine i rummet. 91 



Forskjellig fra partshabiliteten er proceshabiliteten 
(nedenfor § 44) eller evnen til selvs teen dig at kunne 
reise eller modlage segsmaal. Denne evne beror paa den 
almindelige juridiske handledygtighed. der bestemmes 
efter vedkommende persons hjemsteds love. Da f ex. i 
Danmark fuldmyndighed f0rst indtraeder ved 25 aars al- 
deren, vil en 24 aar gammel dansk mand ikke her i 
Norge uden kurators samiykke kunne fore proces om sine 
formueretslige krav '^. 

Adgangen til at opnaa fri retshjeelp staar hos os i 
lige grad aaben for udleendinge som for indlaendinge'®; 
og denne ligestillethed er ved traktaten af 27 april 1899 
fastslaaet som pligt for de staler, der bar tiltraadt denne. 

IV. De processuelle handlinger retter sig med 
hensyn til betingelser og former efter del lands lovgivning, 
hvor de er foretagne, med hensyn til virkningerne efter 
det lands lovgivning, hvor de skal benyttes. 

1) I anvendelse paa forkyndelser i udlandet er 
dette princip udtalt i 1. 4 juni 1892 § 8: «Har vedkom- 
mende bekjendt bopael i udlandet, sker forkyndelsen 

paa den ved stedets love hjemlede maade**'. 

Skal der til brug for en proces, der feres i udlandet, 
foretages en forkyndelse her i riget, vil denne blive at ud- 
fere paa den i den citerede lovs kap. 1 omhandlede maade. 
Foregaar imidlertid rettergangen i et land, hvis lovgivning 
som f. ex. den engelske tilsteder, at forkyndelser sker i 
form af private meddelelser, maa de kunne ivserksaettes 
paa samme maade her i landet. da vor lovgivnings regler 

** Se derimod Udk. til r. 1 kap. Ill § 4 : < Paa udlseodinge kommer, 
naar der er uoverenestemmelse mellem haiis hjemlands og den her i 
riget gjseldende lov, den lov til anvendelse, der medf0rer den videst- 
gaaende adgang til selvstfendig at reise og modtage sogsmaal.^ Lignende 
bestemmelse findes i den tyske civil pro(3eslov § 56 og den 0sterrig8ke 
§ 3. Dens berettigelse bestrides med megen etyrke af v. Bar 1. c. p. 
388, note 4; se ogsaa Wach 1. o. p. 548. 

*** Anden del p. 465. 

" Jfr. Udk. t. d. o. § 165 3dje led, der forsaavidt bar samme regel. 
Jfr. ogsaa traktat af 27 april 1899 art. 1—3. — Om forkyndelse i udlan- 
det se forovrigt nsermere nedenfor i § 77. 



92 § 18. Procesretskildernes herredemme i nimraet. 

om forkyndelser ikke kan opfattes som et udtryk for, at 
disse under alle omstsendigheder maa vsere evrigheds- 
handlinger, men kun anordner, i hviike former de maa 
foretages for at kunne benyttes i norsk rettergang eller i 
en udenlandsk rettergang. der ligesom den norske forud- 
seetter, at forkyndelserne udferes af offentlige tjeneste- 
meend. 

Virkningen af en forkyndeKse bliver altid at be- 
demme efter processtedets lov {lex foi% og det saavel i 
civilretslig henseende (saaledes i henseende til afbrydelse 
af preeskriplion, frugter, renter), men ogsaa i procesrelslig 
henseende (f. ex. virkningerne af indstevntes udeblivelse). 
En stevning kan ved at forkyndes i udlandet i saa hen- 
seende aldrig faa slerre, men heller ikke mindre virknin- 
ger end de, der tilkommer en i indlandet forkyndt stev- 
ning. En i udlandet indledet proces kan aldrig medfore 
den virkning for indenlandske domstole, at disse uden 
videre skulde kunne overtage .sagen i den stilling, hvori 
den der var bragt. 

2) Med hensyn til bevis opstaar seerlig folgende 
internationalretslige sp0rgsmaal : 

a) Har det nogen indflydelse paa de bevisretslige 
regler, at det retsforhold, der er sagens gjenstand, i hen- 
seende til sin materielretslige bedommelse er underkastet 
et andet lands lovgivning? Naar f. ex. norske domstole 
har at bedemme en i Frankrige afsluttet kontrakt, har de 
da i henseende til sporgsmaalet om, hviike bevismidler 
er tilstedelige, og hvorledes deres veegt skal bed0mmes 
(man taenke f. ex. paa handelsbegers og notarialakters be- 
viskraft), at laegge fransk lovgivning til grund? Det rette 
er vistnok — overensstemmende med, hvad der er udviK- 
let i § 3 om forholdet mellem privatretslige og procesrets- 
lige regler — at lade bevisreglerne rette sig efter lex fori, 
dog med undtagelse af saadanne regler, der for visse rets- 
forhold foreskriver bestemte beviser, og som neermest 
synes at maatte bedommes efter samme synspunkt .som 
regler om kontraktsformer (f ex. den franske rets regel 
om, at vidnebevis er udelukket liireoverfor kontrakter af 
en vis veerdi, mange landes regel om, at personlige rets- 



§ 13. Proceeretskildernes herredenime i runimet. 93 



forhold alene kan bevises ved visse arter oflFentlige doku- 
menter)^®. 

b) Undergaar reglerne om betingelserne og formerne 
for en bevisoptagelse nogen sendring at' hensyn til, at be- 
viset skal benyttes under rettergang i et andet land end 
del, hvor det optages? I denne henseende bemeerkes 
som principielt udgangspunkt for bedemmelsen: Opta- 
geise af bevis er forsaavidt udeveise af jurisdiktionsmyn- 
dighed, som den medforer en tvang for visse personer til 
at forklare sig og beedige eller paa anden maade hoitide- 
lig bekraefte sine udsagn. Denne jurisdiktionsmyndighed 
kan regelmaessig kun udeves a) af vedkommende lands 
egne judicielle myndigheder og p) i de former, der over- 
hovedet i dette land er foreskrevne for judicielle akter af 
denne art. Med hensyn til den forste af disse seetninger 
bemaerkes, at det selvfolgelig intet er til hinder for, at 
privatpersoner modtager forklaringer af personer, der fri- 
villig afgiver saadanne; i almindelighed er det heller ikke 
udelukket, at disse beediges***. Herpaa beror det, at i ud- 
landet norske konsuler, selv livor de ikke har jurisdiktion, 
optager bevis; men dette har ikke karakteren af judicielt 
bevis, med mindre loven udtrykkelig ligestiller det her- 
med". 

Fra den under p) opstillede s«etning har 1. om retsan- 
modninger af 28 juni 1897 gjort visse afvigelser, hvoraf 
den vigtigste er den i § 7 (jfr. traktaten af 1899 art. 11) 

** Sporgsmaalet er tvivlsomt og omtvistet. Medens den engelske 
jurisprudents altid lader lex fori vjere afgjorende (se Phillimore Com- 
mentaries upon international law IV §§ 917 ff.)i lader den franske pro- 
cesgjeDstandens hjemsteds lov vaere afgjorende (se Weiss Traite elemen- 
iaire de droit int. pAvi, 2 id. Ill p. 727), og dette standpunkt har faaet 
udtrykkelig stadfiestelse 1 den italienske civil lov art. 10, 2det led, lige- 
8om det er tiltraadt af instUut de droit int. {Annuaire 11 p. 44 ; se dog 
om actes notaries XVII p. 144). Se forovrigt om spergsmaalet ogsaa v. 
Bar 1. c. p. 376 ft. 

*' I enkelte lande er dog private eder forbudte; se v. Bar 1. c. p. 
370, note 9. 

*• Jfr. om 80forkiaringer for konsuler S0fl. 20 juli 1893 § 40; jfr. 
konsulatloven af 16 juni 1878 § 2; res. 6 mai 1888 samt konsulatforordn. 
4 novbr. 1886 § 84. 



94 § 13' Procesretskildernes herredemme i rummet. 



omhandlede: Er i den fra en udenlandsk domstol ud- 
gaaede anmodning om bevisoptagelse nogen seerskilt form 
eller fremgangsmaade forlangt iagttaget, skal dette, saavidt 
mulig, ske, med mindre dens iagttagelse maatte vaere at 
anse som forbudt efter norsk ret. levrigt vil regierne om 
bevisoptagelse til brug for udenlandsk rettergang blive 
neermere fremstillet i leeren om bevis (se § 98). 

c) Hvilken beviskraft skal der tillaegges et i ud- 
landet optaget bevis? I denne henseende maa altid lex 
fori veere afgjerende. 

Deri mod bliver sporgsmaalet, om der foreligger et i 
henseende til formerne gyldigt bevis, at besvare efter det 
steds lovgivning, hvor bevisoptagelsen bar fundet sted*^ 
Hvor der hersker fri bevisbed0mmelse, vil det dog ikke 
hermed vaere uforeneligt, at domstolen efter et friere skjon 
vurderer, hvorvidt f. ex. vaegten af et vidnes eller en sag- 
kyndigs udsagn kan antages at svaekkes ved, at det ikke 
er fremkommet under iagttagelsen af de former, som den 
indenlandske lovgivning fordrer lor de i indlandet optagne 
tingsvidner og skjen". 

V. En sserlig fremtraedende betydning har sporgs- 
maalet om, hvilken virkning der tilkommer en i ud lan- 
det afsagt dom". 

Sikkert er det, at en saadan dom ikke her er 

'^ Se om offentlige dokumeoter nedenfor §§ 124 og 126; Udk. til r. 1. 
kap. XVIII § 14. Jfr. videre Retst. 1872 p. 841 (om et i England op- 
taget affidavit), 1897 p. 486 (om et i Belgien optaget skj0n). 

*' At et i udlandet optaget bevis i formel henseende tilfredsstiller 
indlandets lovgivning, vil omvendt ikke uden videre kunne ansees for 
at afhjselpe de mangier, hvoraf beviset efter optagelsesstedets lov maatte 
lide, da det f . ex. er denne lov, der beetemmer, hvorvidt en vidneforklaring, 
en partsed o. lign. medferer ansvar for vedkommende, hvilket atter er 
af betydning for beviseta vaegt; jfr. v. Bar 1. c. p. 374 med note 20. 
Afvigende den tyske civil proceslov § 369. 

"0r8ted Eunomia IV p. 127; Schweigaard II p. 209—10; 
La 68 on Appel i civile eager p. 370 ff. ; Getz i Zeitschr. f. int. P^iva^ 
und Strafrecht I p. 266-6; Odelst. prop. nr. 18 for 1897 p. 11; Nelle- 
mann Leeren om exekution p. 26 ff.; Forhandlinger paa det syvende 
nordiske juri8tm0de (1890) p. 67-94 og Bilag V; Wach 1. c. p. 223 
og V. Bar p. 413 og den i disse skrifter citerede fremmede litteratur. 



§ id. Proceeretokildernes herredemme 1 ruinmet. 95 



exigibel". Derimod maa det antages, at den her be- 
sidder retskraft, saaledes at a) vore domstole uden 
videre bar at betragte en saadan dom soin res Judi- 
cata, naar der for dem reises et krav, der staari strid 
lued den, b) vore domstole uden neermere prevelse af, om 
den udenlandske dom er velgrundet efter vore love, bar 
paa forlangende at Isegge den til grund for en ny donri, 
som kan exekve^es*^ Dette spergsmaal er i de forskjellige 
lande besvaret yderst forskjelligt. I enkelte lande besvares 
det benegtende fsaaledes af den herskende teori og praxis 
i Frankrige'^*, i Holland og Belgien), i andre bekreeftende 
(Ilalien); i andre er sporgsmaalet omtvistet (England og 
Nordamerika, hvor der ikke findes nogen lov, men hvor 
dog ansete jurister bar taget ordet for en bekreeftende be- 
svarelse); i andre er den udenlandske doms retskraft be- 
tinget af gjensidighed (saaledes i 0sterrige og i Tyskland). 
Hos OS haves ingen lovbestemmelse; men den almin- 
delige opfatning i teorien tillasgger udenlandske domme 
retskraft; og dette er ogsaa antaget i retsbrugen *'. 

** Efter svensk initiativ foreslogea i 1867 en gjensidig lov om fuld- 
byrdelse i det ene land af det andet lands domme, men stortinget for- 
kastede dette forelag. Efter lappeloven 2 juni 1883 § 22 kan dog de der 
omhandlede domme, afsagte af svensk domstol, exekveres her i riget. 

*^ Det sidste sporgsmaal vil paa grund af vore regler om vsemeting 
vaesentlig kun faa praktisk betydning 1 det tilfselde, at dommen i udlan- 
det er afsagt over en Norma nd. 

*• Afvigende Durand Essai de droit international prive 1884 p. 465. 

•' Se Retst. 1849 p. 113; 1899 p. 391 ff. (isser p. 392); 1901 p. 217. 
Navullg er den paa det farstnsevnte sted meddelte dom, som hoiesterets 
votenugsprotokoller viser, efter sin begrundelse et temmelig rent prse- 
judikat. Den er forovrlgt af andre grunde urigtig. Den angik felgende 
tilfielde : En person havde i Frankrige faaet dom for sin berettigelse 
til at Bselge et til ham pantsat skib ved auktion. Efter at dette salg var 
fuldbyrdet, lod en bedre priori teret panthaver ski bet sselge her i Norge; 
og kj0beren ved den sidste auktion forlangte skibet udleveret af kj0- 
beren ved den franske auktion. Dette forlangende blev ikke givet med- 
bold af hoiesteret. Her synes imidlertid under ingen omstsendigheder 
at foreligge rea judicata, da den franske dom jo ligesaalidt som en norsk 
dom kunde binde tredjemand. — Udk. til d. o. § 266 indeholder folgende 
bestemmeUe : "Retskraftig dom, afsagt af udenlandsk domstol angaaende 
tvistemaal, besidder retskraft her i landet. Dog gj£elder dette ikke, naar: 
1) sagen efter norsk ret udelukkende horte under norsk domstol, eller 



V)6 § 13. Procesretskildemes herredemme i rummet. 



Dette stnndpunkt er ogsaa del principielt rigtigsle, idet 
den samme betragtning, der leder til i visse tilfaelde her 
i riget at anerkjende fremmede retsregler, ogsaa maa lede 
til det samme resultat for fremmede retsafgjorelsers ved- 
kommende. Derved gives udtryk for den mellem staterne 
bestaaende solidaritet paa retshaandheevelsens onnraade: 
Den ene stats retshaandhaBvelse bor ferst begynde der, 
hvor den andens opherer; og er der allerede ved et stats- 
organ foretaget en fastsaettelse af retsforholdet, vilde rets- 
haandheevelsen svaekkes, ikke styrkes ved, at dette paany 
skulde kunne rippes op, fordi om vedkommende statsorgan 
i tilfeeldet vnr et udenlandsk. 

1 det enkelte maa her felgende neermere vilkaar for 
den udenlandske doms virkninger opstilles: 

1) Dommen maa ogsaa efter den udenlandske ret be- 
sidde retskraft; den maa ikke veere appelleret eller kunne 
appelleres eller angribes ved noget andet retsmiddel. 

2) Forholdet maa efter norsk ret here under uden- 
landsk domstol; en dom angaaende fast eiendom, belig- 
gende her i riget, eller mod en her i riget bosat person, 
der ikke har vedtaget det fremmede vaerneting eller iovrigt 
efter norsk ret svarer for dette, kan f. ex. ikke have virk- 
ning af r en judicata for iiorske domstole. Derimod er det 
ligegyldigt, om den ene eller den anden udenlandske 
domstol var kompetent, med andre ord om kompetens- 
sporgsmaalet i forhold til en anden udenlandsk dom- 
stol er urigtigt lost. 

3) Dommen maa ikke gaa ud paa noget, der efter 
norsk ret ikke kan fremtvinges ved exekution; om det 

2) dommen er i strid med serbarhed eller med norsk offentlig ret, eller 
8) dommen er afsagt mod en norsk statsborger, der ikke har indladt sig 
i proressen, og hvem indkaldelse til denne ikke er tilstillet enten per- 
sonlig gjennem vedkommende udenlandske myndighed eller af norsk 
myndighed overensstenmiende med regleme i nserveerende lovs 9de 
kapitel. Ikke heller kommer ved bedommelsen af, hvorvidt de uden- 
landske domstole efter norsk lov er ret vserneting i sagen, de i loven 
om rettergangsmaaden 1 tvistemaal kapitel II §§ 16 og 17 omhandlede 
vaerneting i betragtning. Hvor det findes paakrsevet til varetagelse af 
norske statsborgeres interesser, kan kongen ligeoverfor en fremmed stftt 
bestemme afvigelser fra reglerne i niervserende paragraf.» 



§ 14. Civilprocessens historiske udvikling. 97 



retsforhold, som dommen angaar, er anerkjendt i vor ret, 
kommer derimod ikke i betragtning". 



§ 14. 

CIVILPROCESSENS HISTORISKE UDVIKLING'. 

I. Ogsaa paa civilprocessens omraade bar den romer- 
ske ret ovet en kjendelig indflydelse, navnlig med hensyn 
til enkelte sider af forskjellige procesinstituters neermere 
udformning (saaledes leeren om bevis og bevisbyrde, om doni- 
raes retskraft). Men i henseende til selvedeoi^anisatoriske 
procesprincipers udvikling i den europaeiske proces bar 
romerretten havt langt mindre betydning end de paa ger- 
manisk grundlag hvilende retsdannelser. Dette heenger sam- 
men med den romerske deling af procesforhandlingen i to af- 
snit, bvoraf den forste (forhandlingen in jure) foregik for 
den med jurisdiktionsmyndighed udrustede magistral (prae- 
tor), den sidste (forhandlingen injudicio) for den for den en- 
kelte sag opnaevnte dom mer (Judex). Den ferste tilsigtede dels 
afgjerelse af, hvorvidt det forhold, sagsogeren paaberaabte 
sig — dets faktiske rigtighed forudsat — overhovedet var 
af den art, at den gjeeldende ret hjemlede nogen retsbe- 
skyttelse {actio) for det, dels afgjerelsen af procesforud- 
saetningerne og den formelle anordning af rettergangen, 
medens forhandlingen in judicio var rettet paa at bringe 
paa det rene, om overhovedet sags0gerens anfersler var 

" Nyere proceslove ops tiller saeregne betingelser, naar dommen er 
en udeblivelsesdom (se ogsaa den i forrige note citerede bestemmelse 
af det norske Udk. til d. o.) Efter hvad Goos (i Journal du droit in- 
ternational prive VII p. 369 jfr. ogsaa Forhandlinger paa syvende nord. 
juristmode Bilag V p. 33) meddeler, bar en dansk dom antaget, at de 
danske domstole ekulde kunne pr0ve, om der ved en saadan dom var 
givet indstevnte en efter dansk ret tilstrsekkelig adgang til at varetage 
sit tarv. Men Goos tilfoier, at denne dom ikke har fun det billigelse. 

* Jfr. for den europaeiske udviklingsgang den fortraeffelige oversigt 
i Schmidts Lehrbuch §§ 6—16, hvor ogsaa yderligere litteraturhen- 
visninger findes. For norsk (og dansk) ret se nedenfor note 2 samt Fore- 
Isesningeme over straffeproces § 4 og den der i note 1 citerede littera- 
tur samt Nellemann Aim. del §4. Jfr. om seldre svensk ret Sjogren 
i Tideskr. f. rets v. 1898 p. 36 ff. 

Hageriip: Den norske civilproe^s. ' 



98 § 14. Civil processens historiske udvikling. 



materielt begrundede. Denne sidste forhandling, der om- 
faltede bevismaterialets tilveiebringelse og provelse og den 
egentlige partsprocedyre, var saaledes i virkeligheden den 
vigtigste. Men paa grund af saeregenheder ved den 
romerske jurisdiktionsmyndigheds ordning og den cen- 
trale stilling, den indtog i den romerske retsudvikling, 
kom udformningen af de processuelle formregler vaesent- 
lig til at knytte sig til den forhandling, der fartes for ham, 
me(iens rettergangen in judicio var fuldsteendig fri for 
alle former og vaesentlig overladt dommerens eget for- 
godtbefindende — omtrent som tilfaeldet er, naar parterne 
overlader sin sag til en voldgiftsdommer, til hvilken de 
har ubetinget tillid*. Dette forhold vedblev, selv efterat i 
den senere keisertid forhandlingens tvedeling var afskafTet 
og den for den enkelte sag opnaevnte dommer, der i aeldre 
tid mere eller mindre kunde opfattes som parternes tillids- 
mand, var erstattet af en fast embedsdommer. Den senere 
romerske keisertids proces blev saaledes vaesentlig form- 
l0s og hjemfaldt tildels steerkt til bureaukratisk vilkaar- 
lighed. 

1 modssetning hertil er saermaerket ved rettergangen 
i de germanske retssamfund dels dens strengt formelle 
karakter, dels den ordning, at folket (d. e. samtlige til 
tinge modende frie maBnd eller et udvalg af dem) selv 
umiddelbart deltog i retspleien. 

I den aeldre germanske proces er parternes selvvirk- 
somhed det principale og overveiende element. Rettens 
medvirkninger indskraenker sig vaesentlig til anordninger 
med hensyn til det bevis, som det skal tilstedes parterne 
at fere*. Og dette bevis var af en rent formel natur, sig- 
tede ikke til at paavirke dommernes overbevisning, men 

' Man har i nyere tid 80gt at paavise, at den romerske dommer- 
institution i virkeligheden har udviklet sig af voldgiftainstitutionen, se 
Matthias Die Entwicklung des rOmischen Schiedsgerichts (1888). 

* Man har i nyere tid 80gt at forklare denne rettens steerkt til- 
bagetrukne stilling i den teldre germanske proces ved den hypotese, at 
stammens medvirkning ved en strid mellem stammefseller oprindelig ikke 
var dommende, men forligsmseglende (se H. Brunner Rechtsgeschichte 
I p. 179). 



§ 14. Civilprocessens historiske udvikling. 99 



afgjorde umiddelbart sagen. Bevismidlerne var dels tve- 
kamp dels gudsdom (qrdale) dels ed. Den sidste paalag- 
des regelmsessig indstevnte enten alene eller — hyppigst 
— i forening med en vis kreds af bans stammefseller (med- 
edsmaend, edshjeelpere), der styrkede den ved at besveerge 
deres overbevisning om, at den var sand. Eden onnfattede 
i sin helhed sporgsmaalet ora retmeessigheden af parternes 
paastand, altsaa i lige grad den juridiske og den fak- 
tiske side af sagen. 

Denne ordning af rettergangen kunde tilfredsstille 
under de enkle, gjennemsigtige forholde i de gamle ger- 
manske statssanifund, hvor alle stammefseller kjendte 
bverandre, hvor ogsaa de retsforhold, der regelmeessig gav 
anledning til rettergang — jordeiendomsforh<jlde, kjeb og 
salg, delikter — i almindelighed var vitterlige for alle og 
enhver, og hvor rettergangen saaledes i virkeligheden 
vsesentlig havde til opgave at erstatte selvteegt og privat- 
kamp om retten med et af stammefeellerne kontrolleret, 
efler faste regler fuldbyrdet opgj0r. 

Men den passede ikke leenger, efter at den stigende 
udvikling af handelen havde fremkaldt retsforholde af en 
mere indviklet art, for hvis vedkommende hverken det 
faktiske grundlag kunde forudseettes kjendt af hvermand 
ei heller den retslige bedemmelse var umiddelbart given 
ved den hos hvermand levende retsbevidsthed. Denne ud- 
vikling nodvendiggjorde en omdannelse af rettergangen, 
hvorved dommerne fik indflydelse baade paa prevelsen af 
det faktiske sogsforhold og dettes retslige bedommelse. En 
vsesentligbetydningpaa den germanskeproces's omdannelse 
i denne retning fik navnlig den rettergang, der omkring mid- 
delalderens midte udviklede sig i Nord- og Mellemitaliens 
byer, og som fra den romerske ret laante dommerens 
materielle bevisprevelse, men fra den seldre germanske 
ret bibeholdt og videre udviklede de bindende regler for 
de enkelte rettergangshandlinger. Denne middelalderlig- 
italienske proces, der saaledes havde optaget .baade roman- 
ske og germanske elementer, men veesentligst de sidste> 
fik saa meget storre indflydelse, som den afgav de vigtig- 
ste bygningsmaterialier til den rettergangsmaade, som den 



100 § !*• Civilprocessens historiske udvikling. 



kanoniske ret udviklede for kirkelige sager, og som den 
i l0bet af det 14de aarhundrede fandt seedvansmeessig udr 
bredelse ogsaa i Tyskland sammen med den da stedfin- 
dende reception af den romerske ret, der ligeledes fore- 
gik under indflydelse fra Italien. Til denne udvikling 
medvirkede vsesentlig, at folkedommerne lidt efter lidt veg 
pladsen for retslserde embedsdommere. 

Den proces, der fremgaar som resultat af den, frem- 
byder felgende treek: Dommeren bar vistnok ikke som i 
den eeldste germanske proces alene at anordne beviset, 
ban skal ogsaa prove det. Men ban bar at indskraenke 
denne provelse til, hvad parterne foreleegger bam og hvad 
der mellem dem er omstridt (fo rbandlingsmaxime)*. 
Og bans bevisprovelse er ikke som i den romerske ret 
fri, men bunden til visse legale regler (legal bevisteori), 
der navnlig for vidnernes vedkommende udvikles i tilknyt- 
ningtil den germanske rets regler om bestemte egenskaber 
og et bestemt tal bos mededsmeendene. De enkelte pro- 
cesbandlinger knyttes — under ellers indtraedende ugyldig- 
bed — til en bestemt raekkefolge ^ ; og senere opstilles der- 
bos til forenkling og paaskyndelse af rettergangen fordrin- 
gen til, at samtlige angrebs- eller forsvarsmidler skal an- 
bringes samtidig under tvang af fortabelse af de for sent 
frem forte (e v e n t u a 1 m a x i m e). Eftersom de forbolde, der 
foreleegges retterne, bliver mere indviklede, svulmer pro- 
cesstoffet op, og rettergangens afslutning i et enkelt rets- 
mode vanskeliggjeres. Herved skabes bebovet for en 
skriftlig nedtegning af det forhandlede; og lidt efler lidt 
bliver det regel, at dommeren kun bar at tage hensyn til 
det saaledes nedtegnede (skriftligbedsprincipet: Qvod 
non est in actis, non est in mundo). 

Den saaledes saerlig i Tyskland udviklede skriftlige, 
strengt formalistiske proces foltes efterbaanden som util- 
fredsstillende. Og det preussiske oplyste eneveelde gjorde, 

* For klart at faa dette fastelaaet, udviklede den italienske proces 
kravet til, at parteme skulde fremssette sine paastande og indsigelser i 
formelle, sserskilte saakaldte positioneSy hvorom modparten skulde udtale 
sig (cpositionalproces*). 

° Jfr. foran p. 62. 



§14. GiWlprocesaens hietoriske udvikling. JQl 



som nsevnt p. 39, i slutningen af forrige aarhundrede et 
fors0g paa at aflese forhandlingsmaximen med et noget 
neer ubegreenset undersegelsesprincip (den preussiske 
almindelige rettergangsordning af 1793); men dette forsog 
mislykkedes og fik ingen varig betydning for den senere 
udvikling. En saadan fik derimod den reformbevaegelse, 
der begjndte omkring midten af det 19de aarhundrede, og 
som ferst fik legislativt gjennembrud i en rsekke proces- 
love, vedtagne i enkelte tyske staler (betydeligst den han- 
noverske lov af 1850) og senere bar ledet til udarbeidelse 
af den feelles tyske civilproceslov af 1877 (revideret 1898) 
og den esterrigske af 1898. 

Denne reform bevaegelse er iseer paavirket af fransk 
indflydelse. Den franske proces, der som den tyske bar 
sit grundlag i den germanske proces, viser i sin videre 
udvikling navnlig i den benseende et sserprseg, at den for- 
maaede at bevare den mundtlige forbandlingsform og den 
deraf betingede friere, mindre formbundne forbindelse 
mellem retten og parterne (eller rettere deres procesfuld- 
rosBgtige). 

De ovennsevnte nyere reformbestreebelser bar navnlig 
gaaet ud paa at gjennemfere mundtligbedsprincipet og 
fri bevisbedommelse med opgivelse af de legale regler for 
bevisernes vaegt og ved siden deraf paa at skaffe dommeren 
i det bele en friere stilling under rettergangen og en sterre 
indflydelse paa forhandlingen og stofsamlingen, end den 
fieldre stive forbandlingsmaxime indrommede ham. For 
den esterrigske proces kommer hertil bestrsebelserne for 
i videre udstreekning at foranledige personligt mode af 
parterne og udnytte disses afborelse for sagsforholdets 
udredning og bedommelse^ 

Dette sidste trsek viser tilbage til paavirkning af den 
engelske proces, hvis indflydelse paa den nyere euro- 
peeiske civilproces forevrigt er ringe i forhold til den be- 
tydning, den har havt paa straffeprocessens omraade'. 

• Se om den nye eeterrigske proces Hagerup i Tidsskr. f. reter. 
1899 p. 241 ft. 

' Se Forelsesningeme over straffeproces p. 28 ff. — Se om den en- 
gelske civilproces Hagerup i Tidsskr. f. retsv. 1898 p. 367 ff. 



102 § 14- Civilprocessens historiske udvikling. 



II. Den aeldste norske proces frembyder de samme 
karaktertreek som den aeldre germanske proces over- 
hovedet^ Den hvilede paa forudsaetningen om, at det enten 
uden videre var klart («vitterligt») eller ialfald ved visse forud 
for rettergangen af sags0geren foretagne bevisskridt (for- 
melle bevismidler) var blevet i lovens forstand klart, at 
sags0geren havde ret. Det er saaledes ogsaa her parternes, 
til visse lovlige former bundne selvvirksomhed, der er det 
centrale i rettergangen; og tingets opgave var ikke at 
lese tvivl om rettens tilvserelse men at skaffe klageren 
bans ret^ 

AUerede i de seldre norske retsoptegnelser findes der 
dog spor til en forandret opfatning af rettens stilling, hvor- 
efter denne bar at foretage en virkelig materiel provelse 
af sandheden i parternes paastande; og denne udvikling 
aabenbarer sig endnu tydeligere i Magnus Lagaboters lov- 
givning navnlig ved den fremtraedende plads, som ber 
vidnebeviset indtager. Den senere udvikling indtil Kri- 
stian den femtes lovbog, der for0vrigt endnu i enkelt- 
hederne er lidet opklaret, synes ikke at bave ledet til op- 
tagelsen af veesentlig nye elementer. Kirkelig (kanonistisk) 
indflydelse bar vistnok gjort sig gjeeldende med bensyn 
til partsedens udvikling og mededens forsvinden og vel 
ogsaa tildels med bensyn til vidnebeviset (de legale bevis- 
regler). Men iavrigt kan ber neppe spores fremmed paa- 
virkning; og lovbogens rettergangsmaade, der findes frem- 
stillet i dens ferste bog «om retten og rettens personer>, 
kan saaledes i hovedsagen betragtes som en national frem- 
bringelse^^. 

Den storste del af det nsevnte afsnit af loven 

' Jfr. E. Hertzberg Grundtrsekkene i den aeldste norske proces 
(1874); V. Amir a Das altnorwegische VoUstrecknngsverfahren (1874); 
Brandt Retshistorie II p. 167 ff. ; Taranger Gammelnorske proces- 
regler (1899). 

« Jfr. Brandt 1. c. p. 160 og 223. 

*° Udviklingen bar veeret vsesentlig den samme ikke blot 1 Danmark, 
med hvilket land Norge i den etorre del af denne periode var forenet, 
men ogsaa i Sverige, hvis lovbog af 1734 bar en procesordning med 
vsesentlig samme karaktermaerker som norske lovs. Om denne sidstes 
forhold til fremmed ret se for0\Tigt Aubert Retskilder p. 161. 



§ 14. CivilprocesBens historiske udvikling. |03 

er i formen endnu uopheevet. Men i virkeligheden har 
lovbogens bestemmelser undergaaet en meget veesentlig 
omdannelse ved en ssedvansmaesssig retsudvikling, 
der utvivlsomt er bleven paavirket af den tyske proces^*. 
Lovbogens rettergangsform, der i det hovedsagelige er 
hentet fra den eeldre ret, er bygget paa mundtlig for- 
handling. Dette siges vistnok ikke noget sted med rene 
ord i loven, men fremgaar dels af forholdet til den seldre 
ret dels af den udstreekning, hvori loven teenker sig en 
indgriben i processen fra dommerens side, der vilde veere 
umulig uden under en mundtlig forhandling (jfr. navnlig 
N. L. I — 5—7 og 8). Imidlerfid var processen allerede 
under lovbogen staerkt opblandet med skriftlige elementer. 
Der var fuld frilied for parterne og deres sagferere til at 
levere skrevne indlaeg (jfr. N. L. 1—8—7, 1 — 9—10 m. fl. 
St.); og om det end synes at have veeret forudsaetningen, 
ot disse skulde oplaeses i retten (se N. L. 1 — 8—6, der 
taler om «fors8etter, som i retten ere l8este»), bestod der 
dog intet paabud heroni. — Et staerkt element af skriftlig- 
hed fik processen ved appelinstitutets ordning. Lovbogen 
forudsatte nemlig, at sagen forelagdes overinstansen noi- 
agtig i samme skikkelse som den, hvori den havde fore- 
ligget for underinstansen, og kraevede til dette oiemed, at 
underretten i sin dom skulde give et fuldstsendigt referat 
af cparternes bevisligheder og indlaeg* (se N. L. 1—5 — 13 
jfr. 1—8—5 og 6). I lebet af det 18de aarhundrede fik 
disse skriftlige bestanddele af processen mere og mere 
overhaand og fortraengte tilsidst ganske mundtligheden, 
saa at alt, hvad parterne ikke fremstillede for retten i 
skriftlige indlaeg, maatte nedtegnes i retsprotokollen for 
at komme i betragtning, og selv for denne mundtlige 
fremstilling til protokols blev der sat en begraensning (frdn. 
3 juni 1796 § 16). Til denne udvikling bidrog vistnok 
i vaesentlig mon opkomsten af en egen sagforerstand. 
Denne havde paa den ene side i heiere grad end parterne 
den formelle og reelle evne til en skriftlig juridisk frem- 
stilling, og paa den anden side var denne fremstillings- 

" Jfr. Aubert 1. c. 



104 § 14. Civilprocessens historiske udvikling. 



form, der sparede personligt mede i retten og forkortede 
retsm0dernes varighed, i de fleste tilfselde den bekvem- 
meste baade for sagforerne og retten. 

Samtidig med overgangen til den belt skriftlige for- 
handlingsform forandres ogsaa dommerens stilling. Denne 
bar, som allerede ovenfor antydet, efter lovbogen en m^et 
fremtrsedende procesledelse. Han kan til forkortelse af 
processen afskjsere cbikanese angrebs- og forsvarsm idler 
(N. L. 1—5 — 7), og det er under straf paalagt ham at serge 
for den bele rettergangs tilendebringelse inden 6 uger 
(N. L. 1 — 5—8). Han kan ogsaa selv tage initiativ med 
hensyn til sagens oplysning (N. L. 1 — 13 — 26, 1—9—17). 
Under udviklingen af den skriftlige proces forandredes 
dette belt; og dommeren, der nu ikke leenger bavde ad- 
gang til paa ethvert punkt at folge sagen, tabte lidt efter 
lidt enhver indflydelse paa dens gang. Hans souveraeni- 
tet og initiativ aflostes af en streng forbandlingsmaxime. 
Som erstatning for dommerens virksombed til proces- 
stoffets koncentration indforle retsbrugen eventualmaximen. 

Lovbogens bud om, at bele processen skulde veere af- 
sluttet i lebet af seks uger, forandredes i retsanvendelsen 
til et bud om dommens afsigelse inden denne tidsfrist. 
Og istedetfor den burtigbed i procedyren, som det naevnte 
lovbud forudseetter, men som dog vel neppe nogensinde 
bar vseret gjennemtbrt, traadte en langsomhed, som lov- 
givningen i forrige aarbundrede forgjaeves sogte at mod- 
virke ved strenge, men i retsbrugen ikke overboldte regler 
for udsaettelser. 

Som allerede neevnt, bar den ber skitserede udvikling 
af vor proces i det vsesentlige fuldbyrdet sig ved saedvanen. 
De ikke ganske faa processuelle love fra forrige aarbun- 
drede (af bvilke de vigtigste er frd.ne 19 aug. 1735, 3 marts 
1741 og isaer 3 juni 1796) udtaler ikke med rene ord prin- 
cipforandringerne, men forudseetter disse; de bar som 
oftest kun til bensigt at ordne visse sider af processens 
teknik eller at afskaffe forskjellige misbrug. Til disse love 
slutter sig fra tiden efter 1814 lov 4 juni 1892, der 
er den mest omfattende lov paa den alniindelige civil- 
proces's omraade fra dette tidsrum, og som isser soger at 



§14. Civil proceeeenB historiske udvikling. 105 



virke til paaskyndelse af rettergangen ved forkortelse af 
fristerne og slrenge regler for udseettelse. 

Lovbogen kjendte — naar bortsees fra den ved krigs- 
retsinstr. af 9 marts 1683 ordnede militaere rettergang — 
kun ^n procesform for alle sager. I denne henseende 
medforte den senere retsudvikling for det ferste den store 
forandring, at straffeprocessen udformede sig som en egen 
rettergangsmaade"*. Ved siden heraf er derneest at meerke 
udviklingen af saeregne rettergangsformer for visse arter 
af civile sager. Ogsaa denne udvikling er for en del fore- 
gaaet seedvansmeessig, om end enkelte former af den extra- 
ordineere civilproces er ordnet ved nyere love (se saaledes 
vexelprocesloven af 17 juni 1880)**. 

For bevissystemets udvikling er redegjort i forelees- 
ningerne over straffeproces **. Det samme gjeelder dom- 
stolsorganisationens historie**. I det veesentlige beror 
denne for underinstansernes vedkommende endnu paa 
lovbogen. De vigligste forandringer bestaar i overretternes 
indforelse ved frdn. 11 aug. 1797 og oprettelsen af en egen 
norsk hoiesteret (se 1. 12 sept. 1818) samt af en seeregen 
kollegial underret for Kristiania (byretten) ved 1. 17 marts 
1866. 

III. Straffeprocesloven af 1 juli 1887 berorte ikke di- 
rekte civilprocessen, undtagen forsaavidt som den bestem- 
mer dennes omraade i forhold til straffeprocessen (se foran 
§ 3); og da den nsevnte lov hviler paa belt andre proces- 
suelle grundseetninger end vor gjaeldende civilproces, kan 
den ogsaa kun i ringe udstreekning benyttes som kilde 
for denne ved analogislutninger. Helt udelukkedeer dog ikke 
saadanne paa omraader, hvor den organisatoriske princip- 
forskjel mellem begge procesformer ikke kan antages at 
have gjort sig gjaeldende, og hvor saaledes straffeproces- 
lovens bestemmelser maa ansees som udtryk for almen- 

** Se herom Forelsesningerne over straff eproces 1. c. 

'• Se forevrigt mere herom i afsnittet om den extraordintere civil- 
proces (Anden del p. 126 ff.). For konkursrettens vedkommende henviaes 
ligeledes til det Bserlige afsnit om denne (Fjerde del § 3). 

" Se p. 296 ff.; se ogsaa nedenfor § 95. 

^* Se Forelsesningerne over straffeproces § 4. 



106 § 16. Civil procesrettens litteratur. 



processuelle synsmaader (saaledes f. ex. bestemmelseriie 
om dommerhabiliteten). 

IV. De samme mangier, der bar gjort sig gjeeldende 
i andre lande med beslsegtet rettergangsordning og der 
bar ledet til udarbeidelsen af nye proceslove, bar ogsaa 
vaeret felelige bos os og fremkaldt kravet paa reform. 
Der nedsattes i 1891 en kongelig kommission til forbere- 
delsen af en saadan reform af den civile retspleie. Denne 
kommissions oprindelige formand, rigsadvokat Getz, efter- 
lod sig ved sin dod forskjellige udkast og udredninger 
sigtende bertil ^^. Det ene af disse udkast ligger til grund 
for en i 1902 afgiven indstilling fra den samlede kommis- 
sion angaaende lov om domstolenes ordning". Detandet 
udkast, der angaar rettergangsmaaden i tvistemaal, bar 
vaeret gjenstand for en forelebig gjennemgaaelse af kom- 
missionen, der bar givet dets bovedtreek sin tilslutning. 
Der lader sig saaledes allerede nu forudse, at reformen 
vil gaa ud paa gjennemferelse af mundtlig rettergang; og 
foran i §§ 7— 9 a er enkelte bovedpunkter frembaevede. 



§ 15. 

CIVILPROCESRETTENS LrFTERATUR ^ 

Den norske civilproces bviler paa samme grundlag 
som den danske, idet de for begge lande under forenin- 
gen givne proceslove i alt veesentligt er faelles, ligesom 
ogsaa den seedvansmeessige retsudvikling paa dette om- 
raade bar vaeret den samme. Som folge deraf bar den 
danske proceslitteratur en fremtreedende betydning ogsaa 
for Norge. Det seldste processuelle veerk er A. Hejers 
Juridiske collegium over processen (udg. i 1742 af H. 
Hagerup og i 1767 ved Hedegaard). Dette veerk bar dog 

^' Udgivne i 1902 under titelen: « Udredninger og udkast til civil- 
procesref ormen > . 

" Se « Udkast til lov om domstolenes ordning med motiver, ud- 
arbeidet af den i 1891 nedsatte kgl. kommission >. 

* NeUemann Aim. Del § 6; Aagesen Fortegnelse over Retssam- 
linger, Retsliteratur m. v. (1876) p. 74 ff . ; Wach Handbuch § 14. 



§ 16. Civil procesrettens litteratur. 107 

nu ligesom de senere arbeider fra forrige aarhundrede (af 
Hesselberg, Dons, Trojel, Norregaard, Brorson 
og Hurtigkarl) kun historisk interesse. Grundlaget for 
den egentlige videnskabelige behandling af den dansk- 
norske procesret danner A. S. 0rsteds skrifter*. Senere 
bar den danske proces tvende gange vseret gjort til gjen- 
stand for mere omfattende systematisk fremstilling, ferst 
af P. G. Bang og I. E. Larsen: Systematisk fremstil- 
ling af den danske procesmaade i Juridisk tidsskrift XXIX 
og fig., ogsaa saerskilt trykt (1839—43), ogl. Nellemann 
Civilprocessens almindelige del (Iste udg. 1864, 3dje udg. 
1887) og sammes Den ordineere civile procesmaade (Iste 
udg. 1864, 4de udg. 1890). Disse tvende sidste arbeider 
omfatter dog ikke hele civilprocessen. Leeren om auktion 
og exekution er saerskilt bearbeidet af forfatteren i skrif- 
terne Laeren om exekution og auktion (2den udg. 1884) 
og Laeren om auktion (1894). Den extraordinaere civil- 
proces, laeren om appel og arrest samt forlig ligger lige- 
som Iseren om konkurs og skifte udenfor Nellemanns 
fremstilling. Disse dele af den danske proces er navnlig 
behandlede af J. H. Deuntzer* fra hvis haand der til- 
lige foreligger en som manuskript trykt fremstilling af 
«Den danske civilproces* (1901). 

For den saerlig norske civilproces er hovedvserket A. 
S c h w^ e i ga a r d Den norske proces. Dette arbeide bar 
sin oprindelse fra forelsesninger, som forfatteren holdt ved 
universitetet i aarene 1835— -37. Iste del udkom i 1849. 
De senere udgaver (5te udg. er fra 1891) er besorgede af 
andre. 2den del udkom ferste gang i 1858; 2den udg., der 
udkom i 1872, er for en del gjennemseet af forfatteren 
selv* (senere er udkommet tvende udgaver, 4de udg. fra 

• Jfr. om 0r8ted8 betydning for procesretevidenskaben Nelle- 
mann 8 fremstilling i Iste del af det af ham i forening med Goos og 
011egaard udgivne skrift: A. S. Orsteds betydning for den danske 
og norske retevidenskabs udvikling (1885). Orsteds processuelle af hand- 
linger er spredte i forskjellige tidsskrifter. En samling af de vigtigste 
indeholder Eunomia (4 bd., udkom i aarene 1815—22). 

' De hidhorende skrifter vil findes anf0rte ved de betrseffende afsnit. 

* Se fortalen til denne udgave. 



108 § 16" Civilprocesrettene litteratur. 



1893). Efter forfatterens ded udkom Om konkurs og cm 
skifte- og arvebehandling (1871), hvilke afsnit senere (1885) 
sammen med afsnittet om arrest, der tidligere udgjorde 
en del af 2det bind, er udgivne som processens 3dje del. 
Afsnittene om konkurs og skifte er ikke fuldendte. Selv 
bortseet herfra, omfatter Schweigaards veerk ikke den hele 
proces. Navnlig mangier afsnittet om appel*. Detle er 
behandlet af P. C. Las son (Om appel i civile sager, 1869) 
og navnlig af B. Getz (Om paaanke til heiere ret, 1884). 
Den forstneevnte af disse er ogsaa forfatter af en Haand- 
bog i den norske proces, en omarbeidelse af etatsraad 
Hurtigkarls proces, sammenholdt med nyere forfattere, 2 
dele (1835—1843). Af betydning for studiet af den gjeel- 
dende norske proces er ogsaa: «0m forandringer i civil 
proceslovgivningen, udkast til lov om rettergangsmaaden 
i civile sager ved underretten med motiver, afgivet af den 
ved kgl. resol. 11 januar 1853 nedsatte kommission (1868)» 
og de i § 14, note 16 og 17 an forte skrifter. 

Den fremmede procesretslitteratur bar, skjont den 
hviler paa grundlag af andre retskilder, dog ogsaa for den 
videnskabelige behandling af vor procesret stor betydning. 
For en uddybet, dogmatisk betragtning af retsstoffet vil 
der ogsaa paa processens omraade veere en rsekke sporgs- 
maal, der er modtagelige for en principiel belysning, og 
hvis besvarelse forudseetter et alsidigt studium af de pro- 
cessuelle grundelementers vsesen og virken. Navnlig den 
tyske litteratur yder her fortrinlige hjeelpekilder. I det 
folgende vil for de enkelte afsnit vigtigere skrifter angaa- 
ende emnet blive anforte^. Af samlede fremstillinger er 
fortrinsvis at neevne: Wetzell Svstem des ordentlichen 
Civilprocesses (Iste udg. 1854), der bygger paa den aeldre 
tyske gemeine proces. Af fremstillinger, der er udkomne 
efter udgivelsen af den tyske proceslov af 1877 og bygger 
paa denne, er saerlig at neevne: A. Wach Handbuch des 

^ Der findes en kontratrykt udgave af Schweigaards foreltesninger 
over dette afsnit. 

• En stor del hidherende monogratier findes i de tvende fortrinlige 
tidsskrifter: Archiv fttr die eivilistische Praxis og Zeitschrift fttr den 
deutschen Civilprozess. 



§16. Civilproces ret tens litteratur. 109 



deutschen Givilprozessrechts, 1 (1885), en del af Binding 
Systematisches Handbuch der deutschen Rechtswissen- 
schaft (ufuldendt); J. W. Planch Lehrbuch des deutschen 
Civilprozessrechts I (1887) og II, 1 (1891), 2 (1896) samt 
Schmidt Lehrbuch des deutschen Civilprozessrechts 
(1898). En kortfattet fremstilling indeholder: H. Fitting 
Der Reichscivilprozess (talrige udgaver). 

Af den med den tyske naerbesleegtede osterrigske 
litteratur skal fremheeves: Menger System des oester- 
reichischen Civilprozessrechts in rechtsvergleichender Dar- 
stellung Bd. I Allgemeiner Theil (1876) og v. Can stein 
Lehrbuch des oesterreichischen Civilprozessrechts 2 bd. 
(1880—82). Den nyeste esterrigske procesret, paa grundlag 
af lovene af 1895, er kortfattet fremstillet af Schuster 
von Bon not: Oesterreichisches .Civilprozessrecht (3dje 
udg. 1897). 

Hovedveerkerne over fransk civilproces er Boitard 
Lemons sur le code de proct^dure civile (foreleesninger, holdte 
i 1834 — 35, udgivne efter forfatterens dod, 5te udg. ved 
Golmet-Daage 1890); E. Garsonnet Traite thi^orique 
et pratique de procedure, hidtil udkommet 5 bd. (1892—93)'. 

Den engelske ret har intet enkelt hovedvserk at op- 
vise, der omspaender den hele civilproces. Af almindeli- 
gere betydning for den dogmatiske procesrets forskning 
er navnlig den engelske litteratur om bevisleeren, hvorom 
under fremstillingen af denne. De, der onsker en kort- 
fattet orientering med hensyn til den engelske civilproces, 
kan henvises til Roscoe Outlines of civil procedure {\9n&) 
og E. Schuster Die burgerliche Rechtspflege in Eng- 
land (1887). 

Af den svenske proceslitteratur fortjener saerlig at 
fremhseves: I. Afzelius Grunddragen af nittegSngsforfa- 
randet i tvistemSl, jamforande framstollning af utlandsk 
og svensk lagstiflning (1886). 

' Der findes ogsaa en kortfattet fremstilliDg af satnme forfatter: 
Pricis de procidure civile (2den udg. 1898). 



ANDET HOVEDAFSNIT 



FORLIGSMiEGLING 00 VOLDGIFT 



F0RSTE KAPITEL 

FORLIGSMiEGLlNG ') 



§ 16. 

OM FORLIGSMiGGLING I ALMINDELIGHED. 

I. Den nedvendige forligsmeegling, til hvilken der i 
lovbogen kun findes spor i enkelte arler af sager (1 — 2 — 
12), indfertes som almindelig regel i vor civile proces ved 
frd.ne af 10 juli 1795 (for byerne)'og 20 januar 1797 (for 
landet), som dertil anordnede egne, saakaldte forligelses- 
kommissioner. De nsevnte forordninger aflostes af loven 
af 20 juli 1824, som i forening med tillsegslovene af 8 
septbr. 1842, 8 mai 1869, 29 mai 1879, 17 juni 1880 og 9 
mai 1891 udgjer kilden til vor gjeeldende ret paa dette 
omraade. 

Det neermeste forbillede for anordningerne om for- 
ligelsesva?seiietvar den franske lovaf 24 august 1790 om for- 
ligsmeegling for fredsdommere, en institution, som Frank- 
rige atter havde hentet fra Holland. Ogsaa flere andre 
europaeiske lande har havt lignende regler (foruden Dan- 
mark, der fik institutionen samtidig med Norge, enkelte 

^ Schweigaard I, 2det afsnit; J. H. Deuutzer Om forligsmaeg- 
ling i civile sager (1887); Ore ted Om forligelsesveeseiiet i Archiv for 
retsvidenekab II; Irgens Om Forligelsesvsesenet (1874);Getz Udkaet 
og ndredninger til civilprocesreformen p. 9 £f. 

Hagerup: Den norske civilproces. 8 



114 § 13- ^^ forligsms&gling i almindelighed. 



af de tyske stater, flere schweiziske kantoner og lande, 
der som Italien og Belgien har vaeret staerkt paavirket af 
den franske lovgivning). Den tvungne forligsmeegling for 
seeregne dertil anordnede institutioner er imidlertid nu i de 
fleste lande opgivet (den bestaar foruden i Norge og Dan- 
mark kun i Belgien og enkelte schweiziske kantoner). I 
Frankrige er forligsmaeglingen fra at veere et nodvendigt 
procesled ved retsbrugen gaaet over til at blive frivillig*. 
Den samme ordning findes i det overveiende antal nye 
proceslovudkast, ogsaa det norske*. 

Den tvungne forligsmaegling for saerskilte forligelses- 
kommissioner medforer en vaesentlig forsinkelse af retter- 
gangen, uden at dette offer erstattes af tilstraekkelige for- 
dele i den ved institutionen tilsigtede retning. Den har 
kun ringe evne til at afvaerge proces i omtvistede sager 
(dog noget sterre paa landet end i byerne)* Og da for- 
ligelseskommissionerne er uretskyndige og kun har et 
mangelfuldt kjendskab til sagen, vil man i almindelighed 
kun have ringe garanti for, at det forlig, de tilraader, 
virkelig er stemmende med ret og billighed^ 

Fra et ganske andet synspunkt end den tvungne for- 
ligsmaegling ved seeregne maeglende institutioner bliver 
forligsmeegling ved retten at bedomme. Allerede 
vor gjeeldende ret har, som senere skal vises, i en reekke 
sager overfort forligsmaeglingen fra kommissionen til ret- 
ten; og dette tilsigter det foreliggende norske procesudkast 
at gJ0re over hele linjen^ Dommeren vil seerlig, hvorpro- 

* Jfr. Boitard Legons sur la procedure civile 1 § 102. 

^ Se Udk. til r. 1. XXVII § 1: <I anledning af tvistemaal angaa- 
ende gjenstande, der er parternes trie raadighed undergivne, kan par- 
teme forud for sageanlseg af egen drift m0de eller den ene part ind- 
kalde den anden til mode for forligsraadet*. 

* Statietikken er her ikke veiledende, fordi den medtager alle uom- 
tvietede sager, hvor det i virkeligheden ikke kommer til forlig i civil- 
retslig foretand 'jfr. nedenfor § 23), men hvor indstevnte ingen indven- 
dinger har at gjore mod sagsogerens krav. 

* Jfr. Getz 1. c. p. 11. 

® Se r. 1. IX § 11: « Retten kan paa ethvert trin for80ge mffigling 
mellem partcrne; og saadan msegling skal altid finde sted, farste gang 
parterne personlig moder i retten». 



^ 



§ 17. Den nodvendige forligsmteglings anvendelee i vor ret. 115 



eevssen er mundtlig og hvor parterne meder personlig, 
have baade en naturlig opfordring til og de bedste betin- 
gelser for at maegle forlig'. Og denne maegling medforer 
ikke nogen nedvendig forsinkelse i retsforfelgningen. 

IL Forligelseskommissionerne* bar i vor ret ved siden 
af den maeglende opgave tillige inden et begreenset om- 
raade dommende funktioner. Fremstillingen af denne 
side af dens virksomhed borer ikke hjemme i neerveerende 
kapitel ^ 



§ 17. 

DEN N0DVENDIGE FORLIGSMiEGLINGS ANVENDELSE I VOR RET. 

Ifolge de i forrige paragraf 'an forte love er fori igs maeg- 
ling et led i enhver civil proces. Den er efter strpl. §430 
tillige et led i de private straffesager, nnen berfra sees 
i denne fremstilling bort^ Den er ikke nodvendig ved 
den egentlige jurisdictio voluntaria, selv hvor denne er 
iklsedt processuelle former (jfr. I. 1824 § 28 c om morti- 
fikationssager og 1. 28 novbr. 1898 om umyndiggjorelses- 
sager). 

Enkeltstaaende rettergangsskridt kan foretages uden 
forligsmsBghng, naar de ikke staar i forbindelse med en 
retstvist. I sidste fald skal de derimod ikke kunne 
foretages, for meegling i hovedsagen er provet (se 1. 1824 
§ 34*, der foreskriver dette om tingsvidner, og som ana- 
logisk ogsaa maa anvendes paa skjon og retslig gransk- 
ning), en forskrift, der hviler paa den forudssetning, at de 
med en saadan bevisoplagelse forbundne omkostninger 

^ Jfr. Hagerup i Tidsskr. f retsv. 1899 p. 310-3. 

• Udk. til d. o. § 23 foreslaar indf0rt bensevnelsen forligsraad. 

• Se nedenfor § 80, IV og Anden del §§ 167 og 168. 

• Forligsmsegling er ogsaa anordnet i yisse tilfeelde, der ikke staar i 
forbindelse med rettergang, saaledes som betingelse for skilsmissebevil- 
ling efter forudgaaende separation med heosyn til bord og seng. Jfr. 
instr. 14 septbr. 1798 § 6. Denne mtegling foregaar ikke for forligelses- 
kommissionen, men for magistraten. 

• Jfr. 1. om retsanmodninger af 28 juni 1897 § 4, 2det Jed. 



116 § 17. Den nedvendige forligsmeeglings anvendelse i vor ret. 



lettelig vil kunne gjere parterne mindre tilboielige til at 
indgaa forlig. lovrigt maa det bemeerkes, at den anforte 
lovbestemmelse forudseetter, at der er en «hovedsag». Den 
synes derfor ikke at kunne anvendes, hvor det er ganske 
uvist, onn det kommer til retstvist, selv om det, der gjen- 
nem vedkommende rettergangsskridt soges oplyst, i og for 
sig muligens kan blive grundvold for et segsmaaP. 

Deter kun rettergang, der tilsigter erhvervelse 
af dom, i hvilken forligsnisegling er et nedvendigt led, 
ikke exekution, udpantning, auktion (jfr. 1. 12 oktbr. 1857 
§ 3), arrest og forbud (1. 1824 § 32). En undtegelse dan- 
ner dog regelen i cane. prom. 29 oktbr. 1803 om forligs- 
meegling som nodvendig indledning til en tvangsauktion 
i henhold til panteklausulen*. 

Fra hovedregelen om^ forligsmeeglings nedvendighed 
gj0r loven visse undtagelser, som dels findes angivne 
i forligelsesloven af 1824 dels i speciallove, der anordner 
seerlige rettergangsregler for enkelte sager. 

Med hensyn til de i forl.l. af 1824 omhandlede tilfaelde 
bemfierkes, at §28, a bar tabtsin betydning ved 1.4juni 1892 
§ 42, hvorefter «kontras0gsmaal» ikke Isenger er nedven- 
digl for at gjere modkrav gjseldende blot til likvidation, 
samt at § 30 er ophaevet ved 1. 29 juni 1889, 2det afsnit 
§ 4 (jfr. nu str.l. § 251, 3dje led), idet denne lov anordner 
offentlig paatale af de i forl.l. § 30 omhandlede eeresfor- 
neermelser. 

lovrigt kan undtagelserne henfores til to klasser: 

a) Tilfaelde, hvor fremtvingelse af forligsmsegling er 
umulig eller ialfald forbundeo med store vanskeligheder: 
1) Hvor forkyndelse for sagvolderen maa ske i udlandet 
(1. 4 juni 1892 § 42). 2) Hvor sagvolderens opholdssted er 
ubekjendt og forkyndelse maa ske offentlig paa den i 1. 4 
juni 1892 § 9 omhandlede maade (1. 1892 § 42, der nu 

^ Jfr. dog heriinod S c h w e i g a a r d I p. 87 og 467. H0ie8teret har 
godkjendt 80ret88kj0n om bjergelon (Retst. 1863 p. 764), skjen og tings- 
vidne om skade, bevirket ved forlis (Retst. 1864 p. 92) samt arvetings- 
vidne efter arvelovens § 63 (Retst. 1893 p. 607) uden forudgaaende for- 
ligsmsegling. — Jfr. Hambro Byretsdomme nr. 2271 (forligsmsenling 
ikke n0dvendig ved tings vidne til brug for voldgiftssag). 

* Jfr. Hagerup Panteret 2den udg. p. 292 ff. 



§ 17. Den nedvendige forligsmseglings anvendelse i vor ret. 117 

har aflest forl.l. af 1824 § 28 b). 3) Hvor sagen reises mod 
en for gjaeld remt skyldner i henhold til 1. 3 juni 1874 
§ 2, der for delte tilfselde anordner en enklere forkyndel- 
sesmaade end 1. 1892 § 9 og derfor beholder sin betydning 
ved siden af forskriften i den sidstneevnte lovs § 42. 

b) Enkelte tilfeelde, hvor sagen angaar et forhold af 
offentlig in teres se. I og for sig er dog ikke sagens 
oflentligretslige art afgjerende; og selv i sager, hvor staten 
eller en offentlig institution er part, og hvor spergsmaalel 
er om oflfentlige pligter eller rettigheder (f. ex. sager mel- 
lem staten og dens embedsmaend, mellem stat og kom- 
mune), er forligsmeegling nodvendig. De tilfcelde, hvor 
undtagelse er gjort, er felgende: 1) Segsmaal mod embeds- 
og bestillingsmsend, forsaavidt de angaar formentlige for- 
urettelser af disse i udovelsen af deres embede, tjeneste 
eller forretninger; dog er ikke sager mod overformyndere 
og evrighedspersoner i anledning af umyndiges midler 
eller mod sagf0rere i anledning af de dem til udferelse 
bt'troede sager indbefattede under undtagelsen (forl.l. 1824 
§ 29) •\ L. 4 mai 1901 § 33 undtager udtrykkelig sager 
angaaende afgjorelser af skibsregislerforeren fra forligs- 
meegling. Det samme er ikke udtrykkelig sagt om de til- 
svarende sager mod handelsregisterfereren efter 1. 17 mai 
1890 § 3; men de maa vislnok antages at omfattes af 
regelen i forl.l. § 26 ^ 2) Sager angaaende repartition paa am- 
lerne af oflfentlige udgifter (1. 11 februar 1860 § 3). 3) Sager an- 
p^aaende lovmedholdigheden af ligningsregler (de kommu- 
nale skattelove for landet og byerne af 15 april 1882, hen- 
holdsvis § 38 og 29). 4) Sager angaaende annullation eller 
ophaevelse af patenter (1. 16 juni 1885 § 28). 

§ 18. 

OxM DK M^GLENDE AUTORITETER, S.ERLIG OM FORLIGELSES- 

KOMMISSIONERNES ORGANISATION. 

Den i forbindelse med rettergang anordnede forligs- 
meegling foretages dels ved de i foregaaende paragraf 
ntevnte forligelseskommissioner dels ved den ret, der har 

* Jfr. Ugebl. f. lovk VUI p. 283. 

* Jfr. Beichmann Udgave af handelsregisterloven p. 16. 



118 §18. De mseglende autoriteter. ForligelseBkoramiss. organisation. 

at demme i sagen^ Om forligelseskommissionernes an- 
ordning findes reglerne i 1. 1824, Iste kap. sammenholdt 
med 1. 8 septbr. 1842 §§ 1—4, I. 17 juni 1880 § 3 og 1. 9 
mai 1891: 

I. Komm isvsionsdistrikterne bestemmes paa 
landet af amtmanden uden hensyn til tinglagene saaledes, 
at ingen maa faa mere end 4 mil til kommissionsstedet 
(I. 1824 § 1), hvorhos hvert formandskabsdistrikt er beret- 
liget til at faa sin egen kommission (1. 1842 § 5). Hver 
kjebstad og hvert ladested, hvori bor flere end 20 familier, 
udgjor et eget distrikt (1. 1824 § 1). 

II. Kommissionen bestaar regelmeessig af to 
medlemmer (1. 1824 § 1), men af tre, naar der i land- 
distriklerne skal foretages meegling paa aastedet (1. 1880 §3V 

I sidste tilfselde maa en kommissionsbeslutning kunne 
fattes med stemmeflerhed; ellers udkreeves enighed. Loven 
anviser ikke noget af kommissionens medlemmer nogen 
sfiprstilling som formand eller opmand. En undtagelse 
gjselder dog efter 1. 1869 § 5, forsaavidt angaar beslutnin- 
ger om erstatning til indklagede for spildt m0de, idet i lade- 
steder og landdistrikter den protokolferende kommisseer 
ved sin stemme gJ0r udslaget og i kjebsteederne den kom- 
missaer, der ved lodtreekning bestemmes som opmand. 

III. Forligelseskommissaererne vaelges af og blandt 
distriktets stemmeberettigede indvaanere, idet der for hver 
ledig plads af vedkommende formeend og repreesentanter 
foreslaaes tre kandidater, uden at dog dette forslag er bin- 
dende (1. 1824 § 4, 1. 1842 § 1 og 1. 1891). Blandt disse 
veelges ogsaa en suppleant (1. 1824 § 4, 1. 1842 § 1 og I. 
1880 § 3)^ Stemme kan afgives skriftlig eller mundtlig, 
men forudseetter, naar der ikke foreligger forfald, person- 
ligt fremmode (se 1. 14 mai 1872). 

^ Hvor retten optrseder som forligsmsegler, gjselder om dens anord 
ning intet seereget. Sceregne mteglende organer er anordnede ved lappe- 
loven af 2 juni 1883 §§ 10 og 11 jfr. § 13 i. f. 

* Se om fremgangsmaaden ved valget af suppleant nsermere deptskr.r. 
6 novbr. 1856 og 13 jan. 1879; om konstitution af forligelseskommissaer 
se dept.skr. 20 septbr. 1893 og om valget af aastedsforligelseskommis- 
saerer dept.skr. 13 april 1894. Den, der oprindelig er valgt til aasteds- 
forligelseskommisseer, maa senere kunne vaelges til ordinser kommissser. 



§18.De mseglende autoriteter. Forligelseskommise. organisation. 119 



Valgel gjsBlder for 3 aar; men gjenvalg er ikke ude- 
Jukket (I. 1824 § 6, jfr. dept.skr. 20 septbr. 1893). 

Valgbar er enhver «god mand* (1. 1824 § 4) inden 
eller udenfor valgkredsen", der bar fyldt 25 aar, og hvis 
stemmeret efter grundloven ikke er suspenderet eller tabt 
(1. 1824 § 8), uden at ievrigt saerlige positive kvalifikationer 
kreeves. Dommere skal vaere undtagne fra at udnaevnes 
til forligelseskommisseerer i deres jurisdiktioner og lige- 
saa sagforere i det distrikt, hvor de bar ret til at proce- 
dere (I. 1824 § 9). 

Den valgte er pligtig til at modtage valget, saafremt 
ban bor indenfor kommissionsdistriktet og ikke bar lov- 
ligt forfald, bvis gyldigbed afgj0res ved dom eller ved 
amtmandens skjen efter vedkommendes valg, eller ban 
allerede bar forrettet en vis i loven naermere bestemt tid 
(se 1. 1824 § 7). 

Amtmanden bar at udfeerdige beskikkelse for den 
valgte (forl.l. 1824 § 4) ; og saadan bliver at negte, bvor 
valget ikke er skeet under iagttagelse af lovens regler eller 
bvor den valgte ikke er i besiddelse af de lovbestemte 
egenskaber*. 

Hvervet er Ion net med sportier og reisegodtgjorelse 
(se sptl. 6 aug. 1897 kap. XII). 

IV. Forste gang en kommisseer tager saede i kom- 
missionen, bar ban at aflaegge ed (1. 1824 § 16). 

V. Om inbabilitet for forligelseskommisseerer be- 
stemmer forl.l. 1824 § 13, at den, der er part i sagen^ er 
absolut inbabil, og den, der er besvogret' eller beslaegtet 
med nogen af parterne saa naer som i 2det led, skal fra- 
traede ved maeglingen, bvis den anden part forlanger det. 

' Jfr. Schweigaard I. p. 22—3. 

♦ Jfr. deptskr. 14 juli 1846. 

* Jfr. Ugebl. f. Lovk. VllI p. 600; Retst. 1900 p. 371 ; dept.skr. 21 april 
1879; 30 april og 20 decbr. 1881; 30 aug. 1894; 10 aug 1896 (sparebanks- 
direktorer inhabile i bankens eager, derimod ikke revieorer og forstandere). 
At forligelBeskommissseren er fuldmsegtig for parten ber ligestilles med, 
at ban selv er part (jfr. deptskr. 10 aug. 1896). Derimod kan ikke sltegt- 
skab med fuldmsegtigen ligeslilles med slsegtekab med parten (dept akr. 
26 novbr. 1900). 

« Jfr. Betst. 1892 p. 200 ff. (isser p. 206). 



120 §18- De msBglende aatoriteter. Forligelseskommiss. organisation. 

I stedet for den kommissser, der er inhabil eller har 
forfald, tilkaldes suppleant. Haves ingen saadan, kan den 
gjenveerende kommissser selv supplere kommissionen (1. 
1824 § 14, jfr. 1. 8 septbr. 1842 § 3). Er alle kommisseerer 
inhabile eller rammede af forfald, maa amtmanden be- 
skikke ssettekommissaerer''. 

VI. Tiden for kommissionens meder berammer amt- 
manden efter at have indhentet kommissionens bet«nk- 
ning, hvorved skal iagttages, at meder som regel skal hol- 
des i kj0bsteederne en gang om ugen, i ladestederne hver 
14de dag og paa landet en gang i begyndelsen af hver 
maaned (I. 1824 § 11 jfr. § 17). Udenfor disse tider maa 
efter § Si «forligelseskommissionerne ikke foretage nogen 
sag til msegling*. Virkningen af, at en sag udenfor de 
bestemte tider er antagen til msegling, er som felge heraf, 
at denne er ugyldig, og at sagen maa afvises fra retten**. 
Derimod beholder selvfolgelig et ved et saadant kommis- 
sionsmede afsluttet forlig sin virkning som kontrakt. 

Fra hovedregelen gjor 1. 1824 § 21 undtagelse for 
folgende tilfeelde, i hvilke meegling kan foregaa ved en for 
den enkelte sag berammet extrakommi ssion: 1) Sager, 
hvor a) nogen af parterne er gjeest^ og tillige b) sagen er 
opstaaet af bans ophold paa stedet. Hver af parterne maa 
under disse betingelser kunne forlange extrakommission*^. 
2) Aastedssager (jfr. 1. 17 juni 1880), om hvilke mere neden- 
for under VH. 3) Naar indklagede har veeret fravserende 
ved indkaldelsen og af den grund ikke kan mode, kan 
klageren forlange extrakom mission. 4) Naar ifolge forl.l. 
1824 § 14 en anden god mand maa tilkaldes i den ordent- 
lige forligelseskommissaersstedog ikke kan komme tilstede 
den ordentligekommissionsdag,kan kommissionen anordne 
extraordineert mode. 5) I Nordland og Finmarken samtidi- 
strikter, hvor der ikke er anordnet maanedlige kommis- 
sionsmeder, kan amtmanden paa klagerens begjeering med 

' Jfr. Schweigaard I p. 23 og det der citerede; deptskr. 26 aug. 
1899; jfr. dog 1. 1842 § 3 1. f, der imidlertid ikke kan antagee at sigte 
til det i texten naevnte tilfselde. 

® Jfr. Schweigaard I p. 24; se ogsaa nedenfor p. 108 og 109. 

® Jfr. om dette begreb Anden del p. 146. 

*° Jfr. Schweigaard I p. 26. 



§18. De raseglende autoriteter. Forligelseskommiss. organisation. 121 

forligelseskommissionens samtykke bevilge extrakom mis- 
sions afholdelse. 

Om klokkeslettet for kommissionens meder og disses 
varighed findes bestemmelser i 1. 1824 §§ 19 og 20. 

VII. Stedet for kommissionens afholdelse bestem- 
mes af formandskabet (I. 1842 §3 jfr. 1. 1824 §17). Om for- 
ligsmaegling paa aa stedet bestemmer 1. 17 juni 1880 §§ 
1 og 2 felgende: Forlangende om meegling paa aastedet 
kan fremsaettes saavel af klageren som af indklagede (det 
sidste dog kun, hvis klageren meder og ikke frafalder 
sagen). Andragendet kan afslaaes, hvis forligelseskom- 
missionen finder granskning paa aastedet unodvendig. 
EUers giver den klagen eller kaldseddelen paategning om, 
at sagen udssettes til behandling paa aastedet og beram- 
mer tid og sted herfor. 

Af egen drift kan forligelseskommissionen ikke foran- 
stalte aastedsmaegling. Finder den ei at kunne meegle 
uden granskning af aastedet, skal den henvise sagen til 
retten, der isaafald har at meegle forlig (1. 1880 § 1 i. f.) 

VIII. Forligelseskommissionerne skal efter 1. 1824 
§ 22 holdes for lukkede dore, hvorhos samme lovs § 79 
paaleegger forligelseskommissaererne og enhver, der i em- 
beds medfor er tilstede i kommissionen, taushedspligt 
med hensyn til det der forhandlede, ligesom samme para- 
graf forbyder, at der meddeles attester, fores vidner, eller 
noo:et gives beskrevet om det, som angaaende den indkla- 
gede sag under forligsmseglingen er blevet foreslaaet, til- 
staaet eller forhandlet^S en forskrift, som dog 1. 1842 § 6 
har modificeret derhen, at forligelseskommissionen paa 
vedkommende parts forlangende skal meddele bevidnelse 
om bans endelige forslag til forlig (jfr. 1. 8 mai 1869 § 12, 
der i det der neevnte tilfeelde gjor det til pligt for forligel- 
seskommissionen at give saadan bevidnelse). — Tausheds- 
pligten gjeelder ikke, forsaavidt angaar forneermelser, som 
den ene part har tilfeiet den anden i kommissionen (1. 
1824 § 60) 

^^ Dette forbiid er ikke til hinder for, at forligelseskommisssererne 
feres som vidner ora et forligs raening; jfr. Ugebl. f. lovk. V p. 405. 



122 § 19- Sagemes fordeling mellem de meeglende autoriteter. 

IX. Om protokolforsel ved forligelseskommissio- 
nerne indeholdes forskrifter i forl.l. 1824 § 10 jfr. § 15 
samt sptl. 6 aug. 1897 nr. 3 § 1. Den feres af den ene at" 
kommisssererne efter amtmandens bestemnmelse. Om at- 
tester og udskrifter af protokollerne findes forskrifterne i 
1. 1824 § 79 og I. 1842 § 6, jfr. 1. 8 mai 1869 § 12; spll. 
1897 §§ 87 og 88. 



§ 19. 

SAGERNES FORDELING MELLEM DE M^EGLENDE AUTORITETER. 

I denne henseende kommer dels i betragtning a) for- 
holdet mellem fori igelseskomm i ssionerne og ret- 
terne, dels b) forholdet mellem de enkelte kommis- 
sions- eller retskredse. 

Ad a) Den store regel er, at meegling skal foregaa 
ved kom mi ssionerne, og i forhold hertil fremtrseder 
de tilfailde, hvor den kan foregaa ved retterne, som und- 
tagelser. Disse tilfaelde er : 1) private politisager (1. 1824 § 23), 
2) gj8esteretssnger(l. 1824 § 24), 3) soretssager (1. 1824 § 24 jfr. 
S0f 1. 20 juli 1893 § 317), 4) handelsretssager (1. om han- 
delsretter 20 decbr. 1903 § 11), 5) vexelsager (1. 1824 §24 jfr. 1. 
17juni 1880 § 2, 3dje led), 6) sager, der horer under militaer 
ret (1. 1824 § 25) eller 7) skifteret (1. 1824 §26 jfr. konkursl. 
§ 54), 8) sager til inddrivelse af auktionsgjaeld under 120 
kr. (1. 8 sept. 1842 § 5), 9) sager, der opstaar i anledning 
af en husmands udkastelse fra sin plads (husmandsl. 24 
sept. 1851 § 16), 10) tvistigheder angaaende expropriation 
(1. 10 mai 1860 § 2), 11) aastedssager, der af forligelses- 
kommissionen er henviste til retten, fordi den ikke ved 
aastedsbefaring kunde msegle i sagen (1. 1880 § 1 jfr. 1. 
1824 § 32), 12) tvistigheder opstaaede under offentlig ud- 
skiflning (1. 13 marts 1882 § 62, der for0vrigt ikke udtaler 
seetningen saa utvetydigt som den aeldre 1. 12 oktbr. 1867 
§ 17 jfr. § 20, men dog vistnok ikke bar tilsigtet nogen 
forandring i den eeldre ret paa dette punkt), eller 13) under 
en ordning af jordforholdene i Finmarken i henhold til 
1. 24 april 1869 (se loven § 2), samt 14) skjon angaaende 



§19. Sagernes fordeling mellem de meeglende aatoriteter. 123 



skadeserstalning for visse foranstaltninger i vasdrag o. lign. 
(vasdragsl. 1 juli 1887 § 63). 

I almindelighed maa disse lovbud forstaaes saaledes, 
at de kun tillader, ikke paabyder at gaa forligelses- 
kommissionen lorbi (jfr. udtrykket «beh0ver» i forl.l. 1824 
§ 23). Hvor gJ8Bsteretsbehandling grunder sig paa sag- 
volderens stilling som gjeest*, samt hvor foranledningen 
til meegling opstaar under en forretning, der allerede er 
anhaengig ved vedkommende ret (udskiftning, skifte, kon- 
kurs), synes dog ikke klageren ensidig at kunnc veelge 
behandling ved forligelseskommissionen. 

Ad b) Angaaende den stedlige kompetensfordeling 
mellem de til msegling berettigede dom stole henvises 
til afsnittet om veerneting (§ 35). Angaaende forholdet 
mellem de for de forskjellige distrikter anordnede for- 
ligelseskom m issioner findes reglerne i forl.l. af 1824 
§§ 39 og 40 jfr. tirmal. 17 mai 1890 § 34. Hovedregelen, 
derdog er fravigelig ved overenskomst mellem parterne(forl.l. 
1824 § 40), er som ved veerneting (se nedenfor § 33), at indkla- 
gedesboligerafgjerende. Herfragjores der i den citerede § 
40 tvende undtagelser: 1) Naar flere, som er interesserede i 
en sag, bor eller opholder sig i forskjellige kommissions- 
distrikter, kan klageren indklage alle for den af de flere 
kompetente kommissioner, som ban finder bekvemmest. 
2) Naar sagen angaar fast eiendom, skal sagen behandles 
af kommissionen i det distrikt, hvor eiendommen er be- 
liggende, en regel, som dog med begge parters samtykke 
maa kunne fraviges, da aastedsmaegling af retten aldrig 
kan anordnes ex o;ffido^. Forovrigt maa bestemmelsen 
fortolkes overensstemmende med den tilsvarende regel for 
vaerneting, hvorom henvises til § 33. 3) Den tredje und- 
tagelse opstilles af 1. 17 mai 1890 § 34 for registrerede tir- 
maer. Ogsaa denne regel er feelles for forligelseskommis- 
sionerne og retterne'. Men ievrigt gjaelder ikke de und- 
tagelser, som er opstillede fra hovedregelen om, at vserne- 
tinget bestemmes ved hjemstedet (saasom reglerne om be- 

^ Schweigaard I p. 33—4; Retst. 1874 p. 688 (soretssag). 
* Jfr. Schweigaard I p. 89. 
^ Jfr. mere om regelen i § 33. 



124 § 20. Forligsmseglingens parter og deres pligt til personligt mode. 

talings- og administrationsvserneting), ligeoverfor den til- 
svarende regel om forligelseskommissionerne*. 

L. 1824 § 40 neevner ogsaa som undtagelse det tilfaelde, 
at den indklagede er kurator for mindreaarige; men at 
den mindreaariges bolig her bestemmer kommissions- 
stedet, er ingen undtagelse fra hovedregelen, idet det i disse 
sager er den mindreaarige, som er hovedmanden. 

§ 20. 

FORLlGSMiEGLlNGENS PARTER OG DERES PLIGT TIL 

PERSONLIGT MODE. 

Om forligsmseglingens parter gjselder i det vsesentlige 
det samme som om selve processens parter, hvorom mere 
i 3dje hovedafsnit. At en, der er klager eller indklaget 
for forligelseskommissionen, ikke antages at have raadig- 
hed over sagens gjenstand, bevirker saaledes ligesaalidt 
her som under rettergang, at sagen afvises^ 

Seereget for forligsmaeglingen er det, at loven for at gjere 
maeglingen saa effektiv som muligt har opstillet den for- 
dring, at parter ne skal mode personlig (1. 1824§50). 
Denne fordring gjselder i almindelighed saavel for forligs- 
maegling ved retterne som ved kommissionerne*. En 
undtagelse gjaelder dog for tvistigheder under skifte eller 
konkurs, idet her efter 1. 1824 § 26 og konk.l. § 54 rettens 
forligsmeegling kun skal ske, «forsaavidt parterne er nser- 
v8erende», et udtryk, der ikke maa forstaaes saaledes, at 
kun meeglingen ved ret ten er betinget af parternes nepr- 
voer, og at den skulde ske ved kommissionen, naar de 
udeblevl Det samme gjaelder efter 1. 10 mai 1860 §2jfr. 

* Jfr. Schweigaard I p. 38—9. 

^ Jfr. nedenfor p. 133 og § 45; Retst. 1898 p. 683. Jfr. dog Ham- 
bro Byretsdomme nr.ne 1699 og 1707. 

* Jfr. Schweigaard I p. 47. For rettemes vedkommende er dette 
ikke udtrykkelig udtalt; men da gaDske de samme grunde gj0r sig gjsel- 
dende her, maa analogien fra forl.l. 1824 § 60 vsere afgjorende. Se Retst. 
1896 p. 127. 

' Det er dog ikke rigtigt med Schweigaard I p. 34 at anse § 26 
som en undtagelse fra nodvendig forligsmsegling overhovedet. Ti hvis 
parterne har modt og forligsmcegling er undladt, har dette den seedvan- 
lige folge (eagsbehandlingens ugyldighed). Jfr. Anden del p. 183-4. 



§ 20. Forligsmsegliugens parter og deres pligt til personligt mode. 1 25 



vasdragsl. 1 juli 1887 § 63, og vistnok ogsaa after udskiftn.l. 
13 marts 1882 § 62*. 

Forevrigt maerkes om hovedregelen i det enkelte: 

1) Berettiget til at mede ved fuldmeegtig er efter § 50: 
a) parter, som bor eller opholder sig udenfor vedkom- 
mende kommissionsdistrikt, eller som b) bar lovligt for- 
fald jfr. 1. 1824 § 62 («at det formedelst sygdom bar veeret 
ham umuligt, eller at ban som forretningsmand, baand- 
teringsmand eller busfader bar befundet sig i saadanne 
omstsendigbeder, at ban ikke uden at forsemme vigtige 
og uopsaettelige pligter eller udsaette sig for 0iensynligt 
tab selv bar kunnet indfinde sig^^ — altsaa en temmelig 
vid regel, jfr. til sammenligning N. L. 1 — 10 — 1)^. For 
juridiske personer er ingen saeregen regel opstillet, men 
det synes at ligge i forholdets natur, at ber maa vsere en 
noget videre adgang til benyttelse af fuldmeegtig, saa at 
ikke blot den eller de, der bar raadigbeden over den juri- 
diske persons anliggender, men ogsaa underordnede be- 
tjente kan bemyndiges til at mode®. 

Hvor flere er interesserede i sagen, bar boiesteret an- 
taget, at en af dem kan mode paa alles vegnel 

2) Som fuldmaegtige maa ikke antages sagferere eller 
disses fuldmaegtige eller betjente® (1. 1824 § 51) undtagen 
i felgende tilfaelde: a) Naar de moder som repreesentan- 
ter for boer, i bvilke de er beskikkede som kuratorer eller 
bestyrere, eller b) for umyndige eller mindreaarige, bvis 
vferger eller kuratorer de er, eller c) naar de moder som 
fuldmaegtige for udenrigs boende personer ^ — Naar sag- 

* Jfr. Retet. 1869 p. 198 om den seldre udskiftningslov, hvis udtryk 
dog var mere bindende. 

* Jfr. deptekr. 15 marts 1881. Jfr. Hambro Byretsdorame nr.iie 
1709, 1711, 1713—1717, 1720, 1721—1725, 1727-9. 

* Antaget i praxis, hvor f. ex. departementer, der indkaldes til for- 
ligelseskommissionen, altid moder ved en af de underordnede funktioneerer. 
Jfr. dog Hambro Byretsdomme nr. 1712. 

' Retst. 1869 p. 697. Hambro 1. c. nr. 1733. 

" Jfr. om hvem der kan regnes hertil Retst. 1896 p. 43. Hambro 
Byretsdomme nr.ne 1786—7. — En hoiesteretsdom, meddelt r Retst. 1842 
P 467, bar anseet sagferere befuldmeegtigede til at bemyndige en tredje- 
mand til paa deres parts vegne at m0de i forligelseskommissionen. 

* Forl.l. bruger udtrykket tmandatarier», hvilket tildels i forensisk 
Bprogbrug bar vseret benyttet sserlig om rettergangsfuldmsegtige, der op- 



126 § 20. ForligsmsegUnjrens parter og deres pligt til personligt mede. 



fbrere repraesenterer juridiske personer som disses valgte 
eller beskikkede bestyrere, synes forholdet at burde be- 
demmes, som naar de moder i egen sag. 

levrigt indeholder loven om fuldmagten kun, at den 
maa veere en «fuldmagt til at forlige sagen» (§ 50). Som 
i en senere paragraf vil blive paavist, forudsaetter det 
civilretslige begreb om <forlig> altid en gjensidig op- 
given af begge parters paastande; og den mening kunde 
da taenkes, at fuldmaegtigen ikke kunde antages, naar ban 
ikke havde en fuldmagt til ialfald en vis grad af efter- 
givenhed. Det civilretslige begreb om forlig er imidlertid 
ikke forligelseslovens. Denne betragter enhver kontrakt, 
hvorved en retstvist forebygges eller afsluttes, og som er 
indgaaet for en forligelseskommission eller for en ret, som 
forlig. Og med dens forudssetninger kan det derfor neppe 
ansees uforeneligt, om fuldmagten kun tilsteder mindelig 
overenskomst paa vilkaar af, at parternes hele paastaaede 
ret erkjendes*^ Dette kan saa meget vanskeligere be- 
strides, som man i ethvert fald savner midler til at foi-e- 
bygge fuldmagtens indskreenkning ved hemmelige paalaeg, 
der vistnok ikke vilde vaere bindende ligeoverfor den anden 
part, men dog i det veesentlige vilde medfere samme fare 
for et gunstigt udfald af meeglingcn. 

Derimod bar hoiesteret anset det som en omgaaen af 
lovens regler om forligsmeegling, naar den ene part giver 
den anden en blankofuldmagt til udfyldelse af fuldmaeg- 
tigens navn, f. ex. i en vexelobligation*^ 

Det samme ber vel overhovedet antages om enhver 
almindelig fuldmagt, som i forbindelse med afslutningen 
af en kontrakt meddeles til indgaaelsen af forlig i even- 
tuelle retstvister, hvortil dette kontraktsforhold maatte give 
anledning^*. 

treeder i eget navn. Dette sidste maa imidlertid ikke opfattes som f orl.s for- 
udssetning. — Den i den anforte paragraf givne adgang for sagf^rere til 
at mode for udlsendinge er ved en byretsdom i Retst. 1892 p. 232 an- 
tagen at gjaelde ogsaa, naar vedkommende udleending ved meeglingens 
tid opholder sig paa stedet. 

'® Jfr. Deuntzer Forligsmiegling p. 40; Schweigaard I p. 42. 

" Se isasr Retst. 1881 p. 17 ff. 

" 8e Retst. 1898 p. 496 ff., isaer udtalelserne p. 500—1. Se som und- 
tagelser de i 1. om patenter af 16 juni 1885 og statsborgerretsloven af 



§ 20. Forligsniieglingens parter og deres pHgt til personligt mede. 127 



Sagforere ansees bemyndigede til at meddele forligs- 
fuldmagt paa sine klienters vegne^'. 

3) Med hensyn til virkningerne af, at pligten 
til personligt mode ikke er overholdt, maa der 
skjelnes mellem a) fuldsteendig udeblivelse og b) uberet- 
tiget mode ved fuldmeegtig. 

Ada) Ved fuldsteendig udeblivelse maa atter 
sondres mellem klagerens og indklagedes udeblivelse. 
a) Udebliver k lager en, skal sagen efter 1. 1824 § 53 
beeves. Vil klageren senere fremme sagen, maa ban paany 
indkalde til maegling. Derhos kan forligelseskommissionen 
ved kjendelse efter indklagedes paastand tilkjende ham 
erstatning for spiidt mode (1. 8 mai 1869 § 4). Dettegjeel- 
der dog kun, hvis forligelseskommissionen ikke bar grund 
til at antage, at klageren ved lovligt forfald er hindret fra 
at mode eller lade mode. Nogen undersogelse om saa- 
dant muligt forfald er kommissionen ikke forpligtet til at 
anstille, og finder den dette sporgsmaal uklari, kan den 
skyde afgjorelsen fra sig med den folge, at indklagede 
maa forfolge sin erstatningspaastand i en seerskilt rets- 
sag. — Om klagerens udeblivelse fra forligsmaegling ved 
retten gjaelder samme hovedregel, kun at indklagede her 
altid bar krav paa, at retten paakjender bans krav paa 
kost og teering. — p) Udebliver indklagede, har kla- 
geren valget, om ban vil udseette sagen (1. 1824 § 54 jfr. 
§§ 62 og 57) eller faa den henvist til reltergang, hvorhos 
den uden gyldigt forfald udeblevne indklagede — selvfol- 
gelig dog kun efter paastand fra modparten — skal dom- 
mes til at betale sin vederpart sagens omkostninger i 
t'orste instans, hvad en ten ban vinder eller taber 
sagen, med mindre han beviser at have havt lovligt for- 
fald (§ 54). 

Lige med udeblivelse regnes det, at en part moder 

21 april 1888 § 10 omhandlede fuldmagter. Endvidere synes retsbrugen 
at have anerkjendt tilstedeligheden af, at der i gjseldsbeviser ind- 
tages forligsfuldmagt (endog med ret til at antage subinandatar) for til- 
feelde af, at gjselden ikke betales. 

" Jfr. Schweigaard I p. 43 og det der citerede (isser Retst. 1861 
p. 686}; J. Bergh i Tidsskr. f. retsv. 1889 p. 84 note 1. 



128 § 21. Forligsklagen. 



beskjeenket (§ 56) eller ved en stedfortreeder, der ingen 
fuldmagt bar (§ 65), eller som ikke bar lovlig adgang til 
at mode (§ 51), ligesom ogsaa, at indklagede fremsartter 
ugrundede indsigelser mod at indlade sig i meeglingen 
(§ 55). Udeblivelse ved et mede, bvortil sagen er udsat, 
bar samme virkninger som udeblivelse fra ferst af^*. 

Ad b) At en part moder ved fuldmsegtig uden 
dertil at veere beretliget, bindrer aldrig selve forligs- 
maeglingen ; og forligelseskommissionen bar derfor aldrig 
at unders0ge, om ban bavde berettiget forfald. Heller ikke 
bar retten ex officio at foretage saadan unders0gelse. 
Har begge parter modt ved fuldmaegtig, faar dette over- 
bovedet ingen betydning. Har derimod den ene modt 
personlig, den anden ved fuldmaegtig, kan den ferste op- 
fordre bam til at legitimere sit forfald *^ Denne opfordring 
maa fremssettes den forste rettens dag. Hvis forfald ikke 
kan legitimeres, maa vedkommende part efter paastand 
fra modparten betale procesomkostninger i forste instans, 
bvad enten ban vinder eller taber sagen (1. 1824 § 62 jfr. 
§ 54). 

§21. 

FORLIGSKLAGEN. 

I. Forligsmseglingen indledes ved, at den, der «bar 
nogen klage at fere*, «andrager» samme for vedkommende 
forligelseskommission (I. 1824 §39). Denne saakaldte for- 
ligsklage kan efter den anferte paragraf vsere saavel 
mundtlig som skriftlig. Klagen maa indebolde: 

1) «Sagen» (jfr. 1. 1824 § 41). Det maa ber boldes 
for 0ie, at retten af forligsklagen skal kunne se, om lovens 
fordringer til forligsmaegling er tilfredsstillende. Ved ret- 
ten skal ingen sag antages, hvori forlig ei er meeglet, og 
ingen sag maa ved retten bave et videre omfang, end den 
bavde for forligelseskommissionen. Dette bensyn kraever, 

** Jfr. Schweigaard I p. 42—3. Jfr. forevrigt om udeblivelse 
Ugebl. f. lovk. VI p. 240 og IX p. 396. 

"Jfr. forovrigt Hambro Byretsdomme nr.ne 1707 og 1741, hvor 
det med tvivleom feie er antaget, at indsigelsen er forspilt ved, at par- 
ten i forligelseBkommissionen har ladet forligsmcegling finde sted med 
modpurtens fuldmsegtig. 



§ 21. Forligsklagen. 129 



at angivelsen af sagen i forligsklagen maa veere saa be- 
stemt, at derved det retskrav, klageren ved rettergangen 
vil saette igjennem, er tilstreekkelig individualiseret 
d. e. kan adskilles fra alle andre mulige krav^ Derimod 
kraeves det ikke, at man skal angive en bestemt paastand 
(petitum), da kravet ogsaa uden en saadan kan vaere fuld- 
steendig tilstrsekkelig individualiseret, og en bestemt for- 
haandsangivelse af paastanden ikke engang er vel forene- 
lig med forligsmeeglingens hensigt. F. ex. : En kjeber 
klager over, at den leverede vare er kontraktstridig. Her- 
ved er kravet fuldsteendig tilstrsekkelig individualiseret, 
uden at ban behever at angive, hvorvidt ban derpaa grun- 
der krav paa kontraktens omgjerelse, paa erstatning eller 
paa begge dele. En laangiver klager over, at et af ham 
ydet rentebserende laan ikke er tilbagebetalt. Hvorvidt 
han paastaar det hele belob eller kun en del, eller hvor- 
vidt han tillige kreever renter o. s. v, behever han i kla- 
gen ikke at angive. Har han imidlertid i denne udtryk- 
kelig angivet en bestemt paastand, vil han derved have 
begraenset det retskrav, som han undergiver forligsmaeg- 
ling, paa en saadan maade, at han ikke under sagen kan 
udvide segsmaalet uden ny forligsmeegling*. 

Der er intet til hinder for, at en forligsklage omfatter 
en flerhed af retskrav (klagekumulation)^. Gjeres disse 
retskrav gjeeldende mod forskjellige personer, vil dog 
en msegling under 6t for dem alle ikke kunne finde sted, 
med mindre de forskjellige krav er kon n exe (udspringer 
af samme kjendsgjerning eller retsforhold) *. At dette ikke 
er tilfaeldet, er imidlertid ingen grund for kommissionen 
til at afvise klagen, naar kun meeglingen foregaar sser- 
skilt for hver sag. Er de forskjellige parter <interesserede 
i en sag», aabner, som for paavist, 1. 1824 § 40, nr. 2 en 

* Jfr. Retst. 1871 p. 62; 1879 p. 46; 1882 p. 38; 1897 p. 868; 1898 
p. 74; 1900 p. 164—6; ee ogsaa Ugebl. f. lovk. VIII p. 173 og 471 og 
X p. 137. Dm hvad der krseves for at et retskrav skal ansees tilstraek- 
kelig individualiseret se forovrigt nedenfor § 82, 1. 

* Cm hvorvidt han overhovedet kan udvide 80g8maalet, se forovrigt 
nedenfor § 63. 

* Jfr. Deuntzer Forligsmsegling p. 31—2. 

* Jfr. nedenfor § 46. 

Hageriip : Den norske civilproces. 9 



130 § 21. Forligsklagen. 



adgang til at indkalde dem for samme kommission, der 
savner sidestykke for rettergangens vedkommende. Dette 
viser, at forening af klager for forligelseskommissionen 
ikke er betinget af, at en lignende forening ogsaa kan 
ivserksaettes under selve rettergangen. 

2) Videre maa klagen indeholde: Indklagedes navn, 

3) klagerens navn og 

4) vedkommende kommission, til hvilken klagen rettes. 
II.- Forligelseskommissionen skal efter 1. 1824 § 18 

bekjendtgj0re visse tider og steder til modtagelse af 
klager. Saadan modtagelse kan efter § 41 overdrages 
en enkelt af kommisseererne. Denne liar efter samme 
paragraf, saasnart ban liar modtaget klagen, at udfaerdige 
en kaldseddel, der kan tegnes paa forligsklagen eller med- 
deles saerskilt, hvilket sidste er nodvendigt, naar klagen 
er mundtlig. Isaafald maa «sagen» naevnes i kaldseddelen. 
I denne paalaegges parterne at mode til en vis tid for at 
forbandle ved forligelseskommissionen. 

Har klagen mangier, eller angaar den en sag, der ikke 
er gjenstand for forligsmeegling, er forligelseskommissio- 
nen berettiget til at afvise den (jfr. 1. 1824 § 72); men er 
den modtagen af en enkelt kommisseer, maa ban ogsaa 
kunne udfaerdige kaldseddel med forbehold af den sam- 
lede kommissions afgjerelse^ Den forligelseskommissaer, 
der modtager klagen og udfaerdiger kaldseddelen, bar paa 
forlangende at meddele attest om, naar klagen er skeet, 
bvilken attest, naar klagen angaar en rettigbed efter et 
dokument, kan tegnes paa dette (1. 1824 § 48 i. f.). Om 
underretning til militaere overordnede ved indkaldelse af 
underofticerer eller menige soldater se 1. 1824 § 47. 

HI. Kaldseddelen leveres til klageren eller bans fuld- 
maegtig, som besorger den beborig forkyndt for den anden 
part og siden fremlaegger den i kommissionen, naar sagen 
skal foretages til maegling (1. 1824 § 42). 

For kaldseddelens forkyndelse gjaelder de samme 
regler som for stevning (se 1. 4 juni 1892 § 1)*. 

* Schweigaard I p. 28—0, der iinbefaler denne fremgangs- 
maade. 

* Herom mere i 6te hovedafsnit. 



§ 22. Sagens behandling ved forligelseskonuuissioneD. 131 

Varslet er i almindelighed inden samme kommis- 
sionsdistrikt 2 dage i by og 5 dage paa landet og ellers 
det samme som for underrelterne (se I. 1892 § 20, der bar 
afl0st forl.l. 1824 §§ 43-^r6)l 

IV. Om forligsklagens virkninger vil blive talt i et 
senere afsnit under beliandlingen af sagsanleeggets virk- 
ninger. I almindeligbed er at sige, at den betragtes som 
det forste rettergangsskridt, og at derfor de virkninger, der 
knytter sig til sagsanlsegget, allerede indtrseder ved dette 
skridl, dog kun, hvis retsforfelgningen anhsengiggjores 
senest til forste ting, hvortil lovligt varsel kan gives efter 
tbrlobet af aar og dag fra sagens henvisning til retteii 
(1. 1824 § 49 jfr. 38). Loven laegger i denne henseende 
vaegten paa forligsklagens udfeerdigelse (af kommissio- 
nen), altsaa paa dens datum, ikke paa dens forkyndelse. 



§ 22. 

SAGENS BEHANDLING VED FORLIGELSESKOMMISSIONEN. 
FORLIGSBEHANDLINGENS AFSLUTNING. 

I. For sagens behandling ved kommissionen bar 
loven ingen bestemte former foreskrevet. Forligelseskom- 
missaerernes virksombed skal, som den i § 16 anordnede 
ed viser, gaa ud paa <troligen og oprigtigen at meegle til 
mindelig forening mellem de tvistende parter paa saa- 
danne vilkaar, som kunne findes billige, og derved . . . . 
S0ge at forbjselpe enbver til, bvad ret og billigt er». — 
Kommissaererne bar ingen magt til at paaleegge parterne 
at fremlaegge de beviser, bvorpaa de stetter sine paastande 
{1. 1824 § 58), eller til at foranstalte granskninger, som 
kommisseererne til sin egen orientering Hnder nodvendige 
(1. 1824 § 33, 1. 1880 § 1). Det beror belt og boldent paa 
parterne, om og i hvilken udstraekning bevisforsel skal 
finde sted. 

Parternes paastande, tilbud og erkjendelser er 

' Se forevrigt om varsel nedenfor § 76. 



132 § 22- Sagens behandling ved forligelseakommisBionen. 



ganske uforbindende, forsaavidt det ikke kommer til for- 
lig i kommissionen (1. 1824 § 79 4de p.), og kommer over- 
hovedet kun i belragtning ved afgjerelsen af andragender 
om fri rettergang (1. 1824 § 83 og § 79 i. f.) samt ved even- 
tuel beslemmelse af procesomkostningerne (1. 1842 § 6). 

Om udsaettelse af meeglingen kan der blive tale i 
folgende tilfselde (jfr. 1. 1824 § 61, 1. 1880 § 1): 

1) Naar nogen af parterne begjeerer aastedsgranskning 
(1. 1880 § 1). 

2) Naar der skal fores vidner (1. 1824 §§ 37 og 59). 

3) Naar indklagede udebliver (1. 1824 §§ 54 og 57). 

4) Naar ban fremsaetter indsigelse mod meeglingen 
(1. 1824 § 55). 

0) Naar der opstaar tvivl om den af indklagede sendte 
fuldmaegtigs kompetens (1. 1824 § 55). 

Det er kun i det under 1) anforte tilfaelde, at begge 
parter kan forlange udsaettelse. I alle andre tilfaelde be- 
ror det alene paa klageren, om udsaettelse skal gives. 
Dette gjaelder selv i det under 2) anferte tilfselde, uden 
hensyn til, om der hersker uklarhed om sagens rette sam- 
menhaeng. Loven anviser ikke her som i det i 1. 1880 
§ 1 omhandlede tilfaelde den udvei at lade meegling fore- 
gaa ved retten. 

Forskjellig fra udsaettelse er f ortsaettelse af en 
kommissionsbehandling, der ikke bar kunnet tilendebrin- 
ges paa den bestemte dag (se 1. 1824 § 19). 

II. Under visse betingelser, som naermere vil blive 
omhandlede senere', kan forligsbehandlingen afsluttes med, 
at forligelseskommissionen ved kjendelse afgjor selve sagen. 
Hvor ikke dette finder sted, kan dens befatning med sagen 
ophore paa felgende maader: 

1) Ved at sagen beeves eller afvises. I virkelig- 
heden betegner disse udtryk, der begge benyttes af loven 
(se 1. 1824 § 72), samme ting: at ingen maegling fore- 
tages. Efter 1. 1824 § 53 skal sagen beeves, naar klage- 
ren udebliver; og efter samme lovs § 55 bar klageren, 
naar indklagede fremseetter indsigelser mod meeglingen, 

' Se Anden del § 168. 



§ 22. Sagens behandling ved forligelseskommissionen. 133 



valget mellem at faa sagen heevet eller henvist til retter- 
gang. Afvisning af klagen tinder sted, naar forligelses- 
kommissionen ex officio finder ikke at kunne foretage 
maegling i sagen, f. ex. fordi den finder, at sagen ikke er 
underkastet forligsmeegling, at klagen lider af nogen 
veesentlig mangel, at parten er inhabil (derimod ikke fordi 
parten er inkompetent med hensyn til sagens gjenstand, 
ise foran p. 124). 

At sagen hseves eller afvises, bar ingen indflydelse 
paa indklagedes ret til at kraeve erstatning for spildt mode. 
Saadan ret tilkommer ham efter 1. 1824 § 53 kun, hvor 
klageren er udebleven. 

I tilfeelde, hvor forligsprove anstilles ved retten, er 
altid afvisning en folge af sagsegerens udeblivelse saavel- 
som af mangier ved stevnemaalet, ligesom her de almin- 
deli^e regler om procesomkostninger kommer til anven- 
delse. Herom mere i et senere afsnit. 

2) Ved at sagen henvises til retten, hvilket finder 
sled: a) naar forligsmeeglingen er bleven uden resultat, 
b) naar indklagede ikke moder, c) naar ban fremssetter 
indsigelse mod mseglingen samt d) naar der opstaar tvivl 
om den af indklagede sendte fuldmeegtigs kompetens. I 
de tvende sidste tilfselde beror dog henvisningen paa 
klageren, der i de under b), c) og d) neevnte tilfeelde bar 
det valg at kunne fordre sagen udsat og i de under c) og 
d) nsevnte tilfeelde tillige at kunne fordre den heevet (se 
foregaaende side)*. Har i de tvende sidstneevnte tilfeelde 
henvisning til retten fundet sted, skal denne i forbindelse 
med hovedsagen paakjende de gjorte indsigelser og, hvis 
disse findes grundede, afvise stevningen, men ellers anse 
indklagede som udebleven (1. 1824 § 55 i. f.)^ 

* Efter ordlyden i § 55 ser det ud, som om sagen skulde kunne hen- 
vises til rettergang ogsaa, naar indklagedes indsigelse gaar ud paa, at 
fiagen ikke h0rer under forligelseskommissionen; og Schweigaard I 
(l>. 26—7) anbefaler kommissionen at tage loven paa ordet for at undgaa 
anavar ; men dette strider mod forudssetningen i 1. 1824 §§ 29 og 30 ikke 
mindre end mod sagens natur, der tilsiger, at kommissionen ikke an- 
tager nogen sag, som ikk horer for den (jfr. ogsaa Schweigaard 
selv 1. c). 

' Jfr. Ugebl. f. lovk. IV p. 401 ff. (isser p. 402). 



184 § 22. Salens behandling ved forligelseskommissionen. 



Henvisningen gjselder efter 1. 1824 § 38 i aar og dag. 
saa at, hvis sagen ei gjores anheengig til det fisrste ting 
efter naevnte termins forleb, til hvilket lovlig stevning kan 
udtages, skal det ansees, som om sagen ikke var henvist. 
Sags0geren maa, om ban senere vil anlaegge sag, atler 
bringe den ind for forligelseskommissionen. 

Ved forligsprave for retten bliver der ikke tale om 
nogen ligefrem henvisning, idet selve rettergangen umid- 
delbart slutter sig til forligsproven. 

Bliver sagen af retten afvist, taber den ved retten pr0- 
vede forligsmaegling sin gyldigbed, medens dette neppe 
gjeelder en ved kommissionen pr0vet maegling, naar afvis- 
ningen ikke beror paa en maeglingen vedrorende mangel*. 

3) Ved forlig. Parterne er fuldsteendig ligesaa raa- 
dige over forligets indhold som over indholdet af en hvil- 
kensom heist anden kontrakt. Den maeglende autoritet bar 
alene at paase: 1) at forliget ikke strider mod lov og aer- 
barbed eller i det bele forfoier over noget, der er unddra- 
get privat forfoining. Saerlig bar 1. 1824 § 35 forbudt 
kommissionen at bevilge aegteskabsskilsmisse eller sepa- 
ration fra bord og seng^; 2) at forliget ikke indebolder det 
vilkaar, at sagen skal afgj0res ved en af parternes ed 
(1. 1824 § 66). Forlig af denne art maa den maeglende 
. autoritet negte at modtage og protokollere. Kan parterne 
ikke bringes til at opgive et forlig af saadant indhold, maa 
sagen ben vises til retten. 

Forliget skal n0iagtig indf0res i forligelseskommis- 
sionens protokol og underskrives af parterne (1. 1824 § 63). 



§23. 

FORLICiETS VmKNINGER. 

1. Ved et forlig i civilretslig forstand menes en 
aftale, hvorved parterne enes om at afgJ0re en tvist om 
deres retsforbold ved gjensidige indr0mmelser. De ind- 

* Jfr. Deuntzer Forligsmaegling p. 53. 

'" Jfr. om den historiske foranledning til dette bud Nellemann 
^Egteskabsskilsmisse efter kongelig bevilling (1882) p. 77. 



§ 23. Forligets virkninger. 135 



remmelser, som et forlig kan indeholde, bestaar enlen 
deri, at et krav nedsaettes mod, at den resterende del 
erkjendes af den anden part, eller at kravet opretholdes i 
sin helhed, men at fordringshaveren forpligter sig til at 
yde et vederlag, eller at kravet erstattes med et andet. 

Hvis derimod ingen indremmelser gjeres fra nogen 
af siderne, idet enten den, mod hvem kravet reises, belt 
erkjender det, eller den, der reiser kravet, belt frafalder 
det, foreligger, civilretslig seet, intet forlig, men efter 
omstsendigbederne en anerkjendelseskontrakt eller 
en gave^ I forligelseslovgivningens forstand maa imid- 
lertid utvivlsomt ogsaa disse aftaler, naar de afsluttes 
for forligelseskommissionen, retten eller de i 1. 1824 
§ 85 tilsigtede myndigbeder, blive at bedomme som forlig 
(altsaa navnlig i benseende til de i 1. 1824 §§ 68, 69 
og 74 ombandlede regler); men indebolder et forlig en 
gave, maa vistnok konkurslovens omstodelsesregler i § 42 
tinde anvendelse paa det. 

Indebolder forliget en anerkjendelse af en eeldre for- 
pligtelse, ligger deri i og for sig ingen novation, men 
forligets indflydelse paa det seldre retsforbold og dettes 
akcessorier (navnlig sikkerbedsrettigbeder som kaution) 
vil afhsenge af forligets eget indbold*. 

II. Efter 1. 1824 § 68 skal et ved forligelseskommis- 
sionen indgaaet forlig bave samme retsvirkning som en 
usvsekkelig og upaaankelig dom; og efter § 84 skal samme 
virkning tilkomme et for retten indgaaet forlig, og det ikke 
blot i de tilfaelde, bvor retten efter lovens 2det kapitel 
treeder i forligelseskommissionens sted som forligsmeegler, 
men ogsaa, bvor parterne for retten indgaar forlig i en 
sag, der engang er bleven benvist fra forligelseskommis- 
sionen til retten, eller i bvilken forligelseskommissionen 
urettelig er forbigaaet'. 

* Jfr. c. 38 0. 2. 4: Transact io nullo dato vel retento sev promisso 
minime procedit, jfr. fr. 1. D. 2. 16. 

'' Jfr. om pant Hagerup Panteret (2(len udg.) p. 441 — 2. 

^ Jfr. Schweigaard II p. 311. — Det samme skal efter § 86 gjajlde 
forlig, som indgaaes for nogen til at m^egle forlig ved speciel lov be- 
myndiget autoritet (f. ex. magistraten i skilamissesager, se foran § 17, 
note 1.) 



136 § 23. Forligets virkninger. 



Forligets ligestillethed med en dom viser sig i fel- 
gende retninger: 

1) Det er paa samme maade som en dom exigibell 
(jfr. 1. 1824 § 69). Dette forudssetter dog, at parterne ud- 
trykkelig har fastsat en beslennt tid, inden hvilken det 
skal opfyldes (1. 1824 § 64). Forskjelligt fra, at der i for- 
liget selv seettes en saadan terniin for dets opfyldelse, er 
det, at det retskrav, sonn forliget angaar, ikke er forfaldent, 
idet det er knyttet til en tidsfrist eller en betingelse. At 
dette sidste er tilfeeldet, hindrer efter forligelsesloven ikke, 
at der derom kan sluttes exigibelt forlig*. Er der f. ex. 
afsluttet et forlig om at voldgive et krav, kan det i forbin- 
delse dermed i forliget aftales, at det ved voldgiftskjendelse 
tilkjendte belob skal kunne inddrives ved exekution. Deri- 
mod kan der naturligvis ikke sluttes forlig om fordringer. 
der ved forligets indgaaelse endnu slet ikke var stiftede, 
end ikke som betingede^ 

Gaar forliget ud paa, at noget skal ivaerkseettes (f. ex. 
vand afledes, et gjaerde opsaettes eller nedrives, en vei ud- 
laegges eller deslige), maa forliget for at kunne exekveres 
indeholde aftale om et tvangsmiddel (lobende mulkt; jfr. 
1. 1824 § 64). Derimod behever et forlig, der gaar ud paa 
udredelsen af penge, ikke udtrykkelig at indebolde aftale 
om aftvingelighed, idet denne folger af sig selv. 

Gaar forliget ud paa stiftelsen af en tinglig ret, maa 
de for saadanne foreskrevne former (altsaa navnlig ting- 
iysning ved fast gods) iagttages, for at retsstiftelse skal 
ansees fuldbyrdet i forhold til tredjemand; jfr. 1. 1824 §65. 

2) Forlig er tillagt samme retskraft som en dom. 
For at forstaa betydningen heraf, maa man erindre, at en 

* Jfr. Xellemann Laeren om exekution (1896) p. 36 ff.; Deuntzer 
Forligsmffigling p. 64. Den afvigende mening, der forfegtes af iSchwei- 
gaard II p. 271—2, er uden 8t0tte i loven ; og den paaberaabte analog! 
fra, hvad der gjeelder domme, kan ikke her vsere afgjorende. 

* Heller ikke vil man ved at indgaa exigibelt forlig for uforfaldne 
fordringer kunne omgaa reglerue for stiftelse af kontraktspant i losere; 
og naar et saadant forlig afsluttes i tilfeelde, hvor der intet spergsmaal 
om rettergang foreligger, vil et i medhold af forliget givet udlsegspant i 
kollisionstilfselde blive at bedemme som kontraktsmeessigt. Jfr. herom 
Hagerup Panteret (Andenudg.)p. 123; Getz i Retst. 1886 p. 687 nederst. 



§ 23. Forligets virkninger. 137 



kontrakt i visse henseender er endnu mere bindende end 
en dom, idet den sidste kan angribes, ikke blot som 
manglende de for en gyldig dom nodvendige egenskaber, 
men ogsaa som i sit indhold urigtig, d. e. forudseet- 
tende andre fakta end de virkelige eller byggende paa urig- 
tige retssaetninger. En kontrakt kan alene angribes efter 
kontraktsleerens regler om viljeserklaeringers mangel paa 
forbindende kraft. Men paa grund af saadanne mangier 
skulde den kunne angribes uden nogen begreensning. Det 
saeregne ved forlig, indgaaede for retten eller forligelses- 
kommissionen, er nu imidlertid, at selv de angreb paa 
forliget, der bygges paa saadanne mangier, er underkastede 
samme indskreenkning som angreb paa en dom. Efter 
1. 1824 § 74 maa nemlig et forlig, der menes at mangle 
nogen af de til en kontrakts gyldighed nedvendige egen- 
skaber, inden 6 maaneder fra dets afslutning indstevnes 
for overretten for at kjendes uefterretteligt. Udtrykkene i 
I. 1824 § 68, der tilleegger forliget samme virkning som 
en upaaankelig og usvaekkelig dom, er forsaavidt 
mindre noiagtige. 

Det er kun de indsigelser mod forliget, der gaar ud 
paa, at dette «mangler de til en kontrakts gyldighed 
fornedne egenskaber », der efter 1. 1824 § 74 maa gjeres 
gjaeldende gjennem appel^ Derunder indgaar alle de 
grunde, der efter den almindelige kontraktsret bevirker, 
at et i det ydre foreliggende samtykke retslig ikke kan be- 
tragtes som et saadant. Hertil barer utvivlsomt mang- 
lende handledygtighed bos den, der bar afsluttet forliget, 
uoverensstemmels^ mellem vilje og viljeserklaering, tvang, 
svig. Efter ordene gjaelder, strengt taget, det samme ogsaa, 
livor forliget er ugyldigt paa grund af, at indholdet er ulov- 
ligt eller umuligt. Imidlertid er det selvsagt, at ingen 
exekution kan finde sted, hvor selve den stipulerede ydelse, 
der S0ges inddreven, er umulig eller ulovlig. Men hvor 
dette ikke er tilfaeldet, skulde appel veere forneden for at 
gJ0re gjaeldende, at forligets grund var ulovlig eller 
useedelig '. 

® Jfr. Retst. 1892 p. 200. 

' Jfr. Schweigaard I p. 29. 



138 8 23. Forligets virkninger. 

Er forliget afsluttet efter en falsk fuldmagt, foreligger 
der end ikke i det ydre et samtykke fra vedkommende: 
og forliget maa derfor her vsere virkningslest uden appel ®. 
Er derinnod en virkelig fuldmagt forfalsket, synes de al- 
mindelige regler om uoverensstemmelse mellem vilje og 
viljeserklaering at maatte komme til anvendelse. 

Er forliget knyttet til en betingelse, bortfalder det> 
virkninger selvfelgelig af sig selv uden appel, naar betin- 
gelsen brister. 

Tvivlsommere er sporgsmaalet om, ad hvilken vei den 
indsigelse, at forliget er indgaaet under en stiltiende foi-- 
udsa3tning, der viser sig at have veeret vildfarende, skal 
gjore.^ gjeeldende^ 

^ Jfr. Getz Paaanke p. 32 jfr. 167; Retst. 1861 p. 749 og 1889 p. 
702 ff. Indsigelse vil her kuDne fremseettes for exekutionsretten. Men 
forligets ugyldighed maa ogsaa kunne bringes ind for retten ved et 
(negativt) f astsaettelsessogemaal . 

" Sporgsmaalet om, hvorvidt og under hvilke betingelser en saadaii 
vildfarelse bliver at tilltegge virkning, tilherer civiiretten; jfr. Wind- 
scheid Pandecten § 414 og sammes af handling i Archiv fiir die civ. 
Praxis 78 bd. p. 186—7 jfr. Lenel i samme tidsskrift 79 bd. p. 80 o- 
Regelsberger sammesteds 47 bd. ; Sturm Die Lehre vom Vergleich 
(1889); Paul Der Vergleich im Civilprozess (1898); Gjelsvik Den 
norske privatrets Isere om vildfarelse (1897) p. GO — 1. Her skal kun 
fremsjettes et par bemserkninger om dette i vor litteratur lidet behand- 
lede spergsmaal : Angaar forliget et retsforhold, hvis tilvjerelse ikke har 
Vieret omtvistet mellem parterne, men hvis ntermere indhold forliget til- 
sigter at ordne, maa det antages at va?re en forudssetuing for forliget, 
at retsforholdet overhovedet bestaar. F. ex. : Forliget angaar storrelsen 
af et legat; senero viser det sig, at vedkommende testament var ugyl- 
digt. Eller : Forliget angaar alimentationsbidrags storrelse ; senere be- 
vises det, at vedkommende, til hvem alimenterne er bestemt, slet ikke 
staar i det formodede sl^egtskabsforhold til alimentyderen. Denne stet- 
ning er andetsteds almindelig anerkjendt (jfr. dog Kegel she rger i 
Arch. f. d. civ. Pr. 47 bd. p. 161), men vil hos os paa grund af den her- 
skende konfusion med hensyn til graenseme for condictio iyidebifi maaske 
mode modsigelse. Ogsaa andetsteds omstridt er det, om et forlig, der 
angaar selve retsforholdets tilvjerelse, kan angribes, naar parterne bag- 
efter kommer til kundskab om, at kjendsgjerninger, som begge partor 
ved forligets ingaaelse har anseet som sikre, og som derfor ikke vnr 
gjenstand for tvivl eller tvist mellem dem, ikke er tilstede. F. ex.: 
A. har som arving efter B. sluttet forlig med en af B.s kreditorer; senere 
viser det sig, at A. ikke er arving. Eller: A. har som testamentsarving 



§'24. MaDgler ved forligemseglingen m. v. 139 



Svaret kan her teenkes at blive noget foivskjelligt efter 
den forskjellige civilistiske konstruktion af disse tilfselde: 
De, der bedemmer foriidsaetninger vsesentlig paa samme 
maade som betingelser*^ maa nodvendigvis ogsaa i den 
her omhandlede henseende ligestille de forste med de 
sidste. Dette turde ogsaa ialfald i denne anvendelse vsere 
det rigtige, forsaavidt det, der er forudsaetningens indhold, 
er noget fremtidigt. Tilh0rer det derimod fortiden, og der 
saaledes fra parternes side foreligger en vildfarelse, er det 
vistnok mest stemmende nied forligelseslovens forudseet- 
ninger, at tilfeeldet behandles paa samme maade som naar 
der foreligger en sand ugyldighcdsgrund, og at saaledes 
indsigelser grundet paa bristende forudssetninger som de, 
hvorpaa exempler tindes i note 9, alene kan gjores gjsel- 
dende gjennem appel. 

Omstodelse af et forlig i medhold af konkurslovens 
regler (gave, pantseettelse o. s. v.) sker ikke ved appel, men 
ved segsmaal a prima instantia (jfr. konkurslovens § 49). 

Om indsigelser mod forliget, der ikke grander sig paa 
dette selv, men paa omsteendigheder, som staar i forbin- 
delse med forligsmaeglingen, vil blive talt i neeste paragraf. 



§24. 

MANGLEK VED FORLIGSM.IiGLINGEN OG PR0VELSEN AF DE 
M.EGLENDE AUTORITETERS AFGJ0RELSER. 

I. Hvilke mangier der kan blive tale om, at en for- 
ligsmaegling lider af, vil fremgaa af det foregaaende. For 
oversigtens skyld skal de sammenstilles her. De kan hen- 
feres til to klasser: 

sluttet et forlig med B., hvorefter denne frafalder krav ianledning af en 
formfeil ved testamentet; senere viser dette sig at vsere falskt. Eller: 
A. har sluttet forlig om en ting, som han har kjebt af B., men som ('. 
gjor ham stridig, fordi han paastaar, at den tilherte D., hvis arving C. 
forudsaettes at vaere. Senere viser det sig, at ikke C, men A. var D.s 
arving. Det rette turde dog vaere ogsaa her at anse forliget angribeligt. 
— Ogsaa regnefeil aynes at maatte bedommes paa samme maade. 

^° Jfr. saaledes J. Lassen Haandbog i obligationsretten. Alminde- 
lig del § 18. 



]40 § 2^- Mangier ved forligsmseglingen m. v. 



a) Mangier, der hidrorer fra, at absolute proces- 
regler er tilsidesntte : 

1) Sagen er ikke gjenstand for forligsmaegling. 

2) Forligelseskommissionen er ikke lovlig besat (ikke 
rigtig valgt, medlemmerne ikke valgbare), ikke fuld- 
tallig (der er f. ex. undladt at tilkalde aastedsforligelse^i- 
kommissser). Hermed maa ligestilles, at en forligelses- 
kommisseer er absolut inhabil som part i sagen, eller at 
ban ikke bar attagt den lovbefalede ed. 

3) At forligelseskommissionen bar veeret afboldt uden- 
for de tider, til bvilke dens kompetens efter § 21 er 
knyttet. 

4) At forligsbebandlingen er foregaaet for aabne dore. 

5) At sagen er benvist til rettergang, uagtet klageren 
er udebleven ^ 

6) At sagen er benvist til rettergang, fordi forligelses- 
kommissionen urettelig bar anset indklagede som ude- 
bleven (1. 1824 §§ 52 og 56). 

7) At vedkommende part ikke bar veeret juridisk 
bandledygtig (procesbabil). 

8) At en modende fuldmaegtig bar vseret inbabil (§ 51) 
eller utilstreekkelig legitimeret. 

b) Mangier, bidrorende fra tilsidessettelse af disposi- 
tive procesregler : 

1) At indklagede ikke bar faaet lovligt varsel. 

2) At klagen ikke er forkyndt paa rette maade. 

3) At sagen er indbragt for urigtig kommission (§§ 
39 og 40). 

4) At forligelseskommissionen urettelig bar afslaaet 
en parts begjsering om aastedsgranskning (1. 1880 § 1). 

5) At .den i andre tilfaelde urettelig bar afslaaet en ud- 
seettelsesbegjeering. 

6) At den bar benvist sagen, uagtet parterne var vil- 
lige til at forlige den. 

7) At en forligelseskommissaer, der er relativt inbabil, 
ikke bar iagttaget forskriften i 1. 1824 § 13. 

II. Er forligsmaegling belt undladt, kan sagen ikke 
antages til bebandling af retten. 

' Jfr. Retet. 1901 p. 649. 



§ 24. Mangier ved forligsmpeglingen ni. v. ]41 



Mangelen kan ikke afhjeelpes ved, at forligsmeegling 
tinder sted, medens sagen staar for retten; jfr. 1. 1824 § 37, 
der forbyder at udtage stevning til retten, fev forligsmseg- 
ling er provet. Sagen ska), hvis dette dog er skeet, afvises. 
Det sannme gjaelder, hvis forligelseskommissionens hen- 
visning er foreeldet efler 1. 1824 § 38. 

Hvor forligsmeegling skal foregaa ved retterne, kan 
saggivelse ikke finde sted, fer maeglingen er foregaaet; og 
sagen maa afvises, hvis ordenen har veeret den omvendte ^ 

Kommer en sag, i hvilken foreskreven forh'gsnfiaegling 
er undladt, under prevelse af overordnet ret, niaa denne 
paa embeds vegne kjende sagsbehandlingen ugyldig^. 

Hvad virkningerne af mangier ved forligsmeeglingen 
angaar, maa der sondres: 

a) Er sagen af forligelseskommissionen henvist til 
retten, uagtet der kleeber nogen mangel ved den, maa 
sagen afvises, i de under a) omhandlede tilfeelde ex officio^ 
i de under I — b) neevnte efler paastand af vedkommende 
part. Forligelseskommissionens afgjerelser er ikke pan 
nogen maade bindende for retten*. Bliver sagen antagen 
af retten tiltrods for mangelen, vil sagsbehandlingen i til- 
feelde af appel blive at kjende ugyldig. Dette sker dog 
kun i de under I — a) omhandlede tilfeelde paa embeds 
vegne. I de under 1— b) forudsaettes saavel, at indsigelsc 
er fremsat allerede i underinslansen som, at paastand pan 
annullation er nedlagt i overinstansen. 

P) Er det en forligsmeegling ved retten, der lider af 
nogen saadan mangel, og sagsbehandlingen tiltrods der- 
for er fortsat, gjeelder om denne ugyldighed det samme 
som, naar sagen er antagen til behandling, skjont maeg- 
lingen ved kommissionen lider af feil. 

y) Er forlig afsluttet, uagtet der har vaeret nogen 
formel mangel ved forligsbehandlingen, vil forligets g\i- 

« Jfr. Retet. 1891 p. 814. 

• Jfr. Anden del § 164. 

* L. 1824 § 72 viser iovrigt, at vedkommende part, om han fore- 
trsekker det, kan appellere forligelseskommissionens henvisning, men 
saadan appel kan ikke antages at vsere nodvondig; jfr. iovrigt Getz 
Paaanke p. 80 note 4. 



142 § 24. Mangier ved forligsiuRjglingen m. v. 



dighed som kontrakt ikke paavirkes deraf*. Hvad der- 
imod angaar dels saerlige virkninger efter 1. 1824 §§ 68 og 
()9 (retskraft og exigibilitet), maa der skjelnes®): Har par- 
ten indgaaet forlig med fuld kundskab om en niangel af 
den under b) anforte art, maa adgangen til at paaberaabe 
sig den ansees tabt. Har en part derimod vaeret uvidende 
om den, maa han vistnok have adgang til at paastaa for- 
liget betragtet som en almindelig kontrakt (d. e. ikke ud- 
styret med de i 1. 1824 §§ 68 og 69 omhandlede virknin- 
ger). Er nogen af de under a) omhandlede mangier til- 
stede, gjaelder det samme ipso jun^ uden hensyn til par- 
tens kundskab derom. 

Sporgsmaalet om den maade, hvorpaa de her omhand- 
lede mangier ved et forlig processuelt skal gjeres gjael- 
dende, har vaeret gjenstand for meget delte meningerl 
Forl.l. § 74 er ikke anvendelig her, da forliget jo netop 
«ikke mangier nogen af de til en kontrakts gj'ldighed nod- 
vendige egenskaber». Heller ikke kan man anvende§72, 
der forudsaetter, at det ikke er kommen til forlig. 

1 det hele maa man fastholde, at forligelseskommis- 
sionens behandling af sagen udenfor det omraade, hvor 
loven udtrykkelig har bestemt det (§ 72), ikke er af judi- 
ciel art i samme forstand som retternes behandling af en 
domssag. Det rette er derfor at anse adgangen til at frem- 
saette indsigelse mod forligets exigibilitet og manglende 
domskraft aaben saavel a prima instantia som for exe- 
kutor®. Hvor mangier af den under a) omhandlede art er 
tilstede, maa exekutor ox officio negte at foretage exeku- 
tion. Det her om forligelseskommissionerne antagne maa 
ogsaa gjaelde forligsmaegling ved retterne, da disse, forsaavidt 
de optraeder som maeglende autoriteter, i denne hen- 
seende maa vaere ligestillede med kommissionerne^ 

^ Dette gjselder ogsaa inhabilitet hos forligelseskommisssereme, hvail 
man bar bestridt (jfr. Deuntzer Forlig8ina?gl. p. 67); se Retst. 1892 
p. 200. 

® Jfr. Schweigaard I p. 30 — 1; Deuntzer 1. c. p. 66—8. 

' Jfr. Deuntzer I. c. p. 69. 

** Jfr. Retet. 1892 p. 200. Se iovrigt Deuntzer 1. c. p. 69. 

« Jfr. forl.l. 1824 § 84. Se derimod for dansk let Nellemann p:xe- 
kution p. 34; Deuntzer 1. c. p. 72 og sammes Appel p. 7. 



§ 24. Mangier ved forligsmseglingen m v. 143 



III. Anker over forligelseskommissionens forhold ved 
enten at afvise klagen, iiegte at antage klagerens fuldmaeg- 
tig, hseve sagen, afvise, hen vise eller negte at hen vise sagen 
ellei' negte udssettelse, negte aastedsgranskning, sker regel- 
maessig til heiesteret (I. 1824 § 72) ^^ med mindre sagen 
ikke angaar summa appellabifis, i hvilket tilfaelde overret- 
ten Irseder istedet. Det samme gjeelder beslutninger om 
udsaettelser, hvilke altsaa kan appelleres, medens sagen 
endnu staar for kommissionen. 

Disse regler er af loven alene opstillede for kommis- 
sionerne som meeglende institutioner. Hvor retterne op- 
traeder som saadanne, synes de almindelige appelinstanser 
at nnaatte veere kompetente ogsaa ved appel af de her om- 
liandlede afgjerelser, forsaavidt de overhovedet kan fore- 
komme ved retten^^ 

*" Se exempelvis Retst. 1898 p. 683. 
" Jfr. Schweigaard I p. 48. 



ANDET KAPITEL 

VOLDGIFT^ 



§25. 

VOLDdlFTENS BEGREB OG BEGRUNDELSE. 

I. \'ed voldgift forstaaes det, at den endelige fastsset- 
telse af et retsforhold eller en enkelt side ved el retsfor- 
hold (f. ex. omfanget af den ene parts forpligtelse) eller af 
en retslig relevant kjendsgjerning (f. ex. et dokuments 
fegthed) med parternes samtykke sker af en tredjemand 
istedetfor af domstolene. Voldgift indeholder med andre 
ord en renunciation paa adgangen til at paakalde staten>^ 
retsbeskyttelse; og gyldigheden heraf er udtrykkelig hjeni- 
let ved N. L. 1—6—1. Det er vaesentlig for begrebet vold- 
gift, at der tilsigtes en en de lig fastsaettelse af det, 
der er voldgiftens gjenstand, hvormed det imidlertid ikke 
er uforeneligt, at der er anordnet adgang til at prove den 
forste voldgiftsafgjorelse ved en ny voldgiftsret^. \'8esenl- 

* Se Schweigaard I §§ 4—6; Nellemann Aim. del § 8; jfr. 
og8aii Wach Handb. § 7 og den der i note 1 citerede litteratar samt 
K. Trygger Skiljeaftal och skiljemannaf()rfarande enligt svensk rfttt i 
Tidsskr. f. retsvidenskab 1896. 

* Deri adskiller egentlig voldgift sig fra saadanne tilfselde, hvor et 
eller andet piinkt i et niellemvaerende (f. ex. et udfort bygvarks soliditet, 
en leveret vare5» godhed o. 8. v.) er henskudt under en tredjeinands bil- 
lige og foretandige skjon (ar6iY?*rt/io), hvorved forudsK?tningen er, at sk jon- 



§ 25. Voldgiftens begreb og begrundelse. 11.5 

ligt for begrebet er endvidere, at parterne frivillig har 
givet afkald paa den ordinsere retsvei. Det er derfor 
uegentligt, naar fattigloven af 19 mai 1900 sammenstiller 
de i § 45 omhandlede tilfaelde under overskriften voldgift. 
Denne lov bestemmer nemlig, at tvistigheder mellem kom- 
muner indbyrdes og mellem saadanne og staten om de 
dem ifolge fattigloven i deres indbyrdes forholdpaalivilende 
forpligtelser skal afgjores ved voldgift af det departement, 
hvorunder fattigvaesenet henh0rer(kirkedepartementet), eller 
undtagelsesvis af opnaevnte maend. Den her trufne anord- 
ning gaar i virkeligheden ud paa at henlaegge visse stri- 
digheders afgjerelse fra domstolene til en administrativ 
myndighed, dog paa en saadan maade, at dennes afgjo- 
relse i henseende til virkninger ligestilles, ikke med en 
dom, men med en voldgiftskjendelse. 

II. Det egentlige, i begrebet selv liggende hoved- 
grundlag for voldgift bliver saaledes vol dgiftsaf tale 
(compromissum). Herved moa dog bemeerkes, at beteg- 
nelsen caftale» forsaavidt er for snever, som voldgift utvivl- 
somt ogsaa kan bero paa ensidige viljeserklseringer, saa- 
ledes testa men tarisk forfoining, anordning i en juridisk 
persons statuter. 

Attale kan forevrigt traelTes soavel, efterat strid er 
opstaaet, som paa forhaand for tilfselde af tvist (f. ex. 
i en interessentskabs-, leverance- eller leiekontrakt). Heri 
adskiller voldgift sig fra forlig: Voldgift kan indeholde 
et forlig, men gjer det ikke nodvendigvis altid. Kompro- 

net kan angribes ved bevis for ubillighed; jfr. fr. 76 D. 17. 2; Weis- 
raann Das Schiedsgutachten i Archiv fiir die civ. Praxis bd. 72 p^ 
269 ff. Utflenkelig er ievrigt ikke en aftale af det indhold, at parterne 
overlader sporgsmaalet om en rettigheds tilvserelse til bedommelse af 
tredjemand med det forbehold, at hver af parterne, om de er misfor- 
noiet med denne bed0mmel8e, skal kunne bringe sagen ind for dom- 
Htolene. En saadan aftale indebolder kun forpligtelse til midlertidig at 
opsaette sagsanlseg (jfr. Trygger 1. c. p. 4) og er begrebsmsessig for- 
J^kjellig fra egentlig voldgift. Der er imidlertid ingen grund til at negte 
<len gyldighed ; men formodn ingen maa altid voere imod, at parterne ved 
lU henskyde sagen til en tredjemand kun har tilsigtot en saa begrtenset 
virkuing. 

Uagei'iiji : Den norsUe civilproces. 10 



146 8 26. Voldgiftens begreb og begrundelse. 

misset tiltreenger ingen form*. Kompromisset maa angaa 
et bestemt retsforhold ; og det er ugyldigt, naar det f. ex. 
gaar ud paa alle mulige mellem to eller flere personer 
opstaaende retstvistigheder. N. L. 1—6 — 1 taler kun cm 
voldgift i anvendelse paa en bestemt sag eller tvistighed 
og hjemler saaledes ikke en saa vidt gaaende fra- 
skrivelse af statens retsbeskyttelse, som en aftale af sidst- 
anfOTte art vilde indeholde*. 

Det er ingen nedvendig betingelse for voldgiftsaftalens 
gyldighed, at den indeholder angivelse af voldgiftsmaen- 
dene. Mangier en saadan angivelse, maa hver af parterne 
have saavel ret som pligt til at opnaevne hver sin vold- 
giftsmand. Derimod kan der ikke i mangel af udtrykke- 
lig aftale opstilles nogen regel om valg af opmand^ Plig- 
ten til at medvirke ved voldgiftens istandbringelse maa i 
fornedent fald kunne fremtvinges ved de saedvanligeproces- 
suelle tvangsmidler (l0bende mulkt)*. Men viser disse sig 

» Udk. til r. 1. kap. XXXIII § 1, 2det led krsever akriftlig opret- 
telee. liar imidlertid parterne indladt eig paa forhandling for voldgifts- 
retten, skal raangelen paa skriftlig form ingen virkning have. 

* Adgangen til at fraskrive sig proces er ikke en selvfelgelig anven- 
ileise af N. L. 6 — 1 — 2, men tiltrfienger, da den angaar betingelserne for 
udevelse af en statsfunktion, epeciel lovhjemmel (jfr. Btilow i Archiv 
fflr die civ. Praxis bd. 64 p. 86, derimod Schweigaard I. p. 17). Jfr. 
ogsaa udk. til r. 1. kap. XXXIII § 1 : c Parterne kan enes om at 
lade en retstvist afgjere ved voldgift, forsaavidt de bar fuld raadighed 
over retstvistens gjenstand. — Det samme gjselder under samme betin- 
gelse fremtidige mulige retetvister, der maatte opstaa af et be- 
stemt retsforhold*. — Ogsaa andetateds er det anseet som betin- 
gelse for voldgiftsaftalens gyldighed, at den angaar et eller flere spe- 
cielle retsforhold; seTryggerl. c. p. 17; Dernburg Preuss. Privat- 
recht I § 143, note 5; den tyske civilproceslov § 1026. 

«* Jfr. derimod Udk. til. r. 1. kap. XXXUI § 8, hvorefter voldgifts- 
mtendene sig imellem har at vselge opmand. Se ogsaa fattigl. 19 mai 
1900 § 46, sidste led; og tiende-frdn. 31 juli 1807 § 1 g, der kun til- 
lader de der omhandlede taxter afgjorte ved voldgift, naar parterne 
har enedes om en opmand. 

« Jfr. Retst. 1898 p. 773. Udk. til r. 1. kap. XXXIII § 4 inde- 
liolder den regel, at retten i et saadant tilfselde skal opnaevne en vold- 
giftsmand. — I den romanistiske doktrin opfattes en aftale uden an- 
givelse af voldgiftsmsend ikke som et compromisaum, men som et pactum 
de compromitfendo ; se Windscheid Pandecten § 416, note 17. 



§ 26. Voldgiftsmsendene. 147 



uden virkning, maa den part, der er uvillig til at med- 
virke ved voldgiftens istandbringelse, have tabt adgangen 
til at paaberaabe sig voldgiftsaftalen. 

Indeholder denne angivelse af voldgiftsmaendene (enten 
ved at naevne bestemte personer eller ved at henvise til 
indehaverne af visse stillinger '), vil voldgiftsaftalens virk- 
ninger afheenge af, at disse er villige og istand til at ud- 
fare hvervet. Brister denne forudsaetning, er voldgifts- 
aftalen ikke bindende. levrigt f0lger kompromisset i hen- 
seende til betingelserne for dets gyldighed de seedvanlige 
regler for retshandler. Saerlig bemeerkes, at det, da det 
indeholder en forfeining over den rettighed, der er koni- 
promissets gjenstand, forudseetter forfeiningsret hos den, 
der slutter aflalen. I denne henseende skal her kun frem- 
heeves, at fuldmagt til at forlige en sag ikke eo ipso kan 
antages at indeholde den videregaaende befoielse til at 
voldgive sagen. 

III. Virkningen af, at en sag er undergivet voldgift, er 
at enhver af parterne kan forlange et af den anden ved 
retten anlagt segsmaal i sagen afvist®: Der mangier 
isaafald forudseetningerne for domstolenes adgang til at 
antage sagen til paademmelse. Indsigelsen er med andre 
ord ikke en reel, men en processuel. 



§ 26. 

VOLDGIFTSM.ENDENE. 

I. Hvor voldgiftsmaendene if0lge kompromisset skal 
opneevnes af parterne, maa hver af disse have ret til paa 
gyldig grund at forkaste de af den anden opneevnte msend. 
Som saadan gyldig grund maa ansees enhver fysisk eller 
mental mangel, der berever vedkommende evnen til at 
danne sig en klar mening om sagen. Men dernaest med- 
ferer forudseetningen i N. L. 1—6—1, hvorefter voldgifts- 

^ F. ex. et regjeringsdepartement, Kristiania handel88taiulsforening.s 
voldgiftsret. 

» Jfr. Retst. 1900 p. 577. 



148 § 20. Voldgiftsmtendene. 



msendene skal veere «Dannem8end», at en voJdgiftsmand, 
der har gjort sig skyldig i vaneerende forbrydelser, maa 
kunne forkastes. Derimod har man ingen forskritl om. 
hvorvidt parterne har adgang til at forkaste en voldgifts- 
mand, fordi han er beslaegtet eller forbunden med den 
part, der opneevner ham, eller iovrigt efter reglerne om 
dommere vilde veere ugild. Det synes imidlertid natur- 
ligt at forstaa parternes mening med voldgiftsaftalen som 
forudseettende en saadan adgang, uden at dog voldgifts- 
kjendelsens gyldighed bagefter ber kunne angribes af hen- 
syn. til saadan inhabilitet, naar vedkommende part paa 
forhaand kjendte mangelen og undlod at benytte sin ret til 
at forkaste den opnaevnte^. 

Er begge parter enige om valget af voldgiftsmeend, 
bortfalder enhver indskreenkning^ Der er intet til binder 
for, at parterne kan vaelge domstolen til voldgiftsret^. 

II. En i loven begrundet forpligtelse til at atgive 
voldgiftskjendelser bestaar kun i folgende tilfaBlde: 

1) For kirkedepartementet i de i fattigloven 19 mai 
1900 § 45 omhandlede tvistigheder (jfr. foran p. 145). 

2) For forligelseskommissionerne efter 1. 8 mai 1869 
§ 3, der opstiller felgende betingelser: a) at sagen angaar 
en gjaeldsfordring, hvis beleb ikke overstiger 500 kroner 
(jfr. 1. 29 mai 1879), b) ikke angaar vidtloftigt regnskab 
mellem parterne og c) kan afgjores alene efter, hvad par- 
terne skriftlig anbringer eller til protokoUen forklarer og 
fremleegger. 

3) Efter lovene af 3 og 6 august 1897 om fiskerierne i 
Nordland og Tromso begges § 38 og 1. om saltvandsfisket 
i Finmarken 3 aug. 1897 § 38 er den naermest tilstede- 
veorende opsynsbetjent forpligtet til i tvistigheder om deling 
af fxingst, hvilke parterne har voldgivet, at forrette som 
opmand, og efter lovene om sildefiskerierne af 24 septbr, 

^ Jfr. udk. til r. 1. kap. XXXIII § 3, der aabiier adgang til for ret- 
tfii at fremssette indsigelse mod voldgiftsmaend, der ^ilde vaere iigilde 
hom dommere. 

* Jfr. Nellemann Aim. del p. 60; Schweigaard § 4 i. f. 

' Dept. skr. 8 oktbr. 1889, jfr. Ret^t. 1885 p. 677 ff. 



§ 27. Forbandlingen for voldgiftsretten og voldgiftskjendelsen. 1^9 

1851 Og 26 juni 1893 (nr. 5) § 38 skal voldgiftsskjen i an- 
ledning af nogen mellem de fiskende opstaaet tvistighed 
kunrie forlanges afgivet af den neermest tilstedevaerende 
opsynsbeljent i forening med tvende af ham opnaevnte 
maend. 

I alle andre tilfsBlde maa forpligtelsen til at overtage 
voidgiftshvervet vsere begrundet i en mellem parterne og 
voldgiflsmaendene indgaaet aftale [receptum arbitri). En 
saadan aftale bliver at bedomme efter de almindelige regler 
for arbeidskontrakter. Veegrer en voldgiftsmand sig i strid 
med en saadan aftale for at overtage hvervet, kan ban ved 
dom tvinges dertil* 



§27. 

FORHANDLINGEN FOR VOLDGIFTSRETTEN OG VOLDGIFTS- 

KJENDELSEN. 

I. Naar der ikke i kompromisset eller receptum arbitri 
tindes regler herfor, bar voldgiftsmaendene ikke nogen 
pligt til at befolge sserlige former*. Kun ligger det i 
sagens natur, at begge parter maa gives adgang til 
at heres*; og at dette er iagttaget, maa ansees som en 
vaesentlig betingelse for voldgiftskjendelsens gyldighed. 
Benytter parterne ikke retten til at udtale sig, maa detto 
bedommes efter samme regler som parts udeblivelse i 
rettergang*^. Det beror paa voldgiftsmaendene, om parterne 

* At lobende mulkt i henhold til N. L. 1—6—16 her er anvendelig se 
;N e 1 1 e ma n n Aim. del p. 51 . Saaledes ogsaa efter romersk ret jfr. fr. 82 D. 
4. 8. Unegtelig kan dog vanskeligheder voldes ved en saadan tvangs- 
anvendelse; og udk. til r. 1. kap. XXXIII § 6 foreekriver derfor, at 
voldgiftsaftalen (compromissum) skal ansees for at vsere traadt ud af 
kraft allerede derved, at nogen af voldgiftsmaendene unddrager sig over- 
tagelsen af hvervet, aden at det skal knnne forlanges, at man forst har 
forsegt tvangsmidler anvendte. 

* Jfr. Nellemann Aim. del p. 64. — Jfr. her Retst. 1897 p. 280 ff. 
(hvor voldgiftsaftalen erafsluttetaf personer, bosatte i fremmed land, maa 
voldgiftsmaendene befolge de i dette land gjseldende regler for voldgiften). 

* Jfr. udk. til r. 1. kap. XXXIII § 7. 
^ Jfr. ndk. til r. 1. 1. c. 



150 § 27. Forhandlingen for voldgifteretten og voldgiftskjendelsen. 

skal h0res skriftlig eller mundtlig. Forhandlingsmaximen 
eller eventualprincipet kommer ikke til anvendelse. Bevis- 
optagelsens omfang beror paa voldgiftsmeendene. Den kan 
foregaa for dem selv, forsaavidt angaar syn eller afhorelse 
uden ed af vidner, som godvillig moder for voldgifts- 
meendene. Derimod kan de ikke modtage ed* og heller 
ikke fremtvinge mode af vidner eller sagkyndige. Skal 
bevisforelse ved beediget vidneprov eller retsligt skjon 
finde sted, maa den ske ved en domstol overensstem- 
mende med de nedenfor i § 98 fremstillede regler (jfr. for- 
0vrigt fattigl. 19 mai 1900 § 45, 3dje led). Voldgiftsmaen- 
dene er ikke forpligiede til bevisoptagelse, men vel til 
at modtage de af parterne selv tilveiebragle bevismidler. 

II. Angaaende den tid, inden hvilken voldgiftskjen- 
delser skal afsiges, haves kun bestemmelse for det til- 
feelde, at det er forligelseskommissionen, hvem sagen er 
voldgivet (1. 8 mai 1869 § 4: paa landet naeste kommis- 
sionsmode, i byerne og i ladesteder med egne forligel- 
seskommissioner 4 uger) '"*. Indeholder kompromisset ingen 
bestemmelse i denne retning, maa man i andre tilfselde 
vistnok anse enhver af parterne berettiget til at anse vold- 
giftsaftalen uforbindende, naar der er hengaaet en laengere 
tid, end efter sagens beskaffenhed kan findes rimeligt, uden 
at det har veeret muligt at faa nogen kjendelse af vold- 
giftsmeendene ^ 

III. Har parterne ikke angivet, hvilke principer 
voldgiftsmeendene har at leegge til grund for sin kjendelse, 
har de fuldsteendig frie heender og er navnlig ikke for- 
pligtede til at demme efter lov og ret, om de end hand- 

* Jfr. dog Nelleraann 1. c. p. 64. 

* Fattigloven af 19 mai 1900 § 46 indeholder derimod ingen frist, 
hvad kun kan tilskrives forglemmelee. 

° Udk. til r. 1. kap. XXXIII § 9 a har f0lgende bestemmelse: Op- 
holder voldgiftsmeendene utilborlig sagens behandling eller paadeni- 
melse, kan enhver af parterne fordre kjendelse af retten, hvorved det 
paalsegges at fremme sagen uden unodigt ophold. Trtekker den frem- 
deles 1 langdrag, kan enhver af parterne fordre voldgiftsoverenskomsten 
hrevet ved rettens kjendelse og de skyldige voldgiftsmsend tilpligtede at 
erstatte den ved deres forhold voldte skade. 



§ 27. Forhamllingen for voldgifteretten og voldgiftekjendelsen. 151 



ler forsigtigst ved at gJ0re det'. Har parterne givet anvis- 
ning paa, at der skal demmes efter lov og ret, er dette i 
virkeligheden enstydigt med, at voldgiften bliver modtage- 
lig for ny prevelse ved de ordinaere retter. At voldgifts- 
kjendelsen i et saadant tilfaelde alene skulde kunne til- 
sideseettes, naar afvigelsen fra lov og ret er grov og aaben- 
bar*, synes vilkaarligt*. 

IV. Stemmegivningen maa foregaa ved absolut 
majoritet, hvor intet andet er bestemt'*^. Er stemmerne 
lige, kan intet resultat ansees at vsere fremkommet, saa- 
fremt parterne ikke har anvist nogen opmand (N. L. 1 — 
6 — 1). Voldgiftsmeendene har, som foran p. 146 bemaerket, 
ingen bemyndigelse til selv at opnaevne en saadan ". 

V. Om voldgiftskjendelsens affatning haves ingen 
forskrifter. At den skal vaere ledsaget at' grunde, kan 
neppe opstilles som nogen regel, hvis tilsidesaettelse med- 
ferer ugyldighed^*; heller ikke at den skal veere skriftlig. 

VI. Med hensyn til voldgiftskjendelsens virk- 
ninger er allerede f0r bemaerket, at den medforer en 
detinitiv fastslaaen af det forhold, der er dens gjenstand. 
De grunde, der skal kunne bevirke, at parterne faar ret 
til at tilsidesaette voldgiftskjendelsen, maa derfor ogsaa 
paa den ene eller anden maade staa i forbindelse med 
voldgiftsaflalen. Saadanne grunde kan vaere ^': 

a) At der slet intet kompromis foreligger eller inlet 
gyldigt kompromis (vildfarelse, tvang, svig, manglende 
forfeiningsret). 

b) Lige hermed maa det ogsaa regnes, at en forud- 

^ Jfr. Scli^veigaard I p. 19; Nellemann 1. c. p. 63 — 4. hvor (let 
ogsaa (se noten) med rette fremhseves, at ofte afvigelsen fra lov og 
ret kan vsere et indicium paa forsietlig partiskhed. 

• Jfr. Schweigaard I p. 20. 

• Jfr. ogsaa Nellemann 1. c. p. 64. 

^^ Schweigaard I p. 19; Nellemann 1. c. p. 61. 

" Schweigaard I p. 19; Nellemann 1. c. p. 62; Udk. til r. 1. 
kap. XXXIII § 10. 

" Jfr. derimod udk. til r. 1. kap. XXXIII §§ 11 og 12 a. Jfr. 
ogsaa fattigl. 19 mai 1900 § 46, 4de led. 

"Jfr. Schweigaard I p. 19 — 20; Nellemann 1. o. p. 66—7; 
Wach p. 76—7. Jfr. Retst. 1897 p. 849. 



152 § 27. Forliandlingen for voldgiftsretten og voldgiftskjendelsen. 



seetning for kompromissets forbindende kraft er bristel (at 
den anden part bar opnaevnt inhabile voldgiflsmaend eller 
hestukket disse eller gjort sig .skyldig i anden svig, at 
kompromisset selv er blevet til under en vildfarende for- 
udsaetning at' den art, at den vilde gjore et forlig uforbin- 
dende, o. s. v.). 

c) At voldgiftsmeendene bar handlet imod sin instrux 
(jfr. N. L. 1-6—1 og 1. 8 mai 1869 § 3 i. f.) eller tilside- 
sat de ellers af sagens natur flydende regler for voldgifts- 
forhandlingen og voldgiftskjendelsens afsigelse. 

Voldgiftskjendelsens ugyldigbed eller omstodeligbed 
bebever aldrig som et retsforlig efter forl.I. 1824 § 74 eller 
som en dom at gjores gjaeldende ved appel, og er derfor 
ikke bunden til appelfristerne. En undtagelse gjeelder doj: 
for forligelseskonnmissionens voldgiftskjendelser (1. 8 mai 
1869 § 11, bvis udtryk ogsaa omfatter kjendelse efter lovens 
§ 3). Bortseet fra dette tilfselde kan heller ikke appel an- 
vendes paa en voldgiftskjendelse. Den kan alene angribes 
a prima instantia paa en af felgende tre niaader: 

1) Den, der ved en ugyldig eller omstedelig voldgifts- 
kjendelse er frademt et krav, kan tiltrods berfor anlaegge 
S0gsmaal mod den anden part, til indtale af kravet. Mod 
dennes cxceptio compromissi bar ban da en replica dolt 
sivc compromissi non rito adimpleti, 

2) Den, der ved voldgiftskjendelsen er tilpligtet at ud- 
rede eller foretage noget, kan undlade at opfylde den, og 
naar ban sags0ges paa grundlag af voldgiftskjendelsen, 
fremsaette en cxceptio doli sire compromissi non rite adim- 
p/eti. 

3) Der kan anlsegges et fastsaettelsessogsmaal i det 
oiemed ved dom at faa udtalt voldgiftskjendelsens ugyl- 
digbed **. 

Voldgiftskjendelsen er ikke ex i gi be 1, undtagen 
hvor den er afsagt i benbold til 1. 8 mai 1869 §3^^ Den, 

" Dette antages ogsaa af Nellemann (1. c. p. 67) og Schwei- 
gaard (I p. 18). ukjont de iovrigt ikke anerkjender tilstedelighedeii af 
fast8£ettelse880gsmaal. 

" Jfr. derimod udk. til r. 1. kap. XXXIII § 11, 2det led. — Ogsaa 
kjendelser, der afeiges i henliold til fattigl. 19 mai 1900 § 16, maa vistnok 
vsere exigible, skjont dette ikke udtrykkelig er sagt i loven. 



§ 27. Forhandlingen for voldgiftsretten og voldgiftskjendelsen. ]53 



der har faaet en voldgiftskjendelse i sin favor, maa, hvis 
den ikke godvillig opfyldes, indbringe den for de almin- 
delige retter for at faa den udrustet med exekutionskraft'^'. 
Under denne retssag behover sagsogeren kun at bevise 
voldgiftskjendelsen, der forsaavidt har givet bans krav et 
nyt retsgrundlag. Han behever altsaa ikke at gaa tilbage 
til del oprindelige retsforhold, ligesom heller ikke ind- 
stevnte kan gJ0re andre indsigelser gjaeldende end saa- 
danne, der efter det foregaaende begrunder voldgiftskjen- 
delsens omstod^lighed. Den dom, som saaledes stad- 
faester voldgiftskjendelsen, kan alter angribes ved appel. 
Derimod kan selvfelgelig ikke l6enger efter sagens paa- 
dommelse af retten de foran omhandlede midler til an- 
greb paa en omstodelig voldgiftskjendelse finde anvendelse. 
Den seetning, at voldgiftskjendelsen skaber et nyt 
grundlag for rettigheden, udtrykkes ofte saaledes, at vold- 
giftskjendelsen medferer en novation af forholdet. Dette 
er imidlertid en vildledende udtryksmaade. For det forste 
maa parterne altid have det i sin magt ved aftale at be- 
stemme, at voldgiftskjendelsen skal betragtes som ikke- 
tilvserende, altsaa at gjenoprette det oprindelige forhold, 
som om intet var skeet, hvilket de ikke vilde kunne, hvis 
dette forhold var at betragle som definitivt ophsevet*'^. (>g 
derneest kan voldgiftskjendelsen heller ikke uden videre 
antages at ophaeve alle de til det oprindelige forhold knyt- 
tede sikkerhedsrettigheder. Men da voldgiftskjendelsen 
ikke binder tredjemand og saaledes lieller ikke f. ex. kau- 
tionister eller den, der har stillet pant for fremmed for- 
dring, saa har disse tredjemaend det altid i sin magt at 
udtreede af forholdet, hvis de kan bevise, at voldgiftskjen- 
delsen har paalagt debitor storre eller andre forpligtelser 
end dem, der oprindelig paalaa ham, og for hvilke de har 
overtaget ansvaret. 

*• Jfr. for0vrigt Retst. 1898 p. 773, hvor der paa forhaand blev givet exi- 
gibel dom for det belob, der raaatte blive fastsat ved voldgiftskjendelse. 

" Heller ikke ligeoverfor en dom har parterne denne adgang, 
Wach Handbuch p. 76 — 6. 



TREDJE HOVEDAFSNIT 



PROGESSUBJEKTERNE 



F0RSTE KAPITEL 

RETTERNE 



I. RETTERNES YDRE ORGANISATION 

§28. 
A. DE FORSKJELLIGE DOMSTOLE 

Selvfblgelig kan retspleien i et land af nogen udstreek- 
ning vanskelig forvaltes af en eneste domstol. Del vil veere 
nodvendigt, at landet deles i flere dommerdistrikter; men 
ved siden af denne paa lokale hensyn beroende fortterelse 
af domstolene vil det i almindelighed ogsaa vaere nodven- 
digt at have saeregne domstole for sager, der kraever saer- 
egne forudsaetninger hos dommerne. Endelig vil for det 
tredje anerkjendelsen af adgangen til at undergive en dom 
fornyet provelse begriinde sondringen mellem over- og 
underordnede retter. — Disse er de tredobbelte hensvn, 
paa hvilke retternes ydre organisation hviler. 

I henhold hertil kan domstolene henfores til 3 klasser: 

a) De ordinaere under retter. 

b) De ordinaere appelretter, nemlig overretten 
som melleminstans og hoiesteret som landets 0verste dom- 
stol samt i visse tilfaelde heiesterets kjaeremaalsudvalg. 

c) De specielle eller saerlige retter^), som er 
felgende: 

* Jfr. en anonym af handling i Ugebl. for lovk. Ill p. 225 ff. 



158 § 28. De forskjellige domstole. 

1) Meddomsretterne. Denne betegnelse er forev- 
rigt ikke lovens, idet N. L. 1 — 7—1 fremstiller forholdet 
saaledes, at «lagretlesmaendene»^ der i almiiidelige ting- 
sager er retsvidner, i visse sager skal domme sammen 
med underdommeren. Efter at strpl. for ganske analoge 
straffedomstole bar indfert betegnelsen meddomsretter (se 
§ 6), synes den samme betegnelse passende at kunne over- 
fores paa civilprocessens omraade. 

2) Seretterne. 

3) Han delsretter ne. 

4) Haandveerksretterne. 

5) Forligelse sko mmissionerne. 

6) Ski fteretterne. 

7) Udskiftni ngsretter ne. 

8) Veergemaalsrettern e. 

9) De extraordinaere dommere og meddoms- 
retterne ved de store tiskerier. 

10) Dommende kom missioner, anordnede i saer- 
lige tilfselde for enkelte sager. 

N. L. 1—2 — 12 anordnede ogsaa geistlige retter, 
der var bestemte til at afgjore retssager angaaende tgeist- 
lige embedsmsends pligter eller forhold i embedsf0relse» '. 
Dette er vistnok vaBsentlig straffesager ; men det bar dog 
altid vseret antaget, at de ogsaa havde jurisdiktion i civile 
sager, der anlagdes mod geistlige og visse dermed lige- 
stillede embedsmaend enten af private i tilfselde, hvor de 
ligeoverfor saadanne bavde vaegret sig ved at udfare be- 
stemte embedspligter, eller af staten i anledning af deres 
embedsforhold i det hele (jfr. N. L. 1 — 2 — 12 og forudsset- 
ningen i sportell. 1839 § 187)* Ved strafleprocesloven af 
1887 faldt deres jurisdiktion i straffesager belt bort; men 
da denne lov ikke formelt afskaffede disse domstole, var 
der grund til at antage, at de fremdeles havde domsmyn- 
dighed i de ovennsevnte civile sager. Sportelloven af 

* Jfr. om benrevnelsen nu strpl. § 494. 
8 Jfr. frdn. 7 april 1809 § 4. 

* Se exempelvis Ugebl. f. lovk. Ill p. 89 ff., jfr. deptskr.r 22 april 
og 20 mai 1863. Se iovrigt Schweigaard I § 22. 



§ 28. De forskjellige domstole. 159 



6 aug. 1897 maa imidlertid vaere gaaet ud fra den forud- 
ssetning, at de geistlige retter ikke mere bestaar, idet den 
ikke — som den seldre sportellov — anordner sportier for 
behandlingen ved dem^ 

Efter 1. 3 august 1824 §§ 1 og 6 havde de militeere 
retter domsmyndighed ogsaa i visse civile sager. Den 
nsBvnte lov er imidlertid ophaevet ved den militeere strafle- 
proceslov af 29 marts 1900 § 253; og efter denne lov er 
den saerlige militeere jurisdiktion indskreenket til straffe- 
sager (§ 6) samt til sager, som af det offentlige reises mod 
militser tjenestemand til fratraedelse af bans stilling, uden 
at dette er at betragte som straf. Disse sager skal imid- 
lertid behandles i straffeprocessens former; og fremstil- 
lingen heraf horer derfor ikke naturlig hjemme her. 

Tidligere fandtes der i 3 af stiflsstsederne seeregne 
politiretter. Disse er imidlertid ophsevede ved lov 31 
mai 1890 § 7. Ved kgl. res. af 6 febr. 1891 er derefter 
behandlingen af politisager og haandvserkssager i Bergen 
og Trondhjem henlagte under kriminaldommeren. Denne 
har altsaa derved faaet jurisdiktion i visse civile sager, 
men kan dog ikke korrekt opfattes som beklsedende en 
civil specialdomstol, idet forholdet er, at de judicielle for- 
retninger, der ellers er samlede paa en enkelt underdom- 
mers haand, i de neevnte bver er fordelte mellem tvende 
saadanne. 

En saeregen stilling indtager foged- og auktionsret- 
terne. Disse er forsaavidt ordinsere, som deres demmende 
befatning angaar reltergangsskridt, der er led i den ordi- 
naere retsforf0lgning. De er saerlige, forsaavidt som deres 
kompetens indskraenker sig til enkelte seerlige led i denne, 
og hvad dermed staar i forbindelse. Disse myndigheder 
og deres kompetens vil bedst flnde sin behandling under 
afsnittene om exekution og auktion. 

Efter strpl. § 2 har ogsaa de ordinaere straff'edomstole 
kompetens i visse civile sager. Herom henvises til Fore- 
Isesningerne over straffeproces®. 

* Jfr. ogsaa Schweigaards Proces I 5te udg. p. 86. 

* Se disees p. 97—8. 



1 6() § 29. Oversigt over forretningsf onlelingeii inell. de forskj. domstole. 

Som foran p. 13 — 14 neevnt er visse demmeiide af- 
gjerelser henlagte til administrative autoriteter. Frem- 
.stillingen af disses organisation barer ikl<e hjemme i pro- 
cessen. 

Dette gjselder ogsaa de ved 1. om forsomte born 6 juni 
1896 organiserede vaergeraad. Disse er vistnok udrustede 
med en myndigbed, som ellers regelmsessig kun tilkom- 
mer domstolene (se navnlig 1. 1896 § 14); og de kan treeff'e 
visse afgjorelser, der efter sit vtesen er judicielle (jfr. navn- 
lig § 2 om frakjendelse af forseldremyndigbeden). Men. 
som allerede bemeerket i § 2, bebandler loven dem dog 
neermest som administrative organer, idet deres beslut- 
ninger er undergivet provelse ad administrativ vei, lige- 
som de ikke kan antages at besidde retskrafts virkning. 



B. FORRETNINGSFORDELINGEN MELLEM DE 
FORSKJELLIGE DOMSTOLE 

§ 29. 

OVKHSIGT. 

Som det vil fremgaa af det i forrigc paragraf bemaer- 
kede, afbeenger en domstols befeielse til at bebandle o^ 
paadomme en sag (virkekreds, do m far bed, kompe- 
tens) dels af sagens beskalfenbed (saglig virkekreds) dels 
af visse sledlige bensyn (stedlig virkekreds). Man beteg- 
ner i sidste tilfselde retteiis kompetens ved det udtryk, at 
vedkommende ret er sagens veerneting. 

I nflervserende afsnit skal retternes saglige virkekreds 
alene fremstillcs, forsaavidt angaar forboldet mellem de 
ordineere og de sserlige retter med undtagelse af skifte- 
retterne; derimod vil den saglige forretningsfordeling mel- 
lem de ordineere appel retter (instansfolgen) blive frem- 
stillet i afsnittet om appel, ligesom skifteretternes virke- 
kreds vil blivc fremstillet under afsnittene om konkurs 
og skifte. 

Som nlmindelig regel baado foi' den saglige og den 
stedlige kompetens gjaelder, at den bliver at bedamme 



§ 30. Sagemes fordeling mellem almindelige og 88Brlige retter. 161 

efler de forholde, der foreligger ved sagsanlaegget, og at 
derfor den domstol, som da var kompetent, vedbliver at 
vaere det, ogsaa om der under sagens 10b indtraeder for- 
andringer, hvorved betingelserne herfor bortfalder^ 

a. Retternes saglige virkekreds. 

§30. 

SAGERNES FORDELING MELLEM DE ALMINDELIGE OG DE 

SiGRLIGE RETTER 

Sagernes fordeling mellem de ordinsere og de speci- 
elle retter er bestemt ved felgende regler: 

I. Meddomsretterne (hvorved her sees bort fra 
de nedenfor omhandlede, under enkelte af de store fiske- 
rier forrettende meddomsretter) har domskompetens i 
«odels- og eiendomstrsetter* (se N. L. 1 — 7 — 1)^ I over- 
ensstemmelse med den i N. L. 1—13—9 indeholdte naer- 
mere forklaring kan herved kun forstaaes saadanne tvi- 
stigheder om faste eiendomme, i hvilke aastedets befaring 
er nodvendig, og hvor det derfor kommer an paa en vis 
sserlig evne til at bedemme stedforholde*. Tvistigheder 
om retsgrunden til en fast eiendom horer saaledes ikke 
under meddomsretterne*. 

Det er kun tvistigheder om eiendom sretten, der 
gaar ind under N. L. 1—7—1, ikke sager om brugsret- 
tigheder, selv om det er stedsevarende servituter*. 

Naar N. L. 1 — 7 — 1 siger, at maendene skal domme sam- 
men med «sorenskriveren», der alene er dommer paa landet, 
maa deraf ikke sluttes, at der i henseende til deres kom- 
petens skulde veere nogen forskjel mellem by og land*. 

* Jfr. udk. til d- o. § 47, hvor denne regel udtrykkelig er udtalt. 
^ Jfr. Schweigaard I § 18 p. 60. 

' Rescr. 9 novbr. 1781 § 1. 

' Det i foregaaende note citerede reskript gaar derfor for vidt, naar 
det forudseetter, at alle aastedssager paad0miiie8 med meddomsmsend, 
se det folgende i texten; jfr. Retst. 1897 p. 737; 1901 p. 861. Hambro 
Byretadomme nr.ne 1749 og 1760. 

^ Jfr. Schweigaard II p. 114. Retst. 1866 p. 811; 1894 p. 29; 
1896 p. 600 og 710. 

* Jfr. lov om Christiania by ret 17 marts 1866 § 3. 
Hagerup: Den norske civilproces. 11 



162 § ^0. Sagemes fordeling mellem alnniidelige og sserlige retter. 



. II. Seretterne har efter sof.l. 20 juli 1893 § 312 
domskompetens i alle civile sager, skjon og besigtigelser, 
som angaar gjenstande, der henherer under sefartsloven, 
eller som angaar lodsvsesenet samt de i lov om telegraf- 
kabler af 14 juni 1884 § 5 omhandlede sager. 

At «gjenstanden herer under S0fartsloven» vil sige, at 
sagen angaar et retsforhold, for hvilket der i sofartsloven 
er opstillet regler. Herer forholdet til dem, der, om end 
kun fra en enkelt side, er omhandlet i sofartsloven, ligger 
det indenfor S0rettens kompetens, selv om ikke de spergs- 
maal, der i de enkelte tilfeelde foreligger til afgjorelse, kan 
besvares ved hjeelp af S0fartslovens bestemmelser,® lige- 
som det heller ikke kommer i betragtning, om besvarelsen 
udkreever sekyndighed. Paa den anden side herer sagen 
ikke under seret, naar den angaar et retsforhold, der 
ikke er omhandlet i sefartsloven, selv om afgjerelsen af 
de foreliggende retsspergsmaal forudseetter sekyndighed 
(f. ex. sporgsmaal om ret til at omstode en kjebekontrakt 
om skib paa grund af mangier ved dettes sodygtighed). 

En undtagelse fra hovedregelen indehoJder sof.l. § 312, 
3dje led: Hvis noget krav, som efter hovedregelen er gjen- 
stand for paakjendelse ved soret, indtales i bo, der staar 
under skiflebehandling, og der derom opstaar tvist, skal 
skifteretten kun da hen vise tvisten til paakjendelse af S0- 

" Den i Retst. 1894 p. 524 meddelte seretsdom (en sag mellem skip- 
per og maiidskab afvistes fra 80retten, fordi den angik en forhyring, der 
var sluttet mundtlig, ikke overensstemmende med sefartslovens regler) 
er derfor ikke rigtig. Se derimod Retst. 1894 p. 209, hvorved det an- 
toges, at 80retten var kompetent i en sag, der gjaldt skadeserstatning 
for en paa et soforsikringsselskabs kontor begaaet expeditionsfeil. — Jfr. 
iovrigt som exempler paa tilfselde, der ikke er anseet at here under 80- 
ret: Retst. 1876 p. 769 ff. (isror 771—2, tvist om et forlig, der an- 
gik et havari-grosse-tilfielde) ; Retst. 1898 p. 62 (tvist mellem to aktie^ 
eiere i et skibsaktieselskab), 1899 p. 830 (.erstatningssag angaaende skade, 
trom skib havde voldt fiske,. Jfr. ogsaa Ugebl. for lovk. VI p. 223: 
Retst. 1899 p. 637. Hambro Byretsdomme nr.ne 1766—1778. — Hoie- 
steret afviser ikke sagen fra 80retten, eelv om retsforholdet sluttelig ikke 
iindes at li0re under soret, naar der fra forst af har kunnet vsere tvivl 
herom; jfr. Retst, 1897 p. 733 (et mod rederiet paastaaet ansvar fundet 
alene at paahvile enkelte af rederne\ 1900 p. 468 (sag, anlagt som bjerg 
ningsnag, fundet alene at angaa «ydet bistand*); jfr. ogsaa 1901 p. 561. 



§ so. Sagemes fordeling mellem almindelige og sserlige retter. Ig3 



ret, hvis dette en ten forlanges af iiogen at' parterne, eller 
skitlteretten paa grund af sagens beskaffenhed Knder det 
fornodent. Har Ivisten hensyn til selve skiftet, maa den 
altid loses af skifteretten. 

III. Handelsretterne harefter§li I.af20decbr.l902 
(der treeder i kraft 1 januar 1904) domsrayndighed i tviste- 
maaK skjon og besigtigelser samt tingsvidner' angaaende 
handelssager, hvorhos modkrav kan gjeres gjeeldende i 
samme udstreekning, som om sagen behandledes ved 
ordineer art (se nedenfor § 62), seiv om modkravet ikke 
efter sin ret horer under handelsret. 

Hvilke sager der er handelssager, bestemmes i 
lovens § 2, jfr. § 3. Det er: 

1) Sager inellem handlende eller mellem handlende 
og haandveerkere (derimod ikke sager mellem haandveer- 
kere, undtagen, hvor disse efter § 3, nr. 8 regnes som 
handelsmsend) i anledning af retshandler, som for begge 
parlers vedkommende er foretagne i deres bedrift. I be- 
driflen er en retshandel foretagen, naar den enten udgjer 
en ligefrem udovelse af bedriften (en handelsmands salg 
af de varer, hvormed ban handler, en haandveerkers ud- 
ferelse af arbeider, henhorende til bans fag) eller er be- 
stemt til at befordre eller sikre bedriften (optagelse af laan 
i bedriftens interesse, anskaffelse af gjenstande til brug 
ved denne, forsikring af de til bedriften horende eiendele). 

Som handel skal efter lovens § 3 folgende bedrifter 
an sees : 

a) egentlig handel, forsaavidt den drives i henhold til 
handelsborgerskab (se 1. 8 aug. 1842) eller handelsbrev (se 
1. 26 mai 1866, jfr. 1. 29 juni 1894 og for Finmarken 1. 22 
juni 1863) eller nogen paa almindelig kjebmandshandel 
reltet bevilling (se 1.8 aug. 1842 § 11 og lov om handelen i 
Finmarken 13 septbr. 1830 § 1)^ Omssetning af faste 
eiendomme gaar ikke ind herunder. 

' Om disse sidste se imidlertid lovens § 6, 2det led ; jfr. nedenfor 
p. 172-3. 

* Jfr. forevrigt om disse udtryk, der er hentede fra loven om han- 
delsregistre 17 mai 1890 § 35, Belch ma nns iidgave af denne lov (1890) 
p. 106 — 8. Se ogaaa Hagerup Omrids af den norske handelsret (2den 
«dg. 1901) kap. Ill, jfr. kap. I. 



161 § so. Sagemes fordeling mellem almindelige og SFerlige retter. 



b) udskibning (se 1. 15 juni 1882). 

c) forlagsvirksomhed eller anden bog-, musik- eller 
kunsthandelen vedkommende virksomhed.^ 

d) vekseler- eller bankforretninger. '^ 

e) meeglervirksomhed, agentur, spedition eller anden 
kommissionsvirksomhed. Alle de her neevnie virksom- 
heder bar det faelles kjendemserke, at de beslaar i med- 
virkning ved fremnnede forretninger. Meeglere forniidler 
kontraktsafslutninger ved at opsege pei-soner, der onsker 
at indgaa saadanne og indhente deres kontraktserklserin- 
ger, men de afgiver ikke selv disse paa parternes vegne og 
optreeder saaledes ikke sonn stedfortrsedere ved kontrakts- 
afslutningen. Dette sidste er derimod tilfseldet saavel med 
agenter som med kommissioneerer. Forskjellen mellem 
disse ligger deri, at kommissioneeren afslutter forretnin- 
gen for fremmed regning i egct navn, medens agenten 
ogsaa ligeoverfor tredjemand optraeder i fremmed navn. 
Fra en prokurist (handelsfuldm8egtig)og en hnndelsreisende 
adskiller agenten sig derved, r.t ban ikke er ansat ved og 
staar i underordningsforhold til et bestemt firma, men 
optreeder som en selvsteendig forretningsmand." 

For at den ber ombandlede medvirkning \ed frem- 
mede forretninger skal blive at bedemme som bandel, 
maa selve de forretninger, bvortil medvirkningen ydes, 
veere handelsforretninger i lovens forstand. Dette er vist- 
nok ikke udtrykkelig sagt i loven, men maa ansees selv- 
felgeligt, da der i almindelighed ingen grund er til at op- 
stille andre regler for medvirkning ved en forretning end 
for denne selv. Loven omfatter derfor ikke husmaeglere, 
skibsmeeglere, feestekontorer, emigrantagenter, agenter, der 
besorger omseetning af faste eiendomme, kommissioneerer, 
der beserger indkjob for andre end handelsmeend o. lign. 

® Forsaavidt virkBomheden bestaar i afheendelse af dertil indkjobte 
beger, musikalier eller kunstsager, er den egentlig handel, men gaar ikke 
ind under a), fordi dertil ikke udkrseves handelsberettigelse (1. 1842 §16). 

*° Jfr. angaaende foretaaelsen af disse udtryk Beichmann I. c. 
p. 108—9; O. PI a ton Kommentar til firmaloven af 1874 p. 11. — Al- 
mindelig pantelaanervirksomhed bor ikke regnes til bankforretning. 

" Jf r. forevrigt Goldschraidt Handbuch des Handelsrechts § 55. 



§ 30. Sagernes fordeliag mellem almindelige og sserlige retter. Ig5 

En undtagelse gj0r loven dog for spedition, hvorved for- 
staaes afslutning af kontrakter om befordring af personer 
eller gods i eget navn, men for fremmed regning. " 

f) Forsikringsvirksomhed uden hensyn til, om det er 
forsikring, for hvilken der betales preemie, eller den 
hviler paa gjensidighed. '* 

g) fabrik, ** bergveerk** samt, naar det er forbundet 
med handel af forarbeidede gjenstande,^* ogsaa haandveerk. 
Om dette drives i kraft af haandveerksborgerskab eller er 
Fri neering, er her uden betydning." 

h) Af bestemmelsen i § 3, i. f. flyder derhos, at en 
hvilkensomhelst virksomhed bliver at betragte som han- 
delsvirksomhed, naar den drives af et aktieselskab eller et 
kommanditaktieselskab. ** 

2) Sagerangaaende retsforholdet mellem medlemmerne 
af et handelsselskab eller mellem dette og dets medlem- 
mer eller mellem et handelsselskabs bestyrelse, repreesen- 
lantskab eller likvidatorer og selskabet eller dets med- 
lemmer. 

Sonn handelsselskab skal efter § 3, sidste led i lovens 
forstand ansees ethvert selskab, som driver nogen saadan 
virksomhed som under 1) er opregnet, samt i ethvert til- 
faelde aktieselskaber og kommanditaktieselskaberJ^ 

" I den kgi. prop, til loven var ogsaa transportforretninger for egen 
regning medtagne blandt handetaforretninger. Dette udgik Imidlertid 
under behandlingen i stortinget. Saadanne forretninger (jembane- og 
sporveisforetagender o. lign.) bliver imidlertid efter § 3 i. f. at betragte 
i«om handel, naar de drives af aktieselskaber eller kommanditaktiesel- 
skaber. 

^' Jfr. derimod handelsregisterloven af 17 mai 1890 § 36, a, der kiHi 
omfatter de ferstnievnte. 

** Jfr. om dette begreb Beichmann I. c. p. 110 — 1. 

^* Jfr. Beichmann 1. c. p. Ill; Platou 1. c. p. 19—20. 

^* Denne handel er efter 1. 8 aug. 1842 § 9 for haandvserkaborgere 
fri nsering og derfor ikke indbefattet under &):, 

^^ Om hvilke nseringer skal betragtes som haandvserk se 1. 9 joli 
1839 § 34, pi. 8 mai 1841 ; Betst. 1897 p. 253, 1901 p. 469: Aschehoug 
Norges nuvserende statsforfatning I p. 352. 

'" Om disse selskabsformer se Beichmann 1. c. p. 111—2, jfr. 
p. 33—4; 1. om aktieselskaber §§ 2 og 3. 

^* I anvendelse paa forsikringsselkaber vil denne regel i forbindelse 
med regelen under 1) lede til, at alle sager mellem selskabet og forsik- 



166 § 30- Sagemes fordeling mellem almindelige og sserlige retter. 

Om de personer, hvis indbyrdes selskabsforhold eller 
forhold til selskabet som saadant er sagens gjenstand, 
fremdeles paa den tid, 'sagen opstaar, er medlemmer, er 
naturligvis uden betydning. 

3) Sager, som opstaar af overdragelse af en handels- 
bedritt eller angaar retten til brug af tirma (jfr. 1. om 
handelsregistre 17 mai 1890 §§ 10—13) 

4) Sager angaaende industriel retsbeskyttelse (jfr. 1. 
om beskyttelse af varemeerker af 26 mai 1884, og om 
patenter af 16 juni 1885; derimod gaar ikke sager om for- 
matter- og kunstnerret ind under loven). 

5) Sager angaaende retsforholdet mellem handlende og 
deres forretningsbestyrere, prokurister og handelsreisende 
(derimod altsaa ikke sager mellem handlende og andre 
underordnede). Som forretningsbestyrere bliver at ansa 
saavel aktieselskabers administrerende direktorer o. lign. 
som bestyrere af selvstaendige afdelinger (HIialer) af enkelt- 
raands eller selskabs forretning. Om prokuro se handels- 
registerloven 17 mai 1890 § 25. 

Undtagne fra behandling ved handelsret er efter § 4 
alle vekselsager *® samt sager, der efter det under II 
udviklede borer under soret. Forsaavidt angaar krav, 
der indtales i bo, som staar under skiflebehandling, 
har lovens § 7 en tilsvarende regel til sef.l. § 312, 3dje. 
led (jfr. foran p. 162—3). 

IV. Haa nd vaerksretterne har efter 1. 15 juni 1881 
§ 22 at afgive skjen i og paadomme alle sager mellem 
mestre og deres svende, arbeidere eller leerlinge, som reiser 
sig fra det mellem dem bestaaende arbeids- eller Iserlinge- 
forhold (saavel kontrakts- som erstatningsklager) Disse 

ringstagerne i gjensidige selskaber, hvor de foreikrede er medlemmer af 
dette^ vil h0re under handelsret, medens derimod i andre forsikringe 
selskaber sager mellem disse og deres forsikringstagere knn herer under 
handelsret, forsaavidt de sidste selv er handlende og forsikringen angaar 
deres bedrift. — I aktieselskaber vil de i aktielovudk s §§ 76 og 76 om 
handlede sager h0re under handelsret. Forsaavidt den sidste Ullige om- 
handler sag mod stiftere og indbydere, gjselder dette dog kun. forsaavidt 
de naevnte personer tillige er eller har vieret medlemmer af selskabet. 
"• Jfr. Anden del § 161. 



§ 30. Sageraes fordelinf; mellem almindelige og sterlige retter. Ig7 



sager bliver paa steder, hvor der ingen haandvaerksretter 
tindes, at paademme af de almindelige politirelter. 

V. Forligelseskommissionernes domskompo- 
tens omfatter to forskjellige tilfaelde: 

A) Gjseldssager efter 1. 8 mai 1869 jfr. 1. 29 mai 
1879, naar felgende betingelser foreligger: 

1) At hovedstolen ikke overstiger 500 kroner. Renter 
kommer ikke i betragtning. Er der flere poster, som ind- 
toles under 6t, maa det komme an paa det samlede paa- 
standsbelob. Er belobet ubestennt (afheengigt af skjon), er 
bestemmelsen uanvendelig. 

2) At fordringshaveren forlanger kjendelse. Til 
at fordre saadan giver § 2 ham en foranledning deri, at 
han, hvis ban uden tilstraekkelig grund bar undladt at 
fremssette saadant forlangende, selv onn han vinder sagen, 
ikke kan faa sig omkostningerne tilkjendt (jfr. ogsaa lovens 

§ 12). 

3) At indstevnte en ten a) udebliver, skjent lovlig 
varslet, medmindre kommissionen bar grund til at an- 
tage, at ban bar lovligt forfald, bvilket altid skal antages, 
naar stevningen er forkyndt udenfor hans bolig for andre 
end bam selv personlig(§ 1 a); eller b) indstevnte meder 
og paa opfordring af forligelseskommissionen om bestemt 
at udtale sig angaaende gjselden udtrykkelig erkjender sin 
forpligtelse til at betale det af fordringshaveren paastaaede 
belob, men han dog er uvillig til at indgaa paa forlig, eller 
der imellem parterne ei kan tilveiebringes enighed om be- 
tel ingsfristen, renteberegn ingen, fordringsbaverens tilkom- 
mende for sagens paaklage (§ 1 b). Erkjendelsen maa 
omfatte bele hovedstolen, og. forsaavidt ogsaa renter er 
paastaaet, maa tillige rentepligten vaere erkjendt, idet ud- 
trykket «renteberegning» i § 1 b alene sigter til rente- 
belebet (procentens sterrelse eller forrentningstiden). Der 
maa foreligge erkjendelse af n u at skylde, altsaa ikke blot 
at engang at have skyldt, naar der samtidig paaberaabes 
betaling eller anden ophersgrund. At erkjendelsen skal 
afgives paa opfordring, er naturligvis ikke nodvendigt, idet 
bestemmelsen forsaavidt kun er at forstaa som et paabud 
til forligelseskommissionen om at rette en saadan henven- 



168 § ^0. Sagemes fordeling mellem almindelige og sserHge renter. 



delse til indstevnte. — Er der flere indstevnle, maa a He 
erkjende fordringen (§ 1, sidste p.). — Lige med benegtelse 
af fordringen stiller lovens § 1 bestridelse af gyldigheden 
af arrest eller forbud, der er foretaget i anledning af den. 
Forligelseskommissionens kompetens er endvidere heller 
ikke begrundet, naar indklagede gjor gjaeldende modkrav. 
der bestrides eller er st0rre end 500 kroner og ikke be- 
nyttes blot til paastand om frifindelse. 

4) Til de foran neevnte af loven udtrykkelig angivne 
betingelser kan sonn den fjerde feies den, at sagen efter 
sin beskatfenhed horer under forligelseskommissionen. 
Reglerne i 1. 1869 finder kun anvendelse i sager, der er 
paaklagede til forligelseskomniissionen til maegling; men 
ievrigt er det ligegyldigt, om det ifelge loven var nedven- 
digt, at maegling skede ved kommissionen, eller om sag- 
S0geren efter frit valg bar bragt sagen ind for denne i et 
tilfeelde, hvor msegling ogsaa kunde have vseret anstillet 
ved retten. 

B) Aasteds sager kan efter 1. 17 juni 1880 paadem- 
mes af forligelseskommissionen under felgende betin- 
gelser : 

1) At sagen er overfort til meegling paa aastedet 
(§ 4 jfr. § 1).*^ 

2) At arrest eller forbud ikke bar fundet sted {§ 4). 

3) At nogen afparterne forlanger forligelseskommis 
sionens afgjorelse. Af indklagede kan forlangendet 
dog ikke fremsaettes, hvis klageren under meeglingen fra- 
falder sagen, hvorimod indklagede i dette tilfeelde kan 
kreeve sig ved kommissionens kjendelse tillagt erstatning 
for spildt mode. Af klageren kon forlangendet derimod 
fremsaettes, selv om indklagede udebliver, medmindre 
kommissionen bar grund til at antage, at indklagede ved 
lovligt forfald er hindret fra at made, i hvilket tilfeelde 
klageren bar valget mellem at begjeere sagen heevet eller 
henvist til rettergang eller udsat til nyt forligsmode paa 
aastedet. Loven indeholder inlet til 1. 1869 § 1 a svarende 
bud om, at lovligt forfald ogsaa skal ansees at veere til- 
stede, naar indklagede ikke bar modtaget varslet person- 

'* Jfr foran p. 124 og 132. 



§ 30. Sagernes fordeling mellem alniindelige og saerlige retter. 169 

lig, hvor dette er forkyndl udenfor bans bolig; og denne 
undtagelsesregel kan ikke analogisk udvides. 

4) At kommissionen skjonner, at den interesse, sagen 
her for nogen af parterne, ei overstiger en veerdi at* 1000 
kroner. Dog kan den ogsaa i dette tilfaelde paakjendes af 
kommissionen, naar begge parter er enige derom." 

Kommissionen kan altid afslaa at paakjende sagen, 
hvis den er saa betydelig, saa vidtleftig, frembyder saa 
vanskelige retsspergsmaal elier tiltreenger opiys- 
ninger af den beskaffenhed, at den efter kommissionens 
raening bor behandles af de almindelige domstole 

VI. Udskiftningsretternes virkekreds omfatter 
udskiftning af jordfaellesskob efter 1. 13 marts 1882 og af- 
^velsen af de skjen samt afgjerelsen af de tvistigheder, 
der forefalder under en saadan.*' 

VII. Vsergemaalsretterne, der er organiserede 
ved 1. 28 novbr. 1898, bar kompetens i umyndiggjorelses- 
sager, hvorom henvises til Anden del § 173. 

VIII. Til de extraordineere fiskedom me re og 
fiskem eddoms retter er af civile sager henlagt saa- 
danne, der reiser sig af de store tiskerier eller af handel, 
som foregaar paa fiskepladse og staar i forbindelse med 
fiskeriet (jfr. 1. 24 septbr. 1851 §§ 27 flf.; 26 mai 1893 nr. 5 
§§ 35 ff; 6 juni 1896 nr. 4 § 14; 3 aug. 1897 nr. 4 §§ 39 ff 
^g nr. 5 §§ 39 ff ; 6 aug. 1897 nr. 4 ^ 39 flf.) «* 

IX. Dommende kommissioner kan efter N. L. 
1—5—27 af kongen anordnes i sager, «der ikke kunne til 
tinge bekvemmeligen orddeles>; f. ex. paa grund af, at de 
angaar flere faste eiendomme, beliggende inden forskjel- 
lige jurisdiktioner. eller flere personer med forskjellige 
vaerneting. De kan anordnes ogsaa efter den ene parts 
ensidige begjeering (jfr. pi. 14 juni 1771).** I visse til- 

" Dette forhold maa ikke forvexlee med, at parterne voldgiver sagen 
til forligelseskommissionen (jfr. 1. 8 mai 1869 § 3): forligelseskommiH- 
sionene afgj0re1se er nemlig i f0r8te tilfeelde gjenstand for provelse som 
en ret8afgj0rel8e. 

" fte n«rmere Anden del § 169. 

»* Jfr. Anden del § 162. 

»* Jfr. iovrigt Sehweigaard I §§ 38 og 34. Kfter udk. til I. cm 
doiDBtoleneB orduing kap. I § 21 er adgangen til at nedssette d0mmende 
kommissioner i civile sager gjort betinget af alle parters samtykke. 



170 § 31. Betydningen af den saglige kotnpeienBfordeling. 

feelde har lovgivningen foreskrevelanordning af dommende 
kominissioner for visse klasser sager (se om ordningen af 
jordforholdene i Finmarken 1. af 24 april 1869, om stor- 
skifter 1. 13 marts 1882 kap. 16, om deling afbygdealmen- 
ninger 1. 23 juli 1894 nr. 5 § 2). 

§31. 

BETYDNINGEN AF DEN SAGLIGE KOMPETENSFORDELING. 

Deri, at en domslol er tillagt domskompetens i en vis 
klasse sager, ligger regelmaessig: 

a) At den har myndighed til ikke alene at paakjende 
sagen med en doms fulde virkning, men ogsaa at afsige 
a lie ved den foranledigede procesledende kjendelser saa- 
velsom til at foretage alle de akcessoriske rettergangsskridt, 
der nedvendiggjores ved sagen, samt give anvisning paa 
de forn0dne tvangsmidler. Denne regel er dog under- 
kastet en vigtig afeendring, idet modtagelse af beedigede 
torklaringer af vidner, sagkyndige eller parter i alminde- 
lighed alene tilkommer den ordineere underdommer, hvor 
den ikke ved seerlig bestemmelse er tillagt andre retter. 
Saaledes har hverken overretterne eller hoiesteret myndig- 
hed til at foretage de naevnte rettergangsskridt, ligesaalidt 
som forligelseskommissionerne eller udskiftningsretterne.* 
Skifterotternes myndighed i denne henseende er begreen- 
set.* Deri mod tilkommer saadan myndighed alle de saer- 
lige retter, i hvilke den ordinaere underdommer er for- 
mand (meddomsretterne, soretterne, handelsretterne, haand- 
vaerksretterne, vaergemaalsretterne). Det samme gjselder 
de extraordinaere fiskedommere og tiskemeddomsretterne. 
For soretternes vedkommende maa forevrigt bemaerkes, at 
medens den ret, der skal domme i sagen, altid kan fore- 
tage alle de rettergangsskridt, der sigter til oplysning i 
denne sag, er det efter sof.l. 20 juli 1893 § 312 kun ved 
de faste soretter, at der kan optages seforklaringer og 
foretages tingsvidner til oplysning i sager, der er anheen- 

* Jfr. L 13 marte 1882 § 63. 

* Jfr. konkursloven 6 juni 1868 § 129 og 1. 24 april 1869. 



§ 31. Betydiiingen af den saglige kompetensfordeling. 171 

gige i en fremmed jurisdiklion. For demmende kom- 
missioners vedkommende beror udstreekningen af deres 
myndighed paa kommissoriets indhold.' 

Hvor myndigheden til at modtage vidneforklaringer 
etc. mangier vedkommende domstol, maa de hertil sigtende 
rettei^angsskridt foretages ved de almindelige underretter 
og forelaegges for vedkommende domstol, der skal benytte 
del, i form af en udskrift af det passerede (tingsvidneakt). 

b) At kun den domstol, der er kompetent til at domme 
i sagen, kan have befatning med den, hvilket vil sige, at 
den ikke blot maa paakjende den, men ogsaa maa fore- 
lage alle de rettergangsskridt, der staar i forbindelse med 
den. Den inkompetente domstol maa afvise en sag, der 
ikke ligger indenfor dens virkekreds; og rettergangsskridt, 
foretagne af en saadan, bliver ugyldige. 

Den her opstillede regel er dog i en dobbelt retning 
underkastet visse afsendringer, idet dels a) i visse tilfaelde 
parterne bar valget mellem at lade hele sagen behandle 
ved en saerlig eller ved de almindelige domstole, dels p) i 
visse tilfaelde enkelte rettergangsskridt i forbindelse med 
en for en seerret horende sag kan foretages ved de almin- 
delige domstole. 

Ad a) Den saglige forretningsfordeling er i det store 
og hele tnget begrundet i offentlige hensyn og derfor ufra- 
vigelig. N. L. 1 — 2 — 17 bar ingen anvendelse paa dette 
omraade.* Herfra gjeelder dog visse undtagelser: Efter 1. 
om handelsretter af 1902 kan sager, der henherer under 
de nsevnte retter, med begge parters samtykke behandles 
ved de almindelige domstole. Reglerne om forligelses 

^ Jfr. Schweigaard I p. 128. 

* Jfr. Schweigaard I p. 172 — 3. Heiaf folger, at appelinstan- 
sen paa embeds vegne — uden hensyn til, om paastand er nedlagt af 
nogen part — har at ophseve behandliogen af en sag, der har vceret an- 
lagt for en urigtig domstol (jfr. Anden del § 164 med note 4). En un^- 
tagelse fra denne regel gjeel<ler dog for handelsretssager efter 1. 1902 § 6, 
sidste led, der leder til, at overinstansen aldrig kan annuUere en sags 
behandling, fordi den finder, at underinstansen har taget fell ved be- 
dommeleen af, hvorvidt en sag h0rer for handelsret eller ikke. -- Se end- 
videre, forsaavidt angaar tilkaldelse af meddomsmaend, Retst. 1862 p. 81 
og 18»6 p. 600, jfr. Getz Paaanke p. 208 note 2. Jfr. ogeaa foran § 80 
note 6 i slutningen. 



172 § 31* Betydningen af den sagHge kompetensfordeling. 



kommissionernes domsmyndighed er ikke saaledes at for- 
staa, at sagen i noget tilfaelde ikke skulde kunne paa- 
demmes af de almindelige underretter, selv om den kunde 
have veeret paadomt af forligelseskommissionen. Det samme 
gjaelder naturligvis dommende kommissioner. Er en saa- 
dan allerede anordnet, maa dog vistnok den part, efter 
hvis begjaering dette er skeet, for at kunne anheengig- 
gjere sagen ved de almindelige domstole, udvirke en ny 
lesolution, hvorved kommissionen oploses. * 

Ad P) Efter det under a) udviklede vil det i visse til- 
faelde vaere nod vend igt at lade rettergangsskridt, sig- 
tende til opiysning under en sag, der behandles af en 
saerret, foretage ved de almindelige domstole, fordi den 
ret, der skal demme i sagen, mangier den fornedne kom- 
petens. Ogsaa i visse tilfaelde, hvor i og for sig vedkom- 
mende seerret bar kompetens til at foretage alle retter- 
gangsskridt vedkommende sagen, maa det antages, at en- 
kelte saadanne kan henleegges til de almindelige domstole. 

Det gjeelder for det forste om parters ed. Hvor en 
saadan paalasgges ved dom, er det almindeligt, at dommen 
angiver partens personlige vserneting — altsaa den almin- 
delige underret — som den domstol, ved hvilken eden 
skal aflaegges. 

I sager, der behandles ved meddomsret, bebever med- 
domsmaendene kun at tilkaldes ved domsafsigelsen samt 
ved aastedsbefaring, forsaavidt sagen foranlediger en saa- 
dan. Alle andre rettergangsskridt i sagen kan derimod 
foretages for dommeren alene, der ogsaa uden meddom.s- 
meendene afsiger de procesledende kjendelser, hvortil 
sagen maatte give anledning.* 

I sager, hvori skifteretten bar kompetens, kan i alle 
tilfaelde tings vidne optages ved de almindelige underrettei*, 
idet forskriften i 1. 24 april 1869 § 2 kun er tilladende, 
ikke tvingende 

Efter lov om handelsretter af 1902 § 6, 2det led, 

* I visse tilffielde er ogsaa iudbriDgelse af en retstvist for skifteret- 
terne, exekutionsretterne og auktionsretteme istedetfor de ordiiiSBre 
retter fakultativ ; herom mere i senere afsnit. 

^ Jfr. Schweigaard II p. 131, Getz 1. c. 



§ 82. Retskredsene. 173 



bliver lingsvidner til brug under sag, der behandles ved 
disse retter, at optage ved de almindelige domstole, med 
mindre relten af hensyn til sagens beskaffenhed ander- 
ledes bestemmer; og efter § 11 kan sagen til vexling af 
indlseg overferes til almindeligt ting. I soretssager gjsel- 
der derimod ikke dette (se sofl. af 1893 § 317 Iste led i. f. 
jfr. §312)'. 



b) Retternes stedlige virkekreds. 

§ 32. 

RETSKREDSENE ». 

1. Ved retskreds forstaaes det stedlige omraade for 
en domstols virksomhed. Som det vil fremgaa af det 
nedenfor i § 35 forklarede, falder ikke retskredsen allid 
samraen med vedkommende dommers embedsdistrikt. 
Det sidste kan vaere mere omfattende end den ferste. At 
samme dommer bekleeder retten i flere relskredse, bevir- 
ker imidlertid ikke, at ban vilkaarlig kan foretage en rets- 
handling i den af disse, som ban selv foretreekker. Han 
er i saa henseende bunden ved visse objektive regler. Men 
medens de ved disse begrundede groenser, som det vil 
fremgaa af § 33, III, i regelen kan fraviges ved parternes 
enighed, er de skranker, der hindrer en dommer fra at 
handle udenfor sit embedsdistrikt, paa civilprocessens om- 
raade uoverstigelige * ; og enhver saadari handling vil lide 
af uafhjaelpelig ugyldighed. Man bar for civilprocessen 

^ Heiesteret bar for de nu ophaevede politiretters vedkommende an- 
taget, at ogsaa tingsvidner til brug under en politisag maatte optages 
ved politiret (Retst. 1882 p. 729). Dette maa da ogsaa gjselde baand- 
vserksretter, bvor saadanne bestaar. 

* Se Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle 
inddeling, afsluttet 31 oktober 1889, udg. af det statistiske centralbureau. 

' Man bar dog exempel paa, at der er gjort afvigelse berfra ved 
administrativ forfeining. Saaledes blev der ved b0ie8te resolution af 16 
juni 1896 meddelt bevilling til, at en sorenekriver med meddomsmsend 
bebandlede to sammenberende aastedssager, bvoraf den ene b0rte ind 
under nabosorenskriveriets jurisdiktion. Som en undtagelsesforanstalt- 



174 § 33. Retskredsene. 



ingen regel, svarende til strpl. § 144, der i visse tilfeelde, 
sserlig hvor der er fare ved ophold, bemyndiger relterne 
til ogsaa at foretage visse retshandlinger udenfor sin kreds*. 

De ved retskredsinddelingen optrukne greenser for 
domsmyndigheden taber ikke sin betydning derved, at der 
handles om flere rettergangsskridt, der alle staar i forbin- 
delse med samme sag. Dette kan lede til, at disse kan 
blive at foretage i forskjellige retskredse, saaledes selve 
sagens anleeg i en, bevisforsel i en anden, tvangsfuldbyr- 
delse i en tredje. 

II. For de almindelige underretter er retskred- 
sene ordnede efter felgende regler: 

a) I byerne falder retskredsen i regelen sammen med 
byens graenser. Dog er der enkelte byer, der ikke ud- 
gJ0r en egen jurisdiktion, men er slaaet sammen med det 
tilstodende landdistrikt (f. ex. Finmarksbyerne)*. 

b) Hvad landet angaar, bestaar der en dobbelt juris- 
diktionsinddeling: 

a) De almindelige tingkredse, hvoraf hvert her- 
red udgjer en, og som i regelen (dog ikke altid, isser ikke 
ved annexer) falder sammen med praestegjeeldets graenser, 
— en inddeling, der er af gammel oprindelse, sluttende 
sig til landets aeldste tingkredsinddeling. Lovbogen an- 
ordner den ikke, men forudssetter den (1—3—6 og lov- 
bogens tingtavle jfr. frdn. 19 august 1736 § 8). 

P) Ved siden heraf indforte frdn. 5 mai 1797 de saa- 
kaldte maanedsting, der anordnes af amtmaendene, og 
som omfatter flere tinglag. Fra denne inddeling er Fin- 
markens og Nordlands amter undtagne, jfr. frdn. 1797 § 

ning for sildefiskerierne kan amtmanden efter 1. 26 juni 1893 § 33 be- 
myndige sorenskriveren til ogsaa i det tilstedende sorenskriveri at for- 
rette som dommer i de i lovens §§ 34 og 36 omhandlede sager. — Jfr. 
forevrigt nedenfor § 72. 

' Jfr. deriinod udk. til lov om domstolenes ordning kap. 11 § 9, 
eidste led. 

* Jfr. frdn. 17 juli 1789 § 27 ; 1. 22 juli 1833 § 4: Schweigaard 1 
p. 62. At byen er slaaet sammen med landdistriktet til 6n jurisdiktion, 
maa ikke forvexles med det forhold, der finder sted f. ex. i Hamar, hvor 
samme embedsmand forretter i begge jurisdiktioner (jfr. foranunder !)• 
Herom nedenfor under behandl ingen af retternes indre organisation. 



§ 32. Retskredsene. 175 



1 a og canc.skr. 26 oktober 1799. — Til maanedstinget 
staar indvaanerne af de linglag, der sammenfattes af del, 
i samme forhold som indvaanerne af det enkelte tinglag 
til de aimindelige bygdeting, saa at tinget altid (f. ex. med 
hensyn til modepligt, adgang til at faa gjeesteret) betrag- 
tes som deres hjemting, saafremt de bor indenfor maa- 
nedstingkredsenes graenser, om tinget end holdes udenfor 
det linglag, hvor de bor. 

III. Af overretter* var der efter frdn. 11 august 
1797 § 2 fire, nemlig en for hvert af de da bestaaende fire 
stifter: Trondhjem (der omfattede ogsaa det nuvaerende 
Troms0 stift), Bergen, Kristianssand og Kristiania (der 
omfattede ogsaa det nuveerende Hamar stift)®. Ved lov af 
31 mai 1890 er overretternes antal indskreenket til tre, 
nemlig Trondhjems, Bergens og Christianias, og disses rets- 
kredse omordnede ved regler, der findes i neevnte lovs 
§ 1, men som forevrigt af kongen kan forandres. Uden- 
for denne overretternes kredsinddeling falder byerne Chri- 
stiania og Bergen, for hvis vedkommende overretten efter 
oprettelsen i disse byer af byretter bar ophort at vaere 
appelinstans (1. 17 marts 1866 §§ 1 og 9 og 10 decbr. 1898 
§ 2, 2det led). 

IV. Hvad sserretterne angaar, maa der skjelnes 
mellem a) dem, der beklaedes af den ordinaere under- 
dommer som formand (meddomsretterne, haandveerksret 
terne, S0retterne, handelsretterne, vsergemaalsretterne) og 
b) de andre saerretter: 

Ad a) For deferstes vedkommende er hovedregelen, at 
retskredsen falder sammen med underretskredsen (jfr. N. L. 
1-7—1 ; 1. 18 juni 1881 § 21 ; S0f.l. 1893 § 312, 2det led 1. om 
handelsretter § 8). For seretternes og ha ndelsretternes ved- 
kommende gjaelder regelen dog ikke ubetinget. Efter sef.l. § 
313 skal der i hver kjobstad ved kysten vaere fast seret, hvis 
virkekreds kan udstraekkes til det tilgraensende landdistrikt 
inden de greenser, som af kongen bestemmes. Det samme 
gjaelder for ladestederne ved kysten, dog kan kongen be- 

* Jfr. Schweigaard I § 26. 

« Ved 1. 16 juli 1846 jfr. 1. 4 juni 1866 blev Christiaiiia overret delt i 
to afdelinger med hver sin rets k reds. 



176 § 88. Vierneting. 



stem me, at et eller flere ladesteder henlsegges under nser- 
meste kjebstads eller ladesteds faste seret'. For handels- 
retternes vedkommende bestemmer 1. 1902 § 8, at der skal 
veere saadanne i de kjebstseder og ladesteder, hvor det af 
kongen bestemmes (altsaa uafhsengig af, om disse ellers 
danner en egen retskreds). 

Ad b): 1) For ligelseskommissionerne bar som 
domstole samme stedlige virkekreds som i deres egenskab 
af maeglende institutioner (se foran § 18). 

2) Udskiftni ngsretternes virkekreds er bestemt 
ved tinglagets greenser (I. 13 marts 1882 § J 3). 

3) Graenserne for tiskedommernes (og fiskemeddoms- 
retlernes) virkekreds anordnes af amtmanden uden hen- 
syn til den almindelige jurisdiktionsinddeling (1. 24 septbr. 
1851 § 23; 1. 26 juni 1893 nr. 5 § 33; 1.1. 3 aug. 1897 nr. 4 
og 5, begges § 36, 1. 6 aug. 1897 nr. 4 § 36). 

§33. 

I. Ved vserneting forstaaes den underretskreds, ved 
hvilken en rettergangshandling bliver at foretage. Her 
bliver saerlig at behandle reglerne for, hvor en sag skal 
anieegges. Den retskreds, hvor sagen er behandlet i ferste 
instans, er ogsaa forsaavidt bestemmende for overretternes 
kompetens, som regelen er, at enhver sag paademmes af 
den overret, in den hvis kreds vedkommende underret, der 
har handlet i sagen, ligger*. 

' Se Kg), res. af 8 jiini 1894, hvorved de faste seretters omraader 
er orcinede. 

^Schweigaard I 7de afsnit; P. C. Lass on Haandbog i civil- 
processen I femte afsnit; Kommissionsberetn. af 1868: Om forandr. i 
civilproceslovgivn., 7de kapitel; Nellemann Civilprocessens aim. del 
§§ 61 ff. ; Deuntzer Civilproces p. 50 ff. Jfr. ogsaa J. Ask De al- 
mllnna underrfttternas |inbdrdes beb5righet 1 tvistem&l (1896). — Fra 
et almindeligt standpunkt med sserlig bensyn paa de Internationale 
retsforhold eremnet behandlet af v. Bar Theorie u. Praxis des intern. 
Privatrechts II p. 428 ff. 

' Selv for akcessoriske retshand linger (tingsvidner, skjon, tvangs- 
fiildbyrdelse) gjeelder, at appellen sker til den overret, inden hvis om- 



§ 33. Vfierneting. 177 



Hovedregelen er, at sagen skal anleegges ved sagvol- 
derens hj em ting (forum domicilii) d. e. inden det ting- 
lag, hvor han har sin bolig (N. L. 1—2 — 4). Boligen be- 
st^mnies efter det sted, hvor nman har sin husholdning 
(^dug og disk»)'. Hvor sagvolderen hverken farer nogen 
selvstaendig husholdning eller tilhorer nogen andens hus- 
holdning (Ijenere, husbern), synes hovedvaegten at maatte 
ligge paa, hvor han har sit nattelogis, medens forret- 
ningsstedet kun i de nedenfor omhandlede, saerlig und- 
tagne lilfselde er bestemmende her*. 

Opholdsstedet kan alene veere bestemmende, hvor 
vedkommende har flere bopeele, som i lige grad kan an- 
sees for bans hjem (N. L. 1 — 2—23), eller hvor han ingen 
fast bolig har i eller udenfor riget*. Personer med fast 
bopsel i udlandet kan derimod ikke (udenfor de neden 
omhandlede tilfeelde, hvor et undtaget veerneting er be-, 
grundet) sagseges her i riget, om de end midlertidig op- 
holder sig her®. Undtagelsesvis giver lovene om under- 
holdningsbidrag af 6 juli 1892 (jfr. 1. 29 marts 1902) lige- 
overfor udvandrede personer anvisning paa at anleegge 
saavel segsmaal til fastsaettelse af paterniteten som sag 
til indtale af skyldigt opfostringsbidrag ved den udvan- 
dredes sidste veerneting her i rigel. 

Juridiske personer kan ikke siges at have nogen bolig. 

raade vedkommende uaderret, der har handlet, ligger, en regel, fra hvil- 
ken praxis ikke engang tilsteder undtagelse, hvor appel af den akces- 
soriske retshandling sker i forbindelse med appel af hovedsagen; se 
Getz Paaanke p. 28 med note 16 og det der citerede 

• Jfr. Ketet. 1890 p. 70 ff.; Hambro Byretsdomme nr.ne 1878—6; 
Deuntser 1. c. p. 60 ff. 

^ Spergsmaalet om, paa hvilket sted en persons bolig skal antages 
at veere, opstaar i en flerhed af retslige anvendelser, saaledes ved 8p0rg8- 
maalet om, hvor han skal udove sine statsborgerlige rettigheder (gr.l. 
§ 61, 1 jfr. Aschehoug Norges nuv. statsforfatning I p. 406 ff.), hvor 
han skal erleegge skat (jfr. skattelovene af 16 april 1882 henholdsvls 
§§ 16 og 8). I det vaesentiige bliver sporgsmaalet i alle disse anven- 
delser at besvare efter de samme hensyn. Kun siger det sig selv, at 
saadanne rent positive og vilkaarlige forskrifter som skattelovenes 
§§ 24 og 16 ikke kan anvendes udenfor det omraade, for h\ilket de er 
skrevne. 

* Jfr. Ugebl. f. lovk. VI, 376. 

• Jfr. Retst. 1896 p. 700. 

Hagerup: Den norske civilproces. 12 



178 § 83. VsernetiDg. 



Hvis deres anliggender forvaltes af en enkeltmand, vil 
veernetinget bestemmes ved dennes hjemsted. Hvis de 
har en bestyrelse, bestaaende af flere personer, synes man 
at maatte laegge vaegten paa, hvor bestyrelsen har sit saede. 
Man kan ikke her se hen til de enkelte bestyrelsesmed- 
lemmers bopaele; ti hvis disse ligger inden forskjellige 
retskredse, vilde man savne adgang til at sagsege dem 
under et. Man har ikke for retterne nogen til forl.l. 1824 
§ 40 nr. 2 svarende bestemmelse. 

Ved S0gsmaal mod en umyndig bestemmes vserne 
tinget af veergens, men ved segsmaal mod en mindre- 
aarig af dennes bopeel. 

II. Fra hovedregelen om veerneting gjaelder felgende 
und tagelser: 

1)1 visse tilfaelde kommer et forretningsvaerne- 
ting til anvendelse. Dette gjaelder ferst og fremst efler 
1. 17 mai 1890 § 34, hvorefter det til handelsregistret an- 
meldte forretningssted er bestemmende for veernetinget'. 

Regelen gjaelder saavel hovedkontor som filial, det 
sidste dog kun, forsaavidt den forpligtelse, der har foran- 
lediget sogsmaalet, er paadragen ved filialens bestyrelse. 

Regelen gjeelder alle anmeldte firmaer, enkeltmaend 
saavelsom selskaber, anmeldelsespligtige saavelsom saa- 
danne, der i henhold til lovens § 35, sidste led frivillig 
har gjort anmeldelse. Derimod kan den ikke udvides til 
at gjeelde uanmeldte firmaer®. 

Efter 1. 12 juni 1896 § 5 kan de der omhandlede er- 
statningss0gsmaal mod indehavere af et faestekontor an- 
leegges ved kontorets vserneting. 

' Jfr. Beichmann Udgave af handelsregisterloven p. 96 ff. 

* Jfr. Beichmann 1. c. p. 102—3 og det der fra den seldre firmalov 
citerede, ssBrlig E. S. i Retst. 1876 p. 222. Ved en heiesteretsdom af 17 
juli 1866 vedkommende firmaet cPeder Cappelens £nke> (Retst. 1866 
p. 673; Ugebl. VI. p. 73) blevdet antaget, at deltageme i et handelehus, 
der benyttede et fra niedlemmemes navne forskjelligt iirmanavn, alle- 
rede stiltiende maatte antages at have vedt*get vserneting (jfr. nedenfor 
under III) paa firmaets forretningssted; men antagelsen af en saadan 
vedtagelse ligger udenfor enhver berettiget anvendelse af reglerne om 
stiltiende viljeserkleeringer. Jfr. forovrigt Hambro Byretsdomme nr. 
1791. 



§ 88. Vaerneting. 179 



2) Ved retstvist om fast eiendom skal dennes be- 
liggenhedefter N. L. 1 — 2— 15bestemme veernetinget (/bram 
rei sitfp), en regel, der ogsaa bar betydning i den reining, 
at sager, der ellers belt er unddragne landets domslole 
paa grund af reglerne om exte^ritorialitet^ kommer ind 
under de almindelige retter, naar fast eiendoms vaerne- 
ting kommer til anvendelse. 

Men bensyn til den neermere begraensning af regelen 
yder lovbogen yderst sparsom veiledning. Den oven an- 
ferte artikel siger blot, at sagen maa angaa «jord, bus, 
eiendom og markeskjel>, bvorbos det flyder af 1 — 16, at 
enhver sag om fast eiendom, der nodvendiggjer gransk- 
ning paa aastedet, maa anleegges inden dettes jurisdiktion. 
1 teorien bar meningerne vaeret meget delte. Enkelte bar 
villet anvende regelen i N. L. 1 — 2 — 15 alene paa segs- 
maal angaaende tinglige rettigbeder*®. Andre vil ogsaa 
medtnge segsmaal af obligatorisk art, bvorved der alter 
er meningsforskjel, om regelen kun kan anvendes paa 
tvistigheder om obligaloriske reltigbeder til selve eiendom- 
men ^\ eller om den bar et endnu videre omraade '*. 

Den fersle mening bar det forlrin at give regelen en 
klar og skarp begraensning; men den bar ingen direkte 
stette i lovbogens ord, ligesom den beller ikke fuldt iid 
fyldestgj0r lovgrunden, der maa anlages at veere, at alle 
sager, der lettest lader sig oplyse inden den retskreds, 
hvor eiendommen er beliggende, skal paakjendes der. 

• Jfr. Holtzendorff Folkeret ved Hagerup p. 98. 

*° Jfr. Nellemann 1. c. p. 618. Derimod De untzer 1. c. p. 64—6. 

" Jfr. Schweigaard 1 p. 176—7. DenafS. anforte N. L. 1--2— 18, 
fler alene handler om forkyndelsesetedet, synes ikke at kunne give noget 
bidrag til forstaaelse af N. L. 1—2—16. Jfr. ogsaa De untzer 1. c. 

" Getz har paa sine forelaesninger antaget N. L. 1—2—16 anvende- 
lig paa alle segsmaal angaaende obligatoriske krav, udsprungne af eien- 
dommen og rettede mod den, der har raadigheden over eiendommen. — 
I udk. til r. 1. kap. II Andes felgende bestemmelser : § 8: € Sager, 
som angaar besiddelsen af eller eiendomsretten til eller tinglige rettig- 
heder i fast eiendom, maa anlsegges ved den ret, i hvis kreds eiendom- 
men ligger. — Ligger den omtvistede eiendom eller del af eiendommen 
i flere retskretlse, eller er det paa grund af omtvistede grtenseforhold 
ueikkert, i hvilken retskreds den ligger, har 8ags0gereu valg mellem 
disse kredse. § 9 : Sogsmaal angaaende overenskomster om stiftelse eller 



180 § 33. Vaerneting. 



Maaske rammer man lovbogens tanke nogenlunde ved at 
gjengive dens regel saaledes: Sagen maa angaa besid- 
delsen af eller hjemmelen til eiendommen eller til en ret- 
tighed over denne — uanseet, om hjemmelen er obligato- 
risk (f. ex. en kjebekontrakt) eller tinglig — eller udspringe 
af et forhold, der bererer selve eiendommens substans 
(aaveerks-, expropriations-, delings-, graensetvist)^*. 

En seerlig regel om fast eiendoms vterneting inde- 
holder konkursl. 6 juni 1863 § 49, hvorefter de der om- 
handlede omstedelsessegsmaal, naar de angaar fast eien- 
dom, kan anlaegges ved dennes vserneting. 

3) I visse tilfaelde er et skibsvaerneting begrundet, 
idet sagen enten kan eller skal (jfr. nedenfor p. 188) an- 
leegges ved skibets hjenisted (sef.l. § 3 jfr. 1. om skibs- 
registre af 4 mai 1901 § 1, sidste led). De hidherende 
tilfaelde er: 

a) Segsmaal mod reder (sef.l § 315, Iste p.). 

b) Segsmaal mod skibsferer eller mandskab i anled- 
ning af forpligtelser, paadragne i tjenesten (sef.l. § 315, 
2det p.). 

c) Segsmaal, som anlsegges af den, der i skibsregist- 
ret staar anfort som eier af skib eller skibspart for at 
vinde en i privatretslig henseende uangribelig hjemmel til 
samme (1. 4 mai 1901 § 34). 

4) Deliktsvaerneting (forum delicti commissi) er 
efter N. L. 1—2—16, Iste del begrundet i alle sager, der 

ophor af saadanne rettigheder, som i § 8 omhandlet, eller gjseld, som er 
sikret ved pant i fast eiendom, eller angaaende skatter eller andre regel- 
msessig tilbagevendende ydelser, der h viler paa fast eiendom, ligesom 
andre segsmaal, der er rettede mod eieren eller besidderen som sandan, 
kan anlsegges ved fast eiendoms veerneting. — Sogsmaal angaaende skade. 
voldt paa fast eiendom kan reises der, hvor den faste eiendom ligger>. 
^° Retsbrugen yder saa godt som ingen veiledning til fortolkningen 
af den her omhandlede artikel, og de herskende teoretiske divergenser 
synes saaledes at have gjort sig lidet praktisk felelige. Af hidherende 
heiesteretsdomme er alene at nsevne Retst. 1861 p. 145, hvor det er an- 
taget, at obligatoriske fordringer paa vederlag for afhsendelse af brugs- 
ret til fast eiendom ikke bliver at indtale ved dennes veerneting. Om 
Yserneting 1 en grsensetvist, hvor eiendomsgrsensen og jurisdiktionsgrsen- 
sen faldt sammen, se Retst. 1871 p. 361. — Se endvidere Hbmbro By- 
retsdomme nr. 1787. 



§ 33. VsernetiDg. Igl 



udspringer af skadegjerende handlinger^*. At lovstedet 
alene skulde tinde anvendelse, hvor deliktet er strafbart**, 
er en paastand, som ingen stotte har i lovstedets ord, 
som lidet stemmer med den omsteendighed, at lovbogen 
i 1—2 — 21 har en saeregen regel om paatale af forbi7del- 
ser, og som heller ikke er antagen i praxis**. Der er 
heller ingen grand til at begreense regelen til alene at 
angaa erstatningskrav udenfor kontraktsforhold. Den 
blotte undladelse af at opfylde en kontraktmaessig forplig- 
telse kan vistnok ikke i og for sig begrunde det her om- 
handlede vserneting, da artikelens anden del for opfyldel- 
seskrav har en anden regel (se nedenfor under 5). Men 
har debitor paa en retsstridig maade sogt at unddrage 
sig sagsanlsegget, synes N. L. 1—2—16, Iste del at burde 
kunne anvendes^'. 

Del her omhandlede veernetinger begrundet ikke blot, 
hvor der paa deliktet bygges erstatningskrav, men ogsaa 
hvor der af dette udledes andre civilretslige felger (f. ex. 
eegteskabs oplosning i en horsag)*'. 

Efter ordene skulde artikelen alene veere anvendelig, 
naar sagsogeren herte hjemme inden den jurisdiktion, 
hvor deliktsvsernetinget var begrundet; men over dette 
krav har retsbrugen allerede tidlig sat sig ud'®. 

5) Betal ingsvaernetinget (forum solutionis eller 
— mindre heldig — contractus) '^^ tinder efter N. L. 1—2 
—16, 2den del anvendelse under folgende betingelser: 

a) At sagsogeren er indenbys ellei- -bygds, en betin- 

" Jfr. om forum del, com,, der ikke er optaget i iidk. til r. 1., Ge tz'a 
Udredninger etc. p. 126, nedenfor note 28. 

"Jfr. Schweigaard I p. 178; Nellemann 1. c. § 68; De- 
untzer 1. c. p. 66—6. — Se nu Btrpl. § 136, der, forsaavidt straffe- 
sager angaar, har afloat N. L. 1—2—16. 

^» Jfr. Dgebl. f. lovk. VUI p. 57; Retst. 1888 p. 273. .Se ogsaa Joh.8 
Bergh i Tidsskr. f. retevidensk. 1889 p. 147. 

" Jfr. Retst. 1888 p. 273 og ora denne dom Joh.s Bergh i Tidsskr. 
f. retsvidensk. 1889 p. 168—71.— Hambro Byretsdomnie nr. 1790. 

»» Jfr. Bergh 1. c, jfr. Ugebl. f. lovk. VIII p. 67. 

" Jfr. Nellemann 1. c. p. 606; Deuntzer 1. c. p. 66. 

*° Jfr. om dette isier Joh.s Bergh i Tidsskr. f. retsNddensk. 1889 
p. 148-63. 



182 § 33. Vferneting. 

gelse, der her som ved artikelens forste del af retsbrugen 
ikke haandhsevea. 

b) At sagvolderen ved sogsmaalets anlaeg o ph older 
sig paa betal ingsstedet, hvilken betingelse udgjer den 
vaesentligste, forevrigt i sagens natur lidet begrundede for- 
skjel mellem den processuelle behandling af de i artikelens 
ferste og dens anden del omhandlede tilfeelde**. Om ste- 
det udtrykkelig er vedtaget som betalingssted eller bar 
denne karakter ifolge obligationsrettens almindelige regler, 
er ligegyldigt". 

c) At gjselden er vitterlig. Loven bar ikke villet, 
at sagvolderen uden i paa forhaand klare sager skal drn- 
gea til ansvar udenfor sit hjemsted, hvor ban maa for- 
modes bedst at kunne tilveiebringe sine forsvarsmidler^^ 
Loven bar teenkt sig vitterligbeden neermest tilveiebragt 
ved skyldnerens «egen forskrivelse*, men bar dog ikke 
gjort detle til betingelse; og under vanskeligbeden af ber 
at treekke skarpe greenser bar retsbrugen ved anvendelsen 
af denne artikel som ved baandbaevelsen af den beslaeg- 
tede regel i N. L. 1 — 19—8" ganske sat sig ud over kra- 
vet til vitterligbed '^ Betalingsveerneting ansees, naar be- 
tingelserne ievrigt foreligger, nu begrundet i etbvert til- 
faelde, hvor opfyldelse krfeves i henhold til et obligatorisk 
forhold, uden bensyn til dettes art*^ ligesom ogsaa uden 

** Fordringen til sagvolderens ophold paa betalingsstedet som betin- 
Kelee for, at dette skal vsere ret vsemeting, hidrerer fra den romerske 
ret, men er opgivet i nyere proceslovgivning (jfr. v. Bar 1. c. p. 444 — 6), 
saaledes ogsaa i udk. til r. 1. kap. II § 11, eom deriinod i § 10 til- 
steder at anlsegge sag ved opholdsstedets ret i anledning af forpligtelser 
som er paadragne og skal opfyldes dersteds. 

" Schweigaard I p. 178 jfr. Ugebl. f. lovk. I p. 192. 

" Kilden, Kristian den IV.s birkeret art. 12, siger udtrykkelig, at 
• hvis der er tvivlsmaal om en saadan anfordring, og den ikke med brev, 
8egl eller birketingsvidne noiagtig er bekrseftet, da skal den udenbye- 
eller udenbygdsmand 80ges ved sit V8erneting». 

•* Se Anden del § 214, II. 

»* Jfr. Retst. 1846 p. 201—4; Bergh I.e. p. 161— 2; Deuntzer I.e. 
p. 66—7; udk. til r. 1. kap. II § 11 krsever derimod cforpligtelse i hen- 
hold til haandskrift^. 

*^ Sporgsmaalet, om ogsaa skadeserstatningskrav udenfor kontrakts- 
forhold h0rer ind under denne del af art., er for0vrigt uden betydning. 



§ 3d. Vaemeting. ISH 



hensyn til, om kravet gaar ud paa penge eller audre gjen- 
stande eller paa personlige preestationer*'. 

Som udtrykkene i N. L. 1 — 2 — 16 viser, er det til be- 
grundelse af betalingsveernetinget ikke tilstreekkeligt, at 
sags0gerens paastand lyder paa betaling paa et andet 
sted end sagvolderens hjemsted. Dette betalingssted maa 
ogsaa i realiteten vise ^ig at veere det rette, hvorfor sagen 
maa afvises, hvis retten kommer til det resultat, at sag- 
volderen vel er forpligtet, men ikke til at betale paa det 
sted, hvor S0gsmaalel er reist'^ 

Besleegtet med regelen om betalingsvaernetinget er 
bestemmelsen i sef.l. § 229, hvorefter segsmaal til fastseet- 
telse af bjergelen eller dennes fordeling kan anleegges paa 
det sted, hvor bjergningen er foregaaet, eller hvorhen det 
bjergede er indbragt. 

6) Ad m i nistrationsveerneting (forum admini- 
strationisj finder efter N. L. 1 — 2 — 18 anvendelse, hvor 
«nogen bar havt noget at forestaa som formynderskab, 
kirkers, skolers eller fattiges forstanderskab eller andre 
saadanne bestillinger». Som det fremgaar af de anforte 
exempler i forbindelse med udtrykket «saadanne bestillin- 
ger», gjeelder det her anordnede vserneting alene for regn- 
skabsf0rere, hvis stilling bar en offentlig karakter (stal, 
kommune, offentlige stiftelser og indretninger), ikke for 
private regnskabsferere*^. Artikelen omfatter selvfelgelig 
kun krav, udspringende af regnskabsforholdet, men gjeel- 

bvis man antager, at disse krav gaar ind under den med hensyn til be- 
tingelserne rummeligere f0r8te del af artikelen. 

*^ Kommissionsberetningen af 1868 p. 132 antyder, at retsbrugen har 
indskrsenket artikelen til penge krav; se imidlertid herimod Schwei 
gaard II § 149; Nellemann 1. c. p. 608; Bergh 1. c. p. 160. 

*• Jfr. D e u nt z e r 1. c. p. 69— 60. — Den omstcendighed, at det saaledee 
ferst ved dommen afgjores, om vsernetingsbetingelfierne er tilstede, og at 
saaledes en person er udsat for at indlade sig paa 80gsmaal udenfor sit 
hjem paa grundlag af n0gne ubevislige paastande, er grunden til, at 
kravet paa skriftlig forpligtelse er fastholdt i udk. til r. 1., og at 
dette belt har opgivet deliktsvaemetinget; jfr. Getz Udredninger 
etc. p. 126. 

*• Jfr. Schweigaard I p. 179; Kommissionsberetn. af 1868 p. 131; 
Nellemann 1. c. p. 610. 



184 § 88- Vferneting. 



der for disse uden hensyn til, om de gjeres gjeeldende 
mod regnskabsfareren selv eller bans arvinger. Dette 
er det eneste tilfaelde, i hvilket vor gjaeldende lovgivning 
anerkjender et seeregel forum, hereditatis^, 

7) Domsvserneting (forum rei judicatce) skal efter 
N. L. 1—2 — 19 finde anvendelse, bvis nogen ved endelig 
dom er demt at «leegge noget fra sig* og ikke retter for 
sig, saa at ny sag bliver nedvendig. Efler den domsform, 
der nu anvendes i saadanne tilfeelde (lebende mulkt)'*, 
vil ny sag ikke lettelig foranlediges; men de tvistigbeder, 
som maatte opstaa i anledning af dommens fuldbyrdelse, 
vil blive afgjorte af exekutionsretten. I retsbrugen sees 
derfor N. L. 1—2—19 nu ikke Isenger nogensinde anvendt**. 

8) For civilprocessens vedkommende haves ingen til 
strpl. § 138 svarende a Im i ndelig regel om faelles vaerne- 
ting for sammenheengende sager (konnexitetsvaerneting)**. 
Heller ikke baves for processen nogen regel svarende til 
forl.l. 20 juli 1824 § 40, 2 (jfr. foran p. 123)". 

Den eneste art konnexitetsveerneting, som vor gjeel- 
dende ret kjender, er modsegsmaalsvaerneting (forum 
reconventionis) efter N. L.. 1—2—20 (jfr. strpl. § 431), der 
er begrundet, bvor sagvolderen reiser modsegsmaal mod 
den oprindelige sags0ger. De neermere betingelser for, at 
dette kan ske, fremstilles nedenfor i § 62. 

9) Den omstaendighed, at der inden en jurisdiktion 
findes formuesgjenstande, tilberende en person, begrunder 
i og for sig ingen adgang til at anlsegge sogsmaal der, 
selv om personen er en udleending'^ Heller ikke den 

^ Jfr. dog Schweigaard i Retst. 1871 p. 768, hvor et arvevserne- 
ting ogsaa antages begrundet, hvor arvingen ikke har nogen bopsel inden 
rigets grsenser. Endnu videregaaende Kail i Nyt jur. arkiv III, 1 p. 
103; se derimod Sc hi eg el Skifteret p. 426. Jfr. ievrigt Tredje del p. 44. 

'* Jfr. nedenfor i afsnittet om domme. 

" Jfr. forevrigt Nellemann 1. c. p. 619—20. 

*^ Jfr. derimod udk. til r. 1. kap. 11 §§ 16- 18. 

^* Den i forrige note anforte § 16 i udk. til r. 1. bestemmer: 
<Mod personer, der er forpligtede i fselleeskab, kan sag anlsegges ved 
ethvert vsemeting, ved hvilket nogen enkelt af dem kunde sagseges, 
med mindre forpligtelsen begrunder noget sserskilt fselles v«rneting.» 

" Jfr. derimod udk. til. r. 1. kap. II § 16, der har felgende 
regel, stemmende med, hvad der findee anordnet i nyere proceslove: 



§ 38. Vsemetiog. 185 



omstaendighed, at enrets forfolgning er begyndt nied arrest, 
hjemler i almindelighed adgang til at anleegge hovedsageii 
inden den jurisdiktion, hvor det arresterede gods betinder 
sig. Herfra gjeelder undtagelser for felgende tilfeelde, i 
hvilke et arrest vee meting (forum arrcstij er begrundel: 

a) Naar skyldneren er undvegen for gjeeld (jfr. 1. 3 juiii 
1874 § 2). b) Naar der til indtale af en fordring, for hvil- 
ken skib eller ladning hefter, er gjort arrest i disse (sef.l. 
20 Jul i 1893 § 315, 2det led). 

Forskjellig fra arrestvserneting i den foran omhand- 
lede forstand er det veerneting, der omhandles i N. L. 
1—19 — 21, hvorefter segsmaal til erstatning i anledning af 
ulovlig arrest kan anlaegges ved den ret, hvor arresten 
Forfelges. Dette vil i almindelighed fremlraede som on 
nnvendelse af modsogsmaalsveernetinget; men bestemmel- 
sen gaar videre, idet det i den anforte artikel omhandlede 
veerneting maa antages at veere begrundet, selv om for- 
felgningssagen er tilendebragt. 

10) Mortifikatio nsveerneting er efter 1. 6 mails 
1869 § 8 sags0gerens vserneting, hvor ikke fast eien- 
doms veerneting finder anvendelse, en regel, der er natur- 
lig begrundet i, at der i deslige sager ingen bestemt sag- 
voider gives. En saeregen regel opstilles i sof.l. § 167, 
hvorefter mortifikation af konnossementer skal foregaa der, 
hvor varerne skal afleveres. 

11) 1 felgende tilfaelde er Kristiania byret veerne- 
ting: a) For sogsmaal, der er rettede paa at faa et patent 
kjendt ugyldigt eller ophaevet (patentl. 16 juni 1885 § 28). 

b) For tvistigheder angaaende oflfentliggjorelse af veerker, 
der er forfattede af flere (1. 4 juli 1893 § 6, femle led). 

c) For spergsmaal om lovligheden af de afgjorelser, der 
er trufne af fererne af skibsregistrene (1. 4 mai 1901 § 33). 

III. Medens reglerne om den stedlige forretningsfor- 
deling mellem overretterne er uf ravigelige, gjeelder 
ikke det samme for underretterne. N. L. 1—2- 
17 foreskriver, at thvis nogen har forpligtet sig med haand 

<Mod den, som ingen bopsel bar her i riget, kan segsmaal angaaende 
formueretslige krav reises ved indenlandsk ret, i hvis kreds nogen ham 
tilherende formuesgjenstand foreiinde8.> 



186 § 88. Vcerneting. 



og segl eller og for retten vedtaget at svare for nogen ret, 
som ikke er bans vaerneting, da ber ban for samme ret 
at mode og der dom lide». Fra rettens side kan saaiedes 
ikke en fravigelse af veernetingsreglerne bindres, selv om 
derved den ene domstol maatte faa en uforboldsmsessig 
forretningsbyrde. 

Lovbogen tsenker sig i den anferte artikel en seerlig 
atlale, bvorved et andet vaerneting end det regelmeessige 
vedtages (forum conventionis sive prorogatum), Der gjorde 
sig imidlertid bos os som i den samtidige procesteori i 
andre europseiske lande'® den opfatning gjaeldende, at ind- 
stevnte ved sin blotte undladelse af at gjore indsigelse 
mod, at sagen aniagdes ved urigtigt vaerneting (exceptio 
fori), skulde ansees stiltiende at bave vedtaget det vaerne- 
ting, ved bvilket sagen engang var anlagf . Dette syns- 
punkt skulde konsekvent lede til, at sagvolderens tausbed 
ingen betydning kunde tilleegges, bvor en eller anden vild- 
farelse (f. ex. ubekjendtskab med bans ret til at gjore 
nogen exceptio fori gjseldende) udelukker muligbeden af 
at antage et samtykke, og endnu mindre, bvor ban bavde 
taget et udtrykkeligt forbebold. Herpaa vil man imidler- 
tid i retsbrugen neppe gaa ind; og sandbeden er da i 
virkeligbeden den, at der ved siden af reglerne om det 
egentlig vedtagne vaerneting og neermest paa grundlag af 
disse seedvansmaessig bar udviklet sig en anden regel, 
bvorefter indstevnte taber sin adgang til at modseette sig 
sagsanleeg ved et fremmed vaerneting, naar ban ikke be- 
timelig (d. e. for tilsvar i realiteten) ^® gjer indsigelse gjael- 
dende. 

Regelen i N. L. 1 — 2—17 er efter artikelens udtryk 
naermest given for afvigelser fra bjemtinget, men den maa 
ogsaa antages at gjaelde de undtagne vaerneting, bvor ikke 
noget modsat flyder af bestemmelsernes ordlyd (jfr. f. ex. 
patentloven af 16 juni 1885 § 28, bvis udtryk «benb0re 

^ Se Wach Das Princip des gewillktirten Gerichtstandes (ogsaa 
aftrykt i Arch, f, d. civ. Praxis bd. 62 p. 378 ft.). 
" Jfr. Schweigaard I p. 173—4, 
®* Se mere herom og om N. L. 1 — 2 — 24 i afsnittet om de proces- 



suelle haudlinger. 



§ 88. Vwrneting. 187 



under Kristiania byret» viser hen paa en tvingende ord- 
ning). 

Den neevnte regel gjeelder saaledes ogsaa ligeoverfor 
tirmalovens § 34, idet udtrykket tansees som dets hjem- 
sted* kun medforer, at firnnavaernetinget i enhver hen- 
seende — saaledes ogsaa med hensyn til muligheden for 
parterne til at gjere afvigelser — er underkastet samme 
regler som hjemtinget. 

Det samme gjeelder N. L. 1—2 — 15, hvis udtryk er 
beslaegtede («holdes det for v8erneting»). Imidlertid med- 
forer reglerne om nedvendig aastedsbefaring i visse sager'®, 
at segsmaal om fast eiendom, hvor disse regler kommer 
til anvendelse, maa anlaegges ved den ret, inden hvis juris- 
diktion eiendommen ligger, da denne ret er den eneste, 
der kan foretage aostedsbefaringen. 

N. L. 1—2—17 begraenser ikke gyldigheden af vaerne- 
tingsaftalen udtrykkelig til det tilfeelde, at aftolen knytter 
sig til de af et bestemt retsforhold udspringende proces 
ser; og man er efter vor gjseldende ret*® neppe berettiget til 
at udelukke muligheden af kontrakter, hvorved en person 
ligeoverfor en anden forpligter sig til i alle soger at svare 
for et bestemt vserneting. 

Et tilfaelde, hvor vedtagelse af veerneting er nedven- 
dig, tindes i 1. 26 mai 1884 § 15, nr. 2, hvorefter den, der 
vil have et udenlandsk varemaerke registreret, maa ved- 
tage Kristiania byret som vaerneting for alle sager angaa- 
ende varemaerket. 

IV. Forskjelligt fra det i foregaaende numer behand- 
lede sporgsmaal om, hvorvidt reglerne om vaerneting er* 
fravigelige eller tvingende, er sporgsmaalet om, hvorvidt 
reglerne angaaende de undtagne vaerneting kun be- 
grunder en valgret for sagsegeren eller tiilige giver sag- 

•• Jfr. heroin mere nedenfor § 128. 

^ Anderledes derimod udk. til r. 1. kap. II § 25, der kun til- 
Isegger et sauitykke med hensyn til vsemetinfc virkning, naar det er caf- 
givet for det enkelte tilf8elde>. Jfr. v. Bar Theorie u. Praxis des 
int. Privatrechts II p. 447, der hsevder, at denne begreensning flyder af 
almindelige retsgrundssetninger, idet den interesse, der knytter sig til 
et saadant samtykke, ellers er for ubestemt. 



188 § 33. Veernetin^;. 



volderen en ret til at se sagen anlagt ved det undtagne 
vaerneting. Dette sporgsmaal maa besvares noget forskjel- 
ligt for de forskjellige tilfaelde, idet de hidh0rende lovsteder 
saavei efter sine ord som efter sin grund bar en forskjel- 
lig karakter: 

1) De om delikts-, betaiings-, administrations-, donns-, 
nnodsegsmaals- og arrestvaerneting handlende lovsteder er 
dels formede saaledes, at de paalaegger sagvolderen en 
pligt til at svare for vedkommende ret, dels saaledes, at 
de aabner sagsogeren en adgang til at anlaegge sagen der. 
I disse tilfaelde er derfor sagsegerens valgret utvivlsonn. 
Det samnne gjselder reglerne om bjergningsveerneting efter 
sef-l. § 229 samt om skibsvserneting efter sef.l. § 315, der- 
imod ikke efter 1. 4 mai 1901 § 34, hvis regel er tvingende. 

2) Regelen i N. L. 1 — 2 — 15 om fast eiendoms veerne- 
ting er saaledes formet (mserk ordene: <boldes for bans 
vfierneting»), at den ligemeget giver sagvolderen som sag- 
S0geren en ret til at se sagen fremmet der, hvilket ogsaa 
stemmer med denne bestemmelses grund*^ Derimod er 
regelen i konkurslovens § 49 dispositiv. 

3) Hvad forretningsveernetinget angaar, maa der efter 
firmalovens § 34, Iste led sammenboldt med samme para- 
grafs 2det led skjelnes: a) For selskabers vedkommende 
an sees forretningsstedet som deres hjemsted, bvilket vil 
sige, at selskabet kan kreeve at sags0ges der. b) Enkelt- 
mand er pligtig til at modtage sogsmaal ved forretnings- 
stedets ret, hvilket vil sige, at sagsegeren, om ban vil, kan 
anlaegge sagen ved bjemtinget. Denne i lovens ord utve- 
tydig udtrykte sondring bar sin naturlige grund deri, at 
man for selskabers vedkommende ikke vel kunde opstille 
den samme regel som for enkeltmand uden at komme 
ind paa ret vanskelige sondringer mellem de forskjellige 
arter selskaber". 

*^ At 8ag80geren ikke skiilde kunne anlaegge sagen ved et af de 
0\Tige undtagne vserneting, forsaavidt betingelserne herfor er tilstede, 
maa ikke ndledes af ordene: «omend8kj0nt den, som for sagen er, 
andetsteds bor>, idet meningen med disse ord ikke kan have veeret 
at udtale, at fast eiendoms vserneting kun skulde trsede istedetfor hjem- 
stedets ret; jfr. Schweigaard I p. 177, Nellemann 1. c. p. 519. 

*' Jfr. ievrigt Beichmanns Udgave af handelsregisterloven p. 96 
og det der citerede. 



§ 34. Kompetenskonflikter. 189 



Faestekontorsveernetinget efter 1. 12 juni 1896 § 5 er 
fakultativt. 

4) Reglerne om mortifikationsvaerneting og om Kristi- 
ania byret som vaerneting i de under 11—11 naevnte til- 
feelde kan ikke vilkaarlig fraviges af sagsegeren. 

5) Om aftaler efter N. L. 1—2 — 17 begrunder en valg- 
ret for sagsegeren eller er saaledes afforstaa, at sagsegeren 
alene kan anlaegge sagen ved kontraktsvaernetinget, beror 
paa aftalens eget indhold. Der er intet til hinder for, at 
der kan afsluttes kontrakter i begge disse retninger. 

V. Fravigelse af lovens regler om vaerneting med- 
forer, at sagen efter paastand maa afvises, og at retsfor- 
handlingen, om den fremmes mod indsigelse, bliver ug\i- 
dig. Dette gjaelder ikke mindre om enkelte rettergangs- 
skridt end om domshandlinger. For civilprocessen haves 
ingen regel svarende til strpl. § 143 *\ 



§34. 

KOMPETENSKONFLIKTER 

Kompetenskonflikter kan opstaa saavel angaaende den 
saglige som den stedlige virkekreds og saavel derved, 
a) at flere domstole afviser sagen, som derved, b) at flere 
antager den. 

Ad a) Naar en domstol x har afvist sagen, fordi den 
antager, at den h0rer under en domstol y, er derved med 
retskraft kun afgjort det negative, at den ikke herer under 
X, ikke det positive, at den horer under t/. Man har for 
civilprocessen ingen regel. svarende til strpl. § 142 ^ Rege- 
len er: hver domstol bed0mmer sin egen kompetens. 
Hjaelpemidlet til opnaaelse af ensartet afgjorelse er appel 
lil en faelles overinstans. 

*^ <De enkelte unders0gel8e8hand linger af en domstol, som ikke var 
ret vaerneting, er ikke ugyldige alene af den grund, at vaernetinget var 
urigtigt.* En tilsvarende regel findes i udk. til 1. om domstolenes 
ordning kap. II § 26. 

^ <Er en sag afvist fra en domstol som ikke ret vaerneting, er denne 
afgjerelse forsaavidt bindende for andre domstole af samme eller lavere 
ordeni. — Se udk. til d. o. § 48 3dje led, der har samme regel. 



190 § ^^- ^^ forskjellige arter domrnere. 



Ad b) At flere domstole samtidig antager en sag, vil 
ikke saa let heende, men kan teenkes. F. ex.: sagen er 
anlagt ved ordinser ret, sagvolderens bo kommer under 
konkurs, og sagsogeren overflytter nu sagen til skifteretten 
og begjeerer den haevet ved det almindelige ting; indstevnte 
protesterer herimod og faar medhold; eller to bestyrere 
for en juridisk pers6n anlaegger sanntidig uafheengig af 
hinanden sag angaaende en denne tilherende rettighed. 
Regelen er, at preevention gjer udslaget.* Er en sag an- 
taget af en domstol, er dermed retskraftig afgjort, at den 
ikke borer under nogen anden (exc. litis pendentis). 

Skulde det hsende, at to domstole afsagde dom i samme 
sag, maa ogsaa her appel vsere hjeelpemidlet. 



II. RETTERNES INDRE ORGANISATION 
(RETSPERSONALET) 

A. DOMMERNE 

§35. 

DE FORSKJELLIGE ARTER DOMMERE. 

I. Der bliver her ferst enkeltvis at betragte, hvorledes 
de forskjellige domstole er beklaedte: 

1) De almindelige underretter beklsedes paa lan- 
det af sorenskri veren, i byerne regelmeessig af by- 
fogden; jfr. N. L. 1— -3 — 1. Undtagelsesvis er dog soren- 
skriveren i det tilstedende landdistrikt tillige dommer i 
byen (saaledes f. ex. i GJ0vik, Hamar, Kongsvinger, Hene- 
fos, Levanger). Kristiania og Bergen bar sine egne by- 
retter, der er organiseret, for den forstnaevnte bys vedkom- 
mende ved 1. 17de marts 1866 jfr. res. 12 juli 1866, for 
Bergens vedkommende ved 1. 19 decbr. 1898 jfr. res. 29 
decbr. 1899. I spidsen for hver af divsse byretter staar en 
formand (justitiarius). Antallet af rettens 0vrige medlem- 
mer (assessorer) afhaenger af de til enhver tid givne be- 
vilgninger. For tiden udgjor det for Kristiania 16, for 

"^ Jfr. iidk. til d. o. § 47, 2det led: «Af flere domstole, der er dom- 
fore, bar den fortrinsret, der forst har faaet befatning nied sagen. > 



§ 35. De forskjellige arter dommere. 191 



Bergen 2. I de enkelte sagers paadommelse deltager 
regelmeessig 3 af rettens medlemmer. Selve retsmoderne 
bestyres altid kun af 6n dommer; og visse afgjerelser saer- 
lig af procesiedende nrt Ran traeflfes af et enkelt af rettens 
medlemmer (jfr. 1. 1866 § 3, jfr. 1. 1898 § 3 og 1. 4 juni 
1892 § 25, 2det led). 

Ved stiftsoverretterne deltager efter frdn. 11 aug. 
1797 § 7 (jfr. 1. 31 mai 1890) en justiiiarius og to asses- 
sorer i sagernes behandling (dog kan efter 1. 4 juni 1892 
§ 25, 2det led, udsaettelseskjendelser afsiges af 2 medlem- 
mer, naar de er enige om afgjerelsen). 

Haiesieret skal ifelgegr.l.s § 88 og 1. 12 septbr. 1818 
§ 1 (jfr. 1. 15 juli 1839 § 18) mindst beklaedes af en justi- 
tiarius og 6 assessorer. Faktisk bestaar retten for tiden 
af 9 faste assessorer. * Derhos skal der i henhold til 1. 
1818 § 1 aarlig beskikkes et vist antal overordentlige as- 
sessorer, der bar saede i retten efter justitiarii naermere 
tilkaldelse (jfr. 1. 8 septbr. 1842 § 4). I de enkelte sager 
beklaedes retten altid kun af 7 medlemmer. 

2) M eddomsretterne bekleedes af den almindelige 
underdommer som formand (i Kristiania et medlem af 
byrelten jfr. byretsl. 1866 § 3 a) og 4 domsmeend (N. L. 
1—7—1), som fogden (byfogden) eller, bvor den ved 1. 21 
juli 1894 foreskrevne omordning af embedsvaerket er gjen- 
nemfort, sorenskriveren (se denne lovs §§ 3 og 4) for den 
enkelte sag opnsevner blandt et paa landet af lensmsendene, 
i byerne af byfoged og magistral i forening med formand- 
j<kab foretaget udvalg af de mandtalsferte retsvidner (se 1. 
28 august 1854 § 19 a jfr. §§ 18, 23 og 24; jfr. strpl. §494 
og 1. 29 marts 1890). Sags0geren bar selv at drage om- 
sorg for domsmaendenes opneevnelse ved henvendelse til 
vedkommende embedsmand. Om opnaevnelsen maa mod- 
parten vaere varslet (se 1. 1854 § 20). Hvis begge parter 
er enige om, hvilke domsmaend de vil benytte, er opnaev- 
nelse un0dvendig(l. 1854 § 22). lovrigt henvises til det neden- 
for i §§41 og 117 forklarede om udtagelse af mandtalsferte 

* For at faa oparbeidet ophobede restancer er der derhos for tiden 
beskikket 6 saakaldte faste extraordinaere assessorer, der kun er ansat 
for et vist antal aar, men som forovrigt deltager i rettens arbeide veesent- 
lig paa samme maade som de faste. 



192 § 36. De forekjellige arter donimere. 



retsvidner og skjensmeend, hvilket tinder tilsvarende an- 
vendelse paa domsmeend. 

3) Soretterne. Ogsaa i disse er den almindelige 
underdommer eller i Kristiania og Bergen et medlem at' 
byretten (se 1. 1866 § 6 og 1898 § 3) formand. Ved siden 
af tiam beklsedes retten af tvende domsmeend, om hvis 
valg og opnsevnelse der gjselder tbrskjellige regler (se sef.l. 
1893 §§ 313 og 314), eflersom der paa stedet er anordnet 
fast S0ret eller ikke: 

a) Som allerede neevnt p. 175 — 6, skal der efter set.l. § 313 
veere fast S0ret i hver kjobstad ved kysten ogregelmaessig 
ogsaa i hvert ladested ved denne.* Antallet af faste sorets- 
medlemmer maa for hvert S0retsdistrikt ikke overstige 12, 
men fastseettes indenfor denne greense af kongen, efterat 
vedkommende kommunebestyrelses erkla^ring er indhenlet* 
Til faste soretsmedlemmer kan kun veelges meend, der 
bar fyldt 30 aar og er kyndige i sovsesen, skibsfart, skibs- 
bygning, varekundskab eller assuranceveesen. Valg af- 
holdes hvert fjerde aar. Det foretages i forening af stedets 
magislrat, formsend og reprsesentanter samt den civile 
underdommer (i Kristiania og Bergen byrettens justitiarius) 
og derhos formeendene i ladested eller herred, der er hen- 
lagt under serettens omraade.' Samtidig veelges efter de 
samme regler et saa stort antal suppleanter (varamaend), 
som kongen bestemmer. 

Af de faste medlemmer opneevner underdommeren to 
maend for at tiltrsede retten i hvert forekommende tilfeelde. 
Opnsevnelsen sker efter tur, der ikke maa fraviges, med 
mindre hensynet til den slags kyndighed, der udfordres i 
sagen, nodvendigvis kreever det, eller den, som staar for 
tur, ved forfald eller af anden grund er hindret fra at for- 
rette. Er der hverken adgang til at faa de faste medlem- 
mer eller nogen af suppleanterne, maa opnaBvnelsen ske 
efter de nedenfor under b) fremstillede regler. 

b) Hvor der ikke er fast S0ret, bliver efter S0f.l. 
§ 314 S0retsmedlemmer at opneevne af underdommeren 
efter de for opneevnelse af domsmeend i 1. 1854 opstillede 

* Jfr. res. 8 juni 1894. 
' Jfr. foran p. 176—6. 



§35. De forskjellige arter dommere. 193 



regler, dog saaledes, at varsel til modparten bortfalder, og 
at parternes enighed aldrig binder dommeren med hen- 
syn til valget. 

4) Handelsretter kan efler 1. 1903 § 8 oprettes af 
kongen i de kjobsteeder og ladestaeder, hvor en saadan 
foranstaltning bar faaet vedkommendekommunestyres an- 
befaling. De bestaar af den civile underdommer eller, 
hvor der i underretten er flere dommere, en af disse som 
formand og af to handelskyndige medlemmer (§ 1, 2det 
led). Ora disse sidstes valg og udtagelse gjeelder efter 
§§ 8 og 9 tilsvarende regler som for S0retsmedlemmer, 
dog saaledes, at valget her foretages af formandskabet i 
forbindelse med, i kjebsteederne magistrat og byfoged, i lade- 
stederne lensmanden (§ 8, 4de led), samt at ogsaa kvinder 
er valgbare (§ 8, 3dje led). 

5) Haandvserksret ter flndes kun i byerne, og ikke 
i alle disse, idet 1. 15 juni 1881 § 21 aabner kongen ad- 
gang til efter indhentet erkhering fra kommunestyret at 
bestemme, at saadan ret ikke skal oprettes, en adgang, 
der er benyttet for en del af de mindre kjebsteeders ved- 
kommende (res. 2 decbr. 1882 post 1). Haandveerksretten 
bestaar efter 1. 15 juni 1881 § 21 af underdommeren (tid- 
ligere et medlem af politiretten)* — eller i Kristiania og 
Bergen et medlem af byretten (1. 1866 § 5 og 1898 § 3) — 
og som bisiddere en haandveerksborger samt en haand- 
veerkssvend eller haandveerksarbeider. Disse sidste be- 
skikkes paa den maade, at magistrat og formandskab inden 
hvert aars udgang blandt de skattepligtige bar at udvselge 
mindst 4 haandvaerksborgere og mindst 4 haandvaerks- 
svende eller -arbeidere, der efter opnaevnelse af rettens 
formand skal tiltreede haandveerksretten. De beskikkede 
forretter i 2 aar (1. 1881 § 23). 

6) De extraordineere fiskedommere beskikkes af 
amtmanden (se 1.1. 24 septbr. 1851 § 23, 26 juni 1893 
§ 33, 1. 3 aug. 1897 nr.ne 4 og 5, begges § 36, 6 aug. 1897 
nr. 4 § 36). Om forholdet til den ordinaere underdommer 
udtrykker de anferte love sig forskjellig: Efter 1. 1851 (om 
vanrsildfiskeriet), I. 1893 (om de ovrige sildetiskerier) skal 

* Jfr. 1. 31 mai 1890 § 7. 
Hagerup: Den norske civilproces. 13 



194 § 3i). De forskjellige arter dommere. 



sorenskriveren i distrikter, hvor opsyn er anordnet, saa. 
vidt ske kan, indfinde sig paa fiskepladsen og folge op- 
synet. Treekker fiskeriet sig udenfor bans sorenskriveri, 
kan overovrigheden bemyndige bam til ogsaa i det tilste- 
dende sorenskriveri at forrette som dommer i fiskerisager 
(lovens §§ 34 og 35). Kun bvis sorenskriveren ikke paa 
denne maade kan vaere tilstede under tisl^eriet, kan over- 
0vrigbeden efter kongens naermere bestemmelse beskikke 
en eller flere extraordineere dommere. Efter 1. 3 aug. 1897 
nr. 5 (om saltvandsfiskerierne i Finmarken) beror det paa 
overovrigbedens i benbold til naermere bestemmelse af 
kongen givne paaleeg, om sorenskriverne skal vsere for- 
pligtede til at indfinde sig paa fiskevaerene som fiskedom- 
mere; og deres stedlige virkekreds som saadanne kan af 
overovrigbeden ordnes uden bensyn til deres ordinaere 
embedsdistrikter. Er intet saadant paalaeg givet, bliver 
der at beskikke en eller flere fiskedommere. Ifolge de 
tvende andre ovenantbrte love (om fiskerierne i Nordlands 
og Troms0 amter samt om skreifiskerierne i Lofoten) 
bliver det, naar opsyn er anordnet, at afgjore af overovrig- 
heden efter kongens naermere bestemmelse, om der skal be- 
skikkes fiskedommer; og som snadan kan ogsaa distrik- 
tets sorenskriver paalaegges at tjenestgjore.^ 

I folgende tilfaelde skal der tilkaldes meddomsmaend 
i private sager, der reiser sig af fisket eller handel, som 
der foregaar og med fiskeriet staar i forbindelse, samt 
i sager som opstaar mellem fiskere og hvalfangere i an- 
ledning af hvalfangst (1. 6 juni 1896 § 14) (fiskemed- 
domsretter): a) Under andre sildefiskerier end vaarsild- 
fisket, for bvilke opsyn er anordnet (I. 26 juni 1893 § 35). 
b) under saltvandsfisket i Finmarken (1. 3 aug. 1897 nr. 8 
§ 39). c) under skreifiskeriet i Lofoten (I. 6 aug. 1897 
nr. 4 § 39). d) under andre fiskerier i Nordlands ogTromso 
amter, for bvilke opsvn er anordnet (1. 3 aug. 1897 nr. 4 
§ 39). 

* Den forskjellige udtryksmaade i de sidst anf0rte love er betinget 
af, at der i de to sidstneevnte tilfselde kun vil veere tale om en enkelt 
sorenskriver, inden hvis distrikt fiskeriet f alder, 1 Finmarken derimod 
om flere. 



§ 35. I)e forskjellige arter doiimiere. 195 



Opneevnelse af meddomsmeend foretages af dommeren. 
Efter de foran under b— d nsevnte love skal de opiieevnes 
efter tur blandt de paa retssledet eller i dels naerhed vse- 
rende tilsynsmaend (jfr. om disse 1.1. 3 aug. 1897 nr. 4 og 6, 
begges §'42, 6 aug. 1897 nr. 4 § 42, jfr. I. 21 juli 1894 
nr. 5 § 3), over hvilke opsynet meddeler opgave. Til denne 
regel skal dommeren dog ikke vaere bunden i sager angaa- 
ende hvalfangst (1. 1896 § 14, Iste led, i. f.). Loven om 
sildefiskerierne 1893 indeholder overhovedet ingen regel 
for opnaevnelsen ; og dommeren maa derfor her have fuld 
frihed i henseende til valget af domsmeend. 

7) Forligelseskommissioner ne. Om disse gjeel- 
der, naar deer dommende myndigheder, ganske del samme 
som naar de er maeglende.* 

8) Skifteretterne beklaedes paa landet af den al. 
mindelige underdommer (jfr. reskr. 31 mai 1690, der berig- 
liger N. L. 5—2 — 91). 1 kjobstaederne henlaa skiftejuris- 
diktionen efter lovbogen under borgermester og raad i 
forening med byfogden (N. L. 5 — 2—91). 1 de fleste byer 
forenes nu disse stillinger hos samme person ; og i det 
overveiende antal kjobstaeder, der bar seerskilt magistral, 
lienligger skiflevaesenet ligeledes under byfogden.' 

9) Udskiftningsretterne bestaar efter 1. 13 marts 
1882 § 11 af en af det ofTentlige beskikket formand og 
opneevnte maend. Udskiftningsformsend anseettes af kon- 
gen i et saa stort antal, som ban under hensyn til de af 
stortinget bevilgede midler bestemmer(§ 12). Udskiftnings- 
meendene opneevnes af fogden blandt et seerskilt for ud- 
skiftningsforretninger dannet udvalg, der skal indrettes 
inden hvert tinglag, hvor offentlig udskiftning er forlangt 
eller foregaar (§ 13, jfr. 1. 29 marts 1890 § 1). Meendenes 
nnlal er ved underudskiftninger 2, ved overudskiftninger 4, 
.saafremt de ledes af en ny formand, ellers 5. For ud- 
ferelse af store skifter kan kongen anordne seerskilte ud- 
skiftningsretter (§ 104 fl*.). 

10) Demmende kommissioners sammensaetning 
vil baade med hensyn til medlemmernes tal og egenskaber 

• Jfr. foran § 18. 

' Jfr. forovrigt n«ermere oni skifteretterne Trerlje del § 2. 



196 § 36. De forskjellige arter domiriere. 



veesentlig vsere overladt kongens bestemmelse. Vigtig er 
bestemmelsen i pi. 14 juni 1771 § 1, hvorefter der, naar 
kommissarier er bevilgede efter den ene parts begjaering, 
skal gives modparten adgang til at faa opneevnt lige mange 
kontrakommissarier, en bestemmelse, der i hei grad for- 
ringer den praktiske betydningaf demmendekommissioner.* 
II. De faste, uafssettelige embedsdommere udnsevnes 
som embedsmeend af kongen. 1 visse tilfeelde kan 
imidlertid det dommerseede, der regelmsessig er forudsat 
at skulle beklaedes af faste, uafsaettelige embedsdommere, 
indtages af konsti tuerede tj enestemeend, hvis be- 
skikkelse ikke behover at udgaa fra kongen. Afsaadanne 
haves forskjellige klasser: 

1) De saakaldte seettedommere, der opneevnes for 
en enkelt sag i tilfaelde, hvor den ordinsere dommer i 
denne sag ikke kan bekleede retten (jfr. frdn. 19 august 
1735 § 2). 

2) Dommere, der er konstituerede under ledig- 
hed i et embede eller under den ordinaere dommers vari- 
gere forfald eller tjenestefrihed. 

3) Hjeelpedommere, der for kortere eller leengere 
tid beskikkes til ved siden af den faste, ordinsere inde- 
haver af dommerembedet at udfore de dette tilliggende 
forretninger. Til denne klasse borer de for omtalte extra- 
ordinsere assessorcr i hoiesteret, ligesom ogsaa de extra- 
ordina3re byretsassessorer, der for tiden beskikkes, naar 
forretningernos meengde gjer det fornodent. Til denne 
klasse borer endvidere ogsaa de saakaldte edsvorne 
fuldmeegtige, der beskikkes med hjemmel af analogien 
af frdn. 19 august 1735 § 2 (jfr. kgl. res. 29 novbr. 1845). 
Benyttelse af saadanne fuldmaegtige tilkommer kun de 
dommere, hvem retten hertil er given ved saerlig kongelig 
resolution ; og bemyndigelsen begreenses i almindelighed 
derhen, at den edsvorne fuldmeegtig ikke uden saerskilt 
konstitution maa bestyre de almindelige ting. ^ Er dom- 

® Jfr. for0vrigt Sc h w e i g a a rd I § 34. 

^ Jfr. ogsaa res. 21 decbr. 1889 og af 11 april 1901. Jfr. udk. til 1. 
om domstolenes ordning kap. I § 15, hvorefter dommerfuldmsegtige ikke 
uden sserlig bemyndigelae eller i forfa Ids tilfeelde skal kunne tjenestgj0re 



§ 36. Betingelserue for at kunue vsere doinniiT. a) Aim. betingelser. 197 

meren inhabil, gjeelder udelukkelsen ogsaa fuldmeegtigen *® 
(jfr. frdn. 1735 § 2, der forbyder at antage fuldmaegtigen 
som saettedommer). 

Hoiesteretsdommere beskikkes altid af kongen. For 
underordnede dommere haves ingen almindelig regel. Be- 
skikkelsen af saettedommere udgaar i almindelighed fra 
amtmanden. Det samme gjeelder kortvarigere konstitu- 
tioner. Edsvorne fuldmaegtige beskikkes af justitsdeparte- 
mentet, for kortere lidsrum (ikke oyer 3 maaneder) af amt- 
manden (res. 29 novbr. 1842). 

De edsvorne fuldmaegtige ligesom i regelen ogsaa de 
dommere, der konstitueres under den ordineere dommers 
forfald eller tjenestefrihed (derimod ikke seetledommere), 
handler, som det heder, paa den faste dommers ansvar 
(jfr. frdn. 19 aug. 1735 § 2). Heri ligger kun, at den sidst- 
naevnte kan drages civilretslig til ansvar for tab, som den 
konstituerede dommer ved sine embedshandlinger maatte 
volde staten eller private. Det straff'eretslige ansvar bserer 
selvfelgelig den handlende dommer altid, ligesom ban er 
civilretslig medansvarlig for de tab, ban voider. " 



§36. 

BETINGELSKRNE FOll AT KUNNE V.ERE DOMMER. 
a) ALMINDELIGE BETINGELSER. 

Hvad betingelserne for at kunne vaere dommer angaar, 
kan disse henfores til to klasser: betingelser, der maa vaere 
lilstede for, at vedkommende overhovedet skal kun'ne 

i demniende ret. — I almindelijched har det vteret antaget, at der kun kan 
beskikkes en edsvoren fuldmsegtig for hvert dommerembede. I^ndtLigel- 
sesvis er der dog beskikket tvende (f ex. for Aker ved kgl. res. af 1 
decbr. 1894); jfr. Deptid. for 1895 p. 1 ff. 

'^ Jfr. Deuntzer Civilproces p. 25; udk. til 1. om domstolenes 
ordning kap. I § 15. 

" I leldre tider havde man i flere lande (saaledes efter denromersk- 
kanoniske proces, ligesom ogsaa efter den teldre franske, hvor donimer- 
eiribederne besattes ved kjob) den regel, at dommeren vilkaarlig kunde 
overdrage sin jurisdiktion til andre persouer (jufnadictio mandata et deU- 
gata)^ et princip, som i nyere tid bestemt er forkastet. Hos os bar et 
saadant i>rincip aldrig vseret anerkjendt i denne almindelighed. 



1 98 § 36. Belingelserne for at kunne vaere dommer. a) Aim. betingelaer. 

bekleede dommerssedet, og betingelser, der haenger 
sammen med dommerens forhold til den enkelte 
sag. — Dommerens uskikkethed til at beklsede dommer- 
ssedet betegnes ved udtrykket i n h ab i 1 i t e t eller ugildhed.^ 
Forsaavidt dommerens habilitet udelukkes af grunde, der 
haenger sammen med de forstnaevnte betingelser, taler man 
om almindelige inhabilitetsgr unde. Forsaavidt in- 
habilitet er tilstede, fordi en af de sidstnaevnte betingelser 
ikke foreligger, taler nian om specielle inhabilitets- 
gr u n d e. 

I naervaerende paragraf skal de almindelige, i naesle 
de specielle betingelser for at kunne vaere dommer om- 
handles. 

Den forste gruppe betingelser kan atter henferes til 
to klasser, eftersom de enten a) bar karakteren af stats- 
retslige garantier eller b) umiddelbart flyder at dom- 
merembedets vaesen. 

a) 1 forstnaevnte henseende er der naturligvis en vae- 
sentlig forskjel mellem laegdommere og fagdommere. 
For de ferstes vedkommende findes de hidhorende garan- 
tier vaesentlig angivne i 1. 28 aug, 1854 § 1 jfr. § 18 (visse 
valgbarhedsbetingelser), hvortil i saerlige sager kommer 
visse tekniske eller andre specielle kyndigheder (jfr. § 22;, 
hvis besiddelse er gjenstand for en skjensmaessig bedem- 
melse. 

Hvad fagdommerne angaar, indtager visse af dem 
forsaavidt en saerstilling, som der enten ikke vaesentlig 
kraeves juridisk, men teknisk indsigt (udskiftningsformaend) 
eller dommermyndigheden er tillagt tjenestemaend, hvis op- 
gave regelmaessig er en anden (forligelseskommissionerne); 
og dommerbetingelserne er da her de samme som belin- 
gelserne for at indtage de stillinger, disse tjenestemaend 
indehar. * 

^ Mserkelig nok har forekjellen mellem begreberne habilitet og kom- 
petens vperet gjenstand for uklar opfatning (se Stort. dok. nr. 80 for 1883 
p. 63, 2den spalte, Rigsretstidende 1883 I p. 142). Kompetens betegner 
domstolens befoielse til at tage en retssag under paadommelse, 
raedens habilitet bar hensyn til dommerens egenskaber. 

• Mterkes kan, at efter N. L. 2—16—11 ekulde provsterne have for- 
fitand i landets love. 



-g 36. Betingelseme for at kunne vsere dommer. a) Aim. betingeleer. 199 

Til at beskikkes som dommende kommissaer kraever 
loven ingen seerlige betingelser hos vedkommende. 

Tilbage bliver da de egentlige faste statsdommere og 
de, der som hjaelpedommere eller seettedomniere traeder i 
deres sted. 

Hvad de faste embedsdommere angaar, kraeves der: 

1) Af gr.l § 92 (jfr. det tillaeg, den liar faaet ved grund- 
lovsbest. 19 marts 1901) flyder, at adgang til dommerstil- 
linger kun staar aaben for maend, der er norske stats- 
borgere. Derhos kraeves en vis alder, nemlig for lioie- 
steretsdommere 30 aar og for andre 25 aar (gr.l. § 92). 

2) Vederhaeftighed (N. L. 1—5—1).' 

3) Uberygtethed (samme lovsted).* 

4) Bestaaet juridisk examen, en fordring, der ferst op- 
stilledes ved frdn. 10 febr. 1736 post 1 § 1 jfr. post 3 § 1 
(jfr. univ.fund. 28 juli 1824 § 39). For hoiesteretsdommere 
maa examen vaere bestaaet med bedste karakter (1. 12 
sept. 1818 § 34), hvorhos bemaerkes, at frdn. 1736 post 3 
§ 4 tillaegger karakteren laudnbilis et fortrin ved be.saet- 
telse af overdommerembeder.* 

Krav paa, at dommere skal tilhore en bestemt troes- 
bekjendelse, er bortfaldt ved 1. 21 juli 1894. 

Hvad hjaelpedommere og saettedommere angaar, synes 
det naermestliggende at kraeve de samme betingelser for 
disse som for de faste dommere. • For edsvorne fuldmcog- 
tiges vedkommende bar administrationen dog ikke fast- 
holdt aldersgraensen.' 

b) I dommerembedets vaesen er, skjont uomtalt i lov- 
givningen, begrundet nedvendigheden af, at dommeren ei* 
i besiddelse af sin forstand og af de sansers brug, uden 

' Om begrebet uvederheftighed se Fjerde del p. 33, jfr. Deuntzer 
Civil proces p. 26 — 7. 

* Jfr. Deuntzer 1. c. p. 27. 

^ Jfr. fund. 7 mai 1788 § 19, der erkljerer denne karakter nedvendig 
til vigtigere dommerembeder. 

• Jfr. den af Schweigaard I p. 117 citerede dom af 16 jan. 1818, 
der kjendte en dom uefterrettelig, fordi der til srettedommer var beskik- 
ket en mand uden juridisk examen; jfr. ogsaii justitsdepts akr. 10 aug. 
1846. 

' Se dept.skr. 19 juni 1808. 



200 § 37. Bet. for at kunne veere doramer. b) De specielle betingelser. 

hvilket embedet ikke forsvarligen kan regies. Devhed. 
blindhed, stumhed vil i almindelighed gJ0re en dommer 
inhabil. 

Paa en maade midt imellem de to her under a) og b) 
omhandlede klasser betingelser staar den fordring til dom- 
merne, at de skal aflsegge ed (N. L. 1—5—1, jfr. res 
23 januar 1897). 



§37. 

BETINOELSERNE FOR AT KUNNE V.tiKE DOMMER. 
b) DE SPECIELLE BETINGELSER.* 

I dommerkaldets veesen er naturlig begrundet kravet 
paa de storst mulige garantier for, at dommeren staar 
uhildet ligeoverfor sagen, ikke paavirkes af hensyn, der 
paa forhaand kan teenkes at gjore ham tilbeielig til per- 
sonlig at foretraekke et domsudslag for et andet og saa- 
ledes i nogen grad hindre de rent saglige betragtninger, 
der alene bor vaere de bestemmende for udfaldet, fra at 
komme til sin fulde ret. Indflydelsen af saadanne hensyn 
er vistnok forskjellig efter de forskjellige menneskers indi- 
vidualitet. Men paa en bedommelse af saadanne indivi- 
duelle momenter kan loven ikke bygge. Loven maa ved 
sine regler om de grunde, der skal udelukke en person 
fra at domme i en sag af hensyn til hans forhold til 
denne eller dens parter (specielle inhabilitets- eller ugild- 
hedsgrunde), gaa ud fra en almindelig vserdsaettelse af 
den menneskelige natur og maa til beskyttelse af dommer- 
stillingens anseelse og vaerdighed hindre, at en sag be- 
handles eller en dommende afgj0relse trseflfes af en person, 
hvis uhildethed efter en objektiv, almindelig bedommelse 
af menneskene kan veere udsat for at drages i tvivl, uden 
at der kan tages hensyn til, om der paa grund af vedkom- 

* Jfr. Forelfesningerne over straffeproces § 34; Sch w eigaard § 32; 
Nellemann Aim. del § 26; Deuntzer Civil proces § 7; Rigsrets- 
tldende 1883 1 p. 132 ff. : 01*8 ted i Archiv for retsvidenskaben V p. 
496 ff. Se ogsaa Retst. 1836 p. 546 (anonym af handling). 



§ 37. Bet. for at knnne v«re dommer. b) Specielle betingeleer. 201 



mende dommers person er grund til at anse en saadan 
tvivl i det konkrete tilfeelde udelukket* 

Det samme hensyn til i den offentlige interesse at 
holde dommerstillingen fri for enhver berettiget mistanke 
om, at dommeren skal vsere hildet i udenforliggende mo- 
tiver med hensyn til sagens udfald, bevirker ogsaa, at 
loven ikke kan tillaegge parternes enske nogen a f gj 0- 
rende indflydelse paa dommerhabilitet. ^ Der er grunde, 
som maa gjere en dommer ugild uden alt hensyn til, 
hvad parterne ensker. Paa den anden side gives der dog 
ogsaa omsteendigheder, hvis betydning afheenger at* en 
konkret, skjensmsessig bedemmelse, som ialfald i nogen 
udstrsekning burde kunne overlades parterne. Enkelte 
proceslove skjelner derfor mellem absolute inhabilitets- 
grunde, der forpligter dommeren til ex officio at vige ssede, 
og relative inhabilitetsgrunde, der kun bar nogen virkning, 
naar det paaslaaes af parterne. Denne sondring er frem- 
med for vor lovgivning.* Strpl. § 68 tillaegger parternes 
begjfiering om, at dommeren skal vige seede, kun betyd- 
ning sonn et enkelt moment, der af dommeren ved siden 
af andre skal tages i betragtning ved inhabilitetssporgs- 
maalets bedommelse. Og skjent der for civilprocessens 
vedkommende kunde veere grund til at tillaegge parterne 
en slerre indflydelse, lader det sig dog ikke gjore uden 
nogetsonn heist holdepunkt i lovgivningen^ at opslille en 

* Jfr. Rigsretstidende 1. c. p. 144—6. Denne objektive bedemmelse af 
inhabilitetfigrundene ligger ogsaa til grund for frdn. 19 aug. 1735 § 2, 
naar denforbyder dommerne af «f0ielighed eller undseelse? at vige sitssede. 

^ Jfr. det citerede forbud i frdn. af 1735 § 2 mod at vige saede af 
foielighed. 

* Jfr. derimod for dansk ret Deuntzer 1. c. p. 37—8. Se ogsaa udk. 
til lov om domstolenes ordning kap. VII § 3 («Naar forovrigt sseregne 
omstsendigheder foreligger, der er skikkede til i det foreliggende tilfeelde 
at svsekke tilliden til en dommers eller domsmands uhildethed, kan enhver 
af sagens parter begjsere, at ban viger ssede*). 

* Som et saadant kan det ikke ansees, at f. ex. hoiesteretsloven af 
12 sept. 1818 § 24 taler om, at parterne *excip€rer> mod dommerens 
habilitet; ti der antydes ikke her nogen somlring mellem de forskjellige 
inhabilitetsgrande, der dog maatte gjores, da i ethvert fald inhabilitets- 
gr\inde som nsert sleegtskab maatte blive at tage i betragtning uden hen- 
syn til parterne. 



202 § 37. Bet. for at kunne vwro dommer. b) Specielle vbetingelser. 



bestemt sondring mellem absolute og relative inhabilitets- 
grunde, om det end i mange tilfselde faktisk vil stille 
sig saa, at dommeren ikke finder opfordring til at toge 
inhabilitetssporgsmaalet under droftelse, naar ingen paa- 
stand fremkommer fra parterne. ® 

De grunde, der gjor en dommer ugild, gjaelder lige- 
meget de faste fagdommere og hjeelpedommere som de 
for en enkelt sag tilkaldte Isegdommere (jfr. 1. 28 aug. 
1854 § 32). 

Ugildhedsgrundene kan henfores til felgendegrupper: 

1) At dommeren er beslsegtet med nogen af parterne 
i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen saa naer som 
soskendebarn eller ligesaa naer besvogret, endog om det 
eegteskab, som begrunder svogerskabet, ikke mere bestaar" 
(strpl. § 66, nr. 2 jfr. forl.l. 1824 § 13; frdn. om overretterne 
af 11 aug. 1797 § 8 og lov om hoiesteret af 15 juli 1839 
§ 20). 

Det er alene slaegtskab med parterne, der kommer 
i betragtning, ikke slaegtskab med disses procesfuldmaeg- 
tige,^ heller ikke med de under sagen af horte jvidner eller 
sagkyndige. Heller ikke kommer det i betragtning, at 
dommeren er beslaegtet eller besvogret med nogen, der bar 
interesse i sagen uden at vaere part, med mindre dette 
efter omstaendighederne kan antages at begrunde en staerk 
moralsk interesse for dommeren selv i sagens udfald {jfr. 
under nr. 5). 

2) Visse andre personlige baand, der i hen- 
seende til at fremkalde personlig afhaengighed eller hen- 
givenhed maa ligestilles med slaegtskab. For civilproces- 
sens vedkommende savnes her positive lovregler; men del 
liar altid vaeret antaget, at visse saadanne forhold moatte 

® I stortiugets bevillingspraxis tillseggee dette moment den betydning^ 
at andragender om eftergivelse af de en part paalagte udgifter til ssette- 
dommer indvilges, naar dommeren af egen drift bar veget ssede; jfr. 
Indst. 8. nr. 148 for 1894, post 2. 

' Jfr. Retst. 1897 p. 700. 

* Jfr. udk. til 1. om domstolenes ordning kap. VII § 8, hvorefter ingen 
sagf0rer kan m0de som retsfuldmsegtig ved nogen ret, der beklaedes af 
bans slsegtning i ret op- eller nedstigende linje eller ligesaa na»r be- 
svogret som enedommer eller som eneste rotskyndigt medlem. 



§ 37. Bet. for at kunne vaere dommer. b) Specielle betingelser. 203 



medfere inhabilitet. Kun foranledigede lovens taushed 
nogen tvivl om, livilke forhold her skulde komme i be- 
tragtning. Efterat man nu i strpl. § 66, nr. 3 for strafl'e- 
processen bar faaet en bestemt regel i saa henseende, 
synes det naturligst ogsaa for civilprocessens vedkommende 
at falge analogien fra denne bestemmelse og anse de i 
naevnle paragraf opregnede forhold som inhabilitetsgrunde 
I henhold hertil vil ingen kunne vaere dommer i en sag, 
naar nogen af parterne er eller bar vaeret bans aegtefaelle 
eller forlovede, fosterfader, fostersen, adoptivsen, adoptiv- 
fader, eller naar dommeren staar i forbold til nogen af 
parterne som vaerge eller kurator. 

Ogsaa den afbaengigbed, der beror paa et personligt 
tjenesteforbold, vil, skjent ikke udtrykkelig neevnt i strpl. 
§ 66 (jfr. derimod § 118), dog efter analogien af bestem- 
melson om vidner i N. L. 1—13—17 maatte komme i be- 
tragtning, navnlig naar det forlanges af nogen af parterne 
(Strpl. § 68). 

3) Tidligere befatning m ed sage n eller befat- 
ning med den i anden egenskab kommer i betragt- 
ning i folgende tilfeelde: 

a) Naar dommeren i tidligere instans bar domt i 
sag en (j'fr. strpl. § 67, nr. 1). 

b) Naar dommeren bar afgivet skjon eller aflagt 
vidnesbyrd i sagen (jfr. strpl. § 66, nr. 4). Dommeren 
kan ikke selv bed0mme veegten af sit eget skJ0n eller vid- 
nesbyrd. Derimod er det ikke tilstraekkeligt til at gjore 
dommeren inbabil, at ban bar vaeret indstevn t som vidne, 
naar ban ingen oplysninger bar kunnet give. ^ 

c) Naar dommeren bar bavt befatning med sagen som 
sagforer eller i det bele i denne meddelt raad eller vci- 
ledning til nogen af parterne (frdn. 19 aug. 1735 § 17; pi. 
H Jan. 1802; boiesteretsl. 12 sept. 1818 § 24). ^^ 

^ Udtrykket i reskr. 3 april 1761 er forsaavidt mindre neiagtigt. 

^° Jfr. Retet. 1886 p. 814 (en dommer, der havde deltaget i istand- 
bringelse af proformabygselsedler i oiemed at skabe Btemmeretsfundameiit, 
anseet inhabil til at bedomme de i den aniedning afholdte skyldstetnings- 
torretuingers gyldighed). Jfr. ogsaa Ugebl. f. lovk. Ill p 230 (at en per- 
son havde forrettet som forligelaeskommisster i sagen ikke antaget at 
gjere ham inhabil som dommer). Jfr. her ogsaa Retst. 1896 p. 295. 



204 § 37. Bet. for at kunne vaere dommer. c) Specielle betingelser 

Derimod bevirker en tidligere befatning med sagen 
ikke i almindelighed inhabilitet, naar denne befatning er 
tbranlediget ved en embedsslilling, som loven selv har for- 
enet med dommerembedet. Saaledes bliver en skiftefor- 
valter ikke inhabil til paadommelse af sager, ban selv i 
egenskab af et l?os bestyrer har anlagt; heller ikke er en 
byfoged inhabil til at paadonnme sager, der er reist af ham 
som magistrat.*^ Inhabilitet er ferst begrundet, naar der 
er spergsmaal om ansvar mod dommeren i anledning af 
bans tidligere embedsmsessige befatning med sagen, eller 
denne befatning paa anden maade i det enkelte tilfeelde 
kan antages at have affodt en saerlig interesse af, at sagen 
faar et bestemt udfald (jfr. under nr. 5). 

4) For dommer i overordnet instans kommer 
o^gsaa i betragtning sleegtskab eller svogerskab til 
no gen, der for har handlet i sagen.^* Hvis denne 
ikke er slevnet til at slande til rette og saaledes ikke selv 
direkte er part i appelsagen, skal efler 1. 15 juli 1839 
§ 20, sidsle p. kun fader eller svigerfader, sen eller sviger- 
son vige, naar son, svigers0n, fader eller svigerfader for 
har handlet i sagen. Strpl. § 67, nr. 1 gaar derimod videre, 
men synes ikke her, hvor man har et udtrykkeligt almin- 
deligt lovbud af andet indhold, at kunne tillaegges anven- 
delse udenfor sit omraade. Ogsaa for stiftsoverretterne, 
for hvis vedkommende udtrykkeligt lovbud savnes, synes 
saaledes hoiesteretslovens regel at maatte danne den neer- 
mestliggende analogi. 

5) Personlig interesse i sagens udfald (N. L. 
1—5—6, frdn. 19 august 1735 § 2 og hoiesteretsl. 12septbr. 
1818 § 24); Det forste af de anforte lovsteder bruger ud- 
trykket: «sager. som hannem selv gjeelder paa», det sidste: 

" Retst. 1882 p. 699; 1898 p. 786; 1899 p. 696. Heller ikke kan det 
antages, at underdommeren bliver inhabil til under en arrestforfelgningssag 
at prove lovligheden af den af ham foretagne arrest (se Anden del p. 
430); jfr. derimod Schweigaard III p. 83—4, som her ganske udenfor 
regelen vil tillsegge parternee indsigelse mod dommeren afgjerende ind- 
flvdelse. 

ft 

** Denne inhabilitetsgrund er ikke saerlig fremhfevet i udk. til 1. om 
domstolenes ordning. 



§ 37. Bet for at kunne vsere doramer. b) Specielle betin^relsei-. 205 



<sager, hvorof han paa en umiddelbar eller middelbai* 
maade kunde have nogen fordel eller skade». Efter disse 
bestemmelser bliver dommeren ikke blot inhabil, naar han 
selv er part i sagen, men ogsaa, naar han har en inter- 
esse i dens udfald. Denne interesse maa dog, for at 
komme i betragtning, vaere af en vis styrke, ikke altfor 
ubetydelig eller altfor Qern og afledet. ^' 

Udtrykkene i heiesteretsloven synes neermest at tage 
sigte paa den ekonomiske inleresse; og ligesom denne i 
nlmindelighed er den haandgribeligste, saaledes vil den 
ogsaa i civile sager veere den hyppigst forekomraende form 
af den heromhandlede inhabilitetsgrund. Imidlerlid er 
der hverken i de hidh0rende lovsteders ord eller i sagens 
natur noget, der udelukker adgangen til ogsaa at tage 
hensyn til interesse af anden, navnlig moralsk art, naar 
denne kun fremtraeder paa en tilstraekkelig utvetydig og 
haandgribelig maade. ^* Allerede ovenfor er saaledes 
neevnt den interesse, der kan vaere begrundet i, at dom- 
meren paa forhaand har givet parterne raad. Men ogsaa 
iovrigt kan det taenkes, at dommeren paa en saadan maadc 
har ta^et parti i sagen, at udfaldet maa siges ogsaa at be- 
rere ham personlig.^* Den blotte teoretiske interesse, der 
begrundes ved, at sagens udfald beror paa rigtigheden af 
meninger, som dommeren har forfegtet, vil dog vanskelig 

^^ Se saaledes Retst. 1853 p. 791 (dommeren bliver ikke inhabil del- 
ved, at han er medlera af den kommune, der er part i sagen); Retst. 
1873 p. 669 (den omst^endighed, at en person eiede et par aktier i et 
anonymt interessentskab, ikke antaget at gj0re ham inhabil til som dom- 
mer at adminietrere et skjon, hvorunder der for i^teressentskabet spurg- 
tes om et mindre pengebelob); Retst. 1891 p. 636 (i en tvist om eien- 
domsret til en 0, som paastodes tilherende en faellesskov, der eiedes af 
samtlige et prsestegjtelds gaarde, antoges meddomsmsendene ikke inhabile, 
uagtet de var gaardbrugere i det praestegjseld, hvor fsellesskoven laa). 
Jfr. i0vrigt Schweigaard I p. 119; Deiintzer 1. c. p. 33. 

" Jfr. Rigsretstidende 1. c. ; D e u n tz er 1. c. p. 33. Jfr. ogsaa udtrykkene 
i frdn. 19 aug. 1736 § 2: «a2re, godenavnog rygtoogoprigtighed*, hvorved 
imidlertid maa bemterkes, at forordningen forudsretter, at dommeren pelv 
er part i en sag af denne art. 

^* Jfr. den fer citerede dom i Retst. 1886 p. 814 ff. 



206 § 38. Viikningerne af en inhabilitetsgi-uiuls tilstedevserelee. 

kunne komme i betragtning.^^ I det hele maa man vise 
forsigtighed ved at strsekke denne art interesse som in- 
habilitetsgrund for langt, da lovgivningen ved at kombi- 
nere temmelig uensartede forretninger med dommerstilliii- 
gen (jfr. ovenfor) synes at vise, at den ikke tilleegger den 
interesse, der begrundes ved, at dommeren til nogen grad 
paa forhaand bar maattet tage standpunkt, nogen afgjo- 
rende indflydelse. I ethvert fald vil ogsaa her parternes 
paastand faa en stor, om end ikke enebestemmende ind- 
flydelse. 

6) Andre end de i det foregaaende opregnede inhabi- 
litetsgrunde naevnes ikke i loven. Imidlertid bar det altid 
nried feie veeret antaget, at de omstaendigbeder, der af loven 
er tillagt betydning som inhabilitetsgrunde for vidner, san 
meget mere maa have samme virkning for dommere. ^' 
Denne betragtning maa navnlig lede til, at foruden de 
foran naevnte inhabilitetsgrunde ogsaa aabenbart og hel- 
tigt fiendska b (N. L. 1 — 13 — 16) maa tiltegges betydning. 

§38. 

VIRKNIXr.ERNE AF EN INHABILITETSGRUNDS TILSTEDEV.ERELSE.» 

I. Hvad de almindelige inhabilitetsgrunde angaar, 
maa der sondres: Mangier der en af de i § 36 under a\ 
2 og 3 (vederhaeftighed og uberygtethed) na3vnte betingel- 
ser, der vaesentlig er af skjensmaessig art, og som fortrins- 
vis maa betragtes som bud, der er rettede til administra- 
tionen, bor mangelen ikke tilleegges nogen betydning for 
domsudslagets gyldighed. 1 alle andre tilfaelde vil derimod 
tilstedevaerelsen af en almindelig inhabilitetsgrund bevirke. 
at den sagsbehandling og den dommende afgjerelse, hvori 
den inhabile dommer bar deltaget, bliver ugyldig. * 

*• Jfr. Ugebl. for lovk. Ill p. 230, hvor det antages, at en dommer 
ikke bliver inhabil ved, at ban paa forhaand bar udtalt sin mening on^ 
sagen. 

" Jfr. N. L. 1-13—17, der, eammenlignet med de tilsvarende regler 
for dommere, visor, at loven stiller strengere fordringer til de sidstes end 
til vidners habilitet, hvad ogeaa sagens natur tilsiger. 

' Jfr Forelresningerne over straffeproces § 33. 

• Jfr. strpl. S 893, nr. 1 og den foran citerede dom af 18 Jan. 1818; Sc hwei- 
gaard I p. 117. Se derimod Deuntzer Civilproces p. 30—1, der i videre 



§ 38. Virkningerne af en inbabilitetsgrunds tiletedevterelse. 207 

Det samme gjselder, hvor dommeren ikke har aflagt 
den lovbefalede ed. 

Foreligger en speciel inhabilitetsgrund, maa den in- 
habile dommer for den enkelte sag vige sit ssede og drage 
omsorg for, at saettedommer beskikkes.* Skridt, som ikke 
uden vaesentlig uienipe eller retstab kan opseettes, synes 
han at maatte kunne foretage.* 

Har en inhabil dommer deltaget i dommen, bliver 
denne ugyldig*. en regel, fra hvilken der neppe engang 
kan gj0res undtagelse, naar inhabiliteten aabenbart ingen 
indflydelse har 0vet, saasom naar vedkommende dommer 
har stemt i modsat retning af den, der skulde tilsiges ved 
hans forhold til vedkommende part (jfr. strpl. § 393, 1 
sammenholdt med paragrafens forste led). Derimod kan 
det ikke ubetinget antages, at den inhabile dommers del- 
tagelse i andre rettergangshandlinger ubetinget medforer 
disses ugyldighed, selv om inhabiliteten ingen indflydelse 
kan antages at have havt^. 

II. Med hensyn til den processuelle afgjerelse 
af inhabilitetssporgsmaal maerkes: 

Hvis en dom afsiges af en person, der aldeles ingen 
oftentlig beskikkelse har som retsbetjent eller er afsat som 
saadan og som heller ikke kan siges at beklaede en ret 
(er udstyret med dennes protokoller, embedssegl, o. s. v.), 
vil den vaere en nullitet, der uden videre kan tilside- 
ssettes (exekutionsmyndigheden kan f. ex. negte at fuld- 

iidstrsekniDg hsevder, at de almindelige habilitetsbetingelser tilstrsekkelig 
opretboldes ved regjeringens ansvar for deres overholdelse og ved den 
efterfelgende afssettelse af dommeren. — Forsaavidt de i § 36 under b> 
n^evnte inhabilitetsgrunde angaar, indtrseder ugyldigbed kun^ hvor mange- 
leu bar bevirket en absolut uskikketbed bos dommeren, i'lke blot eii 
formindskelse i hans duelighed og paalideligbed. 

3 Se frdn. 19 aug. 1736 § 2. Jfr. foran p. 196. Opherer inhabilitets- 
grunden, inden ssettedommeren endnu har foretaget noget skridt til sa- 
gens afgj0rel8e, vil den ordinsere dommer have at gjenindtage sit ssede^ 
se Retst. 1896 p. 799, deptskr. 2 oktbr. 1896. 

* Jfr. Deuntzer I.e. p. 39; udk. til 1. om domstolenes ordning kap, 
VII § 14. 

* Jfr. Strpl. § 393, 1 ; Retst. 1897 p. 700, 
« Jfr. Retst. 1899 p. 363. 



208 § ^^' Hetsskriveres ansaettelse, egenekaber og pligter. 



byrde den) I I alle andre tilfaelde er det regelen, at en 
raan^el ved rettens sammensaetning maa gjores gjael- 
dende ved paaanke til overordnet ret®. 

Opstaar spergsmaalet om tilstedevaerelsen af en spe- 
(del eller almindelig inhabilitetsgrund allerede ved selve 
den ret, om hvis mangelfulde sammensaetning der er tale, 
bedammer den ne selv sin habilitet. Er der spergs- 
maal om et enkelt medlem af en kollegial ret, kunde 
meget tale for, at dette medlem aftraadte ved afgjarelseii, 
forsaavidt retten alligevel blev fuldtallig. Efter strpl. § 69 
(jfr. ogsaa 1. om overstyre for konkursvaesenet af 6 mai 1899 
§ 3, 2det led) kan dette dog ikke ansees nedvendigt. Kun 
for heiesterets vedkommende er det af loven bestemt, at 
det medlem, om hvis habilitet tvivl er reist, ikke selv del- 
(ager i afgjorelsen af dette sp0rgsmaal (heiesleretsloven af 
12 septbr. 1818 § 24 i. f. jfr. strpl. § 69) ^ 



B. RETSSKRIVERE OG RETSB0GER V 

§ 39. 

RETSSKRIVERES ANSiE'ITELSE, EGENSKABER OG PLIGTER. 

I. Stillingen som retsskriver er paa landet overalt 
forbunden med dommerstillingen^ Det samme gjaelder i 

' Jfr. Getz Paaanke p. 36. 
8 Jfr. Retst. 1881 p. 589. 

* Det norske (og danske) system, at dommeren selv bedomnier sin 
habilitet, er ikke det almindelige europseiske. Det er heller ikke 
opretholdt i iidk. til 1. om domstolenes ordning §§ 113 ff. Efter dette 
deltflger en dommer, om hvis habilitet der er 8p0rgsmaal, kun da nod- 
vendigvis i afgjorelscn heraf, naar spDrgsmaalet f0rst reises under 
domsforhandlingen og retten ikke vilde blive domfor, hvis vedkommende 
medlem skulde fratrsede. Ellers afgj0re8 8p0rgsmaalet af rettens 0vrige 
medlemmer. Er der kun en enkelt dommer, kan det forelaegges h0ie8te- 
rets kjieremaalsudvalg. 

* Schweigaard I §§ 36—38; Nell e man n Civilprocesseus aim. 
del §§ 29-31. 

^ For sorenskrivernes vedkommende er retsskriverstillingen det hi- 
storisk oprmdelige, se Forelsesningerne over straflfeproces p. 42. 



§ ^9. RetsfikrivereB anssettelse, egenskaber og pligter. 209 



de fleste byer. Retsskriver- eller, som de her kaldes, by- 
skriverforretningerne' er henlagte til byfogden. Kun i 
byerne Bergen, Kristiania, Kristianssand og Trondhjem 
er der seeregne byskriverembeder. Efter oprettelsen at* by- 
retterne i de to ferstnaevnte byer blev det ved retten fore- 
faldende skriveri heiilagt til en seerskilt embedsniand 
(justitssekreteer), medens byskriverne beholdt forvaltningen 
af tinglysningsvsesenet (jfr. 1. 17 marts 1866 § 10 og 19 
decbr. 1898 § 4). 

Det sannme soni for de alnnindelige underretter gjeel- 
der om retsskriverforretningerne ved de seerretter, hvis 
formand er den almindeiige underdommer*. Ved skifte- 
retterne udferes skifteskriverforretningerne regelmaessig 
af skifteforvalteren ^ De dommende kommissioner niaa 
selv treeflfe den fornedne anordning med hensyn til rets- 
skriverforretningernes udforelse ved et af deres medlem- 
mer, med mindre kommissoriet anderledes bestemmer. 

Ved overretterne har retsskriverforretningerne tid- 
ligere veeret besorgede af egne justitssekreteerer; men i 
henhold til 1. 31 mai 1890 § 6 er disse embeder iiedlagte 
og deres forretninger overdragne i Kristiania og Trondhjem 
en af rettens assessorer, i Bergen byrettens justitssekretser*. 

Ved hoiesteret er ansat en justitssekretaer med pro- 
tokolsekretaerer, der er denne underordnede^. 

11. Om retsskriveres anseettelse gjaelder det samme 
som om andre embedsmaend. Ligeledes gjeelder om 
hjeelperetsskrivere (seetteskrivere) tilsvarende regler som 
for hjaelpe- (S8ette-)dommere. 

Retsskriverforretningerne er ligesaalidt som dommer- 
forretningerne gjenstand for vilkaarlig overdragelse. Det 
er dog ikke retsskriveren forment ved udforelsen af sine 
forretninger at benytte bistand af underordnede, af ham 
antagne betjente, f. ex. at lade protokolferselen i retten ud- 

^ Jfr. den eeldre sptl. 13 sept. 1880, 6te kap. 

' Lov 28 novbr. 1898 anordner dog, at vsergemaalsrettenp 
formand tillige skal vsere dens skriver, (uden hensyn til, om der ved ved- 
kommende ret er ansat en sserskilt retsskriver.) 

* Se forovrigt nsermere Tredje del p. 9 — 10. 

* Se res. 3 septbr. 1895, 6 februar 1899, A, 2 og 2 oktbr. 11)0]. 
^ L. 12 septbr. 1818 §§ 32 og 33 og 1. 15 juli 1839 § 22. 

Hagerup: Den norske civil proces. 14 



210 § 39. Retsskriveres ansaettelse, egetiskaber og pligter. 

f0re af en saadan®, der da handler paa retsskriverens an- 
svar, forsaavidt denne kan leegges noget tillast, og ubetin- 
get, forsaavidt civilretslige folger angaar. 

III. Med hensyn til saavel a) de almindelige be. 
tingelser for overhovedet at kunne beklaede retsskriver- 
stillingen som b) de seerlige betingelser for at forrette 
som skriver i den enkelte sag, gjaelder i det vsesentlige 
det samme som for dommere. Naermere bemaerkes: 

Ad a) At retsskriveren skal have bestaaet juridisk 
examen, foreskrives i frdn. 10 febr. 1736 post 3 § 1, hvor- 
hos for heiesterets sekreteerer kreeves bedste karakter og 
en bestaaet, sserlig for dem anordnet prove; jfr. fund. 28 
juli 1824 § 39; 1. 15 juli 1839 § 22. 

At retsskrivere skal afleegge ed, er foreskrevet i N. I.. 
1—8—1 og 5.» 

Ad b) At der gjeelder de samme ugildhedsgrunde 
for retsskrivere som for dommere, er for civilprocessens 
vedkommende intetsteds udtalt ved en almindelig regel; 
men analogien fra strpl. §§ 66—68 (jfr. ogsaa heiesteretsl. 
12 septbr. 1818 § 24 og 15 juli 1839 § 20) maa her veere 
afgjerende. Dog gjeelder dette selvfalgelig kun retsskri- 
verens deltagelse i egentlig rettergang, ikke bans befatning 
raed den frivillige retspleie (jfr. nedenfor). 

Hvorvidt retsskriveren skal vige sit ssede, afgjores af 
retten. 

IV. Retsskriverens pligter bestaar i at fere proto- 
kollen under retsmoderne, at bevare de enhver sag ved 
kommende akter og forsyne de i retten fremlagte doku- 
menter med fremleeggelsespaategning, at give de fornedne 
udskrifter af disse og af protokollerne samt at bekraefte 
disse, hvilken bevidnelse har offentlig troveerdighed. Ved 
overretterne og heiesteret kommer hertil udfeerdigelse af 
retsstevninger. Desuden er under retsskriveren ogsaa 
henlagt en vigtig del af den ikke dommende jurisdiktion, 
nemlig tinglysningsvsesenet. ^^ 

® Jfr. skr. 11 decbr. 1889; Forelsesningeme over straffeproces p. 177. 

^ Res. 28 januar 1897 bar ikke medtaget retsskrivere blandt de tje- 
nestemsend, for hvilke en edsformular er anordnet. 

*** Jfr. Scbweigaard I p. 137—8; Aubert Obligationsrettens 
specielle del III p. 87 jfr. 94; jfr. foran om, at tinglysningsvsesenet, hvor 
der en ansat baade byskriver og justitssekretser, er henlagt til den f0r8te. 



§ 39. RetBskriveres anssettelse, egenskaber og pligter. 211 

I henseende til udferelsen af disse forretninger er for- 
holdet mellem retsskriveren og retten folgende: Ved for- 
valtningen af tinglysningsvsesenet er retsskriveren, und- 
tagen forsaavidt selve laesningen til tinge angaar, ^^ ganske 
uafhfisngig af dommeren. levrigt er han derimod denne 
i veesentlige retninger underordnet. Retten kan saaledes 
med bindende virkning for retsskriveren anordne, hvad 
der skal protokolleres under et retsmode; og, forsaavidt 
saadan anordning traeffes, bar retsskriveren intet ansvar. 
Men bvor saadan anordning ikke foreligger, bandler rets- 
skriveren selvstaendig og beerer selv ansvaret. Rettens 
arkiv forvaltes selvstaendig af retsskriveren, der ogsaa fat- 
ter bestemmelser om tilbagelevering eller udlaan af doku- 
menter. Det er ogsaa retsskriveren, som alene er ansvar- 
lig for disse, et ansvar, som ved underinstanserne dog 
kun vedvarer indtil 1 maaned efter dommens afsigelse 
(N. L. 1—23 — 23) og ved heiesteret 3 maaneder efter ses- 
sionens slutning (1. 12 septbr. 1818 § 32 i. f.). 

Noget tvivlsomt er sporgsmaalet, om retsskriveren med 
hensyn til udskrifters meddelelse er afhaengig af domme- 
rens anordninger. For straffeprocessens vedkommende er 
dette spergsmaal besvaret bekraeftende (strpl. § 131, sidste 
led). Og den samme forudseetning synes at ligge til grund 
for frdn. 17 mai 1690, forsaavidt den retter sit forbud mod 
interlokutoriekjendelsers beskrivelse til dommeren. ^^ Har 
imidlertid retsskriveren negtet at udfere en forretning, ei* 
det dog vistnok den med bans stilling i civilprocessen 
mest stemmende regel, at bans negtelse i alle tilfaelde 
bliver at indbringe til prevelse af beiere ret ved paaanke 
og ikke kan omgjeres af underdommeren. " 

" Jfr. derom Nellemann 1. c. p. 266—7. 

" Se Schweigaa rd I p. 187—8. Jfr. Nell emann 1. c. p. 272, der 
kun vil lade dette gjselde, forsaavidt begjseringen fremssettes til rets- 
protokoUen. 

*' Jfr. Gfttz Paaanke p. 31 og det der i note 2 citerede. 



212 § 40. Retsb0ger, protokollation og udskrifter 



§ 40. 

RETSB0GER, PROTOKOLLATION OG UDSKRIFTER. 

I. Over retternes forhandlinger skal der efter N. L. 
1—8—3 jfr. 2 fores noiagtig bog (protokol). Denne proto- 
kollation skal efter det anferte lovbud foregaa paa stedet ; 
og det er forbudt at nedtegne det passerede paa lese blade 
for senere at indfore det i protokollen. 

Retsbogerne skal veere paginerede, gjennemdragne og 
autoriserede (jfv, N. L. 1—8—2).^ N. I.. 1—8-3 forudsaet- 
ter, at der foruden den ordinaere tingprotokol («justits- 
protokollen») feres en saeregen domsprotokol. * For saer- 
retterne feres saeregne protokoller, selv om de bekleedes af 
samme dommer som den almindelige underret.* Nogen 
saerskilt domsprotokol er dog ikke foreskrevet for disse. 

Retsbogen underskrives ved hvert retsmodes slutning 
af dommeren og retsvidnerne (derimod ikke af retsskri- 
veren).* 

II. Angaaende protokollation ens omfang haves 
for civil processen kun faa neermere forskrifter (jfr. det al- 
mindelige bud i N. L. 1—8—3). I sagens natur ligger det, 
at protokollen maa indeholde oplysning om tiden og stedet 
for retsmedet, retspersonalet, * sagens nummer, parternes 
navne og navnene paa de personer, der er tilstede paa 
disses vegne (jfr. strpl. § 124), endvidereom forhandlingens 
gang og om de lovbefalede formers iagttagelse (edfaestelse 
af retsvidner og vidner og disses forberedelse til edsaflaeg- 

* Autorisationen meddeles for underretternes yedkommende af amt- 
msendene, for stiftsoverretternes yedkommende af etiftamtmaendene (N. 
L. 1—8—2), for hoiesterets yedkommende af rettens justitiarius (L 12 
septbr. 1818 § 31\ Oyer0yrighederne bar ogsaa aarlig at undersoge de 
dem underordnede retters protokoller; frdn. 7 febr. 1738 § 4 jfr. res. 6 
oktbr. 1821. 

* 8e skrr. 2 juni 1880 og 16 oktbr. 1881 jfr. for heieBterets yedkom. 
mende 1. 12 septbr. 1818 § 31 og L 16 juli 1839 §§ 16 og 17. 

■ Jfr. om skifteprotokolleme reskr. 2 juni 1776 § 1, 24 mai 1782 § 1 
og 14 novbr. 1781 § 2. 

* Se frdn. 4 oktbr. 1799 jfr. 1. 28 aug. 1864 § 33. 

* Jfr. 1. 28 aug. 1854 § 29 om, at retsvidnernes fulde nayne og bor- 
gerlige stilling skal antegnes i retsbogen. 



§ 40. Retsbeger, protokoUation og udskrifter. 213 



gelse).® I den skriftlige proces's veesen er begrundet for- 
dringen til, at saavel parternes i retten mundtlig frem- 
komne foredrag og erklseringer^ som vidners og sagkyn- 
diges forklaringer maa protokolleres med saa stor fuld- 
stcendighed, at retsbogen kan indeholde alt, hvad der i 
saa henseende er af betydning for sagen.® Parterne og 
vidnerne selv kan alene ved begjeeringer 0ve indflydelse 
paa protokollationens omfang. Det er altid dommeren, 
som bestemmer dette. Nogen ret for andre til at «diktere 
til protokollen» bestaar ikke. 

III. Parternes til retten stilede skriftlige indleeg 
saavelsom de ievrigt under sagen fremlagte do kum en- 
ter bliver at angive i retsbogen, men indtages ikke i 
denne i sin helhed. De forsynes, som i forrige paragraf 
bemserket, af retsskriveren med bevidnelse af at veere 
fremlagte i retten (fremlaeggelses- eller produktionspaateg- 
ning). Kun de til retten stilede dokumenter bliver dennes 
eiendom, medens de ovrige efter fremlaeggelsen i retten 
vedbliver at tilhere den, der for eiede dem. Det er ikke 
i civile sager saaledes som i straflFesager (se strpl. § 130) 
^jort retsskriveren til pligt at tage afskrift af de som be- 
vis benyttede dokumenter, naar de tilbageleveres. Tilbage- 
levering kan fordres af den part, der bar fremlagt dem, 
saasnart dom er falden, men ikke for. Udlaan af doku- 
menter kan under sagens gang alene finde sted med sam- 
tykke af retsskriveren og den part, der bar fremlagt doku- 
mentet. 

IV. Med hensyn til retsbogens beviskraft haves 
for civilprocessen ingen lovforskrift. Det naturlige er med 
stette i analogien fra strpl. § 129 at antage, at den skaber 
en afbeviselig preesumtion for, at de foreskrevne former 
er iagttagne, men at iovrigt dens beviskraft beror paa om- 
stsendighederne. ® 

"" Jfr. og8aa 1. 28 aug. 1854 §§ 14 og 33 i. f. 

' Jfr. frdo. 3 jnni 1796 § 16, hvorom mere i et senere afsnit. 

** Almindeligvis gjengives vidneprov i indirekte tale ; jfr. herom Retst. 
1880 p. 109 og 401. 

' Jfr. udk. til 1. om domstolenes ordning p. 224, sidste og naest 
sidste led: cprotokollen indeholder, forsaavidt ingen indsigelse er frem- 



214 § 41. Ketsvidner. 



V. Det pasligger ikke i civile sager i noget tilfaelde 
retsskriveren ex officio at meddele udskrifter af rets- 
begerne. Saadanne meddeles kun efter begjeering af par- 
terne eller andre, for hvem det forhandlede besidder rets- 
lig interesse. Disse maa antages at have en ret til at faa 
udskrift baade af det protokoUerede og af det fremlagte. *** 

En udskrift af alt, hvad der under en retshandling 
(en hel retssag, et skifte, et tingsvidne, en skjonssag) er 
forhandlet, beneevnes akt. En saadan, der navnlig er 
nodvendig, naar sagen skal appelleres, er retsskriveren 
forpligtet til at levere inden en i loven sat frist. " I mod- 
seetning hertil beneevnes alle udskrifter, der kun angaar 
enkelte dele af sagen, uddrag. " 



§41. 
C. RETSVIDNER.* 

1. Ved ethvert retsmede, der bestyres af en enkelt- 
dommer, skal der tilkaldes retsvidner. * Derimod tilkaldes 
saadanne ligesaalidt ved de kollegiale underrelter som ved 
overinstanserne. Deres antal er ved de almindelige tinp^ 
fire, men kun to ved extraretter (1. 1854 § 7), ved extra- 
ting (1. 12 oktbr. 1857 § 10) samt ved retsmeder for de 
extraordineere fiskedommere (1. 24septbr. 1851 §27,sidste p.). 
Deres pligter bestaar i at paase, at retsbogens indhold 
bliver overensstemmende med det i retten passerede, og i 

sat, fuldt bevis for det der anf0rte. Modbevis er ikke udelukket. lagt- 
tagelsen af de paabudte former kan alene bevises ved protokollen.> 

»<> Se N. L. 1—8-7 og 1-28-22 jfr. 1. 12 septbr. 1818 § 33; strpl. 
§ 131; Schweigaard p. 143; Forelsesningerne over straffeproces p. 183 

" SeN. L. 1—8-9 og 10 jfr. 1—6—29; frdn. 20 oktbr. 1710. Hvor 
der forlanges flere aktudskrifter — hvad parterne maa veere berettiget 
til — kan fristen dog kun gjselde den forste udskrift (jfr. utrykt deptskr. 
20 mai 1896). 

'* Der skjelnes mellem bekr8efte<le og lose udskrifter, eftersom rets- 
skriveren bar bevidnet afskriftens overensstemnielse med retsbogen 
eller ikke. 

^ L.I. 28 aug. 1864 og 29 marts 1890; Schweigaard I § 17. 

* Se N. L. 1—7—1 ; 1. 1864 §§ 6 ff. ; 1.1. om Kristiania og Bergens 
byretter 17 marte 1866 §§2 og 3 og 19 decbr. 1898 § 8 jfr. strpl. § 117. 



§41. Retsvidner. 215 



fornodeiit faid at kunne aflaegge vidnesbyrd om dette. De 
skal del for, naar de finder, at forretningens bestyrer har 
gjort nogen uneiagtig eller urigtig tiifersel til protokoUen 
om, hvad der foregaar under forhandlingerne, gjere ham 
opmeerksom derpaa og i fornodent fald lade sine bemaerk- 
ninger tilfere protokollen (1. 1854 § 33), hvorhos efler den 
anferte lovparagraf bestyreren ved forretningens slutning 
skal opfordre relsvidnerne til at erklaere, hvorvidt de har 
noget ved, forhandlingerne eller protokoltilferselen at erin- 
dre; den i felge heraf afgivne erkleering skal i ethvert til- 
feelde tilferes protokollen. Hvor der undtagelsesvis benyt- 
tes retsvidner, der ikke har fuldt kjendskab til det norske 
sprog(jfr. nedenforXbliver, saavidtmulig, retsforhandlingerne 
samt tilforslerne til protokollen at gjengive for dem ved 
lolk. 

Om varigheden af deres funktion bestemmer 1. 1854 
§ 9, at de ved exlraretter er pligtige til at forrette en dag, 
om end Here sager behandles, og at de, naar behandlingen 
af en enkelt sag medtager flere dage, er pligtige til at for- 
rette indlil retsmodets slutning, med mindre dommeren 
fritager dem. 

II. Naar der i en sag ikke S0ges opiysning ved 
examination af nogen part eller af vidne, og der heller ikke 
af retsvidnerne skal afgives skjon eller foretages vurdering, 
som kan have indflydelse paa udfaldet, kan dommeren 
som retsvidner tilkalde hvilkesomhelst vidnedygtige maend 
eller kvinder (1. 1854 § 16 jfr. 1. 3 aug. 1897 nr. 3). Det 
samme gjeelder undtagelsesvis ogsaa andre retsmeder, 
hvor nedsfald er forhaanden (1. 1854 § 13 jfr. §§ 11 og 12).' 
I alle andre tilfaelde skal retsvidnerne, som her beneevnes 
mandtalsferte retsvidner (se strpl. § 494), opnaevnes pan 
landet af lensmanden og i byerne af den embedsmand, 
hvem raadstuskriverens forretninger er tillagt (1. 1854 § 6), 
og tages af et udvalg, der er dannet overensstemmende 
med de i 1. af 29 marts 1890 jfr. 1. 1854 § 5 og strpl. § 35 
(I. 22 mai 1902) indeholdte regler. Efter disse foretages 
udvalget hvert andet aar i de samme aar, i hvilke lag 
rette- og domsmaend vselges, af formandskabet i forbindelse 

• Det samme gjeelder endvldere efter 1. 26 mai 1866 tinglyaningating. 



216 § 41. Retevidner. 



raed paa landet og i ladestederne lensmanden og i kjeb- 
stsederne magistraten og byfogden. Paa landet og i lade- 
stederne bar derhos fogden adgang til at deltage i valget 
(1. 1854 § 5). Ved valget skal efter 1. 1890 § 2 deegges til 
grund det mandtal, som efter strpl. § 41 feres over de til 
lagrettemaend og domsmaend valgbare personer.» Dette 
maa forstaaes saaledes, at samtlige de personer, der efter 
sidstanforte lovsted bliver at opfere paa detle mandtal, er 
valgbare, hvorfor efter den forandring, strpl. § 35 undergik 
ved 1. 22 mai 1902, ogsaa kvinder maa antages* at vaere 
valgbare. Idet forovrigt med hensyn til valgbarhedsbetin- 
gelser og fritagelsesgrunde henvises til strpl. §§ 35—37 og 
Foreleesningerne over straffeproces § 25, skal her alene 
fremhaeves de for mandtalsferte retsvidner saeregne regler : 

De i strpl. § 38 omhandlede personer kan ogsaa for- 
lange sig fritagne for at udtages til retsvidner. Forlan- 
gendet maa fremssettes, forinden udtagelsen foregaar, og 
gjaelder, forsaavidt det ikke er grundet paa alder, kun for 
den enkelte gang (1. 1890 § 3). Efter strpl. § 50 kan end- 
videre lagrettemaend og domsmaend undslaa sig for at 
gjore tjeneste som domsmaend. Denne sidste fritagelses- 
grund kan dog af overovrigheden ophaeves for kommuner, 
hvor det maatte vaere nodvendigt for, at det tilstrleekkelige 
antal retsvidner skal kunne erholdes (1. 1890 § 4). Skulde 
tiltrods for denne sidste bestemmelse antallet i nogen 
kommune alligevel blive utilstraekkeligt, og sprogforholdene 
er grunden hertil, kan det af overovrigheden videre be- 
stemmes, at der skal fores et saerskilt mandtal over de 
personer, der paa grund af manglende kjendskab til lan- 
dets sprog er udelukket af det ordinaere mandtal, og at 
der ogsaa af dette mandtal skal kunne udtages retsvidner. 
Disse bliver dog ikke at tilsige eller opnaevne uden, naar 
personer, der bar fuldt kjendskab til landets sprog, ikke 
er at paaregne (1. 1890 § 5). 

De mandtalsferte retsvidner bar forste gang, de for- 
retter, at aflaegge en ed, der gjaelder for enhver senere 
tjenestg]0ren baade som retsvidne og som skjens- 
mand eller meddomsmand i civil sag (1. 1854 § 30* jfr. 

* Efter denne bestemmelses ordlyd maa iovrigt ogsaa de retsvidner, 
der i nodsfald tilkaldee udenfor ud valget efter 1. 1864 § 18, edf^estes. 



§ 42. Forekj. andre ved retspleien medvirkende ofFentl. tjenestem^end. 2 1 7 

N. L. 1—7—5 og res. 23 januar 1897). De beneevntes tid- 
ligere lagrettesmaend, men efler strpl. § 494 er denne be- 
neevnelse, der nu er forbeholdt straffeproceslovens jury- 
meend, erslattet med mandtalsforte retsvidner. 

III. Som inhabilitetsgrunde skal for retsvidner 
efler 1. 1854 § 32, sidste p. alene komme i betragtning, 
at sagen angaar dem selv eller nogen, til hvem de staar i 
saadant sleegt- eller svogerskabsforhold, at de i alminde- 
lighed ikke kan veere lovfaste vidner (d. e. efler N. I.. 
1—13 — 17 foreeldre, bern, seskende eller ligesaa naer be- 
svogrede). Denne bestemmelse gaar mindre vidt end strpl. 
§ 118, der ikke blot lader det komme an paa forholdet til 
parlerne, men ogsaa til dommerne og retsskriveren, og 
som derhos blandt ugildhedsgrundene medtager afhsen- 
gighed, begrundet ved segteskab og tjenesteforhold. At de 
tvende sidste forhold, der ogsaa neevnes i N. L. 1 — 13— 17f 
ikke er medtaget i 1. 1854 § 33, er i ethvert fald en in- 
kurie, men iovrigt synes 1. 1854 ikke paa civilprocessens 
omraade at kunne belragtes som aflost af den anferte be- 
stemmelse i strpl., skj0nt der ingen grand er til, at der i 
denne henseende skulde gjselde andre regler for civil- 
processen end for straflfeprocessen. 

IV. De nsermere regler for opnsevnelse af retsvid- 
ner for det enkelte retsm0de tindes i 1. 1854 §§ 6, 8, 10 — 13; 
om varsel se § 34. Straffen for retsvidner, der und- 
drager sig sine pligter, findes i sammc lovs§35 (jfr. 1. om 
den aim. str.l.s ikrafttreeden § 4). 

V. Retsvidnerne herer til dert nodvendige bestanddel 
af retspersonalet; og hvor de ikke er tilkaldte eller ikke 
opfylder lovens forskrifler i henseende til opnaevnelse, ed- 
feestelse og personlige egenskaber, bliver vedkommende 
retshandling ugyldig.* 

§42. 

D. FORSKJELLIGE ANDRE VED RETSPLEIEN MEDVIR- 
KENDE OFFENTLIGE TJENESTEM/END 

I. Til at foretage de med en retssag forbundne for- 
kyndelser (af stevninger, domme o. lign.) beskikkes saa- 

* Jfr. Retst. 1881 p. 492. 



218 § *2. Forskj. andre ved retspleien raedvirkende offentl. tjenestemsend. 

kaldte stevnevidner. For heiesterets vedkommende an- 
tager retten saadanne til besorgelse af stevningernes for- 
kyndelse i Kristiania (se 1. 12 sept. 1818 § 5 i. f.); og for 
de saerlige (Iskerisager af vedkommende dommer (se 1. 4 
juni 1892 § 2, neest sidste led, jfr. 1. 24 septbr. 1851 § 30, 
1.1. 3 aug. 1897 nr. 4 og 5, begges § 43 og 1. 6 aug. 1897 
nr. 5 § 43). levrigt Andes reglerne nu i 1. 4 juni 1892 § 2: 
I hver kj0bstad og i hvert lensmandsdistrikt skal der vaere 
et hovedstevnevidne og derhos saa mange hjcelpestevne- 
vidner, som af den civile underdommer eller, hvor under- 
retten bestaar af flere medlemmer, af rettens formand be- 
stemmes. Disse sidste bar efter hovedstevnevidnets ordre 
at udfere forkyndelser i bans sted. 

Som hovedstevnevidne er lensmanden berettiget og 
forpligtet til at gjere tjeneste i sit distrikt. I kjebstsederne 
antages bovedstevnevidnet af magistrat og formandskab. 
Hjeelpestevnevidnet antages af bovedstevnevidnet, eller, 
hvis dette er uvilligt til at trseffe de dertil fornedne aflaler, 
paa landet af formandskabet, i byerne af dette i forbindelse 
med magistralen. 

Hjeelpestevnevidne og i kjobstad hovedstevnevidne 
bliver at afskedige, naar det af underdommeren eller rets- 
formanden forlanges. 

Stevnevidne afleegger ed til tinge eller i paatreen- 
gende tilfeelde ved andet offentligl retsmede (res. 12 dec. 
1892 § 1). 

I politisager kan forkyndelser beserges af en politi- 
tjenestemand (1. 1892 § 1), der maa edfeestes (res. 1892 

§1). 

Om ugildhed for stevnevidner bestemmer 1. 1892 § 1, 
2det led, at den, som enten selv er part i sagen eller 
kan have skade eller fordel af dens udfald, eller som er 
gift med eller i op- eller nedstigende linje eller i ferste 
sidelinje saa neer som seskende besleegtet eller besvogret 
med nogen part, ikke kan beserge forkyndelsen. * 

Om stevnevidners pligter indeholdes forevrigt nflermere 

^ Jfr. deptskr. 8 januar 1894 (en lensmand kan ikke besorge forkyn 
delse af forligsklage i anledning af en fordring, hvis inkassation ban bar 
paataget sig). 



§ 42. Forakj. andre ved retspleien luedvirkende offentl. tjenestemsend. 219 

regler i den med hjemmel af 1. 1892 § 2 udfeerdigede kgl. 
res. 12 dec. 1892. 

II. Om antagelsen af rets to Ike haves for civil- 
processen ingen almindelig, til strafTeproceslovens § 123 
svarende forskrift. For seretterne bestemmer sef.l. 20juli 
1893 § 318, at, hvor der tiltreenges tolk og ingen af ret- 
tens medlemmer kan og vil forrette som saadan, tilkaldes 
en autoriseret translator eller anden sprogkyndig mand, 
der tages i ed paa, at han med samvittighedsfuldhed og 
efter bedste evne vil udfore sit hverv. Har han tidligere 
aflagt ed som translator eller tolk, er det dog tilstreekke- 
ligt, at han henholder sig til denne. Disse regler kan be- 
tragtes som udtryk for den gjseldende retstilstand paa hele 
civilprocessens omraade. 

Tiltreenges der under en proces oversaettelse af rets- 
dokumenter, der er affattede paa fremmede sprog, vil 
ogsaa de autoriserede translatorer kunne benyttes, men 
det maa ogsaa staa parterne frit at benytte en hvikensom- 
helst privatmand, hvis oversaettelse imidlertid ikke vil be- 
sidde offentlig troveerdighed. 

Transl aterbevilli ng meddeles af justitsdeparle- 
mentet (se res. 27 marts 1897)'. Denne bevilling med- 
ferer, som i det foregaaende antydet, ingen eneret til at 
udfore de hidhorende forretninger, men vel en forpligtelse 
til for den i loven til enhver tid fastsatte betaling^ at foi'- 
rette som translator i det eller de sprog, hvori der er med- 
delt vedkommende bevilling som saadan (res. 1897, post 2). 
Bevillingen kan tilbagekaldes af justitsdepartementet, naar 
vedkommende translators forhold dertil findes at give an- 
ledning. 

Om ugildhedsgrunde for tolke og translatorer synes 
det samme at burde gjeelde som for dommere (jfr. strpl. 
§ 123, sammenholdt med § 193). 

* Der krseves legitimeret sprogkundskab, opnaaet myndighedsalder 
og haederlig vandel. Der gjeres ingen forskjel paa miend og kvinder, 
indlsendinge og udleendinge. 

' Jfr. 8pt.l 6 aug. 1897 § 111. 



ANDET KAPITEL 

PARTERNE OG DERES STEDFORTRiEDEREM 

§43. 

OM PARTSFORHOLDET I ALMINDELIGHED 

1. Parter i civilprocessen er de (fysiske eller juridiske) 
personer, angaaende hvis interesser de dommende myn- 
digheders virksomhed umiddelbart er paakaldt*, og i hvis 
navn og paa hvis ansvar processen fores. Det er dem, for 
hvem dommen i sagen umiddelbart harforbindende kraft, og 
mod hvilke den i tilfaelde kan fuldbyrdes ved tvang. Det 
er dem, der har at udrede retssportlerne og af retten kan 
paalaegges at tllsvare processens omkostninger. Parternes 
forklaringer om sagens gjenstand bedommes efter andre 
regler end udenforstaaende tredjemaends (maerk navniig 
modsaetningen mellem partsed og vidneed). 

At en person optraeder handlende i processen, er ikke 
tilstraekkeligt til at gjere ham til part og underkaste ham 
de i det foregaaende antydede regler. Den, der ikke ferer 
processen i eget navn og til beskyttelse af egne interesser, 

^ Jfr. Nellemann Aim. del 2det kap ; Deuntzer Civilproces 
§§ 18 ff; Schmidt Lehrb. § 30 og den der anforte litteratar. 

* Denne interesse beh0ver ikke at bestaa deri, at parteme paastaar 
at vsere subjekt i selve det retsforhold, der er processens gjenstand 
(mserk f. ex. det tilfselde, at en kreditor soger at faa fastslaaet en bans 
debitor tilkommende fordring for at kunne benytte den til sin dfekkelse). 



§ 48. Om partsforholdet i alniindelighed. 221 

er ikke part, -selv om det udelukkende er ham, der op- 
treeder handlende under processen, ja selv om det alene 
er ham, der har raadighed over den omprocederede rettig- 
hed. Det er saaledes i sager angaaende umyndige denne, 
ikke veergen, der er part, uagtet det alene er den sidste, 
der handler og har raadighed over sagen*. Paa lignende 
maade forholder det sig med et konkursbos bestyrer ved 
processer angaaende konkursboets retsforhold. Endnu 
mindre er naturligvis en procesfuldmaegtig at betragte som 
part, selv hvor han undtagelsesvis er gjort ansvarlig for 
retssportlerne*. 

En person bliver endvidere heller ikke derved part, at 
han optrseder til understottelse af nogen af parterne, selv 
om dette sker i egen interesse*. 

Endelig begrundes intet partsforhold derved, at en 
person under sagen kan paalaegges et ansvar, der ikke 
staar i umiddelbar forbindelse med sagens gjenstand (an- 
svar for sagforere, retsbetjente). 

II. Enhver proces forudsaetter mindst to parter: den, 
der har paakaldt de dommende myndigheders medvirk- 
ning og saaledes har «reist sagen» (sags0ger^ citant', 
klager^, og den, mod hvem sagen er reist (sags0gte, sag- 
voider ^ indstevnte, indklagede*^). Hvor en person under 
samme proces er baade sagsoger og sagvolder, er dette 
udtryk tor, at der foreligger en flerhed af S0gsmaal (mod- 
S0gsmaal). 

Der kan i en proces veere flere end to parter, enten 

^ Eun dette sidste er det, inan tsenker paa, naar det siges, at vser- 
gen er chovedmand* (Schweigaard I p. 214— 6); og alene herpaaberor 
det, at vsemetinget retter sig ef ter bans, ikke efter den umyndigea hjem- 
sted (se foran p. 178; jfr. ievrigt ogsaa nedenfor p. 224—6). 

• Se h0Je8teret8loven af 12 sept. 1818 § 19. 
^ Se nedenfor om biintervention i § 48. 

• Jfr. N. L. 1—4—2 m. fl. st 

' Dette udtryk er sserlig det i retsbrugen benyttede. 
' Dette udtryk benyttes kun i de sager, hvor processen indledes med 
en klage til retten, saasom i polltiprocessen. 

• I N. L. har dette udtryk en anden betydning, se 1—7—6. 

^° I retsbrugen benyttes i almindelighed udtrykket indstevnte. cind- 
klagede* benyttes i de samme tilfaelde, hvor citanten bensevnes <klageren». 



222 § ^3- Om partsforholdet i alniindeligbed. 



saaledes, at de flere parter paa sagvolderens eller sagse- 
gerens side gjor feelles inleresser gjaeldende (procesfeelles- 
skab), eller saaledes, at en af de oprindelige parter uaf heen- 
gig tredjemand gjor en selvstaendig interesse gjeeldende 
(intervention). 

III. Evnen til at veere part i en proces (partshabi- 
litet) tilkommer ethvert retssubjekt. Enhver juridisk 
person besidder saaledes partshabilitet. I visse tilfeelde 
vil man vistnok endog maatte gaa videre og antage, at 
ogsaa personsammenslutninger (selskaber), der ikke bar 
karakteren af en juridisk person, dog selvstaendig kan 
komme i betragtning som procespart. Dette synes saa- 
ledes efter den nyere retsudvikling at maatte antages cm 
det ansvarlige handelsselskab^^ 

Udleendinge er efter vor ret ikke underkastet nogen 
indskraenkning i henseende til proceshabilitet". At de 
paa grund af reglerne for exterritorialitet og veerneting i 
visse tilfeelde ikke kan demmes her i riget, beror paa en 
indskraenkning, ikke i deres proceshabilitet, men i de 
norske domstoles kompetens. 

Paa lignende maade beror indskreenkninger i domsto- 
lenes adgang til at paadomme sager, hvori statsover- 
hovedet er part, ikke paa manglende partshabilitet, men 
paa seerlige statsretslige grunde. Hvorvidt kongen kan 
sagsoges for domstolene i private retsforhold, har for- 
0vrigt vseret gjenstand for tvivl, idet enkelte har ment, 
at dette med bans samtykke kan ske*', medens andre 

" En afvigende opfatning hsevdedes i forste udgave afnaerveerende skrift 
p. 176. 8e imidlertid forudsretningen i handelsregisterloven 17 mai 1890 § 34 ; 
jfr. ogsaa Retst. 1900 p. 795 (forandringer 1 et firma, efterat den sag, 
hvori det var part, var paademt i f0r8te instans, ikke under sagens 
appel tillagt indflydelse). Eonsekventsen af den her antagne opfatning 
er, at dommen over et handelsselskab som saadant ikke forbinder de 
enkelte medlemmer og ikke kan exekveres i disses private formue. 
Dette stemmer med, hvad der antages andetsteds; jfr. Schmidt 1. c. 
p. 148. Jfr. for0vrigt Hambro Byretsdomme nr. 1809 (cKunstnemes 
sommerfest 1887 > anseet som processubjekt). 

" Denne er navnlig ikke hos os som efter fremmede lovgivninger 
betinget af, at udleendinge stiller sikkerhed for procesomkostninger el. 
lign. Jfr. traktat af 27 april 1899 art. 11. 

** Aschehoug Norges nuv. Statsforfatning I p. 191—2. 



§ 44. Procesdygtighed. 223 



bar gjoil gj8&ldende, at der — selv bortseet fra de koii- 
stilulionelle bensyn — efter vor domstolsorganisation 
savnes kompelens for nogen domslol til uden proroga- 
tion at anlage sager mod statsoverbovedet til paadem- 
melse**. Antager man ferst, at kongen ikke uden videre 
svarer for domstolene i private sager — og dette var 
utvivlsomt den fer grundloven af 1814 gJ6eldende rets 
tilstand, hvori den nye forfatning neppe tilsigtede at gjere 
nogen forandring — , synes dette privilegium at maatte 
opfattes som anordnet i kongemagtens interesse; og dennes 
enkelte indebavere ber derfor ikke vilkaarlig kunne op- 
give del, om end kun i en enkelt anvendelse*''. 

At kongen kan vsere sagsoger, er ikke tvivlsomt. 

Den kongeliii:e familie staar ikke i samme stilling 
som kongen selv. De svarer for almindelige domstole 
undtagen (foruden i straffesager) i sager angaaende per- 
sonlige rettigbeder. I saadanne sager svarer de efter gr.l. 
§ 37 alene for kongen eller, bvem ban til dommer over 
dam forordner'®. 

§ 44. 

PROCESDYGTIGHED 

I. Saavel paa processens gang som dens udfald bar 
parterne stor indflydelse. Procesformerne baandbseves, 
som for berert, i mange tilfeelde kun, naar parterne for- 
langer det. Parten kan begraense eller belt afskjeere pro- 
cessen ved indremmelser, erkjendelser, forlig. Og doms- 
afgjorelsen traeffes paa grundlag af det ved parternes egne 
forbandlinger skabte stof. Parterne bar det i sin magt 
ved sine forfeininger under processen at paadrage sig for- 
pligtelser saavelsom belt eller delvis at opgive bestaaende 
rettigbeder. 

Heraf f0lger, at den, der selvsteendig skal kunne ind- 
treede i processen — va3re sig som sagvolder eller sag- 
S0ger — , maa veere i besiddelse af retslig bandledygtigbed 

** Jfr. Nellemann 1. c. p. S69— 60. 

" Jfr. forovrigt Retst. 1873 p. 631 og den der citerede h0ie8teret8- 
dom af 20 septbr. 1884, der antog til paademmelse en sag mod den regje- 
rende konge, i hvilken afvisningspaastand ikke var nedlagt. 

*• Jfr. Aschehoug I. c. p. 200. 



224 § *^. Pi'ocesdygtighed. 



d. e. evne til selvsteendig at forpligte sig. Overfort seerlig 
paa processens omraade benaevnes denne procesdygtig- 
hed. Medens den i forrige paragraf under nr. Ill om- 
handlede partsdygtighed betegner evnen til overhovedet at 
v8ere part, betegner det her omhandlede begreb evnen til 
at fere proces paa egen haand. Manglende procesdyg- 
tighed bevirker ikke, at vedkommende ikke kan vaere part, 
men at ban under processen maa repraesen teres af andre. 

Der gjaelder om procesdygtigheden intet andet end, 
hvad der gjaelder om den juridiske handledygtighed i al- 
mindelighed, idet de omstaendigheder, der enten belt op- 
haever eller indskraenker denne, ogsaa bar virkning i pro- 
cessen. 

Herom bliver i det hele at benvise til privatretten, 
idet her kun de for processen vaesentligste bovedpunkter 
skal frem beeves: 

1) Juridiske personer repraesen teres under pro- 
cessen af den, der bestyrer deres anliggender eller den 
del af disse, som sagen angaar (ved sogsmaal mod staten 
repraesenteres denne af chefen for den administrationsgren, 
under bvilken sagen borer). Bestaar bestyrelsen af flere, 
vil den repraesenteres af formanden^ Beslaegtede regler 
vil finde anvendelse i sager, hvor ansvarlige handelssel- 
skaber er parter. 

2) Den u m y n d i g e maa baade som sagseger og sag- 
voider repraesenteres af vaergen. Har den umyndige 
ingen vaerge, maa en saadan beskikkes i anledning af 
processen. Det er mod vaergen alle de ved processen for- 
anledigede partshandlinger (stevninger etc.) maa rettes, lige- 
som det alene er dennes proceshandlinger, der bliver at 
tillaegge afgj0rende betydning for sagen. Den umyndige 
optraeder ikke selv aktivt under civilprocessen og bebever 
regelmaessig ikke at stevnes. I denne henseende er for- 
boldet her anderledes end i straJBfeprocessen (jfr. strpl. § 98). 
Forskjellen er begrundet dels deri, at den sidste altid er 
rettet mod den umyndiges person, dels deri, at der i straffe- 

^ Jfr. udk. til 1. om. domstolenes ordning § 172. Jfr. ogsaa udk. til 
1. om aktieselskaber m. v. (0. prop.nr.28 for 1900—1901) § 68 (jfr. § 106) 
og § 161. 



§ 44. Procesdygtighed. 225 



processen er lagt vsegt paa, at tiltalte ved sin neerveerelse 
regelmeessig vil bidrage til sagens oplysning, om han end 
ikke har nogen pligt til at udtale sig. Disse hensyn gjael- 
der i almindelighed ikke i civilprocessen. Hvor imidler- 
tid sagen har sit udspring af den umyndiges personlige 
handlinger (skadeserstatningssager) eller angaar personlige 
prseslationer af den umyndige, antages del, at denne per- 
sonlig bliver hovedmanden i processen, medens veergens 
medvirkning i den er akcessorisk, hvad dog kun kan 
gjselde, hvor den umyndige er kommen til en saadan 
alder, at han har evne til selvbestemmelse*. 

Hvor sagen angaar de under overformynderiets be- 
styrelse staaende kapitaler, er det nodvendigt, at ved siden 
af vaergen overforniynderiet optraeder i den umyndiges 
processer. Forudseetningen herfor er dog, at sagen direkte 
angaar disse midler (f. ex. sporgsmaal om udbetaling af 
at arvebelob, om aflysning af en i overformynderiet staa- 
ende pantobligation). Overformynderiets medvirkning ned- 
vendiggjores ikke derved, at processens udfald kan med- 
fore udleellinger, som maa blive at bestride af de i over- 
form vnderiet staaende midler*. 

At sagen angaar en gjenstand, hvorover den umyn- 
dige er befeiet til at disponere uden veerge (f. ex. selver- 
livervet gods), ber ikke antages at begrunde adgang for 
ham til paa egen haand at fore proces derom. Dette er 
almindelig antaget, forsaavidt den umyndige indtager sag- 
volderens stilling*, men det samme maa gjaelde, hvor den 
umyndige optraeder som sagseger^. Den modsatte leere 
er betaenkelig, idet selve sporgsmaalet, om den omtvistede 
gjenstand er selverhvervet, jo i mange tilfaelde forst ved 

* Jfr. Schweigaard I p. 214; Retst. 1887 p. 884. Jfr. derimod 
C4etz Udredninger etc. p. 126—7. Udk. til. r. 1. kap. Ill § 1, 2det 
led indeholder folgende beBtemmelse: «Er den paa grund af alder 
umyndige over 16 aar, kan dog sag, som angaar bans pereonlige forhold 
eller rettigheder, udsprungne af saadanne, ikke paa bans vegne reiees 
uden bans samtykke.> 

» Scbweigaard I p. 214-6; Collet Familieret 4de afd. § 21 i 
«lutn. Jfr. Ugebl. f. lovk. Ill p. 263 og VII p. 63; Retst. 1896 p. 873. 

* Jfr. dog Deuntzer p. 61. 

* Se derimod Scbweigaard I p. 216—7; Deuntzer p. 62—3. 
Ilagenip : Den norske civilprores. lo 



226 § 44. Procesdygtighed. 



processen vil finde sin afgjerelse, og den umyndige ved 
processuelle indrommelser eller ved forsommelig proce- 
dyre kan komme til at tabe rettigheder, der i virkelighedeii 
ikke h0rte til den naevnte klasse*. 

Taber en procespart under sagen sin handledygtighed, 
b0r det vistnok antages, at dette ikke ever nogen indfly- 
delse paa sagens gang, forsaavidt parten under denne er 
repreesenteret ved en procesfuldmsegtig. I modsat fald vil 
de af vedkommende part efter handledygtighedens tab paa 
egen haand trufne rettergangshandlinger vaere uden bin- 
dende virkning for ham ; retten maa, forsaavidt den bliver 
bekjendt med forholdet, paa embeds vegne kunne udsaette 
sagen, indtil vaerge er beskikket og i fornedent fald for- 
anledige saadan beskikkelse '. 

I de umyndiges processer er veergen altid hovedman- 
den og udever derfor dennes partsrettigheder. I de sager, 
hvor tillige den umyndige optraeder ved siden af vaergen, 
maa vistnok ogsaa ban kunne fremsaette paastande og 

^ Man tsenke f. ex. paa et vindikationssogsmaal angaaende en gjen- 
stand, der paastaaes at vsere selverhvervet. Ved sogsmaal til indtale af 
vederlag for personlige tjenester — paa hvilke sager Schweigaard 1. c. 
udelukkende synes at tsenke — vil vistnok forholdet i den heromhand- 
iede henseende fra f0rst af vaere klart; men regelen b0r i alle tilftelde 
v»re den samme. Kun derved sker der den umyndiges intereese fuld 
fyldest. Det er i det hele ingen bindende slutning, at den, der kan af- 
hsende ved kontrakt paa egen haand, ogsaa kan f0re proces paa egen 
haand. Schweigaard nsevner selv muligheden af, at den umyndige 
kan paadrage sig procesomkostninger; og den herfra hentede beteenke- 
lighed afvsebnes ikke ved en henvisning til, at erstatning af procesom- 
kostninger falder ind under synspunktet skadeserstatning. Ti dels er 
dette synspunkt, som i et senere afsnit skal paavises, ikke fuldt trsef- 
fende; dels er spergsmaalet her, om det ikke overalt, hvor dertil er ad- 
gang, b0r forhindres, at den umyndige begaar handlinger, der kan paa- 
drage et saadant ansvar. Den af Schweigaard fremholdte betragt- 
ning, at indstevntes indsigelse imod 8ags0geren paa grund af manglende 
rayndighed ikke kan have nogen virkning, fordi vor ret ikke opetiller 
tsikkerhedsstillelse for procesomkostningers udredelse som betingelse for 
sagsanUeg, overser, at retten ex officio har at varetage den umyndiges 
tarv og derfor at afvise sagen, hvor dette krsever, at saa sker. — I udk. 
til r. 1. har den her bestridte leere ikke fundet optagelse, ligesaalidt som 
fremmede proceslove har nogen saadan bestemmelse. 
' Jfr. udk. til r. 1. kap. X § 3. 



§ 44. Procesdygtighed. 227 



begjseringer for retten; men fremkommer der herved strid 
mellem ham og bans veerge, maa retten folge veergen®. 

3) Den mindreaarige er selv forsaavidt hovedmand 
{N. L. 3—19—34), som han altid personlig maa optraede 
som sagsoger og stevnes som sagvolder. Ved siden af 
ham varetager imidlertid en kurator alle hans formues- 
anliggender. I sager angaaende disse maa derfor natur- 
lig ogsaa kurator medvirke®. Man gaar imidlertid videre. 
Ledet af den betragtning, at enhver proces kan faa for- 
mueretslige virkninger, opstiller man den seetning, at 
kurators medvirkning er nedvendig i alle processer*^ 

Hvorledes den mindreaariges og kurators forhold til 
hinanden under processen naermere skal opfattes, er ikke 
ganske klart". Regelen for kurators stilling udenfor pro- 
cessen skulde lede til, at de af den mindreaarige afgivne 
proceserklaeringer kun blev bindende, naar de blev til- 
traadt af kurator. Anvendelsen af denne regel i retter- 
gangen vilde imidlertid unedig haemme denne; og med 
den betragtning, at den mindreaarige er hovedmanden i 
processen, synes det at stemme bedst kun at tillaegge 
kurator samme stettende partsrettigheder som de, der til- 
kommer en biintervenient (jfr. nedenfor § 48)^*. 

4) Den gifte kvinde har efter 1. 29 juni 1888 § 11 
samme myndighed som den ugifte; og der er derfor nu 
i intet tilfeelde nogen nadvendighed for at stevne manden 
i sager, der angaar hustruen. Men en dom over denne 
alene vil kun forpligte hende og hendes ssermider, ikke 
fsellesboet. I tilfeelde, hvor en af hustruen paadragen for- 
pligtelse ogsaa paahviler faellesboet (§ 17), maa manden 
som dettes bestyrer stevnes, for at der skal banes adgang 
til exekution i dette**. Men undladelsen heraf medforer 
i intet tilfselde afvisning. 

• Jfr. Forelflesninger over Btraffeprocea p. 261. 

* Naar kurator har medt under sagen, er det ligegyldigt, om ikke 
stevningen har lydt paa hans navn ; Ugebl. f. lovk. II p 21 jfr. V. p. 86. 
— Jfr. for0vrigt Hambro Byretsdomme nr. 1799. 

>® Schweigaard I p. 216. Jfr. ogsaa udk. til r. 1. kap. Ill § 2. 

*^ Jfr. herom Deuntzer 1. c. p. 66. 

" Saaledes udk. til r. 1. 1. c. 

" Jfr. Aechehoug i Retst. 1890 p. 49—50. 



228 § ^^* Partemes kompetens eller legitimation til sagen. 

5) Konkursskyldneren er ikke som saadan procesin- 
habil. Om konkursens indflydelse paa bans processer 
henvises til Fjerde del § 31. 

II. At en person er procesdygtig (legitima persona 
standi in judicio), maa retten ex ofjicio paase. Dog er 
der ingen nedvendighed for den til paa egen haand at 
indhente oplysninger om dette punkt, naar der ingen sser- 
lig tvivlsgrund foreligger**. 

Manglende procesdygtighed for nogen af sagens par- 
ler leder til afvisning; og er sagen tiltrods derfor frem- 
met, kan dommen ved appel annulleres. 



§ 45. 

PARTERNES KOMPETENS ELLER LEGITIMATION MED HENSYN 

TIL SAGEN \ 

I. Forskjelligt fra spergsmaalet om betingelserne for 
at kunne vsere part (partsdygtighed) og for at kunne op- 
treede som part paa egen haand (procesdygtighed) ei* spergs- 
maalet om det, man bar kaldt parternes kompetens * eller 
legitimation med hensyn til sagen (legitimatio ad causam)^ 
Herved menes betingelserne for, at den, der i processen 
optreeder som sagsoger eller sagvolder, virkelig er subjekt 
for den rettighed eller forpligtelse, der er sogsmaalets gjen- 
stand, f. ex. at den, der indtaler en cederet fordring, kan 
legitimere sig som cessionar; at den, af hvem en arve- 
gjaeld indkreeves, er rette arving o. lign. Man taler om 
aktiv og passiv saglegitimation, eftersom spergsmaalet an- 
gaar sagsegeren eller sagvolderen. 

Aledens parts- og procesdygtigheden betinger mulig- 
heden af solve sagens paademmelse i realiteten (er saa- 
kaldte procesforudseetninger), bererer spergsmaalet om» 

" Jfr. Orsted Eunomia III p. 657—8. 

^Schweigaard I § 66; Getz Udredninger etc. p. 127; Nelle- 
tnann Aim. del § 47; Deuntzer Civilproces § 14. 

• Dette udtryk brugtea for0vrigt af den seldre teori ogsaa som ens- 
betydende med procesdygtighed; se Schweigaard 1. c. Jfr. ogsaa 
01-8 ted Eunomia HI p. 666 ff. 



§ 45. Parternes koinpetens eller legitimation til sagen. 229 

hvem der er kompetent sags0ger eller sagvolder i en sag, 
betingelserne for, at den under processen reiste paastand 
ved dommen skal vinde anerkjendelse. Det ferste er der- 
for et processuelt, det sidste et materielretsligt sporgs- 
raaal der udelukkende bliver at besvare efter civilretslige 
grundsfietninger. 

For tanken er det vistnok i mange anvendelser muligt 
at holde ud fra hinanden spergsmaalet om, hvorvidt en 
rettighed af det omprocederede indhold er stiftet, og hvor- 
vidt den til et givet tidspunkt tilkommer en bestemt per- 
son; og besvarelsen af disse sporgsmaal vil i mange til- 
faelde afhsenge af belt forskjellige momenter (jfr. saaledes 
det foran neevnte tilfselde, at saglegitimationen beror paa 
et arvespergsmaal), hvilket i og for sig kan gjore det natur- 
ligt, at de forhandles og afgjores sserskilt. Men strengt 
begrebsmaessig kan et retsforhold ikke lesrives fra sit sub- 
jekt. Tilkommer den omprocederede rettighed ikke A, 
men B, saa existerer overhovedet ikke den rettighed, hvor- 
om der under sagen er tale, men en belt anden, hvorfor 
en dom, der fastslaar eller underkjender As rettighed, 
ikke berorer B. Og paa samme maade ved den passive 
legitimation: Paahviler en paaslaaet forpligtelse ikke A, 
men B, saa existerer overhovedet ikke det under sagen 
omhandlede retsforhold, men et belt andet. For tinglige 
retsforhold gjselder aabenbart i den her omhandlede hen- 
seende intet saereget, forsaavidt sags0geren angaar: Er 
ikke sagS0geren, men en tredjemand eier, existerer ikke 
den paastaaede eiendomsret. Er sagsogeren i et servitut- 
S0gsmaal ikke eier af det herskende grundstykke, saa til- 
kommer der ikke ham (men vel maoske en tredjemand) 
en servitutret. Forsaavidt sagvolderen angaar, er stillin- 
gen i den henseende eiendommelig ved tinglige retsfor- 
hold, at disse ikke i og for sig udpeger nogen bestemt 
person som forpligtet. Et forhold mellem to bestemte 
personer fremkommer f0rst, naar rettighedens nydelse for- 
holdes rettighedshaveren af en fremmed; og om det er A 
eller B eller C, som stiller sig i veien for retsnydelsen, 
bar aabenbart ingen indflydelse paa rettighedens identitet. 
Men paa den ene side kan de retskrav, sagsegeren ud- 



230 § ^^' Parternes kompetens eller legitimation til sagen. 

leder af sin ret (krav paa omgjorelse af en indtraadt for- 
slyrrelse, udlevering af tingen, simpel anerkjendeise af 
bans ret), veere forskjellige ligeoverfor de forskjellige per- 
soner. Og paa den anden side maa det fastholdes, at ban 
ikke ved at anlsegge sag mod A med virkning for B eller 
C kan faa sin tinglige ret fastslaaet, da dommen altid kun 
bar retskraft mellem parterne. 

II. At sporgsmaalet om parternes legitimation til 
sagen er af materiel, ikke af processuel art, bar tidligere 
vaeret miskjendt baade af vor teori og praxis'. Man an- 
tog, at en sag, der var anlagt af en inkompetent sagseger 
eller mod en inkompetent sagvolder, maatte blive at af- 
vise fra retten, og det endog ex officio, bvoraf som folge- 
saetning flod, at om en overordnet instans fandt mangier 
ved legitimalionen med bensyn til sagen, kunde den ikke 
paadomme den, men maatte hjemvise den til ny bebandling 
ved underretlen. En anden konsekvens af den neevnte opfat- 
ning var, at sporgsmaalet om parternes kompetens over- 
ensstemmende med reglerne for afvisningspaastande an- 
toges at kunne paakjendes seerskilt, medens regelen for 
realitetsforhandlingen i vor proces er, at den ikke kan 
splittes i flere dele. 

Nu er i almindelighed den rigtige opfatning trsengt 
igjennem baade i teori og praxis, hvorefter manglende 
legitimation til sagen baade paa sagsegerens og sagvol- 
derens side leder til fritindelse og som enbver anden fri- 
tindelsesgrund alene kommer i betragtning, naar den gjo- 
res gjaeldende af parten selv. 

I 6n anvendelse bar dog den urigtige teori feestet saa 
dybe rodder, at den fremdeles bebersker retsbrugen, nem- 
lig ved tinglige sogsmaal angaaende fast eiendom. 

Den naturlige regel for alle tinglige sogsmaal er, at den, 
der vil gjore en tinglig ret gjeeldende (fortrinsvis teenkes 
i almindelighed ber paa m vindicatio, men regelen er den 
samme for et bvert tingligt segsmaal), altid kan bolde sig til 
tingens ibeendehaver, hvnd enten denne besidder paa egne 

^ Det samme har forovrigt vteret tilfeelde andetsteds; jfr. Be thm an- 
il oil we g Versiiche fiber einzeliie Theile der Theorie des Civilprozeases 
(1827) p. 78—117, isfer p. 82, hvor teldre misforataaelser lindes opklarede. 



§ 46. Parternes kompetenff eller legitimation til sagen. 231 



ellerpaa en andens vegne*. Vil han opnaa lingens udleve- 
ring, er det aabenbart nodvendigt for ham at rette sogsmaalet 
mod detentor, der er den eneste, som direkte kan for- 
skaffe ham, hvad han tilsigter at opnaa. Men at segs- 
maalet tillige angaar selve rettens tilveerelse, her ikke 
nodvendiggjore, at han retter det mod den juridiske be- 
sidder, hvor denne er en anden end detentor. At en dom 
over den sidste ikke er ham til fuld nytte, fordi han ikke 
derved faar retten fastslaaet med virkning for den juri- 
diske besidder^ er paa den ene side en betragtning, hvis 
veegt det faar blive sagsogerens egen sag at bedomme, 
medens paa den anden side netop deri ligger, at den jiiri- 
diske besidders interesser ikke berores af segsmaalet, og 
at derfor intet naturligt hensyn taler for at gjere bans 
inddragelse i sagen obligatorisk. I visse tilfaelde vil iovrigt 
den juridiske besidders interesse faktisk kunne bereres 
af en detentor overgaaet dom ; saaledes hvor denne gaar 
ud paa, at han skal foretage noget med tingen (f ex. ned- 
rive et bygvaerk, steenge et vandleb o. s. v.). Men selv i 
saadanne tilfeelde er det naturligere at S0ge den juridiske 
besidders betryggelse i bans ret til intervention^ i forbin- 
delse med en pligt for detentor til at underrette ham om 
processen', end i at tvinge sagsogeren til at rette segs- 
maalet mod en anden end den, der bar tingen i heende. 

Den her hsevdede betragtningsmaade er ogsaa antagen 
i vor ret, forsaavidt angaar lose re, idet den forsaavidt 
bar udtrykkelig hjemmel i N. L. 5 — 8—15 jfr. 5—7—4, der 
giver vindikanten ret til efter frit valg at holde sig til 
enten den naturlige eller den juridiske besidder. 

Derimod har man ved fast gods saavel i teori som 
praxis antaget den laere, at tinglige sogsmaal skal rettes 
mod den juridiske besidder, og at sagen af retten ex officio 

* Overensstemmende hermetl Ore ted Jiir. tidsskr. II, 1 p. 24 — 26: 
Nellemann 1. c. p. 873 — 4; Getz Udredninger etc. p. 130. Saaledea 
ogsaa den romerske ret; jfr. fr. 9 D. 6 1. 

* Jfr. Schweigaard 1. c. p. 207. 

* Jfr. herom nedenfor § 48. 
' Se nedenfor § 50. 



232 § ^^- Parternes kompetens eller legitimation til sajfen. 

skal alVises, saafremt denne ikke er gjort til modpart^ 
Denne laere stettes dels paa N. L. 3—14—29 dels paa 
tinglysiiingsinstitutionen. Det anferte, temmelig uklare 
lovbud er imidlertid neppe afgjorende. Det foreskriver 
nemlig, at den indstevnte leilaending skal give sin hus- 
bond varsel, og forudseetter saaledes, at sagen fra forst at* 
rettelig er reist mod leileendingen. Ved siden heraf synes 
slutningen af artikelen nsermest at maatte opfattes ikke 
8om et proccssuelt, men som et materielt bud: Vil sag. 
segeren have en dom, der forbinder husbonden, maa denne 
stevnes; leileendingen kan og bor paastaa sig frifunden'*. 
Paa tinglysningsinstitutionen kan regelen ikke grundes. 
Ti saaledes som denne institution hos os er indrettet, 
frembyder den ingen garanti for, at grundbogerne (skjode- 
og panteprotokollerne) indeholder sikker oplysning om, 
hvem der er juridisk besidder. Den, der i disse proto- 
koller staar som eier, kan forlaengst veere dod eller have 
afhaGndeteiendommen. I saadanne tilfaelde vil det i regelen 
vaere gjennem den naturlige besidder man lettest kan fan 
kundskab om, hvem den juridiske besidder er. Og det 
naturlige er da, at man kan rette sogsmaalet mod deten- 
tor, overladende denne at give den juridiske besidder 
underretning om sogsmaalet. Saaledes som forholdet nu 
er, lades man i tvivl om, hvorvidt den i retsbrugen gjen- 
nemforte regel er saaledes at forstaa, at sagsegeren altid 
er betrygget mod afvisning, naar han har gjort den, 
der i grundbegerne staar som eier, til modpart, selv om 

® Se Schweigaard I p. 206 ff ; Retst. 1860 p. 682-5 og det der 
p. 584 citerede; 1870 p. 486 (jfr. om denne dom nedenfor p. 240— 1); 1884 
p. 838; 1900 p. 737. lovrigt har, som i § 47 vil blive omhandlet, rets- 
brugen ikke indskrsenket sig til at krseve det tinglige sogsmaal rett^t 
mod den juridiske besidder, men tillige opstillet den fordring, cat ogsaa 
andre tinglig interesserede skal inddrages i sagen. — Det foreliggende 
norske proceslovudkast bar ikke optaget den i texten omhandlede laere; 
jfr. Getz Udredninger 1. c. 

® Ved siden af den anforte artikel af lovbogen paaberaaber Schwei 
gaard 1. c. sig ogsaa odelsloven 26 juni 1821 § 20; men odelsprocessen er 
expropriatiousproces og som saadan rettet paa stiftelse af nyt retsfor- 
hold. Den tilsteder derfor ingen slutning til almindelige sogsmaal. 



46—47. Om flerhed af parter. a) Proceafsellesskab. 233 



denne i virkeligheden har ophert at vaere eier. Dette hev 
dog vistnok antages*®. 

1 visse tilfselde af segsmaal om fast eiendom er sag- 
S0geren undlagelsesvis berettiget til at holde sig til den 
naturlige besidder med den folge, at dommen uden 
videre forbinder ogsaa den juridiske besidder". 
Dette gjaelder efter N. L. 1—4—14 ved eiendomssogs- 
maal, rettet mod konkursbo eller d0dsl)O, samt efter 
N. L. 1 — 4—13 ved greensetvistigheder, hvor den juri- 
diske besidder, mod hvem sagen reises, ikke har bolig 
i riget. Forevrigt maerkes i denne sammenheeng. at efter 
1. om statsborgerret af 21 april 1888 § 10 ska) udlsending, 
som fremtidig erhverver fast eiendom i Norge eller brugs- 
ret over saadan, hvis ban ikke er bosat her, vsere forplig- 
tet til paa det sled, hvor eiendommen ligger, at have en 
fuldmaegtig, som er bemyndiget til i bans fravaer at svare 
paa bans vegne for domstolen; denne fuldmeegtigs navn 
og bolig skal tinglyses. 



46 — 47. 

OM FLERHED AF PAHTER. a) PROCESFiELLESSKAB ^ 

I. Som i § 43 bemaerkel, kan der under en proces 
0|)tr8ede enten flere sagsogere eller flere sagvoldere, i hvil- 
ket tilfaelde der i virkeligheden foreligger ligesaa mange 
forskjellige sager, som der paa den ene eller anden side 
er parter (subjektiv segsmaalskumulati on). Noar 
de flere parter gjar en ensartet interesse gjseldende under 

»« Jfr. lietst. 1891 p. 409; Aubcrt Obligationsrettens sp. del III 
p 201. — I RetBt. 1897 p. 878 er det antaget, at det ved panteret8S0g8- 
niaal er tilstrsekkeligt at stevne den, der efter kjobekontrakt med over- 
ta^else af pantegjaelden er besidder af eiendommen. 

'* At dette sidste er meningeo, fremgaar klart af de hidhorende lov- 
J^teder, som derfor ikke tilsteder nogen antitetisk alutning til stette for 
<W foran bestridte, af retsbrugen autagne Isere om nodvendigheden af 
i almindelighed at gj0re den juridiske besidder til sagvolder. 

* Schweigaard I §68; Nellemann Aim. del p. 343 ff.; Deuntzer 
Civilproces p 117 ff. Jfr. ogsaa Planck Mehrheit der Rechtsstreitig 
koiten (1844); Schmidt Lehrb. § 166 og den der citerede litteratar. 



234 §§ 46—47. Oni flerhed af parter. a) Procesfaillesskab. 



processen, siges der mellem dem at bestaa procesfael- 
lesskab (litis consortium), et udtryk, der forsaavidt er 
mindre treeffende, som det peger hen paa et interessent- 
skabslignende forhold, hvilket, som nedenfor skal paavises, 
ikke bestaar mellem de flere parter. 

II. Betingelserne for den subjektive sogsmaals- 
kumulation findes i det almindelige reskript af 3 januar 
1755. 

Dette lovbud, hvis udtryk er affattede neermest med 
gjeeldssager for eie*, forbyder at tiltale « mange og diverse 
debitorer» under 6n sag, med mindre «den enes debit bar 
nogen sammenhseng med den andens». At regelen ikke 
kan indskraenkes til gjeeldssager, men maa opfattes som 
almindelig for alle slags sager, bar ikke vaeret betvivlet. 
Dog ansees reskriptet ikke gjeeldende for tvistigheder, der 
paadommes af skifteretten under konkurs-, skifte- eller 
arvebehandling'. 

Reskriptets bud omtaler alene det tilfeelde, at der er 
flere sagvoldere, men det maa utvivlsomt analogisk ud- 
vides til ogsaa at gjaelde, hvor der optreeder en flerhed af 
sags0gere. 

Det vigtigste fortolkningssporgsmaal, som reskriptet 
fremkalder, er, af hvilken art den sammenheeng (kon- 
nexitet) mellem de flere sager maa veere, som skal kunne 
begrunde adgangen til kumulation. 

Det er efter reskriptets ord klart, at det i denne hen- 
seende ikke er nok, at der er faellesskab i den retslige be- 
grundelse (f. ex. at de flere sagvolderes forpligtelser beror 
paa et og samme lovsteds fortolkning) eller at der er fael- 
lesskab i bevisligheder (f. ex. at et og samme dokument 
giver oplysning om de flere parters rettigheder og forplig- 
telser), medens paa den anden side heller ikke mangelen 
paa et saadant faellesskab i henseende til retssynspunkt 
udelukker adgangen til kumulation. Hvad det efter re- 
skriptets ord kommer an paa, er en materiel sammen- 
haeng mellem selve de retskrav, der reises af eller mod 

" Jfr. om foranledningen til reskriptet St am pee Erklseringer II 
p. 376 

' Jfr. Tredjc del p. 188—9 og Fjerde del p. 272. 



4tf— 47. Om flerhed af parter. a) Procesfsellesekab. 235 

de flere parter. En saadan sammenhaeng begrundes ferst 
og fremst ved feellesskab i oprindelse (samme skadegjo- 
rende forhold, samme interessentskabs- eller leieforhold, 
arv efter en og samme person o. lign.). Absolut identitet 
i henseende til grundlaget for flere sserskilte retskrav vil 
aldrig kunne veere tilstede, og sporgsmaalet om feellesskab 
i grundlaget vil derfor altid til en vis grad vaere skjens- 
maessigt*. Sammenhaeng mellem de forskjellige retskrav 
vil endvidere kunne begrundes ved gjenstandens en bed, 
saasom samme udelelige ting eller samme generiske ydelse 
i den forstand, at den enes betaling befrier de andre, eller 
den enes modtagelse ophaever de andres ret. Retsbrugen 
antager her, at den tilstreekkelige sammenheeng er tilstede, 
selv om den ene sagvolders forpligtelse er subsidiaer i for- 
hold til den andens (hovedskyldner ogsimpel kautionist)\ 

* Jfr. Getz Paaanke p. 66 — 7. Ved dette nkjon vil naturlig ogsaa 
hensynet til, om fsellesskabet i gnindlag betinger et st0rre eller mindre 
fselleeskab 1 henseende til processens faktiske materiale 1 det hele (be- 
viser) faa en medbestemmende indflydelse. 8e forovrigt til belyp- 
ning af ssetningen: Retst. 1869 p. 307 ff. (flere trjelasthandlere, der paa- 
stod ved en opf0rt dam at have lidt skade i sin t0ramerfl0(lnina', an- 
seede berettigede til at indtale sine erstatningskrav under ^n sag) ; Ketst. 
1877 p. 237 (flere grundeiere antagne berettigede til under samme sag 
at indtale erst-atningskrav, opstaaede ved en, samtlige sags0gere paa ens- 
artet maade skadende hedrift, hvorved et elvedrag forurensedes merl 
sagflis); Retst. 1892 p. 411 (flere b0nder, der havde lidt skade paa sine 
ssetervolde og slaattemarker ved en fjeldfins renhjorder, antagne beret- 
tigede til under en sag at indtale erstatning) ; Retst. s. a. p. 776 (en 
eier og flere brugsberettigede til en vei antagne berettigede til under 
samme sag at sag80ge en anden brugsberettiget for utilladt benyttelse 
af veien). Jfr. ogsaa Retst. 1889 p. 778; 1896 p. 676 ff. (isjer p. 677); 
1897 p. 760; 1898 p. 14, 283 og 729; 1899 p. 604 (ensartethed i oprin- 
delse og gjenstand anseet tilstrsekkeligt) ; 1902 p. 636; Hambro By- 
retsdomme nr.ne 1833—9 og nedenfor p. 262. — Udk. til r. 1. kap. IV 
§ 1 tilsteder kumulation, naar de flere personer paastaar sig berettigede 
eller paastaaes forpligtede i fgellesskab, samt naar de flere krav chviler 
paa de samme eller vfesentiig ligeartede faktiske og retslige 
grunde. • 

* Retst. 1866 p. 71—7 jfr. Schweigaard I p. 229. Se endvidere 
Ugebl. f. lovk. IV p. 367; V p. 873; Retst. 1871 p. 361; 1894 p. 311. — 
I Ugebl. f. lovk. I p. 283 haves exempel paa, at retten (i tilf. Kristiania 
S0ret) bar antaget et S0gsmaal, der alternativt var rettet mod tvende 
assuranceselskaber, idet sp0rgsmaalet var, om et forlis faldt indenfor det 



■ 



236 §§ 46-47. Om flerhed af parter. a) Procesftellesskab. 



Hvor flere sager er forenede, uden at betingelserne 
efter reskr. 1755 er tilstede, siges der at foreligge ulov- 
skikket kumulation [cumulatio inepta), Sagen maa da ex 
officio afvises af retten. Modpartens samtykke kan ikke 
fjerne hindringen. Regelen er ikke given blot til betryggelse 
for parterne, men ogsaa opstillet i rettens interesse. Loven 
bar i denne henseende behandlet den subjektive kumu- 
lation noget anderledes end den objektive^ idet den er 
gaaet ud fra, at en optreeden i samme sag af fiere parter 
med adgang til antagelse af flere sagferere vil kunne med- 
fore en storre forvikling af procedyren end en forening af 
flere sager mellem samme personer. "^ 

Derimod kan den i reskr. 1755 liggende hindring for 
kumulation fjernes ved kgl. bevilling. ^ Saadan meddeles 
regelmeessig kun, hvor alle parter er enige om sagernes 
forening. 

I alle tilfselde er adgangen til subjektiv kumulation 
afheengig af, at den samme ret er kompetent til at domme 
i samtlige sager» og at procesformerne for disse er de 
samme. 

III. Hvor der mellem flere personer bestaar et udele- 
ligt retsfaellesskab, bar der vaeret opkastet spergsmaal om, 
hvorvidt den ene, uafhaengig af den anden, kan optraede 
som sags0ger eller gjeres til sagvolder, ^ og om saaledes 
et procesfaellesskab i noget tilfeelde er nedvendigt. 

ene eller det audet selskabs risiko; men dette gaar ud over de ved re- 
skrlptet optrukne grsenaer for subjektiv kumulation; og i lignende til- 
ffelde sees ogsaa i almindelighed kumulationsbevilling erhvervet. Ander- 
ledes derimod det i Retst. 1900 p. 667 meddelte tilfselde (erstatningskrav 
alternativt mod seelgeren og dennes kom mission ser). 

^ Se om denne nedenfor § 61. 

Mfr. Stampe 1. c. p. 377 ff. — Udkast til r. 1. kap. IV 
§ 7 bestemmer, at «en forening af S0gsmaal, hvorimod ingen af parterne 
reiser indsigelse, alene da beh0ver paa embeds vegne at hieves, naar 
deres indbringelse for samme ret eller behandling efter samme proces- 
regler er utilstedelig* Efter samme udkasts kap. IX § 10 kan imidler- 
tid retten naarsomhelst bestemme, at flere i samme retssag forenede 
krav udsondres til sserskilt forhandling. 

® Se regjeringainstr. 16 januar 1881 § 7 nr. 45 litr. c. Jfr. Faith 
Juridiske afhandlinger II p. 264—8. 

® Getz Udredninger p. 127—8; Nellemann Aim. del § 49; Deunt- 
zer Civil proces p. 69 ff. 



» ^ 



§§ 46-47. Om flerhed af parter. a) Procesfsellesskab. 237 

I hvilke tilfeelde retsforholdet er af den neevnte art, 
bliver at afgjore efter civilretslige grundseetninger. Her 
skal nogle hovedpunkter fremdrages til belysning af emnets 
processuelle side. 

Paahviler en udelelig forpligtelse (udforelsen af et ar- 
beide, overdragelsen af en bestemt gjenstand) flere i for- 
ening, uden at forpligtelsen er solidarisk (hvad den f. ex. 
ikke efter hovedregelen i N. L. 5—2—84 vil veere, naar 
den er gaaet over paa arvingerA kan fordringshaveren ikke 
krseve af den enkelte, at ban skal yde det bele ; ti under 
vor forudseetning er den enkeltes forpligtelse betinget af 
de medforpligtedes samvirken. Selvfelgelig kan fordrings- 
haveren heller ikke, naar den forpjigtede modsaetter sig 
det, faa dom for, at den enkelte skal yde alene. Hvad ban 
ligeoverfor den enkelte skyldner kan opnaa, er alene, at 
denne ved dom kjendes forpligtet til i forening med de 
andre skyldnere at opfylde forpligtelsen, en dom, der imid- 
lertid ikke vil kunne udstyres med tvangsklausul.^^ 

Paa tilsvarende maade forbolder det sig, naar flere 
har krav paa en udelelig praestation, uden at fordringen 
er solidarisk. Er det krav, der tilkommer de flere for- 
dringshavere, af saadan beskaffenhed, at dets opfyldelse 
ligeoverfor den enkelte i lige grad kommer alle til gode 
(saasom hvor det gjaelder opforelse eller nedrivelse af et 
bygvaerk, aabning af en vei o. lign.), vil den forpligtede 
ikke kunne modssette sig, at den enkelte fordringshaver 
paa egen haand uden samtykke fra de ovrige optreeder 
som sagS0ger. Er kravet der i mod af den art, at opfyldel- 
sen til den enkelte vilde medfere en udelukkende tilegnelse 
fra dennes side (saasom hvor kravet er rettet paa over- 
dragelsen af en gjenstand), er den enkelte fordringshaver 
ikke berettiget til som sagsoger at kraeve det hele, da ban 
ikke kan give skyldneren liberatorisk kvittering herfor. *^ 

*® Jfr. Deuntzer 1. c. p. 70. 

" Der kunde iovrigt vsere meget, der talte for, at ban erkjendtes be- 
rettiget til paa egen baand at oppebaere ydelsen, naar ban stiller skyld- 
neren betryggende sikkerbed for, at denne ikke skal vsere udsat for yder- 
ligere krav fra de andre fordringsbaveres side. Man vil ellers komme i 
forlegenbed med at anvise en hensigtsmaessig udvei, naar disse v»grer 



238 §§ 46—47. Om flerhed af parter. a) Procesfsellesekab. 



Hvad den enkelte fordringshaver kan kreeve, er alene fast- 
saettelse af skyldnerens pligt til at yde til ham i. forening 
med de andre. 

I intet tilfeelde er imidlertid den af den enkelte er- 
hvervede dom bindende for de andre. Har han vundet 
sagen, giver dette ikke de evrige nogen selvsteendig ret; 
og den, der har optraadt som sagsoger, kan ved aftale op- 
give de derved vundne fordele (f. ex. frafalde sin ret efter 
en dom, der tvinger sagvolderen til at nedrive et bygvserk). 
Har sagS0geren tabt sagen, udelukker dette ikke, at de 
0vrige fordringshavere kan opnaa en for sig gunstig dom, 
der da faktisk ogsaa vil komme den tidligere tabende 
sags0ger til gode. 

Ved udelelige tinglige rettigheder vil forholdet, hvor 
der er fiere berettigede (f. ex. en grundstykservitut, tillig- 
gende en eiendom, der eies af flere i faellesskab), stilie sig 
ganske som ved obligatoriske rettigheder. Er der paa den 
passive side af det tinglige retsforhold flere subjekter (som 
f. ex. ved servituter over et grundstykke, tilherende flere 
sameiere), er der intet til hinder for, at rettighedshaveren 
ved dom kan faa sin ret fastslaaet i forhold til den en- 
kelte. Denne dom er imidlertid ikke bindende i forhold 
til de 0vrige. Er det kun en enkelt af de flere sameiere, 
der har forstyrret rettighedshaverens retsnydelse, er det 
klart, at segsmaal til ophsevelse af denne retsforstyrrende 
tilstand alene kan rettes mod den, der er skyld deri. Vil 
derimod sagsogeren seette gjennem en paastand med hen- 
syn til tingen, der ikke paa denne maade stotter sig paa 
en enkelts retsstridige forhold, og som i sin gjennem- 
f0relse i lige grad ber0rer alle sameiere (f. ex. nedrivelse 
af en dam, forandring af et elvel0b o. lign.), kan den en- 



sig ved at medvirke til fordringene inddrivelse. Den udvei, som Ne He- 
man n (p. 404—6) anviser, nemlig ved dom at faa dem tilpligtede at 
gj0re fselles sag med den fordringshaver, der 0n8ker at inddrive kravet, 
er i sig selv lidet heldig; og det vil v^ere vanskeligt at paavise noget 
grundlag for en saadan pligt til fselles optraeden, naar der ikke bestaar 
noget kontraktsmsessigt eller kvasikontraktsmsessigt forhold mellem de 
flere fordringshavere. 



§§ 46—47. Oin flerhed af parter. a) Procesfaellesskab 239 



kelte sameier, der er sagsegt, paastaa sig frifunden, saafremt 
ikke bans forhold til medeierne bevirker, at ban er beret- 
tiget og forpligtet til at bandle paa deres vegne. Angaar 
S0gsmaalet en greensetvist mellem flere eiendomme, der 
'ligger i sameie, vil en dom, vunden over eller af den en- 
kelte sameier, alene fastslaa greensen i forbold til bam, og 
for de 0vrige kun bave faktisk betydning, saalsenge dom- 
men staar uopbeevet.^* 

Det i det foregaaende udviklede vil bave vist, at leeren om 
det saakaldte nedvendige procesfeellesskab (litis consortium 
necessariiimj i virkeligbeden er en anvendelse af grundsaet- 
ningerne for parternes legitimation med bensyn til sagen. 
Det er i de i det foregaaende ombandlede tilfeelde af udele- 
lige retskrav en materiel betingelse for dom, overens- 
stemmende med sagsegerens paastand, at ban ved aktivt 
procesfeellesskab optrseder i feellesskab med eller bar be- 
myndigelse fra sine medberettigede, og ved passivt proces- 
feellesskab, at ban retter sogsmaalet mod samtlige de per- 
soner, der paa den passive side er retsforboldets subjekter. 
Sagvolderen bar, bvor denne betingelse mangier, en paa 
det materielle retsforbold grundet indsigelse mod segs- 
maalet (exceptio plurium litis consortium), Nogen proces- 
suel betingelse for sagens fremme er procesfsellesskabel 
ikke; og mangier i denne benseende bevirker som enbver 
mangel ved legitimation til sagen frifindelse paagrund 
af, at sags0geren ikke tilstreekkelig bar begrundet sin paa- 
stand, derimod ikke afvisning. Gjer sagvolderen ikke 
nogen indsigelse mod at demmes tiltrods for en saadan 
mangel, bar dommeren ikke ber mere end i andre tilfselde 
at gjore en friflndelsesgrund gjseldende til gunst for bam. 

De ber fremstillede synsmaader bar dog i en vigtig 
anvendelse ikke formaaet at treenge igjennem i retsbrugen, 
nemlig ved tvistigbeder om fast gods. Som i § 45 
forklaret, bar vore domstole ved vindikationssager om fast 
gods kraevet, at den juridiske besidder skal gj0res til sag- 
voider, og at sagen ikke kan ansees rigtig anlagt, bvis 

" Jfr. Getz Paaauke p. 117, note 2 a; sammes Udrediiinger etc. 
p. 128. 



240 §§ 46—47. Oni flerhed af parter. a) Procesfwllesskab. 

delte ikke er skeet, hvorfor den isaafald rx officio man 
afvises. Ved at opstille denne leere lededes man vistnok 
for en vsesentlig del af den forestilling, at den juridiskc 
besidder var den i eiendomsspergsmaalet mest interes- 
serede, uden at man tilberlig tog i betragtning, at dom- 
men ikke bandt ham, naar ban ikke var gjort til part. 
Men herved var man kommen ind paa et skraaplan, der 
ledede videre: Det er ikke blot den juridiske besidder, der 
er interesseret i sagens udfald, men ogsaa andre, derpaa- 
staar selvstaendige rettigheder i den omtvistede eiendom, 
Saaledes opstod en praxis, hvis rette omfang det er lige- 
saa vanskeligt at angive som den teoretiske grund." 

Den mest afgjorende af de her foreliggende hoieste- 
retsdomme (se den i Retst. 1870 p. 486 ff., Ugebl. for- 
lovk. X p. 393 ff. meddelte dom) afviste en sag, hvorved 
en deemning paastodes nedrevet, fordi ikke ved siden af 
deemningens eier ogsaa en tredjemand, der antoges at have 
en selvsteendig ret til da^mningen, var gjort til sagvolder.'* 
Konsekvensen heraf skulde veere, at overhovedet enhver, 
der bar en selvsteendig interesse i eiendommen — saa- 
ledes ogsaa panthavere, — skulde stevnes som modparter- 
Og denne regel skulde felgerigtig ikke indskreenkes til at 
gjselde alene eiendomstvistigheder, men enhver sag, hvor- 
under tinglige rettigheder til fast gods gjeres gjseldende, 
Saa vidt synes imidlertid retsbrugen ikke tilbeielig til at gaa, 
Man synes her vaesentligathave for oie tilfselde, hvor dom- 
mens gjennemf0relse faktisk vilde kunne berore flere ; 
men denne begreensning er dog ikke sikker, da man visl- 
nok ogsaa vil gjere regelen anvendelig paa green setvistig- 
heder, uagtet, som foran paavist, en dom over den ene 
interesserede her hverken faktisk eller retslig preejudicerer 
de andre. 

At den af domstolene befulgte regel overhovedet ikke 
er modtagelig for en teoretisk begrundelse, vil fremgaa aF 

** Jfr. ogsaa Getz Paaanke p. 117, note 2 a. 

" Jfr. ved siden heraf de i Retst. 1866 p. 117 og 1867 p. 669 med- 
delte domme, der angik grsensetvistigheder og giver udtryk for samme 
retsopfatning uden at vsere pra?judikater. 



J 46—47. Om flerhed af parter. a) Procesfeellesskab. 241 



den foregaaende udvikling. Det er for det ferste urigtigt 
i noget tilfselde at anse en begraensning af segsmaalet 
til en enkelt af de flere interesserede som en processuel 
mangel, der leder til ofvisning. Som en mangel ved sag- 
legitimationen maatte den begrunde frifindelse. Men der- 
naest er det ogsaa urigtigt i de her omhandlede tilfaelde 
at se nogen anvendelse af reglerne om nedvendigt proces- 
teellesskab. Der er ingen grund til at fordre af sagsoge- 
ren, at han ssRrlig ved tinglige sogsmaal om fast eiendom 
i alle tilfaelde skal gjore alle interesserede til modparter i 
samme sag. Som alleredegjentagende naevnt, er disses rets- 
I ige interesser beskyttede derved, at dommen ikke forbinder 
dem. Hvad deres faktiske interesser i dommens fuld- 
byrdelse angaar, saa beskyttes disse dels derved, at den 
ikke kan fuldbyrdes mod dem, dels derved, at de, som i 
felgende paragraf skal udvikles, bar adgang til at inter- 
venere i sagen. Derhos maa det i denne henseende be- 
meerkes, at retsordenen ikke kan laegge an paa uafhsen- 
gig af parterne at betrygge udenforstaaende tredjemajnd. 
Dette fremgaar deraf, at domstolene vil savne adgang til 
at skaffe sig sikker kundskab om, hvem de interesserede 
er. De kan i saa henseende alene bygge sin afgjerelso 
paa, hvad der foreleegges dem af parterne. Den herom- 
liandlede regels haandhsevelse vil saaledes dels afheengo 
af, om sagvolderen paaberaaber sig, at han ikke er den 
eneste interesserede, dels af, om tredjemand har faaet til- 
faeldig kundskab om S0gsmaalet og intervenerer med af- 
visningspaastand. Tredjemands faktiske interesse i at 
hindre dommen er i det hele ikke af anden art end den 
interesse, han kan have i en mellem sagsoger og sag- 
voider afsluttet kontrakt (f. ex. om en dsemnings ned- 
rivelse), hvis opfyldelse ogsaa faktisk kan berore ham. 

Sluttelig skal i forbindelse med sporgsmaalet om et 
nodvendigt procesfeellesskab omtales felgende forhold: 
Hvor en arvelader har eflerladt sig Here arvinger, vil det, 
for at bans kreditor skal kunne faa adgang til at gjore 
exekution i arveboet, veere nodvendigt, at han erhverver 
dom over samtlige arvinger under et. Der er imidlertid 
ingen processuel hindring for, at han indtaler arvegjseldea 

Hagenip: Den norake rivilproces. 1" 



242 §§ 46—47. Om flerhed af parter. a) Procesfaelleaskab. 



hos den enkelte arving; her er da hans stilling med hen- 
syn til adgangen til at faa dommen exekveret den samme 
som, naar en af arvingens saerkreditorer har faaet nams- 
dom over ham.'* 

Om det nodvendige procesfaellesskab, der finder sted 
mellem kreditorerne i et konkursbo henvises til afsnittet 
om konkurs*® (jfr. ogsaa nedenfor under IV). 

IV. Med hensyn til kumulationens virkninger er 
hovedr egelen, at processen ikke skaber nogen retslig 
forbindelse mellem de flere sagsegere eller sagvoldere, og 
at saaledes hver sag feres og paademmes, som om den 
havde vaeret anlagt for sig og derfor for hver af dem kan 
faa et forskjelligt udfald." Hver af parterne kan frem- 
saette saerskilte indsigelser, gjore seerskilte indrommelser. 
Partsed maa aflaegges af hver part for sig. Hvad andre 
beviser angaar, vil dog et bevis, der engang er fremskaflFet 
under sagen, altid af dommeren kunne tages i betragt 
ning, da principet om feellesskab med hensyn til det fore- 
liggende bevismateriale ogsaa gjaelder i forholdet mellem 
procesmodparter. '•'* Processuelle forsemmelser skader kun 
den skyldige part. Udebliver den ene part, kommer hans 
procesfaellers benegtelse ham ikke til gode, ligesom deres 
anerkjendelser ikke skader ham.*^ 

En forskjellig regel for procesfsellernes forhold kom- 



" Jfr. Tredje del p. 44-45. 
'• Fjerde del §§ 22 og 48. 



" Om procesomkostningemes udredelse, naar der ^r flere proces- 
feeller, se Anden del § 226 (p. 486 ft.). 

" Jfr. forudssetningen i 1. 16 juli 1839 §16; Getz Udredninger etc. 
p. 128; jfr. Anden del p. 91. Udkast til r. 1. bestemmer i kap. IV 
§ 4 : cForsaavidt ikke sagens art eller sserlige lovbestemmelser med- 
f0rer noget modsat, er de flere under 6n sag optrsedende sagsogere eller 
sagvoldere indbyrdes nafhsengige; dog bliver tilveiebragte beviser at 
tillsegge betydning for samtlige.* 

*• Jfr. mere herom nedenfor i § 89. Forsaavidt angaar udeblivelse 
i hoiesteret, bestemmer 1. 15 juli 1839 § 16, at denomstaendighed, at en af 
flere indstevnte parter udebliver, ikke skal n0dvendiggj0re sagens over- 
forelse til skriftlig behandling, naar partemes tarv i alle benseender be- 
Tor paa de samme bevisligheder og en eller nogle af dem mcder ved 
advokat. Jfr. herom og i det hele om udeblivelse i appelinstansen Anden 
del § 149. 



46—47. Om flerhed af parter. a) Frocesfflellesskab. 243 

mer til anvendelse, hvor efter relsforholdets natur samme 
eller overensstemraende dom maa gives for samtliges ved- 
kommende. Dette gjselder f. ex., hvor flere konkurskredi- 
loi^er har anlagt sogsmaal til fordel for boats masse (kon- 
kurslovens §§ 91 og 92), eller hvor sag angaaende et aegte- 
skabs ugyldighed efler den ene aegtefeelles dod fortseettes 
ligeoverfor dennes bern. Det samme synes ogsaa at 
burde antages, hvor den rettighed, sagen angaar, er udele- 
lig, uafhaengig af, hvad man antager om det i foregaaende 
numer omhandlede spergsmaal, hvorvidt det her altid er 
nedvendigt, at de flere, mellem hvilke det udelelige rets- 
faellesskab bestaar, optraeder som procesfaeller. Optrseder 
forst de flere subjekter for den udelelige rettighed eller 
forpligtelse som parter under processen, vil det ikke veere 
naturligt, at rotsforholdet ligeoverfor de enkelte parter skal 
faa en forskjellig bedemmelse. Indtaler f. ex. A og B i 
faellesskab hos C kravet paa opfyldelse af en aftole, hvor. 
ved C paastaaes at have forpligtet sig til at nedrive et 
bygvaerk, kan udfaldet vel blive forskjelligt for A og B i 
den forstand, at kun den ene, ikke den anden anerkjendes 
som berettiget, men ikke i den forstand, at spergsmaalet 
om, hvorvidt C overhovedet har indgaaet en aftale af den 
omhandlede art, loses forskjelligt i forhold til de forskjel- 
lige parter: C kan ikke i samme dom baade tilpligtes at 
nedrive bygvaerket og frifindes for denne pligt. Eller: i en 
sag, hvorved A og B som sameiere af et grundstykke er 
sagS0gte til fjernelse af en deemning, kan vistnok den ene 
af dem frifindes, fordi han personlig antages at staa uden- 
for retsforholdet, men sporgsmaalet, om deemningen over- 
hovedet existerer, kan ikke i forhold til A faa en anden 
besvarelse end i forhold til B. 

I alle de foran omhandlede tilfaelde maa det antages, at 
<ie af en enkelt part foretagne processkridt (angrebs- og 
forsvarsm idler) uden videre kommer ogsaa bans proces- 
faeller til gode, og at saaledes i tilfaelde af den enes ude- 
blivelse sagen i sin helhed bedommes efter den modendes 
procedyre. Paa den anden side vil den ene parts indrom- 
melser (renunciationer og forlig), forsaavidt de ikke blot 
angaar bans personlige stilling til retsforholdet, men selve 



244 § 48. Om flerhed af parter. b) Intervention. 

dettes grundlag og objektive indhold, vaere uden betydning 
for afgJ0relsen, saalsenge de ikke er tiltraadte af bans 
procesfeeller. *® 

Procesfeeller bar ikke efter vor ret*^ nogen pligt til at 
vaelge en feelles procesfuldmeegtig. Men adgangen hertil 
staar naturligvis aaben og vil med fordel kunne benyttes. 
Faktisk frembyder i det hele kumulationen den nytte, at 
processen kan forenkles ved, at alle processuelle skridt 
(indlaeg, bevisfarsel) kan foretages i fsellesskab, ligesom 
dommen kan afsiges under et. Ved siden deraf medforer 
kumulationen besparelse af retssportler. 



§ 48. 

DM FLERHED AF PARTER. b) INTERVENTION.' 

1. Vor lovgivning mangier ganske bestemmelser om 
tredjemands frivillige indtraeden i en mellem andre parter 
verserende proces (intervention).^ Ligesom imidlertid 
sptl. 6 aug. 1897 § 7, 2det led (jfr. den aeldre sptl. 13 sept. 
1830 § 1) forudsaetter, at en saadan intervention kan ske, 
saaledes er adgangen hertil ogsaa antaget af retsbrugen.* 
Om de naermere betingelser for intervention saavelsom om 
intervenientens stilling hersker der imidlertid i teorien 
hverken enighed eller klarhed. 

-^ Jfr. Deuntzer 1. c. p. 71—2; Udkast til r. 1. kap. IV § 4, 2det 
led: <Maa efter retsforholdets art samme eller overensstemmende doni 
gives for fleres vedkommende, komraer de af den ene foretagne retter- 
gangshandlinger samtlige til gode.> 

*^ Jfr. derimod om den seldre tyske ret Planck 1. c. p. 406—7. 

* r 8 1 e d : Om intervention og andre handlinger, hvorved en retter- 
gangstraette udvides til flere personer end dem, der oprindeligvis have 
taget del i samme (i Jur. tidsskrift II, 2p. 1 ff.); Scbweigaard I §75; 
Las son Haandbog i processens anden del § 107 (p. 211 ff.); Bang 
og LHrsBen§ 144; Deuntzer Civilproces p. 123 ff. ; Nellemann 
Den ord. civile procesmaade §§ 66 ff. — Om udenlandsk ret se Planck 
Mehrheit der Rechtsstreitigkeiten; Schmidt Lehrb. §§ 157 og 168 og 
den der anforte litteratur; Boitard iefO«« de procedure civile I, nr.ne 
630 ff. 

* Af venit inter litigantes. 

'■^ Jfr. saaledes Retst. 1845 p. 650, 1870 p. 486, 1872 p. 299. 



§ 48. Om flerhed af parter. b) Intervention. 245 



Udgangspunktet maa her vistnok vaere, at indblanding 
af en oprindelig udenforstaaende tredjemand alene kan 
tinde sted, hvor de interesser, der knytter sig hertil, er 
stserke nok til at opveie den interesse, som parterne har 
af selv at bevare eneherredommet over processen. 

En saadan interesse for tredjemand vil i virkeligheden 
i flere tilfcelde kunne paavises. Den er for det ferste tii- 
stede overalt, hvor dommen vil veere forbindende (res 
Judicata) ogsaa for ham. Hovedregelen er vistnok, at dom- 
men kun forbinder parterne, men denne regel har und- 
tagelser.* Saaledes er en dom over afhaenderen bindende 
for den, der efter sagsanlsegget har faaet tingen overdraget. 
En dom over konkursboet er bindende for alle de enkelte 
kredilorer (jfr. konkursl. § 91, der hviler paa forudssetnin- 
gen herom). Ligeledes vil dommen i tilfaelde, hvor denne 
undlagelsesvis tilsigter retsbegrundelse, forbinde tredje- 
mand (domme i expropriationssager, derunder indbefattet 
odelslosningssager, binder ikke blot eieren, men ogsaa 
panthavere og andre tinglige rettighedshavere; dommen i 
en aegteskabsskilsmissesag binder ikke blot aegtefsellerne, 
men ogsaa det offentlige og andre i forholdets bestaaen 
muligvis interesserede). 

I andre tilfselde er dommen, om end ikke bindende 
for tredjemand, dog af betydning for ham derved, at den 
betinger et regreskrav mod ham. Paa denne maade er 
seelgeren interesseret i vindikationssogsmaal mod kjoberen 
angaaende den solgte ting, cedenten i cossionarens sogs- 
maal mod en debitor, der bestrider den overdragne for- 
drings tilveerelse. Dommen er her vistnok ikke res judi- 
cata for saelger eller cedent i den forstand, at kjober eller 
<".essionar blot paa grund af den kan gjere regres gJ6el- 
dende, uden at der er adgang for den regrespligtige til at 
bevise dommens urigtighed. Men selve regrespligten vil 
overhovedet ikke indtraede, hvis dommen ikke falder ud 
til den regresberettigedes ugunst; og den vil altid besidde 
en faktisk veegt, som gjer den regrespligtiges stilling van- 
skeligere, naar han bagefter skal angribe den. 

* Jfr. nfermere herom nedenfor i § 133. 



246 § ^8. Om flerhed af parter. b) Intervention. 

I alter andre tilfaelde vil en doms fuldbyrdelse 
kunne berede tredjemand endog uoprettelige tab. Delta 
gjselder saaledes i enkelte afdei forrige paragraf omhand- 
lede tilfaelde af uopleseligt interessefeellesskab, saasom hvor 
sagen er rettet paa nedrivning af et bygveerk, hvorover 
lillige en tredjemand bar en tinglig ret. En dom, hvorved 
besiddelsesstanden ved losore forandres, vil leegge vanske- 
ligheder i veien for andre tinglig berettigedes retsnydelse 
(man teenke f. ex. paa en sekundser panthavers stilling 
ligeoverfor en paastand fra eierens side om at faa tingen 
tilbage fra forsle prioritets panthaver, den juridiske besid- 
ders stilling ligeoverfor en sag mod detentor til lesorets 
udlevering). Naar A i henhold til en vexel kraever beta- 
ling af B, vil fuldbyrdelsen af en dom, lydende herpaa, 
afskjsere Cs paastand om at veere den bedre berettigede, 
saafremt A bar en i formen gyldig adkomst og er i god 
tro (vexellovens § 39).^ En sag, hvorved S0ges udvirket 
aflysning eller udslettelse af heftelse i fast gods, vil visl- 
nok ikke, hvor aflysningen eller udslettelsen er i strid 
med en Iredjemands bedre ret, bringe denne til opher, 
men dog aabenbart medfore en faktisk forringelse i bans 
stilling. 

I saadanne tilfaelde, hvor tredjemand bar en paa vise- 
lig retslig interesse i sagens udfald, er del naturligt, at 
der gives ham anledning til at varetage sit larv. Det er 
vislnok saa, at retsordenen ikke absolut kan betrygge ham 
mod, at ban ikke ved en mellem andre fort proces bliver 
skadelidende,^og at det til en vis grad vil vep-re tilfseldigt, 
om han faar kundskab om processen og saaledes over- 
hovedet bar faktisk adgang til at heevde sine interesser. 
Men heraf tor man ikke udlede, at retsordenen skulde 
negte tredjemand al beskyttelse, naar han faktisk bar ad- 
gang til at nyde godl af en saadan. Det vil ikke kunne 
antages slemmende med en velordnet proceslovgivnings 
tanke, at tredjemand i noget tilfeelde skulde veere nedt til 
med haenderne i skjedet al se paa, at bans ret ved dom- 

^ Hvorvidt det samme gjrelder ved ethvert gjjeldsbrev, seHallager 
Obligationsrettene aim. Del ved Aubert (1887) p. 228—9. 
^ Jfr. Nellemann 1. c. p. 273—4 og foran p. 241. 



§ 48. Cm flerhed af parter. b) Intervention. 247 

stolenes egen virksomhed forskjeertsedes. Forsaavidt man 
har henvist til, at hans interesse vilde varetages ved, at 
han kan hindre dommens fuldbyrdelse, bemeerkes dels, 
at tredjemands interesser, som i det foregaaende paavist, 
i mange tilfelde berores allerede ved dommen, dels, at 
retsmidlet forbud, hvorpaa man har ment at kunne give 
tredjemand anvisning', som i Anden del § 222 vil blive 
forklaret, ikke efter vor ret kan antages anvendeligt 
ligeoverfor den judicielle tvangsfuldbyrdelse. 

Tredjemands interesse kan imidlertid ikke berettige 
ham til en deltagelse i den fremmede proces, der gaar ud 
over de ved disse interessers behov anviste greenser. De 
i det foregaaende fremdragne hensyn leder ikke videre end 
til en saadan deltagelse for tredjemand i processen, at det 
bliver muligt at afveerge et for ham skadeligt domsudslag. 
De kan ikke begrunde en adgang for ham til selvstsendig 
at bringe det retskrav, hvorpaa han stetter sig, under paa- 
kjendelse. En saadan adgang vilde under et skriftligt 
processystem, hvor retten har saa liden diskretionser myn- 
dighed til at gribe ind til forenkling og paaskyndelse af 
sagen, lettelig udsaette hovedprocessen for utilb0rlig for- 
haling og i det hele gjere et indgreb i parternes herre- 
domme over denne, som ikke vil kunne antages uden lov- 
hjemmel. I mange tilfselde vil derhos mangelen paa regler 
om et saereget interventionsveerneting Isegge et interven- 
tionss0gsmaal hindringer iveien^ 

^ Se f. ex. Nellemann 1. c. p. 271 (jfr. rated L c. p. 17). 

* Medens Schweigaard og Nellemann (1. c.) bestrider enhver 
8elvst»endig ret for tredjemand til mod parternes vilje at intervenere i 
en fremmed proces, har i nyeste tid Deuntzer 1. c. i tilslutning til 
den seldre danske teori (Bang og Larssen 1. c.) hievdet, at der maa 
gives adgang til en intervention, hvorved tredjemand som ny selvstsen- 
dig part ligeoverfor begge de oprindelige modparter gj0r paastand paa 
at tilkjendes den omtvistede rettighed ; derimod bestrider han, at de 
gjeeldende procesregler aabner adgang til nogen intervention af den i 
nservserende skrift forsvarede akcessoriske art. Dette standpunkt, der 
gaar ud paa at aabne doren for det most vidtgaaende indgreb i 
parternes raadighed over deres egen proces, men helt at stsenge 
den for det mindre vidtgaaende, synes det dog vanskeligt at begrunde. 
Mod uden lovhjemmel at tilstede en hovedintervention synes de 



248 § ^®- ^^ flerhed af parler. b) Intervention. 



II. I, hvad der under I er udviklel, ligger, at inter- 
venienten i det veesentlige vil veere indskraenket til at 
afvaerge et for ham skadeligt domsresultat. I enkelte 
tilfaelde leder dette til, at han vil S0ge at stette sag- 
S0geren, saaledes f. ex. hvor denne som cessionar ind- 
taler et af intervenienten kjobt gjaeldsbrev, hvis aegthed 
bestrides. I de fleste tilfselde vil det imidlertid vaere sag- 
volderens frifindelse, som intervenienten har interesse af 
at udvirke. Hvor saaledes A paastaar sig at vaere bedre 
berettiget til et gjseldsbrev, som B indtaler hos C, vil han 
som intervenient have interesse af, at C bliver frifunden, 
men til at paastaa dette maa han ogsaa indskraenke sig; 
han kan ikke paastaa sig selv tilkjendt fordringens belob. 
Paa samme maade maa A i en vindikationssag mellem 
j8 og C om en leseregjenstand indskraenke sig til at stette 
Cs frifindelse; han kan ikke paastaa tingen udleveret til 
sig. I en sag, hvorunder B af C kraever nedrivelse af en 

i texten anforte grunde, der ogsaa er fremholdte afSchweigaard og 
Nellemann, afgjorende. Og f ornegtelsen af adgangen til akcessorisk 
intervention kommer i strid med den ogsaa af Deuntzer selv (se Appel 
i civile eager p. 65) anerkjendte adgang til inter ventionsappel. Denue 
kan aldrlg gaa videre end til at faa forandret den afsagte dom til fordel 
for den ene eller anden af de oprindelige parter. Intervenienten kan 
ikke under appelsagen kraeve sagsgjenstanden tilkjendt sig. — I mundt- 
lige processy sterner med de i en stferk procesledelse fra ret tens side lig- 
gende kauteler mod forhaling vil man kunne tilstede intervention i 
videre udstrsekning end i den skriftlige proces. De nyere proceslove 
(saaledes baade den tyske § 64 og esterrigske § 16) tilsteder ved sideu 
af en akcessorisk interv'ention af den i texten beskrevne art en selv- 
stsendig intervention, hvorved tredjemand kan gj0re en paastand paa 
den ting eller rettighed, der er sagens gjenstand, gjasldende i samme sag, 
ved S0gsmaal, rettet mod begge sagens oprindelige parter. Paa dette 
standpunkt stod ogsaa det norske procesudkast af 1868 kap. 9 §§ 13 og 
14. Det indtages ogsaa af udk. til r. 1. kap. IV § 2 jfr. §§ 8 ff. — Den 
franske code de procedure civil har ingen iidtrykkelig bestemmelse oni 
betingelserne for intervention, men det antages, at den er tilstedelig 
overalt, hvor intervenienten har en direkte eller indirekte interesse i 
retstvistens udfald ; ja der synes endog at vsere tendens til at gaa endnn 
videre og lilstede intervention, blot fordi tredjemand bereres af parter- 
nes procedyre (f. ex. hvor denne indeholder for ham fornaermelige ud- 
talelser); jfr. Boitard 1. c. p. 591—2. Dog kan retten afskjsere inter- 
vention, hvor sagen derved vilde utilborlig forhales. 



§ 48. Om flerhed af parter. b) Intervention. 249 



deemning eller et bygvserk, livorover A paaslaar en ret, 
kan C ikke kreeve anerkjendelse af sin ret, men alene op- 
retholdelse af den faktiske status quo med hensyn til dsem- 
ningens eller bygvserkets beslaaen. 

Hvad ievrigt angaar forholdet mellem intervenientens 
og den af ham stettede parts procedyre, maa der skjelnes 
mellem de forskjellige tilfaelde: 

a) I nogle tilfaelde — saaledes navnlig, hvor interveni- 
entens interesse beror paa et eventuelt regresansvar — 
vil denne interesse vaere udtomt ved, at intervenienten 
faar adgang til at forskaffe sagvolderen det fornedne mate- 
riale til at haevde sin retsstilling. Benytter sagvolderen 
ikke dette materiale, og sagen saaledes forspildes for ham 
ved forsommelig procedyre, vil han have forspildt sit krav 
paa intervenienten ; og at sagen tabes, gaar saaledes ikke 
ud over denne. I disse tilfaelde staar derfor intervenien- 
tens procedyre i afhaengighedsforhold til den af ham 
underst0ttede parts. Han vil vistnok kunne kreeve at 
hores og maa derfor have ret til at mode i retten og af- 
give erklaeringer (fremlaegge indlaeg). Men han er bunden 
ved hovedpartens procedyre, kan ikke gjenoprette forsomte 
benegtelser, indrommelser og vedtagelser, Han kan op- 
tage beviser, men benyttelsen af disse er af haengig af, at 
hovedparten ikke har givet afkald paa dem. Om han bor 
have adgang til uafhsengigt af hovedparten at appellere 
sagen, er tvivlsomt, men synes antaget i retsbrugen^. 

b) I andre tilfselde er intervenientens interesse ikke 
udtemt ved, at han har faaet leilighed til at stette den 
ene af parterne. Saaledes vil i tilfaelde, hvor dommen er 
res judicata for ham, eller hvor dens fuldbyrdelse kan 
volde ham tab, bans interesse af processens udfald va3re 
ganske uafheengig af hovedparternes, ligesom den kan 
veere stettet paa ganske selvstaendige retsforhold, der lige- 
meget staar i strid med de af hovedparterne paastaaede 
{f. ex. hvor intervenienten paastaar, at hverken sagsoger 

* Se Anden del § 136, III og det der i note 10 anf0rtc. Jfr. Getz 
Paaanke p. 111—2 og sammes Udredninger etc. p. 130. Udk. til r. 1. 
indrommer ikke her nogen appelret for biintervenienten. 



250 § 48. Om flerhed af parter. b) Intervention. 

eller sagvolder, men alene han er eiendomsberetliget til 
en omstridt gjenstand). 

I disse tilfeelde maa ogsaa intervenientens processu- 
elle stilling "veere uafhaengig af hovedparternes. Han er 
ikke bunden ved deres indremmelser og vedtagelser og 
vil derfor ogsaa kunne nedlsegge en paastand, der er for- 
skjellig fra den af hovedparten nedlagte, hvis nemlig denne 
sidste hviler paa en delvis indrenimelse til modparten. 
Saaledes maa intervenienten, hvor segsmaalet gaar ud paa 
nedrivelse af et bygveerk, kunne paastaa sagvolderen belt 
frifunden, selv om dennes paastand gaar ud paa, at ned- 
rivelsen skal finde sted mod erstatning^®. Intervenienten 
maa ogsaa kunne appellere dommen, selv om ingen af 
hovedparterne gjor det^V 

III. Hvad tidspunktet for intervention angaar, 
ligger det i sagens natur, at der ikke kan blive tale om 
nogen saadan, for sagen er anhsengiggjort ved retten; ti 
for dette tidspunkt bar tredjemand ingen visbed for, at 
sagen vil blive fremmet. Paa den anden side begraenses 
adgangen til intervention ved sagens optagelse til dom. 
Intervenienten kan ikke uden positiv lovhjemmel indrem- 
mes adgang til at krseve sagen gjenoptaget, naar ikke 
hovedparterne samtykker deri. Derimod vil tredjemand 
kunne intervenere i appelinstansen; og som det vil frem- 
gaa af det i foregaaende numer udviklede, kan tredjemand 
endog intervenere ved appel, selv om ikke nogen af dem, 
der var sagens parter ved underinstansen, appellerer. 

IV. Med bensyn til de processuelle former for 
interventionen bemeerkes: Det folger af det kontradik- 
toriske princip, at intervenienten maa stevne den part, 
hvis anforsler han vil bestride, eller mod hvem han vil 
gjore angrebs- eller forsvarsmidler gjseldende, hvorimod 

^^ I den i Retst. 1870 p. 486 meddelte sag nedlagde intervenienten 
afvi snings paastand, medens sagvolderen paastod frifindelse; men da 
afvisningen grundedee paa manglende legitimatio ad causam hos sagvol- 
deren, var afvisningsforraen her urigtig; jfr. iovrigt om dommen fore- 
gaaende paragraf (p. 240.) 

" Se Anden del 1. c. Jfr. udk. til r. 1. kap. IV § 11. 



§ 48. Om flerhed af parter. b) Intervention- 251 

stevning til den, hvis procedyre han understetler, er ufor- 
neden^*. Vil han optage beviser (tingsvidner, skjen) eller 
paa egen haand appellere de i sagen faldne judicielle af- 
gjoreJser, maa han stevne begge parter. 

Paa sin side maa intervenienten kunne krseve at 
stevnes til de af hovedparterne foretagne processuelle skridt 
efter samme regler, som gjeelder for stevning til parter. 

Forligsmeegling er ikke nedvendig, idet det maa fast- 
holdes, at intervenienten ikke under vor forudseetning 
bringer sit eget retskrav under paakjendelse. Der tinder 
i de heromhandlede tilfselde intet intervenientsegsmaal 
sted, hvorfor heller ikke sportellovens § 7 her er anven- 
delig. 

I henseende til intervenientens adgang til at kreeve 
udseettelser synes der at maatte skjelnes, eftersom grund- 
laget for interventionen er af den i nr. II under a) eller 
af den under b) omhandlede art. Kun i sidste tilfeelde synes 
intervenienten at have et selvsteendigt krav paa udseettelse, 
medens han i ferste tilfeelde er afhsengig af den part, han 
underst0tter. 

Naar nogen af hovedparterne modsaetter sig interven- 
tionen, kan derom opstaa procedyre, der efter reglerne for 
afvisningsspergsmaal enten kan fores og afgjores saerskilt 
eller folge procedyren i hovedsagen og forst faa sin afgjo- 
relse sammen med denne^'. 

V. Med hensyn til dommens virkninger for 
intervenienten mserkes: Ligesaalidt som han ved dom- 
men kan faa sig tilkjendt noget, ligesaalidt kan han ved 
dommen paaleegges nogen positiv pligt. Det eneste, som 
her kan volde tvivl, er sporgsmaalet om procesomkostnin- 
gerne. Det rigtige synes at veere, at han maa kunne til- 
pligtes at erstatte modparten de omkostninger, som inter- 
ventionen har paafort denne. 

Men om end saaledes dommen ikke kan lyde paa 
intervenientens navn, er den dog bindende for ham i 

" For snevert er det saaledes, naar det heres, at en intervenient kun 
behover at stevne den part, mod hvilken han nedl^gger paas tand 
(Schweigaard I p. 841; Nellemann 1. c. p. 278). 

" Jfr. Nellemann 1. c. p. 278—9. 



252 § 48. Om flerhe<l nf parter. b) Intervention. 



r 

i 
I 

>l 

f ■ 

I 

I 



samme udstraekning som for hovedparterne. Intervenieii- 
ten kan ikke senere med virkning bestride, hvad dom men 
liar fastslaaet med hensyn til selve det retsforhold, der 
umiddelbart var processens gjenstand. Derimod afgjor 
dommen inlet angaaende det retsforhold, hvorpaa inter- 
venienten grunder sin interesse af interventionen, ior- 
saavidt dette er forskjelligt fra, hvad der er processens 
gjenstand. Den regrespligtige seelger, der har interveneret 
i en vindikationssag mod kjoberen, kan saaledes ikke be- 
stride rigtigheden af den dom, hvorved vindikantens eien- 
domsret anerkjendes; men derimod er ikke bans regres- 
pligt med bindende virkning fastslaaet; og ban kan under 
en felgende sag om regreskravet bestride dette ogsaa paa 
grundlag af, at den regressogende har tabt vindikotions- 
sagen ved mangelfuld procedyre'*. Den, der modsaelter 
sig en dom til nedrivelse af en deemning, fordi ban paa- 
staar en af hovedparterne uafhaengig ret over denne, vil, 
selv om dommen gaar ham imod, ikke der\'ed med rets- 
kraftig virkning for en anden sag have faaet afgjerelsc for, 
at der ingen saadan ret som paastaaet tilkommer ham. 

VI. De i det foregaaende optrukne graenser for in- 
terventionen vil kunne udvides ved parternes sam- 
tykke. Navnlig vil herved intervenienten kunne aabnes 
adgang til et virkeligt interventions segsm a al, hvorunder 
ban selvstaendig forfelger og fordrer paakjendelse af sit 
eget retskrav. Retten paaser her ox officio alene, at reg- 
lerne for dens saglige virkekreds samt for den subjektive 
kumulation (reskr. 3 januar 1755) overholdes. I sidsi- 
naevnte henseende bemaerkes, at den efter dette lovsted 
fornodne konnexitet utvivlsomt er tilstede, naar interveni- 
enten gj0r paastand paa den ting eller rettighed, som 
hovedsogsmaalet angaar. 

Nogen tvivl fremkaldes ved sporgsmaalet, om altid 
begge parters samtykke udkraeves til et intervenientsegs- 
maal, eller om i noget tilfeelde den ene parts samtykke er 
tilstraekkeligt. Herom synes at burde laeres folgende: 

" Dog forstaar det sig, at paaberaabelsen heraf ikke vil nytte ham, 
forsaavidt ban under interventionen havde adgang til at afhjselpe mang- 
lerne. 



§ 48. Om flerhed af parter. b) Intervention. 25S 



Naar inlervenientsogsmaalet kun er rettet mod deii 
ene af parterne, vil dennes samtykke vsere tilstraekkeligt, 
forsaavidt denne har en retslig interesse af, at begge 
soger afgjeres under et, og hovedsagen ikke ved interve- 
nients0gsmaalet vil lide et ganske uforholdsmeessigt op- 
hold. En saadan retslig interesse af begge sagers forening 
vil f. ex. vsere tilstede, hvor baade hovedsags0geren og 
intervenienlen gjor paastand paa en og samme i sagvol- 
derens besiddelse veerende ting, da det aabenbart vil vsere 
forbundet med ulemper for sagvolderen at skulle modtage 
tvende segsmaal i anledning af samme sag. Noget van- 
skeligere er det at begrunde adgangen til intervenient- 
S0gsmaal, naar dette er rettet mod begge parter og kun 
den ene samtykker. Naar saaledes B indtaler et gjeelds- 
brev hos C og A intervenerer med paastand paa betaling 
som gjeeldsbrevets rette eier, indeholder .4's gjeelds- 
sogsmaa) mod C tillige et vindikationssogsmaal mod B, 
som denne synes at maatte kunne kreeve seerskilt behand- 
Ict. Dette maa ialfald gjselde, hvor den ret, ved hvilken 
sagen behandles, ikke er bans v8erneting*^ I saadanne 
tilfselde vil ievrigt sagen hyppig staa saaledes, at den sag- 
S0gte skyldner ikke bestrider sin forpligtelse, men alene 
kraever legitimation for, til hvem af de to preetendenter 
ban skal betale. Isaafald vilde det veere billigt og natur- 
ligt, at ban ved at deponere belobet kunde trsede ud af 
sagen, som derefter blev at fortsaette mellem de to sag- 
sogere. En saadan regel gjoelder efter skattelovene af 20 
juli 1895 nr. 1 § 61 ognr. 2 § Slfordettilfeelde, at nogen er 
ilignet skat til flere kommuner af samme formue eller 
indtaegt, men har udenfor dette omraade ingen hjemmeP®. 

" Jfr. med det foregaaende Nellemann 1. c. p. 275—6, hvis ud- 
talelser ikke er ganske bestemte, og Sch wei gaard I p. 341, der vistnok 
gaar for vidt, naar ban med bred pen Iserer, at <de tvende acgsmaal kan 
sammenfattes til et, naar en af de oprindelige parter tilligemed den sil- 
digere citant attraar dette og den forste sag ikke derved utilberlig op- 
holdes'. 

** Se derimod udk. til r. 1. kap. IV § 16: «Er der uenighed om, 
ligeoverfor hvem af flere en forpligtelse haves, kan den forpligtede, naar 
ban sag80ge8 af den ene af dera, som paastaar sig berettigede, opfordre 
den eller de andre til at tiltrsede sagen. Efterkommes opfordringen. 



254 § 49. Om fierhed af parter. c) Adcitation. 

For intervenientsegsmaalets forhold til hoveds0gsmaa- 
let gjselder de for segsmaalskumulatioii i almindelighed 
gjaeldende regler^. 

VII. Den art af intervention, hvorved intervenienten 
gjor et selvstaendigt S0gsmaal (actio) gjaeldende, benaevnes 
i systemerne hovedintervention, medens man der, 
hvor intervenienten er indskraenket til enten at stette et 
fremmed segsmaal eller bidrage til at afvaerge et saadant, 
taler onn biintervention eller akcessorisk inter- 
vention*®. Den uklarhed, der tildels bar hersket i vor 
teori, beror for en vaesentlig del paa, at nnan ikke skarpt 
liar opfattet de i nr. II under lilr. b) omhandlede tilfselde 
som biintervention og derfor opstillet en storre modsaetning 
mellem disse ogde i samme numer under litr. a) omhand- 
lede tilfselde, end i sagens natur begrundet. Det rigtige 
synspunkt vindes ved at fastholde begrebet sogsmaal (actio} 
som atgjorende: I ingen af de i nr. II omhandlede til- 
fselde af intervention gjor — som p. 248 nsermere paavist 
— intervenienten nogen selvstsendig actio gjaeldende. 



§49. 

OM FLERHED AF PARTER. c) UDVIDELSE AF SAGEN TIL NYE 

PARTER (ADCITATION) ^ 

Ved intervention indtraeder en tredjemand frivillig i 
sagen. Forskjelligt herfra er det tilfselde, at sagen udvides 
til andre end de oprindelige parter derved, at nogen af 

kan den sagsegte, naar han retslig deponerer det sterste belob, hvorom 
der handles, tilligemed mulige, allerede paadragne procesomkostninger, 
ivf retten tilstedes at udtrsede af sagen*. 

" Jfr. i det hele navnlig § 46. 

*' Ved siden heraf opstilledes i seldre systemer ogsaa begrebet blan- 
det intervention, hvorved man forstod de tilfselde, hvor intervenienten 
gjorde paastand paa en andel i den omtvistede gjenstand; men da 
intervenienten ogsaa isaafald gj0r en selvstsendig actio gjaeldende, fore- 
ligger her i virkeligheden hovedintervention. Jfr. ogsaa Nellemann 
1. c. p. 267. 

* Se den ved forrige paragraf citerede af handling af r s t e d p. 34 
—60; Schweigaard I p. 343; Nellemann Ord. civ. procesmaade 
§ 60 ff.; Deuntzer Civilproces p. 119—121. 



§ 49. Om flerhed af parter. c) Adcritation. 255 



disse indstevner en tredjemand og derved gjer ham lil 
part (adcitation). 

En saadan adcitation medferer en subjektiv sogsmaals- 
kumulation og foiger ferst og fremst de derom i § 46— 
47 udviklede regler, hvoraf fremgaar, at retten paa em- 
beds vegne maa afvise sagen, naar det ved adcitationen 
indledede segsmaal ikke er konnext med det oprindelige. 
Men ved siden heraf maa der for adcitationens tilstedelig- 
l)ed opstilles visse sserlige betingelser, idet parterne ikke 
kan vaere forpligtede til at finde sig i, at sogsmaalet ud- 
vides til ethvert med dets oprindelige gjenstand konnext 
relskrav paa andre personer. 

Sagsogeren maa saaledes kunne modssette sig enhver 
adcitation fra sagvolderens side. En saadan vil regel- 
msessig heller ikke vaere fornoden for sagvolderens for- 
svar. Den vil overhovedet alene da kunne taenkes at have 
nogen sammenhseng med hovedsogsmaalet, naar den ad- 
oiterede tredjemand paastaaes at vaere rette vedkommende 
med hensyn til dette eller at vaere regrespligtig. 1 sidste til- 
faelde bererer den ikke sagvolderens ansvar ligeoverfor 
:5ags0geren, og kan derfor ikke mod dennes vilje inddra- 
ges i sagen. I forste tilfaelde vil det derimod vistnok 
kunne vaere af interesse for sagvolderen at opnaa betryg- 
gelse mod, at han ikke under to forskjellige segsmaal fra 
de paastaaede rettighedshavere bliver demt til at betale til 
begge. Her vilde det derfor vaere af interesse for ham at 
kunne opfordre den tredjemand, der paastaar at vaere retle 
vedkommende, til at indtraede i processen og udkjaempe 
striden med den oprindelige sagvolder. Men udenfor det 
i skattelovene af 20 juli 1895 omhandlede tilfaelde kjen- 
der vor gjaeldende ret ingen adgang hertiP. 

Derimod vil sags 0geren betingelsesvis kunne ind- 
drage nye sagvoldere ved adcitation uden hensyn til, om 
den oprindelige sagvolder samtykker deri. Dette vil kunne 
ske efter samme hensyn som de, der bestemmer adgan- 
gen til at udvide sagen til nye retskrav mellem samme 
parter'; og betingelsen vil da navnlig foruden konnexitet 

* Se foregaaende paragraf (p. 263) ined note 16. 
■ Se nedenfor § 61. 



256 § oO. Meddelelser til en udenforstaaende tredjemand. 



vaere, at sagsogeren har havt en gyldig grund til ikke fro 
tbrst af at rette segsmaalet mod den, der senere inddra- 
ges i det, enten fordi kravet mod denne dengang ikke be- 
stod, eller fordi sagS0geren uden egen skyld var uvidende 
derom, da sagen aniagdes*. 

Den adciterede tredjemand kan naturligvis altid mod- 
saette sig at inddrages, naar den ret, for hvilken sagen 
slaar, ikke er bans veerneting. 



§50. 

MEDDELELSEH CM SAGEN TIL EN UDENFORSTAAENDE 

TREDJEMAND ». 

I. Forskjellig fra adcitation er det, at nogen af par- 
terne i en proces giver en udenforstaaende tredjemand 
meddelelse om processen (litis denunciaiid). 

Til et saadant skridt vil en part i mange tilfaelde bave 
opfordring, saaledes bvor nogen sagsoges paa en andens 
vegne eller overbovedet i en sag, bvori ogsaa andre er 
interesserede, og sagvolderen frygter tab eller ansvar i sit 
forbold til disse, bvis sagen gaar bam imod (saaledes f. ex. 
i forboldet mellem detentor, der sagsoges med en re/ vin- 
dication og den juridiske besidder), eller bvor nogen af 
parterne i saadant tilfselde bar ansvar at gjore gjeeldendc 
mod andre (sagsogeren vil f. ex. soge regres bos ssBlgeren 
af det gjaeldsbrev, ban under sagen indtaler, og bvis segl- 
bed bestrides, eller sagvolderen vil gjore bjemmelsansvar 
gjaeldende mod sselgeren af den ting, der under sagen 
soges fravindiceret bam). Heri ligger da ogsaa, at parten 
i saadanne tilfaelde vil bave krav paa udseettelse i det 
oiemed at kunne give tredjemand den fornedne adgang 
til at varetage sit tarv. 

* Jfr. Nellemann 1. c. p. 287. For vidt gaar Sch weigaard, naar 
han I p. 343 med bred pen Iserer, at aagsogeren kan inddrage flere sag- 
voldere, saafremt de fra foret af kunde have vseret sageegte under et 
med den forst indstevnte. 

* 0rsted i Jur. tidsskr. II, 2 p. 36—43; Schweigaard I p. 343; 
Nellemann Ord. civ. procesmaade §69; Deuntzer Civilproces p. 126. 



§ 50. Meddelelser til en udenforstaaende tredjemand. 257 

Undladelse af at give en saadan underretning vil dog 
i inlet tilfaelde medfere processuelle, men alene civilrets- 
lige virkninger for forholdet mellem parlen og vedkom- 
mende tredjemand (ansvar for tab, som maatte opstaa for 
tredjemand ved, at denne ikke bar faaet anledning til at 
gj0re gjeeldende forsvarsm idler, hvoraf ban maatte vaere i 
besiddelse, eller tab af regresret, bvis tredjemand kan 
sandsynliggjere, at det bevismateriale, bvoraf ban er i 
besiddelse, vilde bave kunnet give sagen et andet udfald). 

Tredjemand vil ved meddelelsen faa anledning til at 
slutte sig til sagen som akcessorisk intervenient. 

Ligesaalidt som litis denunciatio medforer processuelle 
virkninger, ligesaalidt er der for den foreskrevet saeregne 
processuelle former. Den kan ske ved en underbaands- 
meddelelse; men den kan ogsaa ske i de samme former, 
som er anordnede for stevnings forkyndeise. I retsbrugen 
benyttes i sidste tilfaelde udtrykket «stevning for proces- 
sens skyld» som betegnelse for en stevning til en tredje- 
mand, som man ikke derved agter at gjore til part i 
processen, men kun at underrette om denne*. 

* Jfr.heiesteretfiloven 12septbr. 1818§24; Schwei^aard Ip.200— 1. 
Om ad^ang til appel for deii tredjemand, der er stevnet for processens 
8kyld,8e Anden del p. 16. — Jfr. i0vrigt Ugebl. f. lovk. IX p. 230 (hvor for- 
holdet er uklart opfattet, idet man synes at have vseret inde paa den 
urigtige tanke, at en, der kiin er stevnet for proceesens skyld, f. ex. ved 
begjfering om ndflsettelse skulde ktinne eve direkte indflydelse paa pro- 
cesflens gang); ketst. 1887 p. 366; 1891 p. 393. — En underretning om 
processen til en udenforstaaende tredjemand er nu af lovgivningen ikke 
foreskrevet i noget tilfielde; 1. 3 aug. 1824 § 14 er bortfaldt ved mil. 
strpl. § 263 og paabudet 1 N. L. 1—2-3 ved 1. 4 juni 1892 § 41, 2det led. 
Forskjeilig fra en underretning om processen er varsel til tredjemand om 
enkelte rettergangnskridt, f ex. vidneferael (jfr. N. L. 1— 13 — 13; 1. 4 juni 
1892 § 41, 3dje led). — Udk. til r. 1. indeholder i kap. IV § 12 folj^ende 
bestemmelse: <Part, som i tilfselde af en sags tab formener sig at kunne 
gj0re ansvar gjseldende mod en tredjemand eller at vaere udsat for, at 
ansvar fra dennes side gjores gjaeldende mod ham, kan opfordre denne 
til at optrsede i sagen som biintervenient ved tilstillelse af et skrift, 
hvori tillige retssagens gjenstand og stilling kort angives. Den, som 
uden antagelig grand undlader at efterkoinme opfordringen, kan ikke i 
et senere regre8S0gsmaal gjere gjaeldende, at den sag, hvortil han saa- 
ledes er kaldet, er urigtig afjdjort. Hvorvidt undladelse af saadan med- 
delelae, som oven omhandlet, bevirker tab af retten til at gjore ansvar 
Ha^rup: Den riorske civilproees. i' 



258 § 31- Sukcession i partsforholdet. a) IJniversalsukcession. 



II. I enkelte af de tilfeelde, hvor litis denunciatio fin- 
der anvendelse, er forholdet del, at vedkommende part 
sagS0ges i anledning af et ansvar, som i virkeligheden 
paahviler en anden. Dette er navnlig tilfeeldet, hvor vin- 
dikationss0gsmaal reises mod den, der besidder en gjen- 
stand paa en andens vegne. Forsnavidt sagvolderen her 
ikke kan forlange frifindelse paa grund af manglende legi- 
timatio ad causam, kunde der tale adskilligt for, at der 
aabnedes sagvolderen adgang til at fri sig ved at stille sin 
hjemmelsmand i sit sted. En saadan ordning [laudatio 
sive nominatio auctoris) kjendes i flere fremmede proces- 
love*. Hos OS haves ingen sserlige processuelle regler 
herom. Den eneste anvendelse, hvor der er anordnet en 
slags nominatio auctoris med seerlig processuel virkning, 
er i lappeloven af 2 juni 1883 § 15. 

Forovrigt bererer det her behandlede spergsmaal det, 
der skal udgjore emnet for de felgende paragrafer: ad- 
gangen til en sukcession i partsforholdet. 

§51. 

SUKCESSION I PARTSFORHOLDET. a) UNIVERSALSUKCESSION ^ 

Den foran i § 5 paapegede omsteendighed, at proces- 
sen ikke blot udgjer en reekke enkelte handlinger, men 

gjseldende mod tredjeraand, afhsenger af, hvorvidt dette i de enkelte til- 
ftelde maatte vaere bestemt. Den, som paa saadan maade er opfordret 
til at optrsede, kau lade opfordringen gaa videre til andre, der i forhold 
til ham staar i samme stilling. 9 

' Om den romerske ret se C. 2 C. 3. 19. — Udk. til r. 1. kap. IV 
§§ 13—16 ordner institutet paa folgende maade: Part, som paastaar 
alene paa en andens vegne at besidde den ting eller ud0ve den tinglige 
ret, som segsmaalet angaar, kan opfordre den, paa hvis vegne ban be- 
sidder, til at overtage sagen i bans sted. Efterkommes ikke opfordrin- 
gen, kan regelmeessig intet ansvar gjores gjseldende mod den opfor- 
drende part i anledning af sagens udfald. Modparten kan ikke med 
virkning modscette sig, at den opfordrede overtager sagen, naar enten 
denne bevises at vaere rette vedkommende eller sagen angaar fast eien- 
dom eller der stilles sikkerhed for, at den oratvistede gjenstand forbli- 
ver tilstede. Gjores der mod besidderen gjaeldende krav, som er uaf- 
hsengige af besiddelsen, kan sagen forsaavidt fortssettes mod den oprin- 
delige sagvolder. 

* Nellemann Ord. civ. procesmaade §63; Deuntzer Civilproces 
§ 16. Jfr. J. Kohler Prozess als Rechtsverhaltniss p. 83 ff. og samme: 



§ 61. SukcesBion i partsforboldet. a) Universalsakcession. 259 



begrunder et retsforhold, for hvilket parterne og retten er 
subjekter, begrunder muligheden af en sand sukcession i 
dette forhold.* Om en saadan kan der dog efler sagens 
natur kun blive tale paa parlernes side. Her kan saavel 
en singular- som en universalsukcession finde sted. 

Universalsukcession omfatter altid kun formueretslige 
tbrhold ; og kun for disses vedkommende kan der saaledes 
veere tale om indtrseden af arvingerne i partsforboldet 
under processen. Dor nogen af parterne under en proces, 
der angaar personlige forhold (f. ex. et statusforhold, et 
segteskabs oplosning, en personlig embedsrettighed), bliver 
sagen ex officio at hseve; og afsiges der dom i sagen paa 
grund af rettens ubekjendtskab med dedsfaldet, bliver 
denne dom uden al virkning, undtagen maaske forsaavidt 
procesomkostningerne angaar.^ 

Hvorvidt sukcession finder sted i alle formueretslige 
forhold, undersages i formueretten.* Hvor et saadant for- 
hold er unddraget derfra, gjeelder det samme som om 
personlige forhold. 

Hvor universalsukcession tinder sted, er arvingerne 
saavel berettigede som forpligtede til at overtage processen. 

De bar som sagsegere at fortsaette sagen i den til- 
stand, hvori den var bragt ved arveladerens procedyre (jfr. 
N. L. 1 — 22—39). Ny stevning til sagvolderen er ligesaa- 
lidt som ny forligsmsegling nedvendig. 

Er det paa sagvolderens side universalsukcessioneii 
tinder sted, vil en paa den afdedes navn lydende stevning 

Ueber die Succession in das Prozeseverhaltnies i Zeitschrift fttr Deutachen 
Civilprozesa XII p. 97 ff. (ogsaa i Gesammelte Beitrftge zum Civil- 
prozess p. 293 ff.)- 

* O. B ti 1 o w i Zeitschr. f. deutechen Civilprozess XXVII p. 223, note 11. 

* Afvigende mening forfegtes af Nellemann p. 289. Se derimod 
Deuntzer 1. c. — At i visee tilfselde arvingen kan have en selvstaendig, 
af arveladeren uafhsengig ret til at se dom for det omstridte forhold (f. 
ex. hvor arvingen er sen af den part, der under sagen har paa- 
staaet anerkjendelse som den anden parts segtef^lle), er noget andet. 
Jfr. om seresrettigheder strpl. § 94, der ikke er forenelig med den forud- 
Bsetning, at arvingerne som saadanne kan indtraede 1 sagen. 

* Jfr. H a 1 1 a g e r Obligationsrettens aim. del (udg. af L. A u b e r t) 
§34. Se om sagsanlseggets betydning i visse tilfeelde sammesteds 
p. 209, note 1 og nedenfor i disse foreleesninger § 62. 



260 § ^l- Sukces<ion i partflforholdet a) Universalsakcesdion. 



uden at undergaa oendring kunne forkyndes for arvingerne;* 
og er processen allerede i gang, skulde den, strengt taget, 
kunne tbrtsaeltes, uden at nogen ny stevning til arvin- 
gerne tiltraengtes. Til nrerniere belysning af denne sidste 
seetnings reekkevidde bemserkes: 

a) Har den afdede under sagen vaeret repreesente- 
ret ved procesfuldm segtig, niaa det, som i § 54 
vil blive forklaret, antages, at procesfuldmagten ikke op- 
horer ved dedsfaldet, men forst ved, at arvingerne til- 
bagekalder den, hvilken tilbagekaldelse, for at faa virkning 
ligeoverfor modparten, maa meddeles denne. Det er da 
en solvfelge, at sagsogeren, saalaenge ban ingen saadan 
meddelelse har faaet, kan fortseette processen med 
den medende procesfuldmaeglig. Det bliver dennes sag 
at skaffe arvingerne den fornodne underretning og i det 
hele at indhente forholdsordre fra disse. 

b) Har den afdode ikke veeret repreesen teret ved 
procesful dmsegtig, kan atler forskjellige niuligheder 
foreligge: Moder arvingerne, fortsseltes selvfelgelig proces- 
sen uden videre. Udebliver de, kunde der svnes at vaere 
nogen grund til at paaleegge sogsegeren som betingelse 
for sagens videre fremme at varsle arvingerne, saa at der 
ikke skulde afsiges dom over nogen, der faktisk havde 
vaeret ude af stand til at varetage sit tarv. Det er imid- 
lertid tvivlsomt, om retsbrugen uden udtrykkelig lovfor- 
skrifl vil anerkjende nogen saadan pligt for sagsegeren, 
der efter den strenge ret har gjort sit ved at varsle den, 
i hvis sted arvingerne i enhver henseende er indlraadte. ' 

Det folger af det foregaoende, at en dom, lydende paa 
afdedes navn, uden videre er virksom ogsaa ligeoverfor 
arvingerne, selv om dodsfaldet er indtraadt for dommens 
afsigelse. 

* Jfr. Retst. 1891 p. 789. 

•* Jfr. udk. til r. 1. kap Xg 1 : <D0r en part, der ikke har overdraj?et 
udforelsen af Bsacen til procesfuldmaegtig, stilles sagen i bero, indtil den 
gjenoptagHS af arvingerne eller detlsboetd bestyrelse ved til retten ind- 
given anmeUlelse, der af denne meddeles modparten. Den anden part 
kan bos retten begjsere, at Hagen ved en arvingerne eller dedsboet? 
bedtyrelse til^tillet stevning atter bringes i gjtenge. 



§ 51. Sukcession i partsforholdet a) Univerpalsukcc ssion. 261 



Hvad foran er udviklet om arvingerne, gjeelder selv- 
felgelig ogsaa skifteretlen, hvor denne sidder inde med et 
dodsbo, som ikke er overtaget af arvingerne. 

Ved konkurs foregaar ingen universalsukcession. 
Hvorvidt konkursboet indtraeder i konkursskyldnerens 
processer, belyses bedst i afsnitlet om konkurs ' 

Ved aegteskab begrundes for manden en ret til at 
traede ind i enhver af eller mod hustruen fort proces, der 
angaar nogen rettighed, som gaar ind i fsellesboet^ eller 
nogen forpligtelse, der skal o\ ertages af dette. * Paa den 
anden side maa det i henhold til det foran p. 227 udvik- 
lede ansees nodvendigt, at sagsogeren, hvis ban vil, at 
dommen skal kunne fuldbyrdes i feeliesboet, gi0r ogsaa 
manden til part. Men den rettergang, der er foregaaet fer 
aegteskabet, bliver uden videre bindende for manden. Dette 
gjaelder ogsaa den fer aegteskabet afsagte dom, der baade 
bar retskraft for og kan exekveres i feeliesboet* 

Ved mandens indtraeden i den af eller mod hustruen 
forte proces udtrseder imidlertid ikke ipso Jure hustruen 
af den. Det er derfor ikke rigtigi i disse tilfeelde at tale 
om nogen sukcession. 

At en mandlig part indtraeder i eegteskab, begrunder, 
.selv om sagen angaar en til faellesboet horende rettighed, 
ikke nedvendigheden af at gjere hustruen til part.*® 



§52. 

SUKCESSION I PARTSFORHOLDET. b) SINGULARSUKCESSION. 
OVERDRAGELSE AF DEN OMTVISTEDE GJENSTAND* 

En singularsukcession i partsforholdet kan ikke ind- 
traede ved ensidig forfeining af vedkommende part selv. 
Denne kan ikke uden modpartens samtykke seette en an- 

' Jfr. Fjerde del § 81. 

^ Jfr. Nellemann 1. c. p. 290. 

• Jfr. Nellemann Exekution p. 86-7. 
" Jfr. Deuntzer 1. c. 

* 8e foruden den ved forrige paragraf citerede litteratur Schwei- 
gaardl§76i slntn. ; Getz Udredninger etc. p. 186—6. 



262 § &2- Sakcession partsforholdet. b) Singularsukcession. 



den i sit sted. Vistnok findes der i lovbogen et kapitel, 
der delvis synes at bygge paa andre forudssetninger, nem- 
lig N. L. 1 — 11, der er overskrevet «om hjemmeU. Men 
de heri indeholdte lidet klare bestemmelser, hvis foranled- 
ning er at S0ge i seeregne historiske forhold i det 16de 
aarhundrede,* er, om de overhovedet nogensinde bar fun- 
det anvendelse i norsk retsbrug, ialfald nu at betragte 
som foraeldede. * 

Forskjellig fra, men hyppig forvexlet med en sukces- 
sion i partsforholdet er en sukcession i den omprocede- 
rede rettighed. Der er i vor ret intet til hinder for, at en 
gjenstand eller rettighed, om hvilken der fores en proces, 
afheendes.* Den eneste begrsensning, vor lovgivning i denne 
henseende indeholder, er forbudet i frdn. 4 marts 1690 
§ 3 mod afheendelse af 7*es litigiosce til sagforere. Men 
den formueretslige sukcession, der bevirkes ved overdra- 
gelse af den omprocederede rettighed, medferer ikke uderi 
videre en processuel sukcession.** Til neermere belysning 
heraf vil det veere nodvendigt at paavise, hvilken ind- 
tlydelse en saadan afheendelse bar paa processen. 

Afheender sagsegeren den rettighed, ban under 
processen indtaler (f. ex. det gjeeldsbrev, hvis betaling ban 
paastaar), kan ban ikke ensidig udtraede af processen, 
ligesaalidt som ban ensidig kan begjsere den anlagte sag 
heevet. Hvis ban udebliver, vil de ssedvanlige virkninger 
af sagsogerens udeblivelse indtrsede: sagvolderen kankreeve 
dom i sagen paa grundlag af det ved dette tidspunkt fore- 

* Bestemmelseus kilder er dauske lovbud fra det 16de aarhnndrede, 
der tilstrsebte at forebygge det misbrug, at adelige jordegodseiere, ved 
selv at overtage de mod deres bender anlagte sager, drog disse fra det 
ordinsere til et priviligeret vserneting. 

^ Jfr. Schweigaard I p. 345, hvor det udtales, at digesom dette 
kapitel (X. L. 1—11) ikke i mands minde vides at vsere paaberaabt i 
rettergang, saaledes antagcs det ogsaa at vsere forgjaeves deraf at ville 
iidlede nogen for vor nugjseldende ret brugbar S8etning.» 8e forevrigt 
om kapitlet Retst. 1856 p. 664 ff., Ne 1 1 emann 1. c. § 64 og det der 
citerede. 

* Jfr. Schweigaard I § 74. 

* Afvigende mening hos Schweigaard I p. 344 jfr. ogsaa Hal- 
lager Obl.rettene aim. del § 32; Nell emann 1. c. p. 290. 



§ 52. Sukcession i partsforholdet. b) Singularsukcession. 263 



li^gende procesmateriale. At erhververen meder og er 
villig til at fore sagen videre, har i denne henseende ingen 
betydning, raed mindre ban bar fuldmagt til at procedere 
paa afbsenderens vegne, i bvilket tilfeelde imidlertid denne 
jo som reprsesenteret i sagen selv samtykker i at vedblive 
8om part.® 

Sagsegerens procedyre binder ogsaa efter af bsendelsen 
eibververen, ligesom den i sagen faldne dom er virksom 
saavel for som imod bam. Han kan ikke frigjere sig fra 
disse virkninger ved at reise en ny sag. Derimod kan 
ban efter de i § 48 udviklede grundsaetninger intervenere 
i sagen. 

Fra den regel, at procedyren og dommen er bindende 
for sukcessor, selv om ban skrider til ny sag, gjeelder dog 
visse undtagelser, begrundede i almindelige civilretslige 
regler. Ved gjeeldsbreve felger det af frdn. 9 febr. 1798, 
at indsigelser, der ikke kan sees af dokumentet, ikke kan 
gjores gjseldende mod godtroende tredjemand. Dette leder 
til, at vedtagelser og indrommelser under en tidligere sag 
ligesaalidt som dommen kan paaberaabes under en af en 
godtroende erbverver anlagt ny sag, medmindre denne bar 
vffiret vidende derom eller der er gjort forneden paateg- 
ning paa dokumentet' Enbver beftelse paa fast gods, 
der skal kunne paaberaabes med godtroende tredjemand, 
maa veere linglyst. Dette finder ogsaa anvendelse paa 
de ved processuelle indrommelser og vedtagelser saavelsom 

• I de praktisk hyppigste tilfeelde, hvor der benyttes sagf0rer, vil 
forholdet stille nig paa folgende maade : Eaten underretter sagsegeren 
sagvolderen om, at sagforeren ikke laenger reprsesenterer ham, men den 
nye erhverver; og isaafald kan sagvolderen fra dette eieblik paastaa^ at 
SHgsegeren skal betragtes som udeblivende. Fortsretter sagvolderen efter 
saadan underretning processen uden nogen indsigelse, maa han derimod 
betragtes som samtykkende i den processuelle sukcession. Eller: sag- 
fereren f0rer processen videre, uden at sagvolderen underrettes om nogen 
forandring i bins fuldmagt; og da er det klart, at processen forfssettes 
Bom den oprindelige sagsegers. J fr. H a m b r o Byretsdomme nr.ne 1846—6. 

^ Jfr. Hallager Obligationsrettens aim. del § 206; J. Lassen 
Haandbog i obligationsretten p. 423. At den blotte paategning paa 
gjjeldsbrevet om, at det har vaeret fremlagt i retten, ikke er nok til at 
udelukke tredjemands gode tro, se Aubert i udg. af 1887 af Hallagers 
Ohl rettens aim. del p. 206; Lassen 1. c. p. 448. 



264 § 52. Sukcession i partsforholdet. b) Singnlarsukcession. 

ved en retskraftig dom frembragte beheftelser. Endeiig vil 
sukcessor heller ikke bereres af forgjsengerens procedyrc, 
hvor bans erhverv stotter sig paa en retsgrund, seldre end 
forgjeengerens proces (f. ex. en resolutiv betingelse, der er 
indtraadt). 

Fortseetter sukcessor (med sagvolderens samtykke) den 
af sukcedenten anlagte sag, vil eventualmaximen i ethvert 
tilfselde hindre ham fra at fremdrage momenter, der er 
borlprocederede af forgjeengeren. 

Men om end saaledes sagvolderens processuelle stil- 
ling ikke i nogen henseende berores af den under sagen 
skede overdragelse, vil denne dog kunne 0ve indflydelse 
paa bans materielle stilling. Idet nemlig —- civilretslig 
seet — sukcessor er indtraadt i rettigheden, vil sagvolde- 
ren derpaa kunne bygge nye indsigelser mod kravet (f. ex. 
kompensationsindsigelse, grundet paa en modfordring paa 
sukcessor). ® 

For sagvolderens vedkommende vil tilsvarende 
spergsmaal kun opslaa ved tinglige segsmaal; og de 
samme synspunkter maa her komme til anvendelse. At 
sagvolderen ikke ved at afheende den omprocederede gjen- 
stand kan stanse processen mod sig, og at heller ikke er- 
hververen uden sags0gerens samtykke kan indtrsede i bans 
sted, er klart. Men tvivlsomt er det, hvilken virkning af- 
hsondelsen skal tilleegges paa sagens udfald og den af- 
sagte doms virkninger. Gaar paastanden ud paa tingens 
udlevering, synes sagvolderen, naar ban bar ophort at be- 
sidde den, at maatte kunne paastaa sig frifunden herfor. ^ 
Noget andet er det, at afbeendelsen kan forpligte ham til 
erstatning, hvilken sags0geren bliver berettiget til at paastaa 
istedetfor tingen. Hvorvidt en saadan erstatningspligt er 

® Jfr. herom Kohler i den citerede af handling i Z. f. D. Civilpro- 
zess XII p 116—19. 

' Jfr. Hambro 1. c. nr. 1844. — Derimod kan afhsendelse under 
sagen ikke antages at have nogen indflydelse paa en expropriationseag, 
nden hensyn til, om erhververen er inddraget under sagen (jfr. om odels- 
segsmaal Retet. 1856 p. 561 ff.). — Se endvidere Retst. 1897 p. 420 ff., hvor 
det antoges, at en huseier, der af det offentlige var sagsegt til at fore- 
tage visse forandringer med huset, ikke kunde paastaa sig frifunden, 
fordi han under sagen havde afhsendet huset. 



§ 62. Snkcession i parteforholdet. b) Singularsukcepsion. 266 



tilstede, atgjores imidlertid efler civilretslige grundsaelnin- 
ger. Den blolle omsteendighed, at tingen er omprocederef, 
begrunder efler vor gjeeldende ret ikke en saadon pligt. 

Kommer dommen lil at lyde paa tingens udlevering, 
ken denne ikke exekveres mod sukcessor, med mindre 
ban bar sluttet sig til sagen som part.'® Derimod maa 
man vistnok antage, at afheenderens procedyre saavelsom 
den dom, der fastslaar sagsegeiens ret, med de paa fore- 
gaaende side angivne begrsensninger er bindende for ham 
uden hensyn til, om ban bar oplraadt under sagen.'* 

'^ Jfr. heroin Aiideii del § 189. 

^^ Dette synes ogsaa antaget i engelsk ret, hvor man ligesom hos os 

savner lovbesteromelser ; jfr. Kohler 1. c. p. 98—9, navnlig note 2, hvor 

feJgende udtalelse af den engelske dommer Lord Granworth anferes : 

<Det er et nedvendigt krav, at rettens afgJ0rel6cr i en proces skal vsere 

bindende, ikke blot for de tvistende parter, men ogsaa for dem, eom ud - 

leder sin adkomst fra dem paa grund af af hajndelser, gjorte under pro- 

cessen, hvad enten erhververne havde kundskab om denne eller ei. Hvis 

det ikke var saa, kunde der ingen sikkerhed v«re for, at processeme 

nogensinde vilde tage slut.* — Den romerske ret B0gte, som bekjendt, at 

komme over de vanskeligheder, som her opstaar, ved forbud mod at af 

hsende den omprocederede gjensUmd, se Baron Pandecten § 96, note 42 

og de der citerede kildesteder. Men denne bestemmelee skyder over 

maalet og har ikke fundet optagelse i iiyere proceslove. Regelen er saa- 

ledes ukjendt i fran«<k ret (se Kohler 1. c p. 99, note 6 i. f. og det der 

citerede), ligesom heller ikke de tyske og 08terrigske civil proceslove har 

et saadant forbud. Begge disee loves regler om overdragelse af den 

omtvistede gjenstand stemmer i det veesentlige med de i texten freni- 

stiliede (jfr. tysk § 266 og esterr. § 234). Derimod gaar udk. til 

r. 1. kap. VIII §§ 7 og 8 videre i at tilstede en sukcession 

i partsforholdet uden modpartens samtykke. Efter dette udkast er 

nemlig ved overdragelse af procesgjenstanden erhververen baade beret- 

tiget og, forsaavidt ikke de sserlige regler om godtroende erhverv (gjields- 

breve o. lign., fast eiendom) kommer til anvendelse, ogsaa forpligtet til 

at indtraede og overtage sagen i den stilling, hvori den befinder sig. 

Overtages den ikke, kan sagen fortseettes af og mod overdrageren med 

bindende virkning for erhververen. Hvor erhververen ikke erkjender 

Big bunden ved segsmaalet eller dommen, er sagvolderen ligeoverfor 

modparten erstatningspligtig for alt derved voldt tab; og dette erstat- 

ningskrav skal modparten kunne gj0re gjeeldende, uden at ban ferst be- 

h0ver at forfolge sin mulige ret mod erhververen. 



266 § 58. Om parternes stedfortrsedere, sserlig om sagferere. 



§53. 

OM PARTERNES STEDFORTRiEDERE, SiERLIG OM SAGF0RERE. * 

I. Parterne har efter vor gjaeldende procesret regel- 
maessig ingen pligt til personligt mode i relten. Kun i 
visse tilfaelde (saaledes navnlig private politisager) kan ret- 
ten fremtvinge saadant mode. Men selv i disse sager er 
det ikke udelukket, at de kan lade sig bistaa under pro- 
cessen at" stedfortreedere. 

De, der under processen optraeder som stedfortreBdepe 
tor parterne, kan gjore dette enten i kraft af en bemyn- 
digelse til at repraesentere dem med hensyn til det rets- 
forhold, der er processens gjenstand, eller i kraft af en 
saerlig for processen given bemyndigelse. I hvilke tilfeelde 
et reprsesentalionsforhold af den ferstneevnte art foreligger, 
bliver at afgjore efter civilretslige grundssetninger. 

II. Som bemeerket foran p. 52 bestaar der i enkelte 
lande (som Frankrige og Tyskland) saakaldet sagferer- 
tvang, det er, parterne har ikke adgang til selv at fere 
sin sag, men maa i regelen hertil antage bistand af sserlig 
til denne art virksomhed beskikkede maend (sagferere). 
Nogensaadan forskrift har aldrig bestaaet hos os. Meget 
mere bestemmer N. L 1 — 9—14, at «ingen skal vsere for- 
pligtet til at bruge prokuratorer, som selv ved sin vserge, 
frsende eller tjener sin trsette vil udfere*.* 

Paa den anden side opstiller lovbogen sagferer- 
monopol eller den regel, at parterne, naar devil betjene 
sig af en stedfortreeder for processen, maa benytte sag:- 
ferere (N. L. 1—9—14), en regel, som lovbogen dog ikke 
gjennemforte for landet (N. L. 1--9— 15), men som ved 
frdn. 19 aug. 1735 § 14 blev gjort almindelig. 

Til belysning af regelens raekkevidde bemeerkes : 

* Schweigaard I, 6te afsnit; Nellemann Alui. del §§ 62—60; 
Hambro Byretsdomme nr.ne 1847—1869. 

* Den ugildhed til at stande i rette, som efter lovbogen i visse til. 
ftelde indtraadte som straf (jfr. N. L. 1—22—13 og 14), er bortfaldt. Den 
indskrsenkning, som N. L. 1—9—6 opstillede for kvinders adgang til selv 
at fore sin sag i heiesteret maa antages bortfaldt ved hoiesteretslov 12 
septbr. 1818 § 8, Iste p. 



§ 63. Om parternes stedfortrsedere, sserlig om sagferere. 267 



1) Sagferernes eneret om fatter det «at gaa i rette 
for andre» (jfr. overskriften over N. L. 1 — 9) eller, som 
1 — 9—8 udtrykker det, «forf0lge andre folks treetter*. Disse 
udtryk er ikke i alle retninger saa klare, som enskeligt 
kunde vaere; men man turde komme lovbogens mening 
naermest, ligesom man bedst rammer sagens natur ved at 
opstille den saetning, at monopolet a) paa den ene side 
alene omfatter erkjendelsesstadiet i de egentlige doms- 
sager (det er sager, hvis hovedformaal er retsforfelgning 
til doms), men b) paa den anden side enhver virksomhed, 
der staar i direkte forbindelse med de herunder forekom- 
mende rettergangsskridt. Heri ligger: 

Ad a) Sagferernes eneret omfatter ikke fuldbyrdelses- 
stadiet (exekution og auktion) ligesaalidt som de forelebige 
retsmidler (arrest, forbud), hvorved fuldbyrdelsen fore- 
gribes. ^ 

Heller ikke gaar ind derunder retshandlinger af blan- 
det karakter som konkurs og skifte, selv hvor disse giver 
aniedning til virkelige retstreetter. * 

Ad b) Sagforernes eneret omfatter enhver virksomhed, 
der vedkommer de egentlige retterga ngshandlinger, 
selv om deri ikke ligger noget stedfortraederforhold med 
bemyndigelse til at binde parten. Saaledes gaar ind der- 
under det blotte mode i retten for en anden, selv om den 
medende alene forretter som simpelt bud ved fremlseggel- 
sen af indlseg, skrevne af parten selv. Retten maa be- 
tragle et saadant indleeg paa samme maade som, om det 
f. ex. var sendt den med posten, uden at parten havde 
modt. ^ Monopolet omfatter endvidere' al befatning med 
udarbeidelse af processkrifterne (stevning og indlaeg). ^ 

* Jfr. Schweigaard II p. 201-2 jfr. I p. 161; Nellemann §58. 

* Nellemann I. c. p. 461 ff., hvor det paa vises, at en i en danek 
cancelliskrivelse af 2 mai 1826 hsevdet af vigende opfatning leder til uhold- 
bare reeultater. 

® Jfr. nedenfor § 74, II og det der i note 6 anforte. Af vigende 
mening hos Schweigaard I p. 161; jfr. Hambro 1. c. nr. 1867; st* 
derimod Nellemann 1. c. p. 468. 

* Jfr.Schweigaard I p. 150— 1 ; Retst. 1837 p. 42— 3 og 184ep.l41ff. 
Anderledes er derimod sporgsmaalet blevet besvaret i Danmark, se N e He- 
rn ann 1 c. p. 466. 



268 8 63. Om parternee stedfortrsedere, sserlig om sagforere. 

Derimod er en blot raadgivende virksomhed selvfelge- 
lig fri. 

2) Fra hovedregelen om, at kun sagferere kan vsere 
procesfuldmeeglige, gJ0res i N. L. 1— 9 14jfr. frdn. 19 aug. 
1735 § 14 undtagelser for: a) veerge, hvormed kuralor 
for mindreaarige og vistnok ogsaa de i medhold af I. 27 
marts 1869 § 3 beskikkede lagvserger for enker^ maa lige- 
stilles; b) frsende, hvorved loven ingen begrsensning bar 
opstillet med hensyn til sleegtskabets naerhed, ligesom den 
ikke bar ligestillet svogerskab med sleegtskab; c) tjenere, 
hvorved maa forstaaes alle, der staar i et fast tjenesle- 
eller fuldmagtsforhold til parten, uden at det kommer an 
paa, om vedkommende i egentlig forstand kan kaldes 
tjener (f. ex. prokurister, driftsbestyrere, kommissionserer 
og agenter for handelsbuse paa andre pladse),* saaledes 
at i det hele de i nr. I omhandlede tilfeelde, hvor et varigere 
stedforlrsederforhold foreligger, uafbeengigt af den enkelte 
proces, ikke bereres af sagferermonopolet. d) Endeligskal 
efter frdn. 19 aug. 1735 § 14 fremdeles almuen paa landet 
af 0vrigheden kunne faa beskikket «en i tinglaget bosat 
bekjendt oprigtig mand til at tale for sig i nogen sag, der 
skal ind for retterne», en bestemmelse, der efter sag- 
f0rerstandens udbredelse ikke leengere bar nogen praktisk 
betydning. 

Disse undtagelser gjeelder ikke ved heiesteret (1. 12 
seplbr. 1818 § 8) » 

3) Regelen om sagferernes eneret til at gaa i rette for 
andre medferer som sin konsekvens, at der ikke kan vcere 
fuld frihed for en sagferer i henseende til, hvem ban kan 
benytte som sin f uldmeegt ig.^^ I almindelighed kan 

^ Jfr. dog Schweigaard I p. 149. Se derimod Neilemanii 
1. c. p. 470. 

® Jfr. Schweigaard I. p. 150 og den der citerede heiesteretsdom 
2 oktbr. 1823; Hambro 1. c. nr. 1864. 

• Jfr. Schweigaard I p. 161. 

'° Det her behandlede sporg^maal om de baand, sagforermonopolet 
paalegger i henseende til eagforeres valg af fuldmsegtige, maa ikke for- 
vexles med spergemaalet, om procesfuldmspgtige i forhold til sine man- 
danter har ret til at benytte eubmandatarer. Om det sidste spergsmaal 
se den felgende paragraf. 



§ 53. Ora parternes stedfortrsedere, sserlig om sagferere. 269 

ingen optreede i retten som fuldmeegtig for en sogferei*, 
der ikke selv er sagferer Herfra gjeelder dog felgende 
undtagelser : 

a) Heiesteretsadvokater kan efter heiesteretsl. 12 septbr. 
1818 § 36 (jfr. 1. 28 seplbr. 1857 § 7) til udferelse af sager 
ved underordnede retter antage fuldmaegtige. Disse, der 
maa have juridisk examen, auloriseres af justitsdeparte- 
menlet. Ret til at erholde eller benytle saadan fuldmeeg- 
lig ophorer, naar advokaten ikke bor i eller ved det sted, 
hvor hoiesteret holdes. 

b) Efter frdn. 19 aug. 1735 § 14 skal sagforere ved 
over- og underretterne have adgang til i tilfaelde af for- 
fald at lade sine fuldmaegtige mede for sig i relten. Den 
udheevede betingelse oversees i retsbrugen, skjent budet 
har vaeret indskjaerpet af justitsdepartfementet. ^* Befaielsen 
til brug af en fuldmsegtig udenfor sagfererstanden straek- 
ker sig efter det anforte lovbud kun til mode i retten, ikke 
til forfattelsen af indleeg, hvorfor disse aldrig kan under- 
skrives af sagfererens betjent. 

4) I visse tilfaelde er sagforere udelukkede. Dette 
gjaelder, som fer omhandlet,*^ ved forligelseskommissio- 
nerne (ogsaa naar disse er domstole), i private politisager^* 
og soretssager mellem skipper og mandskab/* i hviike 
tvende sidstnsevnte tilfaelde dog retten kan give tilladelse 
til mede af sagforere. Hvor saaledes hensynet til sag- 
ferernes eneret bortfalder, synes ogsaa indskreenkningen i 
valget af procesfuldmaegtig efter N. L. 1—9 — 14 at maatte 
ansees som bortfaldt. 

5) Indgreb i sagforermonopolet bliver nu (d. e. efter 
1 januar 1904) at straffe efter den aim. straffelovs §332.** 
Forsaavidt angaar mode i retten, opretholdes forbudet mod 
uberettiget sagforsel tillige derved, at retten ex officio har 

*^ Jfr Schweigaard I p. 167, note. 

" Jfr. p. 126-6. 

" Se frdn. 3 marts 1799. 

*» S0fl 20 juli 1893 § 317, 3dje led. 

^^ Tidligere havde man intet straffebud og hoiesteret anvendte tildels 
arbitrfier mulkt. Jfr. Retat. 1837 p. 42—3 og 1849 p. 141 ff. (isser p. 163) ; 
1880 p. 22 ft. (se isser p. 26). 



270 S 68. Om parternes stedfortrsedere, sterlig om 8agf0rere. 

at afvise den procesfuldmeegtig, der efter sagforerlovgivnin- 
gen ikke har ret tilat mode for andre. og at betragte den 
part, der alene moder ved en saadan, sonn udeblivende. 
Med hensyn tiluberettiget forfattelse af processkrifter mao 
det vistnok antages, at retten kan og her seette saadanne 
ud at' betragtning, naar de er underskrevne af en uberet- 
tiget; men dette vil vaere det sjeldneste tilfselde. Ligeover- 
for den hyppigste form af vinkelskriveri, anonym bistand 
med processkrifters affattelse, savnes virkem idler. 

III. Sagforerstandens historiske udvikling i vor 
ret besidder ikke ringe interesse og fortjener allerede nf 
den grund at meerkes, at den, som paapeget i § 14, i flere 
henseender har 0vet indflydelse paa udviklingen af vor 
proces i det hele.*® 

Opkomsten af en egen sagfererstand kan fores til- 
bage til begyndelsen af det 16de aarhundrede. Den 
da herskende fuldsteendige frihed i henseende til vaJget 
af procesfuldmeegtige synes at have givet anledning til, at 
der udviklede sig en klasse professionelle lovtraekkere og 
vinkelskrivere af aller sletteste sort, ^^ der tilsidst paakaldle 
lovgivningens opmserksomhed. Ved frdn. 9 septbr. 1638 
art. 5 og store reces 2—6 — 18 blev brug af sagforere for- 
buden paa landet, medens der i byerne skulde beskikkes 
saa mange prokuratorer, som leiligheden kreevede, en ord- 
ning, der gik over i lovbogen (se paa den ene side N. L. 
1—9—15, paa den anden 1—9—8, 9 og 10). Disse sag- 
ferere beskikkedes af ovrigheden/® stod under dommerens 
opsigt og kunde afseettes af den samme myndighed, der 
havde beskikket dem. Seerlige betingelser opstilledes der 
ikke for at kunne beskikkes til sagforer; det kreevedes 
kun, at de skulde vaere «gode, oprigtige og uberygtede^ 
meend (N. L. 1—9—8). 

Ved frdn. 19 aug. 1735 § 14 blev den samme ordning 
som for byerne indfert paa landet; og ved frdn. 10 febr. 
1736 post 1 § 1 blev juridisk examen opstillet som vilkaar 

^^ Jfr. med det f0]gende ieser Nellemann 1. c. § 55. 
" Se E. Holm Danmark-Norgee indre historie under enevselden fra 
1660—1720 I p. 274—6. 

'^ N. L. 1—9—10; Nellemann 1. c. p. 487—8. 



§ o3. Om parternes sUKifortrsedere, sserlig om sagfurere. 271 

for beskikkelse. Dette medferle en betydelig sligning i 
standens anseelse (se frdn. 3 juni 1796 kap. XI, hvor der 
loves dem forfremmelse til dommerembeder, medens 
N. L. 1—9-16 kun stillede dem under0vrighedsbestillin- 
ger i udsigt). Et yderligere skridt i denne reining skede 
ved, at frdn. 1796 paabed megen varsomhed i beskikkelsen 
og skjeerpede betingelserne for denne samt ved, at de eftor 
kanc. plakat 4 septbr. 1810 blev kongelige embedsmaend. 
De betingelser, som frdn. 1796 opstillede, var en pravetid 
af 2 aar, hvilket 1. 2 juni 1821 forandrede derhen, at 8 
aars praxis i nogen juridisk stilling blev betingelse foi* 
udnaevnelse. 

Saaledes var retstilstanden, da 1. 12 aug. 1848 frigav 
sagf0rern8eri ngen for under- og overretternes vedkom- 
mende, hvortil sluttede sig 1. 28 septbr. 1857 for heieste- 
rets vedkommende. Efler disse love kan enhver, der op- 
fylder visse i loven fastsatte betingelser, kreeve at «auto. 
riseres* henholdsvis som under- eller overretssagferei' 
eller som heiesteretsadvokat. 

Autorisationen meddeles af justitsdepartementet. Be- 
tingelserne er dels t'aelles for al sagferervirksomhed 
dels saerlige for sagforere ved de forskjellige retter. Feel- 
les er: 1) opnaaet fuldmyndighedsalder (1. 1848 § 6, 1. 1857 
§ 2, litr. c); 2) vidnesbyrd om aft have f0rt en retskaflfen 
vandel (1. 1848 § 5 b, 1. 1857 § 2, e). Derhos maerkes 3), at 
autorisationen ikke kan forenes med embede eller bestil- 
lingsom politimester, foged** eller med anden anseettelse 
i politiets tjeneste; for andre embeder og bestillinger beror 
deres uforenelighed med sagforernaeringen paa kongelig 
anordning (1. 1848 § 7, 1. 1857 § 6"). Tidligere var det 
foreskrevet, at sagferere og advokater skulde aflaegge ed, 
men denne er bortfaldt ved 1. 22 mai 1875 § 4. 

Saerlige vilkaar for autorisationen er: 

a) For u nderre tssagforere (1. 12 aug. 1848 § 5, c) 

" Jfr. dept.skr.r 2 aug. og 23 oktbr. 1866. 

'® For tiden findes ingen saadan anordning, idet det tidligere be- 
staaende forbud mod, at officerer autorieeredes som sagforere, er bort- 
faldt ved res. 16 aug. 1887. 



272 § S3. Om parternes Rtedfortrtedere, eierlig om sagferere. 



at have bestaaet juridisk embedsexamen med ikke rin- 
gere karakter end tiaad illaudabilis, 

b) For overretssagforere (1. 1848 § 6) en ten at 
have bestaaet juridisk embedsexamen med ikke ringere 
karakter end laudabilis eller at have i et aar praktiseret 
som underretssagforer*^ 

c) For hoiesterctsadvokater (I. 1857 § 2): 

1) juridisk embedsexamen med ikke ringere karakter 
end laudabilis \ 

2) i 3 aar at have vaeret i virksomhed som dommer 
eller sagforer ved underordnet ret, universiletsleerer i lov- 
kyndighed, sekretser i hoiesleret, auditor eller autoriseret 
fuldmeegtig hos dommer eller advokat; 

3) aflagt fyldestgjorende prove ved for hoiesteret at ud- 
fore 4 sager, nemlig 2 straffesager, en som aktor og en 
som forsvarer, h'ilke sager heiesterets justitiarius tildeler 
ham, og 2 piivate sager, som han selv maa forskaffe sig. 
Af disse sidste skal den ene udl'eres for appellnnten, den 
anden for indstevnte eller kontraappellanten. Til saadan 
prove kan ingen fremstille sig oftere end 2 gange. Ingen 
erholder adgang til prove, for han har fremlagt juslits- 
departementets erkleering om, at han efter bestaaet prove 
vil kunne erholde autorisation som advokat og for rettens 
justitiarius har godtgjort at vsere betroet part i to til heie- 
steret paastevnte sager, hvori en advokat har meldt sig 
som modende for den anden part. 

Efter den asldre ret var sagforernaeringens udovelse 
knyttet til bestemte steder. Bestallingen foreskrev for hver 
enkelt sagforer, i hviike distrikter og ved hviike retter han 
maatte gaa i relte og gjorde ham det til pligt at bo paa 
et bestemt sted". Ogsaa i denne henseende indforte 1. 
1848 fuld frihed. Autorisation som underretssagforer med- 
forer berettigelse til at gaa i rette ved underretterne hvor- 
som heist i riget, og autorisation som overretssagforer be- 
rettigelse til at gaa i rette ved rigets samtlige over- og 

*^ Udk. til d. o. § 127 ops tiller som betingelse for at opnaa autori- 
aatioD Bom sagforer ved andre retter end hoiesteret 2 aars praktisk preve- 
tid, men gj0r forevrigt ingen forskjel paa over- og underretter. 

'^ Jfr. for0vrigt om den historiske udvikling her Nellemann § 65. 



§ 64. Fortseettelse. Om procesfnldmagt. 273 



underrelter (se den anforte lov § 8). Det samme gjeelder 
heieyteretsadvokater; men forovrigt bestemmer 1. 1857 §3 
om disse, at deres adgang til at gaa i rette for andi-e ved 
hoiesteret ophorer i den tid, hvori de ikke maatte vdere 
bosat i eller ved den by, hvor heiesteret holdes *^. 

Hvad sagferernes og advokaternes offentligretslige 
stilling angaar, foreskriver 1. 1848 § 16 (jfr. 1. 1857 § 6), 
at de med hensyn til straffelovens bestemmelser bliver at 
nnse som bestillingsmaend. Heri ligger, at de forseelser, 
hvori de gjer sig skyldige i sin stilling, bliver at bedemme 
efter straffelovens kap. H og §§ 324 og 325. Fradem- 
melse af deres ret til at drive sagferervirksomhed kan 
tinde sted efter str.l.s §§ 15 og 30, 4 jfr. § 29, 4. 

Paa anden maade end ved dom kan autorisationen 
ikke ophere. Den administrative myndighed, der med- 
deler den, bar ingen ret til at tilbagekalde den. 

Sagfererne staar ikke under nogen disciplineer kon- 
trol, vsere sig af administrationen eller af domstolene**. 

§54. 

FORTS.tTTELSE. OM PROCESFULDMAGT^ 

I. Hvorvidt der i processen i noget tilfselde er anven- 
delse for en varetagelse af andres tarv uden fuldmagt 

" Den reform, som 1. 1848 indforte i sagforenies stilling, var, som 
ilet vil sees af den foregaaende fremstilling. ganske indgribende. I det 
liele maa den betegnes som heldbringende. om der end kan reises be- 
feiede tvivl om, hvorvidt ikke lovens betingelser for at opnaa sagferer- 
autorisation bar vist sig for slappe. Reformen stemmer med retningen 
i den nyere lovgivning i andre lande. I Tyskland frigaves 8agf0rer- 
iweringen ved rigsprocesloven af 1877, i Danmark er den fri siden 1868; 
i England bar den altid vseret fri, ligesaa i Frankrige, forsaavidt angaar 
<le saakaldte avocaU, der be80rger plsedoyeren i skranken, niedeus de 
egentlige procesfnldmsegtige {avouen) ansaettes i begrsenset antal. Eien- 
dommeligt er forboldet i Sverige, bvor intet sagforermonopol kjendes, 
og hvor der ialfald udenfor de store byer ikke findes nogen egentlig sag- 
fererstand. 

** Dette er et overmaade svagt punkt i vor nugjieldende sagforer- 
lovgivning. Om bestrsebelser, der bar veeret gjort for at afbjwlpe de 
hermed forbundne iilemper ved efter udenlandsk menster at indfere sag- 
fererkamre, se Retst, 1881 p. 49 og 97, 1898 bilag, 1901 p. 401 ff. 

' Schweigaard I § 41; NelJeraann Aim. del § 60 jfr. § 62. 

Hageriip : Den norake civilproces. 18 



274 § S4- Fortssettelse. Om procesfuldmagt. 



[negotiorum gestio), er tvivlsomt. Vistnok er der ingen 
grund til at betvivie, at den, der bar optraadt paa en 
andens vegne under en proces, maa kunne forpligte denne 
til erstatning af sine udlseg under samme vilkaar som 
udenfor proces. Men tvivlene angaar spergsmaalet, om i 
noget tilfaelde retten kan betragte anforsler og paastande 
af en negotiorum gestor som kommende fra parten selw 
og om saaledes de almindelige udeblivelsesfelger kan und- 
gaaes, naar det kun er en negotiorum gestor, der meder 
for parten. Der synes at vsere nogen tilboieligbed til at 
besvare dette spergsmaal bekrseftende for det tilfaelde, at 
det er en procesfaelle, der optrseder som negotiorum gestor-: 
men det er vanskeligt ud fra en korrekt opfatning af pro- 
cesfaellesskabets vaesen' at begrunde en saadan saetning. 
Heller ikke kan man uden lovhjemmel antage, at en nego- 
tiorum gestio skulde kunne tilstedes, naar gestor stillede 
sikkerhed for, at ratihabition vil finde sted*. 

At den, der under en retssag meder som .stedfortraeder 
for en anden, er udrustet med fornaden bemyndigelse hertil, 
paasees af retten ex officio] og vedkonnmende part bliver at 
ansesom udeblivende, naar der Andes mangier i denne hen- 
seende. Beviset for fuldmagten vil lettest feres ved en af par- 
ten underskreven, skriftlig bemyndigelse; men i de hyppigste 
tilfeelde af procesfuldmagt er dette ikkealmindeligt, idet der 
antages at tilkomme autoriserede sagferere en publica fides, 
ifelge hvilken deres bemyndigelse ansees tilstraekkelig 
legitimeret ved deres blotte angivelse af at have fuldmagt^ 

* Se Schweigaard I p. 160; Nellemann p. 472; jfr. ogsaa 
Ugebl. f. lovk. IX p. 280. 

* 8e foran p. 242. 

* Den tyske civilproceslov § 85 indeholder f0lgende bestemmelpe : 
<Handelt jemand ftir eine Parte! als Geschttftsftihrer ohne Aaftrag oder 
als Bevollmachtigter ohne Beibringang einer VoUmacht, so kann er gegen 
oder ohne Sicherheitsleistung ftlr Kosten und Sch£Ulen zar Prozess- 
fUhnmg euistweilen zagelassen werdeu. Das Endurtheil darf erst erlas- 
sen werden, nachdem die fur die Beibringung der Genehmigung zu be- 
stimmende Frist abgelanfen ist.* Jfr. Uhbricht Die voUinachtslose 
Stellvertretung im Reichscivilprozess i Arch, f . die civ. Praxis 78 bd. p. 47 ff. 

•Jfr. Schweigaard I p. 166—7; Nellemann § 67; Ugebl. f. 
lovk. Ill p. 166 og IX p. 121 ; Retst. 1871 p. 334 ff. og 1888 p. 876 ff. - 
Jfr. derimod udk. til r. 1. kap. V § 6 der krsever skriftlig fuldmagt (hvis 



§ 64. Fortsaettelse. Om procesfnldmagt. 276 



Dette kan dog ikke streekkes saa vidt, at sagfereren hel- 
ler ikke skulde tiltrsenge nogen legitimation, naar mod- 
parten udtrykkelig benegter hans fuldmagt. Modparten 
maa kunne kraeve bevis, da ban ellers vil veere udsat for, 
at retsforhandliiigen spildes, hvis den, paa hvis vegne der 
er handlet, senere godtgjer, at sagfereren manglede fuld- 
magt. En dom, afsagt over en part, paa hvis vegne en 
uberettiget har afgivet mode, kan nemlig omstodes; men 
mangelen kan, som foran antydet, afhjaelpes ved efter- 
folgende ratihabition. 

II. Hvor procesfuldmagten ikke er indeholdt i en 
mere omfattende bemyndigelse til at varetage en andens 
anliggender (f. ex. en veergebeskikkelse, en opneevnelse i 
henhold til 1. om fraveerende personer 12 oktbr. 1857), vil 
den regelmsessig bero paa en viljeserkleering af vedkom- 
mende part. En undtagelse gjselder i de tilfselde, hvor 
der af det offentlige er tilstaaet en part fri sagforer, idet 
isaafald vedkommende sagferer beskikkes af evrigheden, 
der dog i almindelighed felger partens forslag^ 

Fuldmagtens overtagelse beror paa frivillighed. Nogen 
pligt hertil paahviler heller ikke de autoriserede sagforere 
undlagen i beneficerede sager {N. L. 1—9—12)'. 

l0vrigt kommer de almindelige civilretslige regler om 
fuldmagt til anvendelse ogsaa paa meddelelse af proces- 
fuldmagt. 

III. Med hensyn til udstreekningen af den be- 
myndigelse, som i almindelighed hjemles ved en pro- 
cesfuldmagt, kan det opstilles som regel, at den omfatter 
alle de skridt, der kan siges at staa i regelmeessig forbin- 
delse med retshandlinger af den art, hvorpaa fuldmagten 
lyder. Bemyndigelsen gaar endog saa vidt, at ogsaa ind- 
rommelser, der gjeres modparten af procesfuldmeegtigen 
under hans procedyre, binder parten (jfr. N. L. 1 — 9 — 13, 
der hviler paa forudsaetningen herom, idet den henviser 

segthed i tvivlstilfselde maa be vises), med mindre parten selv er tilstede 
og til protokollen afgiver erklaering herom. Dog behc^ver efter § 6 den, 
der i kraft af sit almindelige fiildmagtsforhold til parten er berettiget til 
at optraede som procesfuldmsegtig, ingen sserskilt procesfaldmagt. 

• Jfr. ievrigt mere om dette tilfselde Anden del § 226, V. 

' Jfr. Sc hweigaard 1 p. 16S— 4. 



276 § ^4. Fortssettelse. Om procesfuldmagt. 

mandanten til regres hos fuldmeegtigen). Derimod kan 
en procesfuldmeegtig ikke direkte give afkald paa sagens 
gjensland, ligesaa lidl som han kan forlige eller void- 
give den^ 

En fuldmagt til at udfore en retssag for domstolene 
antages, naar intet andet er sagt, begrsenset til de retler- 
gangsskridt, der staar i forbindelse med erkjendelsessta- 
diet i forste instans®*, derimod ikke til dommens fuldbyr- 
delse, heller ikke til appel. Heller ikke omt'atter en sna- 
dan fuldmagt bemyndigelse til at modtage det ved dom 
tilkjendte bel0b^ hvorimod bemyndigelsen hertil maa an- 
tages at ligge i en fuldmagt til at afholde exekution^**. 

En saerlig virkning af procesfuldmagt flyder af N. L. 
1—4 — 20 (jfr. 1—2—20), hvoreftei* stevninger til modparteii 
kan rettes til fuldmeegtigen ^K Denne regel gjeelder kun 
de stevninger, hvortil der bliver aniedning under sagens 
drift ved instansen, ikke derimod appelstevninger^*. 

Overensstemmende med almindeligecivilretsligegrund- 
saetninger maa en part, der vil begraense en procesfuld- 
magt paa en fra den almindeligc regel for dens udstra?k- 
ning afvigende maade, give modparten meddelelse herom ; 
ellers er begraensningen ikke bindende for denne ^*. 

• Se 0r8ted Haandbog VI p. 36 ff. Anderledes derimod efter den 
tyske civil proceslov § 78. Se ogsaa den 1 note 10 citerede bestemmelBe 
i udk. til r. 1. 

®a Jfr. for0vrigt om meddelelse af fuldmagt til at in0<lo i forligel- 
seskommissionen foran § 20 note 8 (Retst. 1842 p. 467. 

° Jfr. rated 1. c. Dette forholder sig selvfolgelig anderledes, naar 
fuldmagten er rettet paa <inkassation> af en fordring. 

^* Videre omfang bar procesfuldmagt en efter udk. til r. 1. kap. \" 
§ 7, der lader den omfatte : 1) anlseg og modtagelse af segsmaalet o^^ 
^oretagelse af alle til sagen herende proceshandlinger, berunder ind- 
befattet fremssettelse af modsogsmaal og af begjeering om anke, 2) af- 
slutning af forlig om sagens gjenstand, anerkjendelse af modparten b 
paastande og anforsler og frafaldelse af saadanne paa fuldu^agtgiverenK 
vegne, 3) foranstaltning af rettergangsskridt til sikrelse af fuldbyrdelsen 
samt 4) modtagelse af de modparten id0mte procesomkostninger. 

" Efter udk. til d. o. § 173 skal de rettes til procesfuldmsegtigen ; 
jfr. derom udkastets motiver p. 106. 

»• Retst. 1898 p. 47. Se derimod udk. til d. o. § 178, 2det led, der 
tilsteder inden 6 maaneder efter dommens afsigelse at rette appeletev- 
ninger til procesfuldmsegtigen. 

»' Jfr. udk. til r. 1. § 8. 



§ 54. Fortssettelse. Om procesfuldmagt. 277 



IV. Virkningerne at' fuldmaegtigens optreeden 
bliver at bedemme efter de almindelige civilretslige regler 
om repraesentation. De af rettergangen tlydende virknin- 
ger indtreeder umiddelbart for mandanten, ligesom dom- 
men lyder paa dennes navn. Mulkt for unedig trsette 
{laalsegges ligeledes parten. ikke sagforeren **, hvorimod 
overtraedelse af rettergangslovene (forhaling af sagen, us0m- 
meligprocedyre. vidiloflige indlseg) medforer et rent person- 
ligl ansvar og derfor i almindelighed vil paahvile sag- 
foreren. 

Ved den civilretslige fuldmagt skjelner man, som be- 
kjendt, i henseende til virkningerne af fuldmaegtigens 
handlinger, eflersom denne har optraadt i eget eller 
fremmed navn. Denne sondring kan ikke paa proces- 
cens mark tillaegges samme betydning som paa civilret- 
tens Den omsteendighed, at fuldmeegtigen har optraadt 
i eget navn (man har i dette tilfaelde kaldt ham manda- 
tar), vil her alene kunne tilleegges den indflydelse, at han 
ved siden af den egentlige part hefler som domwus litis 
for de af ham foretagne processkridt (altsaa navnlig om- 
kostninger). ligesom dommen vil kunne gjeres lydende 
paa bans navn. Derimod bevirker det ikke, at den, i hvis 
inleresse han handler, ikke betragtes som part. Dette 
folger deraf, at parterne ellers vilde have det i sin magt 
al omgaa en hel raekke tvingende procesbud ved at lade 
fuldma^gtigen optraede i eget navn: saasom forbud mod 
at lade sig repraesentere af andre end sagforere^*, forbudet 
mod disses mede i forligelseskommissionen, reglerne om 
partsed'^ adgangen til gjaesteret*' o. s. v. Bevises det 

" Undtagelse efter heiesteretsl. 12 septbr. 1818 § 19 «for niulkter og 
omkostDinger, som en hepieBteretsadvokat paadrager sig i eager, han fri- 
villig paatager sig for ii(H{endinge> ; jfr. i0VTigt S ch weigaa r d I p. 165; 
Retst. 1867 p. 61 - 2 ; 1870 p. 233. 

** Jfr. Retst. 1880 p. 22, hvorved det ansaaes som uberettiget aag- 
f0r8e], at en person i eget navn indtalte en fordring, som pro forma var 
ham til transporter et. 

*' Jfr. Kohler i Zeitschr. fttr Deutschen Civilprozess XII p. 106—6 
Oii note 13. 

" Se herom sserlig Johs. Bergh i Tidsskr. for retsvidenskab II 
p. 216 ff. Jfr. Hambro Byretsdomnie nr. 1860. 



278 § o*- Fortssettelse. Om procesfuldmagt. 



derfor, at don optreedende kun er mandatar for en andeu, 
bliver processen i enhver henseende at betragte som fort 
af denne, en regel, fra hvilken dog lovgivning og praxis 
bar gjort enkelte undtagelser for det tilfaelde, at den, for 
hvem mandataren optreeder, er udleending (se forl.l. 20 
juli 1824 § 51 om sagforers adgang til at mede i forligel- 
seskommissionen) ^. 

V. Med hensyn til forholdet mellem proces- 
fuldmeegt igen og bans mandant bemaerkes: 

a) Fuldmaegtigen er pligtig til at varetage sin man- 
dants tarv nned en ordentlig mands omhu («med Aid, tro- 
skab og oprigtighed*, N. L. 1—9—10), og maa erslatte den 
skade, ban ved tilsidesaettelse beraf voider mandanten, en 
erstatning, som denne efter frdn. 19 aug. 1735 § 14 kan 
fordre sig tilkjendt under hovedsagen uden stevning til 
sagforeren, forsaavidt denne eller fuldmaegtig er tilstede. 
Forudsaetningen for det sidste maa dog vistnok veere, at 
sagen ikke derved mod modpartens protest forbales^^. 

Da udferelsen af en procesfuldmaegtigs bverv forud- 
saetter saerlige egenskaber, bvoraf ikke enbver i lige grad 
er i besiddelse, kan man overensstemmende med de civii- 
retslige grundsaetninger ikke antage, at ban i almindelig- 
bed i forbold til sin mandant er berettiget til at overdrage 
bvervets udforelse til en submandatar". Paa denne for- 
udsaetning hviler ogsaa boiesteretsloven 12 septbr. 1818 
§ 10, sidste punktum, der foreskriver, at enbver advokat, 
naar ban antager en sag, skal afgjere med parten, til 
bvilken anden advokat ban i forfaldstilfaelde skal over- 
drage sagen. 

Retsbrugen gaar imidlertid ud fra en anden opfatning, 

^" Langt videre gaar teori og praxis i Dan mark; jfr. Nelleman ii 
§ 64 ; B e r g h 1. c. p. 215 — 6. Ogsaa i vor praxis er forholdet maaske 
ikke altid blevet klart opfattet; se f. ex. udtalelseme i Retst. 1888 p. 376 
jfr. Retst. 1862 p. 642. 

*• Forsaavidt angaar beneficerede sager, synes den nievnte frdn. § 39, 
sammenholdt med § 36, at forudsaette, at dommeren ex officio skal paa- 
kjende den beneficerede parts ansvar hos den befalede sagferer (jfr. 
Schweigaard p. 166); men dette er ukjendt i praxis. 

^ Se dog Schweigaard I p. 167. 



§ 64. Fortssttelse. Om proeesfuldmagt. 279 



og antagelsen af submandatar ansees der ikke at veere 
knyttet lil noget indskraenkende vilkaar. 

Her som ellers er fuldmaegtigen ansvarlig for sub- 
mandataren, med mindre dennes antagelse er skeet med 
partens samtykke. Har fuldmeegtigen vel ikke indhentet 
et saadant, men maattet antage submandatar, fordi et 
hastigt paakommende forfald hindrede ham selv, hefter 
han kun for culpa in eligendo. 

Overtagelsen of proeesfuldmagt forpligter ikke fuld- 
maegtigen til at fuldfore hvervet. Dettes seeregne natur 
bevirker, at ingen mod sin vilje ber kunne tvinges til at 
udfere det. Frdn. 3 juni 1796 § 8 paaleegger den sagferer, 
der vil frasige sig sagen, at give sin part betimelig under- 
retning". 

b) Mail dan ten er paa sin side pligtig til at god t- 
gjore fuldmaegtigen havte udlaeg samt salar, der i mangel 
af aftale bliver at bestemme af sagfereren selv efter et 
rimeligt skjen (maerk forbudet i N. L. 1—9—10 mod at 
udsuge de fattige med ubillig Ion), og som fuldmaegtigen 
maa kunne kraeve, selv om mandanten fratager ham sagen, 
forend han har procederet den tilende, saafremt dette ikke 
skyldes bans feil". 

VI. Som af det i foregaaende numer udviklede sees, 
op borer proeesfuldmagt som andre fuldmagter ved op- 
givelse fra fuldmaegtigens side og ensidig tilbagekaldelse 
fra mandantens side, hvorved bemaerkes. at den sidste 
overensstemmende med almindelige fuldmagtsregler ikke 
faar virkning ligeoverfor modparten, for den er med- 
delt ham. 

Selvfolgeligt er det, at proeesfuldmagt ophorer ved 
fuldmaegtigens ded. Derimod kan neppe det samme ube- 

" Jfr. Schweigaard I p. 168. Jfr. udk.ltil r. 1. kap. V § 9 a, der 
har samme regel, men tilfener. at procesfaldmtegtigen pligter at udfore, 
hvad der ikke kan udstaa uden at udssette parten for tab. 

*• H.retsdom 26 mai 1819 Lass on Haandbog p. 1169; jfr. i0vrigt 
Nellemann 1. c. p. 492 ff. I enkelte fremmede lande er sagferemes 
salarer beetemte ved i loven opstillede taxter, hvis fastssettelse imidlertid 
frembyder store vanskeligheder. Efter udk. til r. 1. kap, V. § 12 kan 
aaavel parten som procesfuldmsegtigen begjwre dennes godtgjorelse 
fastsat af retten. 



280 § ^^- Fortssettelse. Om procesfiildmagt. 



tinget gjeelde i tilfeelde af mandantens dod. Vistnok er 
det den almindelige civilretslige regel, at fuldmagt bort 
falder ved fuldmagtsgiverens dad. Men ligesoni denne 
regel heller ikke paa civilrettens omraade er undtagelses- 
fri*', saaledes er der vistnok god grund til ikke at ansc 
den gjseldende i procesretten. Noget andet er det, at 
arvingerne, hvis de vil, ved sserligt tilkjendegivende kan 
tilbagekalde fuldniagten. 

Heller ikke kan det antages, at partens efterfelgende 
umyndiggj0relse ophsever procesfuldmagten **. 

Mandantens konkurs ophaever ikke i og for sig pro- 
cesfuldmagt; men fuldmeegtigens processkridt efter kon- 
kursen binder ikke boet. 

" Se om prokura 1. 17 mai 1890 § 30. 

** Jfr. udk. til r. 1. kap. V § 9, sidste led: 'Partens d0d eller tab 
af handleevne bar i sig selv ikke procesfnldmagtens oph0r tl] f0lge.> 



FJERDE HOVEDAFSNIT 



CIVILPROCESSENS GJENSTAND 



§55. 

ALMINDELIGE FORKLARINGER. 

Enhver civil proces har til opgave at faa afgjort, om 
det af sags0geren reiste krav er begrundet eller ikke^ 
Delte krav er saaledes processens gjenstand. Det er det^ 
begrundelse og bevisliggjerelse, der er formaalet for sag- 
segerens procedyre; det er dets afveergelse, der regel- 
msessig er formaalet for sagvolderens rettergangsskridt; og 
det er om dets berettigelse, dommeren skal udtale sig. 

Den forste opgave, der bliver at lose i neerveerende 
afsnit, er derfor bestemmelsen af selve begrebet krav (rets- 
krav, actio) i processuel betydning. Derneest bliver at 
undersege, hvorvidt ethvert retskrav kan vaere gjenstand 
for proces, og saerlig om det blotte krav paa fastseettelse 
af et retsforholds eller en kjendsgjernings tilveerelse eller 
ikke-tilv8Brelse (fastseettelseskrav) kan vaere det. Videre 
unders0ges, hvorvidt der i samme sogsmaal kan forenes 
en flerhed af sagsmaalsgjenstande (retskrav) — hvilken 
forening kan teenkes enten saaledes, at sagsegeren under 
samme sag gjor flere krav gjeeldende, eller saaledes, at 
sagvolderen har modkrav — samt, omvendt, om et krav 
vllkaarlig kan udstykkes saaledes, at det gjores gjeeldende 
i en flerhed af segsmaal. Endelig bliver i naerveerende 
afsnit ogsaa at behandle spergsmaalet om processens ind- 
flydelse paa det retskrav, der er dens gjenstand. 

^ Jfr. foran § 1 n, med note 6. 



284 § ^6- Om begrebet retekrav i proceBsiiel forstand. 

§56. 

OM BEGREBET RETSKRAV I PROCESSUEL FORSTAND ^ 

I. Retskrav i processuel forstand er et for domstolene 
reist krav paa retsnydelse af en vis art. Retskrav er ikke 
ensbetydende mod rettighed. For det forste er nemlig 
retskravet kun en paastaaet, ikke nodvendigvis en virkelig 
existerende ret (sporgsmaalet om dens tilvasrelse skal jo 
netop afgjores ved processen). Men derneest kan en ret- 
tighed vel vsere tilstede uden retskrav, nemlig overalt, hvor 
rettigheden er uforstyrret og rettighedsfiaveren saaledes 
har al den retsnydelse, bans ret hjemler ham (f. ex. eien- 
domsret, hvor eieren er i. uforstvrret besiddelsc af sin 
ting). Retskravet opstaar ferst, naar den fiilde retsnydelse 
er forstyrret; og isaafald kan der af en og samme rettig- 
hed — alternativt eller kumulativt — udspringe flere rets- 
krav (af eiendomsrettens forstyrrelse kan udspringe krav 
paa tingens udlevering, paa erstatning o. s. v.). 

Retskrav er heller ikke identisk med det processuelle 
begreb paastand [petitum), hvorved forstaaes angivclsen 
af det, sags0geren vil have sig tilkjendt. Paastanden er 
et udflod af retskravet, men angiver ikke i og for sig 
dettes art. Paastand paa en tings udlevering kan f. ex. 
grundes paa eiendomsret, kjobekontrakt, leiekontrakto. s. v., 
hvorved betegnes heist forskjellige retskrav {roi oindicatio, 
actio oenditi, locati o. s. v.). Paa den anden side er paa- 
standen ikke givet i og med angivelsen af retskravet (r^ei. 

*Se Windscheid Die actio des rorn. Rechts; jfr. sammes Pan- 
decten I § 83; Degenkolb Einlassungszwang und Urtheilsnorin ^1877) ; 
P168Z Beitrftge zur Theorie des Klage rechts (1880) ; Hellmann Klage- 
recht, FeststellungRklage ii. Anspruch i Iherings Jahrb. XXXI; 0. Fischer 
Reoht u. Rechtsschutz (i Bekker u. Fischer Beitrftge zur Erlftuterung 
des Entwurfs eines bflrgerl. Gesetzbuches) isser p. 75 ft.; Leon hard 
Der Anspruchbegriff i Zeitschrift f. Deutschen Civilprozess XV; Seuf- 
f ert Rechty Klage, ZwangsvoUstreckung i Grllnhnts Zeitschrift XII; 
Kohler sammesteds XIV p. 1 ff. (jfr. Gesammelte Beitrftge zum Civil- 
prozess p. 60 ff . ; Wach Vortrage p. 16, note, jfr. ogsaa sammes Hand- 
buch 18 2; Bierling Zur Kritik der juristischen Grundbegriffe II 
p. 58; Weissmann Hauptintervention u. Streitgenossenschaft p. 42 ft.; 
Schmidt Lehrb. § 29 og det der citerede. Se ogsaa Trygger Om 
skriftliga bevis (1887) indledning. 



§ 57. Fuldbyrdelseskrav og fasteaettelseskrav. 285 



rindicatio kaii f. ex. omfatte tingen alene eller tillige 
frugterne). 

II. Om end saaledes begreberne rettighed og rets- 
krav ikke er ideniiske, heenger de dog forsaavidt noie 
sammen, som et retski-av ikke kan tsenkes uden som ud- 
flod af en (paastaaet) rettighed. Naar domstolene skal 
preve et retskravs tilveerelse, er det nedvendigt at prove 
tiivserelsen af den rettighed, hvorpaa kravet stetles. Paa 
samme maade maa ogsaa de kjendsgjerninger, hvoraf ret- 
tigheden udledes, at" retten proves i den udstrcekning, 
hvori det er fornodent for at afgjore rettighedens og det 
deraf udledede retskravs tilvaerelse. 

Dette retskravets grundlag (sogsniaa Isgrunden) er 
dog ikke i noget tilfselde som saadant gjenstand for pro- 
cessen, med mindre det af parterne udlrykkelig er gjort 
dertil, hvilket er tilfaeldet ved de saakaldte fastsaettelses- 
segsmaal, hvoroni mere i folgende paragraf. Dette viser 
isaer sin betydning, hvor der af det samme grundlag (f. ex. 
et selskabs- eller leieforhold) udspringer flere retskrav. 
hvoraf kun et eller flere enkelte indtales under sagen. 
Isaafald er det retsforhold, der er det feelles grundlag, 
ikke undergivet paadommelse i videre udstrsekning end 
fornedent for at afgjere det under sagen reiste kravs til- 
veerelse*. 



§ 57. 

FULDBYRDELSESKFUV OG FASTS.^iTTELSESKRAV. ^ 

I. Da processens opgave netop er at bringe paa det rene, 
om det krav, der fra sagsogerens side er reist under sagen, 

• Jfr. i0vrigt herom mere nedenfor under fremstillingen af dommes 
retskraft (§ 133). 

* Se Schweigaard II § 136; Nellemann Aim. del §§ 39 og 40 
(jfr. TidsBkr. f. retsvidenBkab 1887 p. 202 ff.); Faith Juridiske af hand- 
linger I (1860) p. 266 ff. ; Aagesen Indledn. til den danske formueret 
p. 479 ff.; Goos Alniindelig retslsere I p. 194—202; Trygger Skrift- 
liga bevis p. 10 ff. Af fremmed litteratur mserk ieser foniden den ved 
foirige paragraf citerede litteratur: Bfthr Die Anerkennung als Ver- 



286 § ^7. Fuldbyrdelseskrav og fastttfiettelseskrav. 



har hjemmel i lov og ret, kan det aabenbart ikke i noget 
tilfselde opstilles som en formel betingelse for rettergangen, 
at denne hjemmel forefindes. Mangier den, bliver sagen 
ikke at afvise, men sagvolderen at frifinde. Dette gjselder, 
selv hvor kravet af lovgivningen er ligefrem misbiUiget.- 

II. De krav, der kan veere gjenstand for en civil pro- 
ces, kan henferes til to hovedklasser: a) krav, der er ret- 
tede paa at fremtvinge en ydelse fra sagvolderens side, og 
som, hvis kravets beretligelse anerkjendes, og det ikke 
godvillig opfyldes, kan give anledning til tvangsfuldbyr- 
delse (fuldbyrdelseskrav), og b) krav, der alene er 
rettede paa at faa tilvserelsen eller ikke-tilvaerelsen af et 
vist for hold eller en vis rettighed fastslaaet (fastssettel- 
seskrav). Mellem disse tvende klasser af retskrav er 
der dog forsaavidt ingen modsaetning, som et fuldbyrdel- 
seskrav efter, hvad der vil fremgaa af forrige paragraf, 
altid medferer nedvendigheden af, at dette kravs grundlag 
fastseettes i den udstraekning, som fornediges for at af- 
gj0re kravets beretligelse. Men den processuelle adgang 
til at forlange domstolenes paakjendelse er for begge arter 
krav forskjellig. 

Ad a) Fuldbyrdelseskravet forudseetter en ob- 
jektiv uoverensslemmelse mellem en paastaaet ret og sog- 
S0gerens faktiske retsnydelse. At denne uoverensstem- 

pflichtungsgrund (Sdje udg. 1894); Wach Der Feststellungsansprach 
1889); Weissmann Die FeststeUungsklage (1879); Kohler Prozess- 
rechtliche Forschungen (1889) p. 63 £f.; Planck Lehrbuch II p. 12 ff.; 
Schmidt Lehrbuch §§ 124 og 126. 

* Dette synspunkt er dog ikke altid fastholdt i retebragen (jfr. 
Anden det, p. 628—9). se saaledes Retst. 1897 p. 398, hvor et B0gs- 
maal angaaende indtale af et gjeeldsbrev, hvis udstedelse var frem- 
kaldt ved tvang og trusler, afvistes, medens derimod i Betot. 1898 
p. 49 friflndelse rigtig anvendtes ligeoverfor et sogsmaal angaaende 
andel 1 en lotterigevinst. — Den i Retst. 1899 p. 169 ff. meddelte heie- 
steretsdom antog, at spergsmaalet om, hvorvidt 4 medlemmer af en yog 
lingeforening kunde exkluderes af denne, ikke herte under domstolene, 
hvorfor sagen afvistes. Denne dom er dog aabenbart urigtig; ti om de 
nsevnte medlemmer havde noget retskrav paa at forblive medlemmer 
af foreningen, eller om bestyrelsen havde en diskretionser myndighed 
til at udelukke dem, er et retsspergsmaal, der kun kan loses af dom- 
stolene. 



§ 57. Fuldbyrdelseekrav og fastssettelseskrav. 287 



melse subjektivt skal vsere sagvolderen tilregnelig, kreeves 
selvfolgelig ikke. 

I almindelighed vil et fuldbyrdelsessegsmaal ikke kunne 
saettes igjennem uden, hvor kravet er forfaldent (actio nata). 
En rettighedshaver med uforfaldent (til en endnu ikke 
indtraadt dies eller conditio knytiet) krav kan ikke fao 
exigibel dom for, at indstevnte ved forfaldsdagens eller 
betingelsens indtreeden skal opfylde sin forpligtelse. Et 
S0gsmaal, rettet herpaa, maatte af dommeren rx officio 
afvises, uden at det kommer an paa, om parterne er enige 
om at fremme S0gsmaalet. Domstolenes opgave er alene 
at afgjore aktuelle retskrav, ikke at udtale sig om frem- 
tidige muligheder. Alene ved at fastholde dette bliver det 
derhos muligt at opretholde den rette greense mellem de 
dommende retters og exekutionsmyndighedernes virke- 
kreds. De sidste er i vor procesret ikke beregnede paa 
en saa vidtstrakt domskompetens som den, der vilde felge 
af, at de skulde afgjere spergsmaalet, om betingelserne 
var indtraadte for fuldbyrdelsen af et uforfaldent eller be- 
tinget krav. * Saetningen gjselder ogsaa periodiske ydelser, 
saaledes at der for en afgiftspligt ikke kan erhverves en 
dom, hvorved de fremtidige terminer fastslaaes med umid- 
delbar exigibel virkning. * 

^ Jfr. Schweigaard II p. 41 og isser Nellemann § 40; se ogsaa 
Faith I. c. p. 295. Den sidste forfatter bygger sit resultat vsesentlig 
paa hensynet til forligsmeeglingen, der ikke skulde kunne blive tilstrsek- 
kelig effektiv, naar kravet ikke var forfaldent. Men denne betragtning 
er, som ogsaa af Nellemann 1. a p* 327 paavist, skjsev. Forligslov- 
givningen bestemmer intet om, hvilke sDgsmaal er tilstedelige, men for- 
ndssetter dette givet, og foreskriver, at, naar segsmaal finder sted, skal 
forlig8pr0ve ske. Overalt, hvor sogsmaal er tilstedeligt, er ogsaa forligs- 
msegling gyldig. Da saaledes den i texten fremstillede ssetning er uaf- 
hsengig af forligsregleme, gjselder den ligemeget i sager, der er undtagne 
fra forligsmsegling. — Ogsaa andetsteds er ssetningen almindelig aner- 
kjendt; jfr. Planck Lehrbuch II p. 9 — 10; se dog paa den anden side 
Kohler i Granhuts Zeitschrift f. Privat- u. Off. Reoht XIV p. 86-7. 
Jfr. derhos om sporgsmaalet FO rater i Zeitschr. f. Deutschen Civil- 
prozess VIII p. 128 ff. — Om det tilfselde, at forfaldsdag indtrseder under 
sagens gang se nedenfOr § 58. 

^ Se Nellemann 1. c. p. 829 ff. I denne henseende har den seldre 
danske praxis vceret vaklende; se citateme hoa Faith 1. c. p. 286 ff . ; 
GetB Udredninger etc. p. 136 forudssetter, at retsbrugen tilsteder exigi- 



288 § 67. Fuldbyrdelseskrav og fasteaettelseskrav. 

Visse afvigelser fra den strenge gjennemferelse af den 
her heGvdede saetning lader sig dog paavise i retsbrugen. 
Den har saaledes, som af det foran p. 236 anf0rte frem- 
gaar, tilstedt, at der for den simple kautionists forplig- 
telse gives exigibel dom i samme sag som mod hoved- 
debitor, skjont kravet paa den forste er betingel af, al 
exekution forgjeeves er forsegt hos den sidste. Det tilste- 
des, at der gives exigibel dom for et krav, der er betinget 
af en modydelse fra sagsegerens side^ ligesom det vist- 
nok ogsaa ansees tilstedeligt, at der gives anvisning paa 
exekution for en ydelse, der af sagvolderen skal udredes, 
saafremt ban ikke efterkommer et i dommen principalt 
givet paalaeg^ Endelig gives der exigibel dom for 
lobende renter og lignende akcessorier til hovedpaastanden, 
ogsaa hvor dommen derved kommer til at omfatte ter- 
miner, der ferst forfalder efter dommen («renter indtil 
betaling sker»). 

Forskjelligt fra det hidtil behandlede spergsmaal er 
det, om et krav, der gaar videre end til fastssettelse, 
i visse tilfaelde kan opstaa ikke blot, hvor en retsnydelse 
diiekte forholdes den berettigede, men ogsaa, hvor der er 
fare for, at ban, naor kravet er forfaldent, ikke skal faa 
sit, altsaa hvor bans fremtidige retsnydelse blot er truet. 
Dette sporgsmaal. hvis besvarelse iovrigt delvis eraf civil- 
retslig karakter (jfr. f. ex. vexellovens § 25), tinder i pi'o- 
cessen sin behandling i laeren om de forelebige retsmid- 
ler (arrest og forbud). Her er det tilstreekkeligt at be- 
meerke, at i saadanne tilfaelde retsbeskyttelsen efter de for 
de naevnte retsmidler gjaeldende regler ikke gaar videre 
end til sikkerhed for, at den fare, der maatte true den 

bel dom for fremtidige tenniner, naar ferste termin er forfalden. Noget 
bevis herfor kjendee dog ikke. 

^ Lige hermed vilde det vistnok maatte regnes, at betaling af et 
gjeeldsbrev gjordes betiuget af, at sagsegeren fik dette mortificeret 
(Retst. 1888 p. 609). 

* Jfr. Nell email n 1. c. p. 333. — Som exempel paa tilfaelde, hvor 
en betinget dom er afsagt som exigibel, kan ogsaa nsevnes det foran 
§ 27, note 16 anforte tilfaelde, hvor hoiesteret gav exigibel dom for det 
bel0b, der maatte blive fastsat ved en voldgiftskjendelee. 



§ 67. Fuldhyrdelseskrav og fastsieUelseskrav. 289 

berettigede, ikke, naar forfaldsdag kommer, skal hindre 
hans retsnydelse '. 

Ad b) I mange lilfaelde vii den relsbeskytlelse, som 
selv en aktuel relsforstyrrelse gjor paakreevet, veere ud- 
tennt ved enfastslaaen at'retskravetsborettigelse, 
iiden at ievrigt domnnen efterlader noget, der iiltreenger 
faldbyrdelse ved tvang, sagledes hvor en aktieeier kreever 
fastssellelse af sin aktieret som grundlag for en ham for- 
ment stemmeret i aktieselskabets anliggender, eller hvor 
en person kreever en ham negtet anerkjendelse som med- 
lem af en familie, eller hvor den dom, der altraaes, 
skal tjene som nedvendig legitimation f. ex. under en 
strid mellem tvende konnossementsindehavere, hvor varerne 
er oplagte i henhold til sof.l. § 140, eller som grundlag 
for tinfilysning af en tinglig rettighed til fast gods, som 
eieren urettelig har negtet at overdrage sagsogeren, eller 
hvor sogsmaalet er rettet paa at faa en rettighed (f. ex. 
et fseste) kjendt forbrudt, et patent annulleret eller ophae- 
vet (jfr. 1. 10 juni 1885 §§ 26 og 27), et eegteskab opl0St 
o. s. v.)^ I alle saadanne tilfaelde er der i virkeligheden 
tale om et fuldbyrdelseskrav, men med den seeregenhed, 
at fuldbyrdelsen kan forskaffes sagsogeren i og med selve 
donnmen, uden at der kraeves nogen medvirkning af exe 
kutionsmyndigheden. 

Egentligt fastsaettelsessogsmaal foreligger forst da, 
naar fastssettelsen ikke tilsigter at forskaflFe sagsogeren 
nogen saadan aktuel retsnydelse, men alene er rettet paa 
fastsaettelsen som saadan, det er, paa at opnaa den deri 
i og for sig liggende retsbetryggelse. 

' Udk. til r. 1. indeholder i kap. VIII § 8 folgende bestemmelse : 
<P&a8tand kan nedlsegges paa dom for ydelser. som ikke endna ved sags- 
anleeeget er forfaldne, naar der 1) enten handles om en til beetemte 
tider tilbagevendende ydelne, hvoraf den forste termin er forfalden, eller 
2) om ydelser, betingede af. at et i samme dom anerkjendt krav ikke op 
fyldes, eller 3) om biydelser knyttede til et forfaldeiit hovedkrav, som 
lovlige renter, indtil betaling eker, eretalninjrskrav ndsprungne af det 
omstridte retsforhnld, eller 4) naar der er soerlig grand til at befrygte, 
at skyldneren vil unddrage sig at yde i rette tid. Er kravet ikke endnn 
forfaldent ved domsafsigelsen, bestemmer dommen den bet'ngelse, hvor- 
under, eller den tidsfrist, hvorefter fuldbyrdelse kan ske.- 

* Jfr. Schweigaard II p. 8—9. 
Hagerup : Den noreke civilproces. 19 



290 8 57. Fuldbyrdelseekrav og faBtseettelseskrav. 

Del saeregne for fastS8Btleisess0gsmaalene er, at det, 
der ellers regelmeessig er grundlaget for et bestemt krav 
ligeoverfor andre personer, her, losrevet fra ethvert saa- 
dant krav paa, at andre skal gjore, undlade eller taale 
noget, umiddelbart gjores til segsmaalsgjenstand. Spergs 
maalet om saadanne fastsaettelsessegsmaals tilstedelighed 
har i vor teori veeret forskjellig besvaret, men i alminde- 
lighed har man troet at maatte traekke meget snevre 
graenser for dem.® Til grund herfor synes i forste rsekke 

® Schweigaard II p. 7 ff., til hvem Nellemann 1. c. p. 322 ff. i 
det veesentlige slutter sig, vil foniden i de foran omhandlede tilfselde, 
hvor fastssettelsessegemaalet i virkeliglieden er en art fuldbyrdelseekrav, 
kun i folgende tilfselde anerkjende adgangen til at faa et retsforholds 
tilveerelse fastslaaet: 1) Ved green setvistigheder, idet det her vilde vsere 
urimeligt, at den ene part skulde have gjort et indgreb over den af mod- 
parten som sin paastaaede grsense, for at faa retslig afgjerelse. 2) Ved 
servituter, forsaavidt angaar segsmaal til anerkj end else af saadanne, 
idet her lignende grunde som under 1) gjer sig gjaeldende. Derimod 
forudssetter efter Schweigaard et sogsmaal, som gaar ud paa en eien- 
doms frikjendelse for en servitut, at nogen i gjerning har anmasset sig 
en saadan. Lige med servituter vil Schweigaard betragte grundbyr- 
der og overhovedet cenhver ret, der danuer en stedsevarende kilde til 
en sig fomyende fordring paa ydelser, forudsat, at den hviler paa en 
grund, der tilsteder at betragte den som en sserlig formuesgjenstand.- 
Ved det sidste udelukkes almindelig beskatningsret, tillagt kommuoe 
eller stat i henseende til enkelt gjenstand. Derimod gaar vel ind under 
regelen saadanne rettigheder som en livrente. Derved har man jo i hoi 
grad fjernet sig fra al analogi med servituter; og de for disse anforte 
grunde passer ikke her. Schweigaards Isere bar derfor paa dette 
punkt ikke fundet tilslutning hos Nellemann. — I overensstemmelse 
med sit udgangnpunkt bestrider de nsevnte forfattere ogsaa adgangen til 
negative fastsaettelsessegsmaal, rettede paa at faa dom for, at et retsfor- 
hold ophseves, om8t0de6 eller erklteres ugyldigt, uaar dermed ikke er 
forbunden en pligt for modparten til at yde eller foretage noget, eller 
selve dommen er en betingelse for rettigbedens fortabelse (tegteskab op- 
l0st, fseste forbrudt o. lign.). En undtagelse herfra vil Schweigaard 
alene gjore, forsaavidt der i den paaberaabte ugyldighedsgrund ligger en 
klage over at vcere forurettet ved kontraktens stiftelse, saasom at 
den er bleven til ved tvang eller evig, en undtagelse, som Nellemann 
finder utilstedelig uden sterlig lovhjemmel. 0rsted (Eunomia IV p. 626.1 
antog, at sogsmaal, rettet paa at faa modpartens anerkjendelse af et 
retsforhold, kunde finde sted, hvor forholdet er af kontraktemaessig art. — 
Deuntzer 1. c. p. 102 ff. har sluttet sig til den i njervcerende skrift 
fremstillede Isere. 



§ 67. Fuldbyrdelseskrav og faBtstettelBesKrav. 291 



at Jigge en urigtig opfatning af civilprocessens ojygave, idet 
man gaar ud fra, at denne forudseetter et retsbrud, og at 
der derfor tiltrsenges en positiv lovhjemmel for, at ind- 
stevnte skal behove at finde sig i et sogsmaal, hvor intet 
retsbrud kan leegges ham til last.*® Det urigtige i denne 
opfatning af civilprocessens veesen er allerede godtgjort i 
S 1. Dens opgave er ikke at reagere mod retsbrud, men 
at beskytte velgrundede retslige interesser ved at skabe 
retsvished. Og det forholder sig derfor ikke saa, at fast- 
saettelsessogsmaalet tiltreenger en positiv lovhjemmel; 
m^et mere er forholdet det, at der maatte kunne paa vises 
en positiv lovbestemmelse for at udelukke et retsbeskyt- 
telseskrav, hvor et velgrundet behov for et saadant er 
lilstede. 

Forsaavidt man sserlighar hentet beteenkeligheder mod 
fastsaettelsessegsmaal fra hensynet til indstevntes tarv, be- 
mserkes: Der kan jo, som foran nsevnt, under ingen omsteen- 
digheder veere tale om sigiore adgangen til sagsanlaigafheen- 
gig af, atindstevntevedsitforhold subjektivt harforskyldt 
processen. Den, der i lovlig handel og vandel i god tro 
er kommen i besiddelse af en fremmed ting, er aabenbart 
uden al skyld i, at eieren maa anleegge et vindikations- 
sogsmaal; og dog maa han utvivlsomt tinde sig i et saa- 
dant. Men maa man saaledes opgive den begra3nsning, 
der ligger i hensynet til indstevntes subjektive skyld, har 
man ingen anden praktisk brugbar veiledning end hen- 
synet til de krydsende interessers relative styrke. Og da 
maa det for indstevntes vedkommende beleenkes, at selve 
den formelle adgang til at anleegge sogsmaal jo er uaf- 
hsengig af enhver ret eller endog retslig interesse. ^* Det 
er kun adgangen til at fremkalde en realitetsforhandling 
om selve retsforholdet, hvorom der her er sporgsmaal. 
Og her kan det for det forste siges, at nodveiidigheden af 
at indlade sig paa en saadan forhandling for indstevnte 
ikke synes at medfore storre byrde end nodvcndigheden 

*^ I overenssteramelse med denne betragtning filstedes fastsaettelseB- 
80g8maal, hvor indstevnte ved retsstridigt forhold har givet anledning 
dertil, f. ex. i det i N. L. 0—1—4 omhandlede tilfselde jfr. note 9. 

" Jfr. foran p. 3—4. 



292 5? *'^'^- Fuldbyrdelaeskrav og fastsjuttelseskrav. 

af at serge for sit forsvar ved optagelse af bevis angan- 
onde forhold, der kan fan betydning for en fremtidig procevS 
en bevisoptagelse, hvortil adgaiigen antages at staa aaben.^* 
Men dernaest kan det ikke indromnnes, at en saadan nod 
vendighed i noget tilfaelde indeholder nogen ubillighed 
mod indstevnte. Enten anerkjender ban nemlig vedkom- 
mende retsforholds tiivaerelse; og da gives der dom paa 
grundlag heraf, uden at indstevnte derved faar sterre 
uleilighed end, om segsmaalet afvistes. Eller ban bestri- 
der det; og da vil det alligevel fer eller senere blive ned- 
vendigt at faa det retslig fastslaaet. Den interesse, soni 
indstevnte muligens kan bave af at vente med denne for- 
handling, er det da, som bliver at afveie mod den inter- 
esse, som sagS0geren bar af at faa forboldet fastslaaet. 
Og bvor denne sidste interesse virkeliger af retslig iiatur, 
synes den forste ialmindeligbed at maatte vige. 

Adgangen til fastsaettelsessogsmaal er ogsaa anei- 
kjendt i retsbrugen.^^ 

For0vrigt bemaerkes om fastsaettelsessegsmaalets karak 
ter og vilkaar i det enkelte felgende: 

1) Fasts8ettelses80gsmaalets grundlag er sagsegerens 
interesse af at opnaa retsbeskyttelse, ikke derimod en 
saerlig pligt for indstevnte til anerkjendelse. En saadan 
pligt lader sig ialfald ikke paa vise ved tinglige rettigheder, 
heller ikke ved de negative fastseettelsessegsmaal, d. e. 
bvor sags0gerens krav er rettet paa at faa et forbolds 
i k k e-tilvaerelse fastslaaet. 

Segsmaalet er beller ikke rettet paa at fremtvinge en 
anerkjendelse fra indstevntes side, ^' men paa at faa en 

»*- Jfr. Schweigaard II p. 13—14; nedenfor § 99. 

^^ Se navniig den i Retst. 1897 p. 11 ff. meddelte dom, der i denne 
henseende danner et afgj0rende pnejudikat. og hvis begrundelse (se isser 
p. 11 nederst} ganske stemmer med den i texten udviklede leere. — Udk. 
til r. 1. kap. VIII § 2 indeholder felgende bestemmelfle, der stemmer 
med de nyere proceslove (sserlig osterrigsk og tysk): < Har sagsogeren en 
retslig interesse af, at et retsforholds eller en rettigheds tilveerelse eller 
ikke til vperelse, et dokuments tegthed eller UFegthed ved dom anerkjendes, 
kan paastanden gaa ud herpaa, nden hensyn til, om der for tiden til 
Hnerkjendelsenkan knyttes noget krav paa en handling eller undladelse.* 

^* IS ted a foran p. 290 note 9 berorte synspunkt er derfor ikke 
tra'ffende. 



§ 57. Fuldb3'rdel8e8krav og faetesettelseskrav. 293 



retskraflig faslsaettelse af domstolene. Derfor kan hellei* 
ikke indstevntGvS anerkjendelse i o^ for sig bevirke, at 
segsmaalet bliver betydningslost, og at saaledes indstevnte 
maa frifindes. ** Er imidlertid en saadan anerkjendelse 
tor sagsanlsegget afgiven angaaende et forhold, hvorover 
indstevnte har fuld forfoiningsret, vil sagsogeren regel- 
msessig ikke have nogen interesse af et fasts<Btteisess0gs- 
maal, og indstevnte af den grund kunne kraeve fritindelse. 
Er derimod sogsmnalet allerede anlagt, vil en efterfolgende 
anerkjendelse alene kunne bevirke, at sagsegeren faar dom 
overensstemnnende med denne. 

2) Den regelmcessige gjenstand for fastseettelsessegs- 
maalet er et rets forhold. Der kan imidlertid sperges, 
onn der er noget til hinder for at faa fastslaaet en retslig 
relevant kjendsgjerni ng. Herfor kan der i Here til- 
faelde taenkes at vaere behov. Saaledes kan der knytte sig 
betydelig retslig interesjse til at faa fastslaaet et dokuments 
cegthed eller uaegthed, en arveladers mundtlige testament 
(jfr. nrvelovens § 52)» en i)ersons fodsel ellcr dyd o. s. v, 
Disse og lignende kjendsgjerninger har retslig betydning 
som muligekilder til en reekke lelsforhold ; og det kan 
vsere af interesse at fno deres tilvserelse fastslaaet ved en 
retskrattig dom uden alt hensyn til nogen bostemt, deraf 
iidledet retsvirkning. Fastssettelsessogsmaal af denne art 
er de i 1. 12 oklbr. 1857 §§ 6—9 omhandlede dodsformod- 
ningsdomme. Men, borlseet fra disse til feelde. er fastssettel- 
sess0gsmaal afden her omhandlede art, der ligger udenfor 
processens egentlige omraade, som en ordning til beskyt- 
lelse af retskrav og til tjernelse af uklarhed om rets- 
forhold e, fremmede for vor retsbrug; og man tor manskc 
anse det som mest stemmende med den praktisk her- 
skende opfatning saavelsom med forudsanlningen i arvo- 
lovens § 53, at behovet for retssikkerhed i saadanne til- 
taelde sker tilstreekkelig fyldest ved adgangen til at optage 
retsligt be vis angaaende vedkommende kjendsgjerning, 

'''Jfr. Wftch Handb. p 20—1 note 18; s amines Fesletellungsan- 
tipruch p. 4 -6; Trygjrer Skriftliga bevie p. 16 ff. 



294 § ^7. Fuldbyrdelseskrav og fastssettelseskrav. 



medens der ikke er adgang til at krseve dom til fastsset- 
telse af den alene. *^ 

De her omhandlede segsmaals omraade bliver saa- 
ledes vistnok at indskraenke til retsforhold. For disses 
vedkommende kan S0gsmaalet rettes ligesaavel paa fast- 
ssettelsen af retsforholdets ikke-tilveerelse (negative fast- 
seettelsess0gsmaal) som dets tilveerelse (positive fastssettel- 
sess0gsmaal). Saaledes kan den, der er bleven tvunget til 
at underskrive et gjaeldsbrev, faa fastslaaet, at han ingen 
forpligtelse bar. Den, der bar betalt en gjseld, kan efler 
orasteendighederne kreeve dom for, at forpligtelsen er 
ophort. 

3) Belingelse for fastssettelsessogsmaal er, at sags0- 
geren bar en retslig interesse af at faa retsforboldet fast- 
slaaet netop nu og netop ligeoverfor den, der er 
gjort til sagvolder. Heri ligger: 

a) Foranledningen til S0gsmaalet maa veere givet ved 
et forbold fra sagvolderens side. Det er klart, at man 
ikke kan drage bvemsombelst for domstolene for at faa 
et bvilketsombelst retsforbold fastslaaet. Foranledningen 
kan vaere anmasselse i ord eller gjerning af en bef0ielse, 
der strider mod en sags0geren tilkommende ret, eller en 
bestridelse af en saadan ret. *^ 

b) Denne bestridelse eller anmasselse maa vaere egnet 
til at fremkalde re tsusi kkerhed for sags0geren. 
Dette kan naturlig kun vaere tilfseldet, bvor sagvolderen 
staar i et eller andet forbold til den rettigbed, der er 
S0gsmaalets gjenstand. Om en udenforstaaende tredje- 
mand bestrider en fordrings tilvaerelse, er regelmeessig 
uden betydning; anderledes forbolder det sig derimod, hvis 
det er skyldneren, fra hvem bestridelsen udgaar, eller hvis 
det er en tredjemand, der paastaar, at fordringen ikke til- 

"* Jfr. den i Retst. 1838 p. 637 meddelte dom, hvorved edelig benejf- 
telae af en underakrifts aBgthed tilstedtes. — Den i note 13 citerede be- 
stemmelse i udk. til r. 1. tilsteder, som det vil sees, sogsmaal, rettede paa 
at faa et dokuments «gthed fastslaaet. Jfr. iovrigt om et videre om- 
raade for fastssettelsessogsmaal Planck Lehrbuch II p. 17. 

" Jfr. Retst. 1892 p. 41 ff . (isser p. 44) ; 1897 p. 11 ff.; jfr. ogeaA Ugebl. 
for lovk. V p. 379. 



§ 57. Fuldbyrdelseskrav og fastssettelseskrav. 295 



liorer sagsegeren, men ham. At sagsogerens eiendomsret 
bestrides af en person, der ikke staar i nogetsomhelst for- 
hold til tingen, skaber intet grundlag for et fastsaettelses- 
sogsmaal ; men vei kan et saadant efter omstaendighederne 
vaere begrundet, naar bans eiendomsret fornegtes af den, 
der besidder tingen. At en persons arveret bestrides af 
t'remmede, er ligegj'ldigt, men ikke, at den bestrides af 
personer, der — enten som intestat- eller som testaments- 
nrvinger — selv gjor paastand paa at vaere arvinger. Paa 
lignende maade stiller forholdet sig ved familierettigheder. 

Det negative fastsaettelsessegsmaal maa vaere grundet 
paa, at sagvolderen for sig haevder kravet paa en rettig- 
hed, der er i strid med sagsogerens retsstilling (paastand fra 
sagvolderens side paa at vaere sen eller aegtefaeile, paastand 
paa en .servitut over sagsogerens eiendom, paa et obliga- 
torisk krav paa ham, paa at veere eier af en fordring, som 
tilkonmmer sagsogeren o. s. v.). 

c) Den ved sagvolderens forhold forvoldte retsusikker- 
hed maa vaere egnet til at fremkalde en aktuel ulempe 
for sagsogerens stilling i det retslige samkvem (hindring 
mod rettighedens afhaendelighed,** betydning for sagsoge- 
rens kredit — man ta3nke f. ex. paa det tilfeelde, at der er 
hegjaeret konkurs over sagsogeren, og at beviset for bans 
solvens afheenger af, at ban kan legitimere sig som kre- 
ditor efter en bestridt fordring — , for bans sociale stilling 
saasom ved familieforhold). 

At betingelserne for et fuldbyrdelsessogsmaal er til- 
siede, kan neppe antages at udelukke et fastsaettelses- 

^' Jfr. til belysning felgende tilfeelde fra praxis (ee Hainbro 
Byretsdomrae nr. 1863) i hvilket retten iovrigt, ledet af en urigtig 
doktrin om adgangen til fastsfettelsesBOgsmaal, negtede et saadant: 
I et ekj0de var indtaget folgende klaasul: cSselgeren eller efter- 
kommende eiere skal veere uberettigede til at bebygge eller beplante den 
eolgte eiendoras vestside, regnet fra udhusbygningernes nordre ende til 
stigferer E.8 eiendom, saaledes at bus og bave betages udsigt.» Sselge- 
rens eftermand paastod, at denne klansul ikke bindrede enbver bebyg- 
^elfle, men kun bygvserker af en vis boide, medens kj0beren8 eftermand 
paastod, at den med forte pligt til at undlade al saadan. Det var i til- 
fjeldet klart, at den paastaaede bebyggelaesret i hei grad forringede salgs- 
vierdien af sagnegerens eiendom. 



296 §68. Hvorvidt retskravet maa vsere begrundet allerede ved eagsanl. 



S0gsmaal, hvis sagsogeren finder at kunne neie si^ 
hermed.^^ 

1 tblgende tilfeelde aabner lovgivningen adgang til fasl- 
S8ettelsess0gsmaal, hvorved eiendomsret fastslaaes ikke 
blot — som i de almindelige tilfeelde — ligeoverfor be- 
slemt tredjemand, der bestrider den, men ligeoverfor a lie: 

1) Kfter 1. 6 marts 1869 § 12 kan den, der i haevdstid som 
eier, men uden tinglyst adkomst bar besiddet fast eiendom, 
der enten er seerskilt matrikuleret ellersom kjebstads- eller 
ladestedsgrund er opmaalt og antegnet i byens eller lade- 
stedets matrikel, paastaa sig ved dom kjendt eiendomsbe- 
rettiget til samme, naar ban ved stevning, forkyndt pan 
en i lovens § 7 neermere beskreven maade bar indkaldt 
enhver, som maatte formene at have bedre ret eller ad 
komst til eiendommen, uden at nogen derefter bar modt 
og bevisliggjort saadan adkomst. 

2) Efter lov om registrering af skibe 4 mai 1901 § 34 
kan den, der i skibsregistret staar anfert som eier af skib 
eller skibspart, opnaa ved dom at faa fastslaaet sin eien- 
domsret ved en i paragrafen neermere ordnet rettergang, 
der indledes med en stevning, rettet til enhver, der mener 
sig at have en bedre ret til skibet eller parten. 

I disse tilfeelde bar fastseettelsesdommen paa grund 
af sin almindelige virkning karakteren af et extinktivt er- 
hverv, hvorfor den anforte § 34 i 1 4 mai 1901 ogsaa paa- 
leegger domhaveren erstatning, naar det viser sig, at en 
anden er bedre berettiget. 



§58. 

HVORVIDT DET RETSKRAV FOB HVILKET DER SKAL KUNNE EH- 
HOLDES DOM MAA V.ERE BEGRUNDET ALLEREDE VED 

SAGSANLiKGGET. 

Forskjelligt fra det i foregaaende paragrafomhandlede 
spergsmaal er det, hvorvidt det er nogen betingelse 
for at faa dom for et retskrav, at dette allerede vor begrun- 

^^ Jfr. dog om en afgjorelse i modsat retning af den tyske rigeret. 
Schollmeyer Archiv f. die civ. Praxis bd. 76 p. 441. 



§ 58. Hvorvidt retskravet maa veere begrundet allerede ved sagsanl. 297 



det, da sagen anlagdes. Dette sporgsmaal har sammc 
principielle betydning for fuldbyrdelses- som for faslseettel- 
sessegsmaal : Kan en sagsoger, der paaslaar exigibel dom 
for en som forfalden paaslevnt gjeeldsfordring, fan en san- 
dan dom, uagtet fordringen forst foifalder under sagen 
(mserk f. ex. del ikke sjeldne tilfaelde, at en fordring, der 
ferst forfalder paa anfordring, indtales, uden at nogen saa- 
dan er gaaet forud)? Kan en sagseger, der paaslaar fasl- 
saettelse at" en servitut eller af en eiendoms t'rihed for en 
saadan, faa dom. uagtet servituten ferst er opstnaot, hen- 
holdsvis ophert under processenV 

Fro almindeligt processuelt synspunkt er der neppe 
^rund til at besvare dette spergsmaal beneglende. Fast- 
holder man, at processen ikke har sin grund i noget rets- 
l)rud fra sagvolderens side, men i sagsegerens behov for 
retsbeskytlelse, kan det heller ikke i den her omhandledo 
henseende lillaegges ofgjorende belydning, om sagsogereii 
har skredet til sagsanleeg. uden at sagvoldei-en dertil har 
givet anledning, idet dette moment nalurligst niene til- 
Isegges belydning ved omkostningssporgsmaalets afgjo 
relse. * For den positive norske rets vedkommonde synes 
det dog tvivlsomt, om ikke et andet resultat flyder af leg 
lerne om forligsmaegling. ^ Det kan ncmlig med foie 
siges, at dot ikke kan forlanges af sngvohloren, at ban 
skal indlade sig paa noget foilig om et relskrav, dei' 
ikke existerer, og at den helo forligsmajgling bliver en 
torn handling uden realitet, naur dens gjenstand ferst bag- 
efter faar tilvaerelse. Dette synspunkt skulde da lede til, 
at retten i et saadant tilfaelde ex officio maalle afvise 
sagen, fordi den ingen gyldig forligsm<i^gling var prevet 
om s0gsmaalsgjenstanden. 

^ Jfr. ogsaa Wach Handbuch 1 p 20, note. Tr utter Ueber pro- 
zesBualische Rerhtsgeschftfte (1890) p. 266 — 7 sondrer, eftersom det blot 
er det reiste retskrav ell?r selve det retsforhold, hvoiaf dette udledes, 
der ikke bestod, da sagen anlagdes, og vil kun i forste, men ikke i sidsto 
tilfeelde tilstede realitetsafgjerelse. naar mangelen afhjaelpeB under sagen. 
Men denne sondring synes ikke at besidde tilstrsekkelig principiel be- 
rettigelse. 

* Jfr. 0r8ted Archiv for retsvidenskab II p. 421—2; Faith Juri- 
diske afhandliuger 1 p. 286 ff. (isar p. 289); Nellemann Aim. del 
p. 327. 



I 

< 



* 



298 § ^^- Uilstykning af eegsmaalsgjenstanden. 



Saa bindende end denne slutning kan synes at vaere, 
er det dog tvivlsomt, om man bor strsekke konsekvenserne 
af forligelsesinstitutet til denne yderlighed. Der vil der- 
ved i virkeligheden intet andet opnaaes end en unedig 
besveerliggjorelse af sagsogerens retsforfelgning, hvorved 
— i strid med forligelsesinstitutets egentlige oienned — i 
regelen processerne vil forfleres. Saarlig urimeligt vil for- 
holdet stille sig, hvor sagvolderen ved en dispositiv er- 
klaering under sagen erkjender det reiste krav. Kan intet 
andet grundlag end denne anerkjendelse paavises, er kra- 
vet forst at anse som begrundet under sagen; og segs- 
maalet skulde da efter den her omhandlede regel afvises. 
I vor retspraxis er neppe denne formalistiskebetragtnings 
maade bleven herskende. ' Det ber vistnok opstilles soni 
regel, at kravets berettigelse saavel i henseende til begrun- 
delse som i henseende til oi)h0r bedommes efter de for- 
hold, der foreligger ved sagens optagelse til dom, ikkc 
efter de ved sagsanlaegget forhaandenvaerende*. 



§59. 

UDSTYKNING AF S0GSMAALSGJKNSTANI)KN.^ 

Det er allerede i § 54 paavist at, hvad der undergives 
paadomraelse i den enkelte proces, ikke n0dvendigvis er 
alle de af et retsforhold eller en retsstiftende kjendsgjer- 
ning udspringende retsfolger. Man kan ogsaa udtrykke 
denne saetning saaledes, at der af en sogsmaalsgrund 
under den enkelte sag kan gjores en begraenset anven- 
delse. Herved opstaar nu det spergsmaal, om der er 
nogen graense for sagsogerens adgang til at fordele de af 

^ Jf*". Retst. 1886 p. 488 : Arvinger reiser et paa aassedesret grundet 
krav, medens faderen endnu lever. Under processen der denne og ar 
vingernes krav tages tilfolge. Se ogsaa Hambro Byretsdomme nr. 1866. 

* Denne regel befolges dog ikke af Kristiania byret i tilfaelde af 
indstevntes udeblivelse; se Hambro 1. c. nr.ne 1864-— 6 og 1867—9- 
Retst. 1896 p. 656. 

* Nellemann Aim. del§ 41; Deu ntzer §20,jfr. Schweigaard 
II p. 74 — 6 ; O. P 1 a t o u Proveforelsesninger p. 7, se ogsaa H a 1 1 a ge r 
Obligationsrettens aim. del § 33; Hambro Byretsdomme nr.ne 1870—3. 



§ 59. Udstykning af segsmaalBgjeDStanden. 299 



en segsmaalsgrund udspringende paastande paa flere for- 
skjellige sager. 

Dette spergsmaal om den process ue lie adgang til 
iidstykning af segsmaal maa ikke forvexles med sporgs- 
raaalet om sagsegerens materiel le ret til hos sin skyld- 
ner at kraeve en stykkevis opfyldelse af dennes forpligtelse. 
Det sidste bliver at besvare i civilretten. Kun det fersle 
vedkommer processen.^ 

I almindelighed bar det vperet laert, at en vilkaarlig 
udstykning af procesgjenslanden ikke er processuelt til- 
stedelig. 

For denne laere er det imidlertid ligesaa vanskeligt at 
Hnde a) en fyldestgjorende begrundelse som b) en tilFreds- 
stillende begraensning. 

a) Hvad regelens begrundelse angaar, m«erkes: 
Den kan ikke grundes paa laeren om dommes retskraft 

• 

^ Paa ea materiel retslig, ikke processuel betragtning beror Deuut- 
zer'8 lultalelse 1. c. p. 106, at cdet ikke behever sterlig lovhjem- 
luel, at en kreditor ikke for en domatol kan paastaa noget, som ikke 
pvarer til, hvad han udenfor domstolen kan kneve » Det er. soni for 
paavist se p. 3—4), ingen processuel betingelse for et sogsmaal, at sag 
80geren skal have den materiel le ret paa sin side At D.s begrundelse er 
at civilretslig. ikke af processael art, viser sig ogsaa deri, al den ube- 
rettigede udstykning efter hans Isere (p. 107) ikke leder til sagene af- 
viening (jfr. nierv. paragrafs slutning), men til indstevntes frifin- 
•lelse for tiden. — Et rivilretsligt synspunkt er ogsaa det, der gjeres 
gjseldende af Schweigaard I. c, naar han af sagsanlpeg angaaende en 
del vil iidlede en renunciation paa det resterende Va\ saadan fortolkning 
af sagsanisegget er forovrigt ikke i almindelighed berettiget. Kun i en 
kelte tilfselde vil man have ret til at an tage, at derforeligger en saadan, saa- 
Hom naar et krav i sig selv eraf ubestemt storrelse ellor dets belob omstridt, 
og sagsegeren uden forbehold paastevner et bestemt beleb. Den, der 
f. ex. indtaler 100 kr. for et udf0it arbeidc, hvis pris ikke paa forhaand 
var aftalt, maa derved antages at have tilkjendegivet, at han kun vil 
t'ordre 100 kr. for sit arbeide ; og han kan ikke, naar intet forbehold er 
tiiget, under en senere sag indtale yderligere 100 kr. — Det i teorien 
opstillede forbud mod udstykning af sogsmaal er forovrigt ingenlunde 
uient at skulle vsere indskrpenket til de tilfselde, hvor en saadan renun- 
ciation kan paavises. Var det tilfieldet, niaatte regelens anvendelse kunne 
udelukkes ved et af sagsegeren taget forbehold, hvilket man med foie 
ikke vil tilstede: ti derved vilde regelens betydning for indstevnte, i 
hvis interesse den vjesentlig er opstillet, blive fuldsttendig illusorisk. 



1 



* 






V 



n 
•^ 



f 



BOO § ^^' ndstykning af H0g8maal8gjeu8tanden. 



Som i en senere parograf vil blive paavist, afgjor en 
dom aldrig retsforholdet i videre udstreekning. end del 
af parterne selv er bragt under paakjendelse. I enkelto 
lilfselde vil vistnok et krav vaere afskaaret paa grund 
af dels sammenheeng med et andet krav, der i en 
tidligere sag er bleven sagsegeren frakjendt; saaledes vil 
en dom, der frakjender sagsogeren kapital, eo ipso ogsan 
frakjende hanri renter af den. Men man vil aldrig kunne 
.sige, at en dom, der tilkjender sagsegeren kapitalen, hai* 
frakjendt ham renter, hvilket vilde vaere, hvad den her 
omhandlede processuelle regel vilde medfore. 

Man kan heller ikke med foie gJ0re gjeeldende. at en 
ndstykning af segsmaalsgjenstanden paa flere processer 
skulde vsere utilsledelig efter analogien af, hvad der 
gjailder om utilstedeligheden af gjentagen proces oni 
samme sag, idet del samme synspunkt, nemlig at stateii 
ikke uden nodvendighed yder retshjeelpen mere end en 
gang, skulde finde anvendelse i begge tilfeelde.^ Ti dette 
synspunkt kan under ingen omsta^ndigheder feres ud til 
den konsekvens, at alle sager melleni samme parter, der 
bliver at afgjore paa samme grundlag, skal forenes. Det 
har ingen direkte anvendelse og er overhovedet ikke prak- 
tisk gjennemforligU uden hvor det, sagsogeren i den nye 
sag forlanger, cr identisk med det, ban i den tidligere har 
faaet paadomt. 

Men kan regelen saaledes ikke udledes af almindelige 
^rundsaetninger, maa den tydeligvis opfattes som en ganske 
positiv forskrifl om en retsfortabelse for sagsogeren som 
folge af, at han ikke har forfulgt sin ret paa den rigtige 
maade. Men en saadan forskrift kan ikke opstilles uden 
positiv lovhjemmel; og den tindes ikke i vor gjeeldende 
lovgivning. Meget mere lorudssetter denne selv mulig- 
lieden af en spaltning af samme krav paa to processer; 
se 1. 8 mai 1869 § 1 i. f. jfr. § 14, c om det tilfaelde, at en 
del af et krav anvendes til kompensation i en sag og en 
anden del sserskilt indtales i en anden.* 

* NelJemann 1. c p. 336. 

* At den her bestridte regel konsekvent maatte lede til, at en saa 
«lan spaltning var utiletedelig, se Nellemann 1. c. p. 338. 



§ 59 Udstykning a£ sogsiiiaals^jenBtanden. 301 

Kun i 6n onvendelse kjender vor gjeeldeiide ret en 
sand processuel konsumtion, nemlig Forsaavidt angaar de 
\ed selve processen begrundede akcessoriske retskrav 
(procesrenter, procesomkostninger), der kun kan indtales 
i forbindelse med selve hovedsagen, og som derfor borl 
talder, naar delte er forsemt.^ 

Heller ikke kan det indromnaes, at regelen legislativt 
er paakrsevet ved hensynet, vsere sig til det offentlige eller 
til sagvolderen. Den staerkeste stotte for den her beslridte 
laere hentes fra de lovsteder, der i visse tilfaelde gjor dom- 
stolenes virkekreds afhsengig af, at sagen angaar et be- 
stemt belob (jfr. om forligelseskommissionernes doms- 
kompetens 1. 8 mai 1869 § 1 og for appeldomstolene reg- 
lerne om summa appellabilis), idet det kan siges, at det 
ikke ber staa i sagsegerens magt ved en vilkaarlig for- 
deling af en fordring pea flere sager at forrykke denne 
kompetensafgrfiensning.® Herved maa imidlertid bemaerkes. 
at de hidherende lovsteder kun knylter sine regler til ster- 
relsen af den paastand, der under den enkelte sag ned- 
)(iegges uden at give retten nogetsomhelst middel til at 
kontrollere, om denne paastand er alt, hvad sagsogeren 
paa det givne grundlag kan fordre, eller om ban ikke 
enten allerede i en tidligere sag bar faaet sig tilkjendt 
eller under en senere sag vil nedlaegge paastand paa at 
fna sig tilkjendt en anden del af fordringen. Rettens ad- 
gang til at haandhaeve regelen vil i ethvert fald afhsenge 
af de oplysninger, som parterne fremskaffede. 

Det maa derhos erindres, at den interesse, der for 
det offentlige knytter sig til de heromhandlede bestem- 
melser, mere gaar i retning af at hindre, at der for de 
ordinaere retter bringes ind sager, der kunde have vaeret 
afgjorte af forligelseskommissionen, eller at appelinstan- 
serne bebyrdes, end i den omvendte retning. Der ei- 
heller ikke synderlig fare for, at sagsogeren skal finde det 
stemmende med sin interesse at. unddrage kravet fra de 
almindelige domstole eller fra appellabilitet. 

» Se Anden del § 226 (p. 493—4). 

* Jfr. Deuntzer Den extraordinsere civilproces p. 78—9; Nelle- 
mann 1. c. p. 386. 



302 § ^d- XJdstykning af Begsmaalsgjenstanden. 

Der kan saaledes ikke til st0tte for regelen anferes of- 
gjerende grunde, heiitede fra hensynet til det oflFentlige. 
Hvad hensynet til sagvolderen angaar, er den betragtning. 
der fremstiller sig, at han vil kunne paaferes foreget for- 
svarsbyrde ved, at sagen spaltes, hvortil kommer, at bans 
stilling vil kunne blive processuelt forskjellig, eftersom eii 
fordring indtales under et eller spaltes paa Here sager 
(saaledes ifolge de foran neevnte regler om forligelseskom- 
missionernes domskoncipetens, om summa appcl/abilis). 
Men berved maa det bemserkes, at ban vil bave det i 
sin magt at afvaerge de beraf muligens opstaaende ulem- 
per, naar man anerkjender adgangen til negative tastseet- 
telsessegsmaal. Sagvolderen vil nemlig da i alle tilfselde, 
bvor sags0geren indtaler en del af et mere omfattende 
krav, kontrns0gsmaalsvis' kunne bringe dette i sin helbed 
under paakjendelse. Derved vil ban da ogsaa kunne und- 
gaa den ubilligbed, at sagsogeren i tilfselde, bvor et kravs 
storrelse er omtvistet, ved sogsmaal tvinger sagvolderen 
til at betale den uomtvistede del og forbebolder sig senere 
at procedere om den omtvistede.® 

b) Med bensyn til regelens reekkevidde er det eii 
tungt veiende betcenkeligbed, at det saa vanskeligt lader 
sig bestemme, i bvilke tilfaelde en utilborlig deling at 
sammenbaengende krav skal kunne siges at bave fundet 
sted. Man svnes ber neermest at bave bavt for eie det 
tilfaelde, at en af en enkelt retsstiftende kjendsgjerning 
(f. ex. et laan, et solg) udsprungen, forfalden gjseldsfor- 
dring indtales i flere segsmaal. Men til dette tilfaelde kan 
regelen ikke indskraenkes, bvis den skal faa nogen juri- 
disk boldning. Meningen synes ogsaa at vaere at ud- 
straekke den til saadanne tilfaelde, bvor det ene krav dan- 
ner et akcessorium til det andet (renter i forbold til kapi- 
tal, frugter i forbold til bovedtingen). Men berved er man 
inde paa en vei, bvor optreekningen af en klar og let an- 
vendelig regel er umulig. Man kan ikke i noget tilfaelde 
kreeve, at alle af et og samme retsforbold (f. ex. et leie- 

' Jfr. nedenfor § 62. 

^ Sagvolderens paastand vil her kunne rettes paa at blive frifunden 
for det hele krav mod at betale den del, han erkjender at skylde. 



§ 59. Udstykning af S0g8maalsgjen8tandeD. 30B 



7 



elJer interessenLskabsforhold) udspringende krov nodven- 
digvis skal indtales i samme sag, forsaavidt dertil er an- 
ledning, ja end ikke, at alleaf samme retSvStifteiide kjends- j? 

gjerning udspringende retstblger (erslatning, mortitikation, 
straf som fblge af en eerekraenkelse) skal undergives sam- 
let paadommelse. Men kan man saaledes ikke laegge den 
afgj0rende vaegt paa udspiingets identitet, bliver i virkelig- 
heden atgjorelsen af, om tvende krav skal ansees sammen- 
liaengende i den her omhandlede forstand, vaesentligskjons- 
meessig og derfor let vilkaarlig, hvilket er saa meget be- 
taenkeligere i en anvendelse, hvor regelens ikke-befelgelse 
kan medfere betydelige retstab for vedkommende. 

Er saaledes regelens rsekkevidde uklar, forsaavidt be- 
lingelserne for dens anvendelse angaar, er det samme i 
ikke mindre grad tilfaeldet, forsaavidt angaar sp0rgsmaalet 
om v i r k n i n g e r n e af, at regelen ikke er overholdt. 
Enkelte^ synes at teenke sig forholdet paa folgende maade: 
Har sagS0geren foretaget en uberettiget spaltning af segs- 
maalet, kan sagvolderen opfordre ham til at fremkomme 
med samtlige sammenheengende krav. Efterkommer sag- 
sogeren ikke denne provokation, ansees de ikke medtagne 
krav som bortfaldne. Denne opfatning naermer sig, som 
det vil sees, i det praktiske resultat ikke lidet den her 
forfegtede, kun, at den sidste anviser sagvolderen ved en 
benyttelse af de processuelle regler selv at give segsmaalet 
den 0nskede udstraekning, medens den fbrste opstiller en 
pligt for sags0geren til at udvide sit S0gsmaal, der inde- 
holder noget singulfert og derfor tiltreenger positiv begrun- 
delse. 

Andre synes at opfatte regelen derhen, at der ved an- 
liaengiggj0relsen af S0gsmaalet i dets begraensede skikkelse 
foregaar en komsumtion af det hele krav, der bevirker, at 
indstevnte kan forlange frifindelse for et senere s0gsmaal, 
rettet paa de i det f0rste ikke medtagne krav. 1 denne 
form vil regelen faa en vidtreekkende materielretslig 
karakter. 

Naermest stemmende med regelens processuelle karak- 

" Se Nellemann 1. c. p. 338—9. 



7 



804 § 60. Flere sogsmaalsgruude for satnnie paastand. 



\ 



- y 



ler vilde det vistnok vsere, at sagvolderen kunde kraeve 



delsegsmoalet a f v i s t. ^^* 



§60. 

V 

> OM BETYDNINGEN AF AT DER FOR SAMME PAASTAND KAN AN 

F0RES FLERE AF HINANDEN UAFH^NGIGE S0GSMAALSGRUNDE 

(S0GSMAALSKONKURRENS). * 

1 mange tilfeelde vil forskjellige retsforhold eller foi- 
vskjellige kjendsgjerninger kunne lede til samme paastand. 
Man taler her om konkurrens af sogsmaal (actiones). 

Til rigtig afgrsensning af de hidhorende tiifaelde er 
det nedvendigL at holde ud fra hinanden de forhold, hvor 
kun paastanden — det, der i tiifaelde sages fuldbyrdet ved 
tvang — er den samme, medens de retskrav, hvoraf paa- 
standen er et udflod, i virkeligheden er forskjellige, og de 
forhold, hvor selve retskraveiie er identiske. Det forste er 
f. ex. tilfaeldet, hvor paastand paa udlevering af en indivi- 
duel gjenstand grundes saavel paa et kjeb (actio emti) som 
paa eiendomsret (m vindicatio).^ Det sidste vil veere til- 
tVeldet, hvor et vindikationssegsmaal kan grundes saavel 
paa haevd som paa en derivativ erhvervelse (f. ex. en lega- 
tarisk disposition). Her er retskravet identisk, nemlig et 
af eiendomsret udledet krav, idet denne ret ikke bliver 
forskjeJlig, eflersom den grundes paa den ene eller anden 
erhversgrund. I dette sidste tiifaelde vil det, som i et 
senere afsnit naermere vil blive paavist, Hyde af reglerne 

*^ Saaledes Hainbro 1. c. nr. 1870 og 1872. — Saaledefl ogsaa 
ilen seldre tyske procesteori. Jfr. om den romerske exceptio litis divi- 
duos Gaj. IV §§ 66 og 122; Scliollmeyer i Arch, f die civ. Praxis 
bd. 76 p 466 -7. I nyere tid er Iseren om utilstedelighed en af delB0g8- 
maal i den tyske teori almindelig opgivet; jfr. Btthr RechtsfftUe p. 168; 
Wach FeRtfltellungsanspruch p 62—3 med note 109; Kloeppel Ein- 
rede der Rechtskraft p 131 ; Maskat i Zeitschr. f. deutschen Civil prozess 
XII; Scliollmeyer 1. c. p. 482 ff. 

» Jfr. Hag e nip i Retat. 1886 p. 277 ff. 

' Et saadant tilfielde meddeltes for nogen tid siden i dagspressen. 
En bykommune, der hav(ie kjobt et etykke jord, 8age0gt«» seelgerens ar- 
vinger til kjabets opfyldelse. Senere kom man til kundskab om, at 
kommunen fra gammel tid af havde vseret eier af vedkommende gruDcl- 
etykke. 



§ 60. Fiere sogsmaalsgrunde for samme paastand. 305 



for dommes retskraft, at de forskjellige sogsmaalsgrunde 
ikke kan gjeres gjaeldende i flere forskjellige sogsmaai, 
med mindre nogen af segsmaalsgrundene ferst er opstaaet 
efter dommen. Denne udtaler sig nemlig afgjorende om, 
hvorvidt rettigheden paa den lid, da dommen afsiges, til- 
kommer eller ikke lilkommer sags0geren. 

Hvor derimod de til samme paastand ledende forskjel- 
lige segsmaalsgrunde i virkeligheden er udtryk for for- 
skjellige retskrav, vil ikke reglerne for dommes retskraft 
lede til. at en dom angaaende den ene segsmaalsgrund 
detinitivt afskjeerer adgangen til i en ny sag at gjere den 
anden gjeeldende.' Dommen afgjer nemlig ikke paastan- 
den som saadan in abstracto, men det reiste retskrav, det 
er paastanden i dens forhold til det konkrete retsforhold, 
hvorpaa den i den enkelte sag bygges. 

Heller ikke lader det sig sige, at den, der kun gjor 
den ene af flere til samme paastand ledende sogsmaals- 
grunde gjeeldende, derved stiltiende frafalder de evrige.* 
Man er ganske uberettiget til i almindelighed at tillsegge 
sagsogeren den hensigt at opgive sin ret. Bortseet fra de 
lilfaelde, da sagsogeren ikke ved den forste sags anlaeg var 
vidende om de evrige sogsmaalsgrunde, eller hvor disse 
er eflerfelgende — i hvilke tilfselde man under alle om- 
staendigheder maatte tilstede deres anbringelse i en ny 
sag — er der forskjellige grunde, der kan have ledet sag- 
segeren til ikke at medtage alle segsmaalsgrunde i samme 
sag, saaledes manglende oplysninger til bedommelse af 
dens betydning og reekkevidde eller — hvad vel hyppigst 
vil veere tilfaeldet — den antagelse, at den anvendte S0gs- 

* 8e derimod Bang og Lars en p. 631 ff.; Nellemann Ord. civ. 
procesmaade p. 921 ff. ; M u n d t Om dommes retskraft p. 74 ff. ; Deunt- 
zer Civilproceap 837—8 jfr. p. 108. Jfr. den i Retst. 1890p. 469meddelte 
sag, hvor overretten havde befaigt denne Isere, medens hoiesteret synes at 
liave forkastet den (se isser ndtalelserne p. 478), om end dommen ikke 
er noget ganske rent prsejudikat. Jfr. ogsaa Retst. 1839 p. 800, 1876 
p. 409. 

* Dette antages af Schweigaard JI p. 76 ff., som i overensstem- 
melse harmed tillsegger et ved den ferste sags aniseg truffet forbehold 
virkning. Jfr. ogsaa proceslovudk. 1868 kap. 21 § 86 og motiveme der- 
til p. 277. Se derimod Getz Proveforelpesninger p. 9. 

Hagerup: Den norske civilproces. 20 



806 § 60. Flere sogsmaalsgrunde for samnie paaatand. 



maalsgrund vil vsere tilstreekkelig til at begrunde paastan- 
den, og at det saaledes er overfl0digt at medtage flere. 

Men kan der saaledes hverken af reglerne om dom- 
mes retskraft eller om renunciation udledes nogen regel 
om, at sags0geren nedvendigvis maa kumulere flere segs- 
maalsgrunde i samme sag, er det forgjaeves at sege efXer 
nogen processuel begrundelse for en saadan regel.*'* 

Der kan efter vor ret om konkurrerende sogsmaals- 
grunde (samme domspaastahd, men forskjellige retskrav) 
opstilles veesentlig de samme seetninger, der gjaldt efler 
den senere romerret:® 

1) Sags0geren bar frit valg, om ban vil gjore flere 
konkurrerende sogsmaalsgrunde gjaeldende paa en gang i 
samme sag eller i flere saerskilte sager. 

2) Adgangen til at opnaa noget ved nyt segsmaal paa 
nyt grundlag lukkes forst ved, at sagsogeren gjennem det 
tidligere segsmaal bar opnaaet, livad ban bavde at kreeve. 
Isaafald kan indstevnte i det nye sogsmaal paastoa sig 
frifunden, bvorimod sagen ikke kan afvises, da der ikke 
kleeber nogen processuel feil ved den. At der allerede er 
anlagt sag paa en S0gsmaalsgrund, hindrer ikke, at der 
samtidig anlaegges en anden sag med samme paastand paa 
nyt grundlag. Indstevnte bar ikke i saa tilfaelde i den 
ene sag nogen exceptio litis pendentis paa grund af den 
anden.'' Ti dommen i den ene sag ber0rer ikke dommen 
i den anden. Det er f0rst dommens opfyldelse eller 
tvungne fuldbyrdelse, som faar indflydelse. 

^ Vistnok vil adgangen til at gj0re forskjellige segsmaalsgrunde. 
ledende til samme paastand, gjaeldende i forskjellige sager kunne bevirke 
en spaltning, som kan vsere ubeleilig for indstevnte; men paa den anden 
side vil en saadan regel som den her bekjsempede lettelig kunne lede 
til, at 8ags0geren finder sig foranlediget til at fremkomme med en hel 
raekke angrebsmidler, som maaske foranlediger vidtloftig procedyre og 
tvinger indstevnte til vidtloftigt forsvar, og som tilslut viser sig erkeslose. 
Det maa ogsaa erindres, at sagsogeren selv er mest interesseret i, at ban 
ikke maa gaa igjennem en rsekke processer for at faa, hvad ban soger. 
Og bans egen interesse vil derfor naturligst vsere det afgjorende for, 
bvad der bor medtages, og hvad ikke. 

•* Se Savigny System des beutigen romischen Recbts V §§231 — <5; 
Planck Mebrbeit der Recbtsstreitigkeiten p. 264 ff.; jfr. ogsaa Unger 
Oesterreicbiscbes Privatrecbt II § 117. 

^ Saaledes ogsaa Unger 1. c. note 24 a; Planck 1. c. p. 293—4. 



§61. Objektiv sogsmaalekumulation. 307 



3) Har sagsegeren med det ene sogsmaai kun opnaaet 
en del af det, hvorpaa han ifolge en anden sogsmaals- 
grund har krav, kan han benytte den sidste til indlale af 
resten. 

§61. 

FORENING AF FLERE RETSKRAV I SAxMME PROCES. a) PAA SAG- 
S0GERENS SIDE (OBJEKTIV S0GSMAALSKUMULATION).^ 

En forening af flere S0gsmaal under en retssag kan 
forekomme 1) ved den subjektive S0gsmaalskumulation, 
hvorom er talt i § 46, 2) ved, at sags0geren n)od samme 
sagvolder gj0r en flerhed af retskrav gjeeldende (objektiv 
S0gsnnaalskumulation), 3) ved, at sagvolderen gjor mod- 
S0g:^maal gjeeldende mod sags0geren. Dette sidste for- 
hold skal omhandles i naeste paragraf, medens den ob- 
jektive s0gsmaalskumulation udgjor stofifet for nservaerende 
paragraf. 

I. Bet in gels erne for en saadan er naturligvis, at 
samme domstol er kompetent i alle sager. 

Som yderligere betingelse har man kreevet, at de for- 
skjellige retsforhold, der gj0res til gjenstand for behand- 
ling under en sag, enten har fee lies udspring eller er 
ensartede eller samtlige rettede paa penge eller andre 
komputable gjenstande.* Denne indskreenkning er dog 

* Schweigaard I § 58; Nellemann Aim. del § 42, H; se for- 
DYTigt citaterne ved § 46. 

* Jfr. 8om udtryk for denne opfatning bl. a. proceelovudkastet af 
1868 kap. 9 § 1: <Alle retskrav, der har siu oprindelse fra samme hand- 
ling, begivenhed eller forhold mellem samme parter, kiinne uden hensyn 
til, hvad de gaa ud paa, gjores gjseldende under en sag> og § 2 a: <Det 
samme gjselder, om kravene end have forskjellig oprindelse, saafremt de 
samtlige ere ligeartede eller gaa ud paa gjenstande af samme beskaffen- 
hed.» Disse Sietninger angives i motiverne (se p. 148) at udtale, hvad 
der nu er gjseldende. Jfr. Hambro Byretsdomme nr.ne 1874—6. — 
Udkast til r. 1. kap. VIII § 4 indeholder derimod folgende bestemmelse : 
« Flere krav mod samme indstevnte kan af sagsogeren gj0res gjseldende 
i ^n sag, selvomde ikke staar i no gen indbyrdes forbin- 
delse, naar regleme om vserneting og procesmaade derfor ikke er 
til hinder.' Retten kan imidlertid efter kap. IX § 10 anordne sterskilt 
forhandling af de flere krav, naar dette Andes hensigtsmsessigt. 



308 § ^1- Objektiv sagsmaaldkumulatiou. 



ganske selvlavet og vilkaarlig. Noget positivt lovbud ved- 
kommende den objektive kumulation haves ikke, saoledes 
som for den subjektive kumulation i reskr. 3 januar 1755. 
Vi bar da kun at holde os til, hvad der kan udledes af 
almindelige processuelle forskrifter. Med hensyn hertil 
maa det vistnok indremmes, at reglerne om sagens hur- 
tigst mulige fremme ergivne ligemeget i sagvolderens soni 
i sagsogerens interesse. Og hermed vilde det staa i slrid, 
om sags0geren paa forhaand kunde umuliggjore den en- 
kelte sags nogenlunde hurtige tilendebringelse ved at 
kumulere den med andre ganske uvedkommende.'* Denne 
betragtning leder imidlertid ikke til at tilstede kumulation, 
blot fordi sagerne er ensartede eller rettede paa kompu- 
table gjenstande. Ti dette er aldeles ingen maalestok for, 
i hvilken grad det ene sogsmaal vil virke forsinkendQ paa 
det andet; forskjellige gjseldssager kan meget vel i hen- 
seende til bevisligheder etc. kraeve en saa forskjellig proce- 
dyre. at deres kumulation vil frembyde langt flere beteenke- 
ligheder end i andre tilfaelde kumulation af en gjeelds- og 
en vindikationssag. »fkulde den ovenanferte betragtning 
faa sin fulde veegt, maatte den enten lede til, at kumulation 
kun tilstedtes, hvor de flere sager i henseende til sin op- 
rindelse var konnexe, i hvilket tilfeelde saavel hensynet til 
sags0geren som sandsynligheden af, at en faelles procedyre 
vilde vsere mulig, taler for deres sammendragning; eller 
man maatte, saaledes som i regelen er tilfseldet i de 
mundtlige systemer, * og som forholdet var i den romersk- 
tyske proces, overlade til dommeren i hvert enkelt tilfeelde 
at afgj0re, om sammendragningen vil medfare forhaling, 
foroget besveer eller sterre omkostninger for sagvolderen. 
Men begge disse maader at indskraenke adgangen til 
kumulation ligger ganske udenfor retningen af vor rets- 
praxis. Og bar denne ferst gaaet saa vidt som til at til- 

• De af Schweigaard I p. 227 fra retesportler og lignende offent- 
ligretelige hensyn hentede grunde er af liden vsegt og er heller aldrig 
tillagt saadan ; ellers maatte dommeren ex officio have at paase overhol- 
delsen af kumulationsreglerne, hvilket aldrig har vteret antaget; jfr. 
Nellemann 1. c p. 340. 

* Jfr. den i note 2 citerede bestemmelse i udk. til r. 1. kap. IX § 10. 



§ 61. Objektiv segBmaalsknmulation. 309 

stede ubegreenset kumulation af alle pengesager *'* eller 
ensartede sager, er der ingensomhelst holdning i at blive 
staaende herved, saameget raindre som graensen vilde 
blive ganske vag og flydende, idet del umulig kan bestem- 
mes ved nogen almindelig regel, hvad der skal siges at 
v8ere ensartet, hvilket derfor maatte blive at afgjere af 
dommeren ved et ofte temmelig vilkaarligt skjen. Det 
synes da at vaere det eneste konsekvente at tilstede enhver 
art objektiv kumulation, naar kun rettens kompetens ingen 
hindring stiller.^ 

II. Hvad virkningerne af kumulationen angaar, 
er hovedsynspunktet her som ved den subjektive kumula- 
tion, at den ene sag ingen retslig indflydelse faar paa den 
anden.^ Hvis den ene sag er undergiven seerlig begun- 
stigende regler med hensyn til behandlingen (f. ex. vexel- 
sager), maa de ordinaere civilprocesregler folges forbegge.® 
Dog synes der ikke at v.ere noget til hinder for, at de i 
henseende til forligsprove og stevnemaal felger saerskille 
regler, saa at f. ex. forligsmsegling i vexelsagen kan finde 
sted ved retten, om sagen ikke har veeret medtaget i 
forligelseskommissionen. 

Betydningen af adgangen til kumulation vil vsesentlig 
bestaa i besparelse i retssportler, adgang til at behandle. 
sagerne i fselles indlaeg, fore vidner feelles o. s. v, 

^ Denne praxis har ikke, som Schweigaard 1. c. inener, st0tte i 
h0iesteret8loven8 § 6, ti dette lovsted forudssetter kun, at. sagerne 
er knmalerede, noget, som altid kau ske med begge parters sam- 
tykke. 

® Saaledes ogsaa N el I em an n 1. c. p. 353. Nogen dom, der skulde 
stride herimod, vides ikke at foreiigge. Den af Schweigaard I p. 229 
anf0rte dom i Betst. 1856 p. 822 fif. tilsteder kumulation. Til belysning 
af praxis kan fra nyere tid mserkes Retst. 1899 p. 187; 1901 p. 19. 

^ Om ansvar for procesomkostningerne He dog Anden del § 226, 
note 19. 

* Jfr. proceslovudkastet af 1868 kap. 9 § 2 a i. f., jfr. motiveme 
p. 149—60. 



310 § ^2- Modsegsmaal. 



§62. 

FORENING AF FLERE RETSKRAV I SAMME PROCES. 

b) MODS0GSMAAL.* 

1. Mocls0gsmaal (kontrasegsmaol) foreligger, naar sag- 
volderen gjer gjaeldende et retskrav ligeoverfor sagsogeren 
med paastand paa at faa dom for dette. Ved dette sidste 
moment adskiller modsegsmaal sig fra de tilfeelde, hvor 
sagvolderen gjor en selvsteendig rettighed gjaeldende som 
indsigelse (retsforfelgende indsigelse), saasom hvor han 
ligeoverfor et vindikationss0gsmaal paastaar sig frifundeii 
paa grund af en ham lilkommende pante- eller leieret, 
eller hvor han ligeoverfor et gjeeldssegsmaal fremseetter 
kompensationsindsigelse.* Ogsaa i saadanne tilfaelde brin- 
ger han vistnok et selvstaendigt retskrav under paakjendelse, 
men kun til afveergelse af hovedsogsmaalet, saa vidt som 
fornodent for at opnaa fritindelse i dette. Et modsogs- 
raaal foreligger ferst, naar han f. ex. i de naevnte tilfeelde 
paastaar anerkjendelse af sin pante- eller leieret, eller 
naar han paastaar dom for sin modfordring ud over det 
kompensable beleb. 

I vor procesteori er laeren om modsogsmaal bleven 
bragt i forvirring ved den sammenheeng, hvori man har 
sat den med laeren om stevning, saavelsom ved den om- 
steendighed, at man efter den gjsengse fortolkning af N. L. 
5 — 13—5 kraevede stevning (saakaldt kontrastevning) ogsaa 
til fremseettelse af modkrav, der alene gjordes gjaeldende 
til kompensation, hvorved forskjellen mellem indsigelse 
(exceptio) og modsogsmaal (reconventio) fordunkledes. Det 
er imidlertid klart, at sporgsmaalet om varsel til mod- 
pa rten som betingelse for fremme af et rettergangsskridt 
ikke paa nogen maade berorer dettes begrebsmaessige 
karakter. Den ydre foranledning til den forvexling, der 
her har fundet sted, er derhos nu bortfalden ved 1. 4 juni 
1892 § 41, der ophsever nodvendigheden af modstevning. 
naar modkrav kun gjores gjaeldende til likvidation. 

^ Sch weigaard §§ 60 og 61; Nellemann Ord. civile proces- 
raaade § 48 ff. , Deuntzer Civilproces p. 112 ff. 

* Jfr. Thon Die rechtsverfolgende P^inrede i Iherings Jahrb. 2dde bd 



§ 62. ModB0g8maal. 311 



II. Af N. L. 1— 2— 20^ fremgaar, at modsegsmaal er 
tilstedeligt;* men deneBrmere betingelser herfor er ikke i 
loven angivne. Den anferte artikel kan aabenbart ikke 
forstaaes saaledes, at den hjemler modsogsmaal uden al 
indskraenkning. Ti den omhandler alene vaernetinget og 
forudseetter det ifolge andre regler givet, i hvilke tilfaelde 
sagvolderen «med rette» kan gjere modsogsmaal gjseldende. 
Derfor kan der heller ikke af artikelens udtryk «i samme 
sag» hentes noget bddrag til spergsmaalets lesning, idet 
derved utvivlsomt nlene menes i samme rettergang eller 
proces. * 

Udgangspunktet maa her vsere, at der maa foreligge 
sserlige grunde for, at sagsogeren skal behove at tinde 
sig i det ophold og den vidtleftiggjerelse af bans retsfor- 
felgning, der forvoldes ved et a f sagvolderen indbragt mod- 
sogsmaal, medens derimod ret ten ikke kan have sterre 
adgang til at modsaette sig en saadan kumulation, end den 
har til at hindre en forening af flere sogsmaal fra sag- 
S0gerens side. 

Dette leder da til, at modkrav altid, hvor ikke de under 
III omhandlede hensyn er til hinder derfor, kan frem- 
saettes, naar sogsogeren ikke protesterer. 

Omsteendigheder af den art, at de kan begrundetilstede- 
ligheden af modsogsmaal uden hensyn til sagsogerens 
samtykke, foreligger, naar en samtidig afgjorelse af hoved- 
og mods0gsmaal fremstiller sig som det naturligste og en 
splittelse sora i hei grad stridende mod sagvolderens tarv. 
Met bedommelsen heraf ikke efter vor ret kan overlades 
et konkret skjon af dommeren efter det enkelte tilfaeldes 
beskajffenhed, gjeelder det at finde en objektiv maale- 
stok for den. En saadan har man saerlig S0gt deri, 
nt hoved- og modsogsmaal er koiinexe, det er, udspringer 

* Jfr. foran p. 184. 

* Naar man (jfr. Larsen Samlede skrifter III. 1 p. 263) har villet 
indskrsenke denne artikel til det tilfselde, at sagvolderen benytter en 
ham tilkommende ret til at paastaa frifindelse, er dette et ndtryk for 
den i foregaaende nr. paapegede forvexling af en retsforfolgende ind- 
sigelse og modsogsmaal. 

* Jfr. Nellemann 1. c. p. 282; Deuntzer 1. c. p. 114. 



;}12 § 62. Modsegsmaal. 



af samme retsforhold eller faktura.** Del vil ogsaa i al- 
mindelighed fremstille sig som naturligt, at sagvolderen 
kan krsBve alle af samme forhold udspringende retsfelger 
afgjorte under 6t; og paa denne betragtning er ogsaa str pi. 
§ 444, 2det led bygget. Man tor derfor vistnok anse den 
deri udtalte ssetning, at modkrav, udspringende af samme 
forhold, kan fremsaettes i samme sag, som gjaeldende ogsaa 
paa civilprocessens mark.' Men herved kan man ikke 
blive staaende. Den citerede paragraf i straffeproccsloven 
neevner som gjenstand for modsogsmaal ogsaa modkrav, 
udspringende af sogsmaalet; og for det vigtigste af disse 
krav — procesomkostningerne — antages det endog, at 
det kun kan gjores gjeeldende under selve den sag, ved 
hvilken de er foranledigede. 

Andre tilfeelde af modsogsmaal end de anferte nsevner 
ikke straffeprocesloven ; men dette kan ikke vsere afgje- 
rende for civilprocessen, saafremt der her lader sig anfore 
gyldige grunde for en videre adgang til modsogsmaal. 
Saadanne grunde er aabenbart tilstede, hvor det grundlag, 
hvorpaa sag\'olderen bygger sit forsvar mod hoveds0gs- 
maalet, tillige begrunder selvstaendige rettigheder for ham, 
saasom i de foran nsevnte tilfselde, hvor han har en kom- 
pensabel modfordring, der overstiger hovedfordringen,® eller 
hvor han paaberaaber sig en leieret ligeoverfor vindikation, 
eller hvor han, sagsogt til erstatning for hugst i naboens 
skov, paastaar, at der tilkommer ham en hugstservitut. 
I disse tilfselde er der ikkekonnexitet mellem grundlaget 
for hoved- og modsegsmaalet, men der er en konnexitet, 
frembragt ved selve processen, der i virkeligheden 

* Jfr. Juridisk archiv XX p. 46; Archiv for rets videnskab IV p. 320; 
Nyt juridisk arkiv VI p. 127, VIII p. 143, 144; Orsted HsAndbog VI 
p. 462 jfr. den af Schweigaard I p. 249 citerede heiesteretsdom 3 jali 
1819. 

^ Jfr. ogsaa proceslovudkastet af 1868 kap. 9 § 8b: <Antager ind- 
Btevnte at have nogen tiltale mod sag80geren i anledning af samme hand- 
ling, begivenhed eller forhold, hvorfor tiltale mod ham er reist, kan han 
ved betlmeligt kontrasegsmaal under sagen gj0re denne tiltale gjfeldende 
mod sags0geren> (jfr. p. 161). 

■ Dette tilfselde er det eneste, der er nsevnt i proceslovudkastet af 
1868, se kap. 9^9, der forsaavidt ntvivlsomt er for snever. 



§ 62. Mod80gamaal. 313 



i almindelighed i endnu heiere grad end, hvor konnexiteten 
er af den forstnsevnte art, vil gjere del unaturligt, at sag- 
volderen skal undergive det identiske retsforhold, der 
tjener ham baade som forsvar og angreb, en seerskilt paa- 
kjendelse i to forskjellige sager.* 

Positivt begrsenset er adgangen til modsogsmaal ved 
forskrifterne i N. L. 5—13—4, hvorom mere nedenfor § 81, 
og vexelprocesloven af 17 juni 1880 § 3, e, der er nser- 
mere behandlet i Anden del § 161. 

III. Mangier den ret, der skal demme i hovedsagen, 
saglig kompetens ligeoverfor mods0gsmaalet, kan dette 
ikke tilstedes*^; saaledes kan skifteretten ikkegivedom for 
en modfordring, der maatte tilkomme boet ligeoverfor en 
anmeldt kreditor, ud over det kompensable beleb. En und- 
tagelse fra regelen indeholdes i 1. om handelsretter 20 decbr. 
1902 § 4, hvorefter modkrav under de almindelige betin- 
gelser kan gjeres gjaeldende ved handelsretten, selv om 
de ikke after sin art henherer under denne. 

Efter den foran anforte N. L. 1—2—20 er det ingen 
betingelse for modsogsmaalet, at det bar samme veernc- 
ting som hovedsegsmaalet. Naar man her bar villet gjore 
en undtagelse for det tilfaelde, at sagsogeren er en udlaen- 
ding^V bar dette neppe tilstreekkelig slotte i saglige 
hensyn **. 

IV. Modsogsmaalet felger i det hele reglerne for et 

• Jfr. Schweigaard I p. 246—7, efter hvis udredning af materieu 
adgangen til modsegsmaal i de her omhandlede tilfeelde vistnok kan be- 
tragtes som faetelaaet i vor ret; jfr. Ugebl. f. lovk. VIII p. 461 ff. — 
Nogetmindre vidt gaar Deunt%er I. c. p. 116, der antager, nt sagsegereu 
ogsaa, naar modkravet er konnext med indstevntes forsvar, maa kunne 
protestere mod dets inddragning under sagen, naar han derved paabyr- 
des en vidl0ftigere procedyre end den, der behoves, naar kravet alene 
g}0re8 gjseldende til forsvar. — Udk. til r. 1. kap. VIII § 11 tilsteder 
modkrav, naar det: 1) helt eller delvis kan bringes i afregning mod sag- 
80gerens krav eller 2) de staar i sammenhseng med segsmaalsgrunden 
eller med forsvaret mod sagsogerens krav eller 3) sagsogeren samtykker 
i inddragningen og de efter de ellers gjseldende procesregler kan ind- 
bringes for samme ret og behandles i samme procesformer. 

^"^ Se Retst. 1877 p. 588 (seietssag). 

" Hambro Byretsdomme nr.ne 1876, 1882—3; derimod sammesteds 
nr.ne 1884 og 1886. 

" Jfr. ogsaa Nellemann 1. c. § 60 i. f. Se dog v. Bar Theorie 
und Praxis des int. Privatrechts II p. 461—2. 



314 § 3^- Forandring og udvidelse af sogsmaalagjenstanden. 

selvsleendigt segsmaal. Er hovedsogsmaalet, uden at here 
for nogen seerlig domstol, underkastet procesregler, der 
er afvigende fra de almindelige (vexelsager, private politi- 
sager o. lign.), vil ikke derfor i og for sig adgangen til 
modsegsmanl veere lukket, men de begunstigelser, som 
hoveds0gsmaalet er underkastet i henseende til fritagelse 
for forligsnnaBgling og forkortede varselsfrister, vil ikke 
kunne anvendes paa modsogsnnaalet, heller ikke saadanne 
saeregne procesregler som f ex adgangen til at indkalde 
parterne til personligt mode i retten for at afgive forkla- 
ling om sogens gjenstand. Derimod er der grund til at 
antage, at hvad der har veeret underkastet en samlet paa- 
kjendelse i underinstansen, heller ikke i overinstansen 
bar splittes, og at derfor de for hovedsegsmaalet gjael- 
dende regler om instonsfolgen (navniig adgang til direkte 
appel til lioiesteret) ogsaa tinder anvendelse paa modsogs- 
maalet^*. 

Afvises eller frafaldes hovedsegsmaalet, vil modsogs- 
maalet blive at bedomme som et selvstsendigt segsmaal 
og derfor alene kunne antoges til paadommelse, hvor det 
fyldestgjor betingelserne for et saadant**. Navniig vil be- 
tingelsen for dets paademmelse vaere, at domstolen er 
sags0gerens rette vaerneting, idet regelen i N. L. I — 2—20 
vistnok maa antages at forudssette, at hovedvsogsmaalet 
kommer under paakjendelse '^ 

§ 63. 

FORANDRING OG UDVIDELSE AF S0GSMAALSGJENSTANDEN FRA 

SAGS0GERENS SIDE ^ 

I. F]n forandring af S0gsmaalets gjenstand foreligger, 
naar der isStedetfor det retskrav, der oprindelig var 

^^ Dette er ogsaa antaget af heieeteret; se Ugebl. f lovk. VIIIp. 461. 

" Se udk. til r. 1. kap. VHI § 11 a, sidste led: <Et i heuhold til 
§ 11 gyldig fremeat modsegsmaal kan fremmes uden hensyn til hoved- 
S0g8maalet>. Anderledes for straffeprocessen, se strpl. § 431, sidste 
led. — Jfr. forovrigt Hambro 1. c nr. 1880. 

^^ Se dog Deuntzer 1. c. p. 116—7. 

^ Schweigaard I § 69; B. Getz Om adgangen til at forandre 
sagens gjenstand (proveforelsBsning 1876); 0. PI a to u Proveforelfesnin- 



§ 63. Forandring og udvidelse af segeinaalsgjenstanden. 315 

sagens gjenstand,saetteset andet{naar f. ex. en ret vindicatio 
med paastand paa tingens udlevering ombyttes med en 
actio renditi med paastand paa tingens pris, eller et er- 
statningskrav, bygget paa et taktum a, ombyttes med et 
saadant krav, bygget paa et faktum 6)*; en udvidelse fore- 
Jigger, naar der under sagens gang feies et nyt retskrav 
til det oprindelige (naar f. ex. til et vindikationssogsmaal, 
rettel paa tingen a, foies et andet saadant, rettel pan 
lingen 6). 

En forandring af paastand en indeholder ikke n0d- 
vendigvis en forandring af sogsmaalsgjenstanden, idet, 
som af det i § 56 paapegede fremgaar, ikke derved i et- 
hvert tilfselde det reiste retskravs identitet berores. Dog 
er retsbrugen tilboielig til at bedemme enhver udvidelse 
af paastanden efter reglerne for segsmaalseendring^. 

At paastanden bygges paa et nyt grundlag, indehol- 
der ikke nogen eendring af segsmaalsgjenstanden, naar 
det nye grundlag ikke udgjer et nyt selvstaendigt retskrav 
(paastand paa eiendomsret, oprindelig grundet pan heevd» 
bygges under sagen paa translativt erhverv; erstatning foi* 
udforte tjenester, bygget oprindelig paa udtrykkelig aftale. 
senere paa, livad der som saedvansmeessigt man antages 
selvfolgeligt uden aftale). 

II. En udvidelse eller aendring af sogsmaalsgjenstan- 
den vil sagvolderen i mange tilfselde allerede i kraft nf 
eventualmaximen kunne modseette sig, idet denne grund- 
saetning inden visse greenser udelukker en forrykkelse 
saaveJ af segsmaalets grundlag som nf paastanden, selv 
hvor deri ikke efter det i foregaaende numer udviklede 
ligger en eendring af sogsmnalsgjenstanden. Men even 
lualmaximen vil ikke i og for sig ubetinget hindre ind- 
dragelsen af nye tvistegjenstande eller eendring af den op- 
rindelige, f. ex. ikke, hvor de nye retskrav, der inddrages. 

ger (1876) p. 3 ff.; Nellemann Ord. civ. procesmaade § 63; Bang op 
Lars en Procesmaade §42; Deuntzer Civil proces p. Ill— 2. — Jfr. 
ogsaa Schmidt Lehrbuch § 163 og den der citeredc fremmede litteratur. 

• Jfr. Retst. 1882 p. 88 ff.; Hambro Byretedomme nr.ne 1890-2. 

^ Se Retst. 1887 p. 601 ; jfr. nedenfor § 80. 



316 § ^^* Forandring og udvidelse af sogfiinaalsgjenstanden. 



er 8f efterfolgende oprindelse*. Sagvolderen har imidler- 
tid et af den rieevnte grundseetning uafhsengigt krav paa, 
at S0gsmaalel holdes indenfor den oprindelig optrukne 
ramme; og forbudet mod vilkaarlig segsniaalsaendring 
findes derfor ogsaa i prdcessyslenrjer, der ikke kjender 
eventualmaximen ^ 

I principet er dette ogsaa anerkjendt i vor proces- 
teori^; men om seetningens rette begraensning hersker 
der ikke enighed'. Der synes at gjere sig den betragt- 
ning gjaeldende, at de ulemper, der for sagvolderen kan 
vaere forbundne med at maatte forandre eller udvide sil 
forsvar i den allerede anlagte sag, vil kunne opveies 
ved det besvaer, de kan voldes sagsegeren ved nodven 
digheden af at maatte anleegge ny sag. Denne afveien 
af krydsende hensyn kan efter omstaendighederne 
bringe veegtskaalen til at synke til fordel for sagsegeren. 

* Jfr. forovrigt om eventualmaximen nedenfor i § 80. 

^Se Kleinschrod Ueber Klageilnderung nach gem. Prozesse, 
neuesten Prozessordnungen u. d. code deprocedure civile (1879) ; R. Schmidt 
Die Klageftnderung (1888). — Se f. ex. den tyske civilproceslov § 280, den 
08terrig8ke § 235. — Udk. til r. 1. har i kap. VIII f0]gende bestemmelser: § 12. 
< Begge parter er berettigede til at iendre sine fremsatte paastande : 1) ved ind- 
(Iraguing af retsforhold, hvoraf sogsmaalet eller forsvaret beror, og som 
under sagen bestrides, 2) ved udvidelse af de fremsatte paastande enten 
i hovedsagen eller med bensyn til bipunkter under bibehold af vsesent 
Hg samme grundlag, 3) ved istedet for den oprindelig fordrede gjenstand 
at fordre dennes veerdi oiler en erstatning eller en anden gjenstand, naar 
(iette er begrundet i en forandring, som er indtraadt eller bleven par- 
ten bekjendt efter sagsanlaegget eller modparten 8amtykker>. § 14: 
<Udenfor de ovennaevnte sendringer kan, efterat paastanden er modpar- 
ten meddelt, ingen aendring foretages i denne fra nogen af siderne, med 
inindre enten modparten samtykker eller efter rettens skjon dennea stil- 
ling ei vsesentlig besvterliggjores i forhold til, hvad der vilde vsere til- 
fseldet, om kravet eller modkravet fra forst af var givet samme om. 
fang eller gjenstand. > 

^ Se de i note 1 citerede norske og danske forfattere. 

^ I et skriftligt proceasystem som vort er det forklarligt, at man ikke 
ved siden af eventualmaximen er kommen til at Isegge nogen sserlig stor 
veegt paa forbudet mod sogsmaalseendring ; ti ofte vil spergsmaalet, om 
en utilstedelig saadan har fundet sted, ferst foreligge til afgjerelse for 
retten, naar sagen ogsaa i sin sendrede eller udvidede skikkelse er fuldt 
udprocederet ; og det vil da lettelig forekomme formalisljsk at henvise 
det nye til forhandling i en belt ny sag. 



§ 63. Forandring ok advidelse af sessmaalsgjenstanden. 3^7 



Men for at saadanne omstaendigheder skal kunne antages 
at foreligge, maa man kraeve: a) at der bestaar en vis 
samraenhfiBng raellem det nye retskrav og sagens op- 
rindelige gjenstand, og b) at sagsogeren bar havt en fyl- 
destgjorende grund til ikke fra forst af at give sagen 
(ien skikkelse, som den senere bar faaet. 

Ad a) I forstnsevnte benseende kan det ikke veere 
nok, at retskravene er ensartede (f. ex. flere vindikations- 
krav). Heller ikke kan man ® soge kriteriet deri, at de 
bar bevisligbeder faelles (f. ex. vindikation af flere ved 
samme leiligbed bortkomne gjenstande); ti dette er i og 
for sig for ubestemt og for lidet egnet til en forbaands 
bedommelse, der muliggjor afvisning af det nye uden be- 
visprevelse. Et naturligt synspunkt for bedemmelsen af 
segsmaalseendringers tilstedeligbed synes alene at kunne 
vindes ved at se ben til, om det nye i sin oprindelse 
er konnext med det, der fra forst af var sagens gjen- 
stand, d. e. udspringer af samme faktum eller retsforbold 
eller — forsaavidt talen er om substitution af en segs- 
maalsgjenstand med en anden — ialfald delvis er bygget 
paa samme retslige grundlag som det oprindelige krav 
(f. ex. krav paa betaling for leverede varer ombyttet med 
et berigelseskrav eller et krav paa varernes tilbageleve- 
ring®). 

Ad b) Her vil navnlig komme i betragtning, at det 
nye krav ferst under processen er opstaaet eller modnet 
til indtale, eller at sagsogeren ferst efter sagsanleegget er 
kommen til kundskab om det. Dette sidste vil navnlig 
kunne bero paa, at sagvolderens procedyre bringer frem 
momenter, som sagvolderen ikke f0r bar kjendt til (under 
en vindikationssag gjor f. ex. indstevnte gjseldende, at tin- 
gen er gaaet tilgrunde, og sagsegeren forandrer efter denne 
oplysning sit segsmaal til et krav paa erstatning). 

Men ogsaa i andre tilfeelde end saadanne, bvor 
sagvolderens procedyre ligefrem bringer nye omstaendig- 
heder til sagsegerens kundskab, vil den kunne til- 
straekkelig retfaerdiggjore en udvidelse af segsmaalet. 

^ Saaledes som Nellemann 1. c. gj0r. 
» Jfr. Getz 1. c. p. 4; Retst. 1862 p. 40 ft. 



818 § ^' Processuelle virkninger af litispendentsen. 



Det gjaelder navnlig, naar sagvolderen gjor modsegsmaal 
gjeeldende, der kan foranledige et kompensationskrav fra 
den oprindelige sagvolders side (saaledes naar sagvolderen 
under en vindikationssag krsever erstatning for impensfv 
og sagS0geren meder dette krav med et kompensabelt 
krav paa tilbagebetaling af et forfaldent laan. der over 
stiger impensernes b eleb). 1 saadanne tilfeelde vil de 
samme betragtninger, der leder til overhovedet at tilstedc 
mods0gsmaal, bevirke, at ogsaa en udvidelse af det op- 
rindelige S0gsmaal maa tilstedes, skjont der ikke bestaar 
konnexitet mellem den oprindelige S0gsmaalsgienstand og 
det senere inddragne krav, idet den fornodne sammen- 
haeng her formidles ved sagS0gerens forsvar ligeoverfor 
sagvolderens mods0gsmaaP^. 

Hvad her er sagt om udvidelse og forandring af s0gs- 
maalsgjenstanden gjaelder alene underinstansen. For ud- 
videlser og sendringer i overinstansen gjaelder langt 
snevrere greenser, hvorom mere i afsnittet om appeP^ 

III. Selvfolgelig er i ethvert tilfeelde adgangen til at 
udvide S0gsmaalet bundet til de samme vilkaar som ad- 
gangen til fra f0rst af at kumulere Here S0gsmaal. Ogsaa 
i0vrigt gjeelder for den efterf0lgende kumulation de samme 
regler som for den fra forst af ivserksatte. 

For at kunne tilstedes maa udvidelsen eller sendrin- 
gen i henseende til forligsmaegling, stevnemaal («k on- 
tin uati on sstevning*) etc. fyldestgj0re fordringerne til 
et selvsteendigt sogsmaaP^ 

§64. 

PROCESSKNS INDFLVDELSK PAA DET METSKRAV DEH ER SOGS- 

MAALETS GJENSTAND. 
a) I HENSEENDE TIL RETSBESKYTTELSEN (LITISPENDENTS)^ 

I. Processen paavirker det retskrav, der er densgjen- 
stand, i en dobbelt retning: nemlig dels forsaavidt dels 

*^ Jfr. 0. Plato u Pr0veforeljiesninger p. 12. 

'' Anden del § 160. 

" Har det nye ikke vseret gjenstand for forligsmsegling, vil dets 
afvisning selvfelgelig vsere begrundet allerede heri. Saaledes i den i 
Retst. 1882 p. 38 £f. meddelte sag. Jfr. ogsaa Retst. 1896 p. 642; 1896 
p. 162-3. 

^ Jfr. Schweigaard I p. 342; Planck Lehrbuch §64; Schmidt 
I^hrbuch § 160. 



§ 64. Processiielle virkninger af litispendentsen. 319 

ydre, processuelle side, retsbeskyltelsen, dels forsaavidt 
dets malerielretslige indhold angaar. Om det ferste skal 
handles i denne, om det sidste i den felgende paragraf. 

II. Et og samme retskrav kan ikke vilkaarlig gjores 
til gjenstand for en flerhed af processer. Staten yder kun 
en gang sin retshjaelp i samme sag, Dette beror ikke 
alene paa hensynet til det ligeoverfor sagvolderen ubillige 
i, at ban skal kunne hjemseges med en rsekke processer 
om samme krav, men ligesaa meget paa hensynet til of- 
fentlige interesser: Det er ikke stemmende med det 
olfentliges tarv, at de med retspleien fra statens side for- 
bundne opofrelser vilkaarlig skal kunne forages, ligesaa 
lidt som det er foreneligt med domstolenes veerdighed, at 
samme sag behandles flere gange og udsaettes for at faa 
en forskjellig afgjerelse*. Den her omhandlede grundsaet- 
ning bevirker for det ferste, at den en gang paademte sag 
ikke paany kan bringes frem for domstolene, en sselning, 
der bedst finder sin udvikling i afsnittet om domme. 
Dernaest maa det samme princip ogsaa medfere, at allc- 
rede derved, at domstolenes virksomhed er paakaldt med 
hensyn til et retskrav, lukkes adgangen til at anleegge ny 
sag om samme krav, vaere sig ved samme domstol eller 
nogen anden. 

Denne saetning skal her neermere belyses: 

1) Det forhold, som man har beneevnt litispendents, 
og som efter det bemeerkede hindrer en samtidig forhand- 
ling om samme sag, begrundes regelmaessig ved an- 
heengiggjorelsen af sogsmaalet (veere sig hoved-, kontinuo- 
tions- eller modsogsmaal). Forst ved dette skridt indtree- 
der rettens pligt til at behandle sagen*. Stevningens for- 
kyndelse har ikke den samme virkning, da det, saalsenge 
sagen ikke er anhaengiggjort, ikke med sikkerhed kan 
vides, om stevningen vil blive forfulgt. 

Anh8engiggJ0relsen er imidlertid ikke det eneste skridt, 
hvorved litispendents kan begrundes. Den samme virk- 

* Denne sidste side af sageu er navnlig paa en overbevisende maade ud- 
viklet af Bulow i bans af handling Absolute Rechtskraft des Urtheils 
i Arch. f. die civ. Praxis 83de bd. p. 1 £f. 

• Jfr. i0vrigt om anhsengiggjorelsen § 88, II, 



320 § ^^- Processaelle virkninger af Utispendcntseii. 

ning maa tilleegges ethvert skridt, hvorved et retskrav 
undergives domstolens prevelse, saaledes navnlig, at det 
benyttes til derpaa at grunde en indsigelse (f. ex. kom- 
pensationsindsigelsen) *. 

2) Litispendentsen varer, saolaenge retskravet fore- 
ligger for domstolen til prevelse. Er det afgjort ved dom, 
er det dennes retskraft, der hindrer en fornyet prevelse. 
Bliver sagen afvist eller haevet, bortfalder den i litispen- 
dentsen liggende hindring for paany at bringe sagen for 
domstolene. Hvorvidt adgangen hertil ievrigt staar aaben, 
vil bero paa grunden til, at den tidligere proces ophortc. 
Adgangen er f. ex. lukket, hvis den er hsevet som forligt 
eller hvis retskravet — som ved odelslosning* — tabes, 
naar sagen afvises som urettelig anlagt. 

Hvorvidt sagsegeren bar det i sin magt ensidig at 
bringe litispendentsen til opher, er et sporgsmaal, der 
ikke lader sig besvare ved en for alle tilfeelde faelles regel. 
Han bar det utvivlsomt i sin magt at haeve sagen, saa- 
laenge indstevnte endnu ikke bar taget til gjenmsele. Men 
det er omtvistet, om ban bar saadan adgang efter dette 
tidspunkt. Herom mere i en senere sammenbaeng (se §85). 
Den litispendents, der begrundes ved fremsaettelse af en 
retsforfelgende indsigelse, kan opbaeves ved, at indsigel- 
sen tages tilbage. 

3) Litispendentsen virker ligeoverfor et senere sags- 
anlaeg a) mellem samme personer og b)omsamme 
retskrav. 

Ad a) Det er ligegyldigt, om parterne i den nye sag 
indtager samme stilling som i den tidligere, eller om den, 
der er sagvolder i den ene, er sagsoger i den anden. Men 
ievrigt maa det her strengt fastholdes, at parterne maa 
vaere identiske. At dom men i den eeldre sag vil vaere 
forbindende for den senere, er ikke afgjorende, naar par- 
terne er forskjellige (jfr. ievrigt nedenfor under HI). 

* Jfr. Tidk. til r. 1. kap. VIII § 6: «En tvistgjenstand er at betragte 
Hom proceegjenstand fra det tidspunkt. da stevniDg er udtaget ved ret- 
ten og indtil sagens tilendebringelse ved retskraftig dom, ophsevelse 
eller afyi^ning. Reises et krav under sagens leb, bliver dette proces* 
gjenstand fra det tidspunkt, da det fremssettes.* 

» Jfr. 1. 26 juni 1821 § 23 i. f. 



§ 64. ProcesHuelle virkninger af litispendentsen. 321 

Ad b) De synsmaader, der er bestemmende for, hvor- 
vidt der mellem tvende segsmaal finder identitet sted i 
henseende til gjenstand, er de samme her som i Iseren 
om dommes retskraft og vil der finde sin belysning®. 

4) V i rk n i n ge n af litispendentsen bestaar, som allerede 
bemeerket, deri, at vedkommende part ved anhaengiggje- 
relsen eller de dermed ligestillede skridt, saalaenge litis- 
pendentssen varer, bar tabt adgangen til ad anden vei at 
S0ge retsbeskyttelse. Denne bliver at negle ham, hvilket 
i vor procesret finder sit udtryk i, at den nye sag af- 
vises^. Efter det foran udviklede om, at regelen er dik- 
teret af ofiFentlige hensyn, maa det haevdes, at retten paa 
embeds vegne bar at afvise sagen, saafremt det af dens 
akter fremgaar, at der tidligere er anlagt sag om samme 
gjenstand. Udtrykket exceptio litis pendrntis er derfor 
mindre traeffende®. 

III. Forskjelligt fra, at den samme tvistgjenstand 
gjeres til procesgjenstand i to forskjellige sager, er det 
forhold, at bevisforselen eller afgjorelsen i en sag 
vil kunne faa betydning under en anden sag. Dette for- 
hold vil efter omstaendigbederne kunne lede til, at den ene 
sag bliver at udsaette af hensyn til den anden, en ud- 
seettelse, der dog efter 1. 4 juni 1892 § 22, 3dje led aldrig 
kan ske paa ubestemt tid®. 

* Jfr. i0vrigt ogeaa foran § 60. 

^ Schweigaard 1. c. p. 342 tillsegger litispendentsen den virkning, 
at den nye sag bliver at udsaette, indtil den tidligere er afgjort. Men 
dels er dette ikke et korrekt udtryk for regelens principielle karakter, 
dels vil det regelmsessig vsere uforeneligt raed forbudet i 1. 4 juni 1892 
§ 22, 3dje led mod udsaettelse paa ubestemt tid. — Jfr. udk. til r. 1 
kap. VIII § 6: -Reises der om samme procesgjenstand ved samme 
domstol eller ved nogen anden on ny sag, bliver denne paa embeds 
vegne at afvise.* 

® Jfr. Bttlow 1. c. p. 140 ff. Derimod betragter Schweigaard 
1. c. litispendentsens virkninger udelukkende under synspunktet af et 
forsvarsmiddel for sagvolderen. — Se ogsaa Schmidt 1. c. 

^ Patentloven af 16 juni 1886 § 31 hjemler i det der omhandlede 
tilfaelde et retskrav paa udssettelse. Jfr. forovrigt om udsfettelse neden- 
for § 76. — Se til belysning Hambro Byretedomme nr.ne 1894—1900. 

Hagerup: Den norske civilproces. 21 



322 § 66. Processens materielle indfl. paa det retskrav, der er segsm.s gjeii8t 



§65. 

PROCESSENS INDFLYDELSE PAA DET KETSKRAV, DER ER S0GS- 

MAALETS GJENSTAND. 
b) I HENSEENDE TIL DETS MATERIELLE INDHOLD \ 

I. Den udforlige fremstilling af de materielret^lige 
virkninger, som sagsanleegget medferer, tilkommer 
vistnok nsermest civilretten; men en kort samlet oversigt 
over dem vil dog ogsaa vsere paa sin plads i processen : 

1) Sagsogerens nf det materilelle retsforhold udsprin- 
gende retskrav undergaar i en vis forstand en udvi- 
delse*. Dette beror paa felgende betragtning: Den, der 
ved endelig dom i sagen faar ret, er egentlig forst da fuldt 
ud hjulpen, naar ban opnaar alt, hvad ban vilde have bavt, 
om ban var kommen til sin ret uden proces. Er den, der 
bar forboldt sagsogeren bans ret, overtydet om sin egen 
uret, er der beller ingensombelst grund til ikke bell ud 
at tilleegge denne betragtning sit fulde veerd. Er derimod 
sagvolderen i god tro, vilde det veere ubilligt at paabyrde 
bam den bele risiko ved at fore processen Det ei* 
fuldt ud legitimt, at man ikke giver efter for det forste 
det bedste krav, om bvis begrundelbed man ikke paa for- 
baand kan fole sig overbevist, og som forst ved de under 
processen tilveiebragte oplysninger og dommerens afgj0- 
relse kan bringes til klarbed^. Derfor kan man ikke paa- 
laegge en saadan sagvolder nogen skadeserstatningspligt; 
men vel kan man forlange: for det forste, at ban ikke 
skal boste nogen ligefrem berigelse af processen, og for 
det andet, at ban i sit forbold til den omstridte gjenstand 
tager bensyn til den muligbed, at processen gaar bam 
imod og derfor i sin bebandling af den viser den agtsom- 
bed, som en ordentlig mand {bonus paterfamilias) viser. 
Disse synspunkter leder til folgende konsekvenser: 

a) Sagvolderen maa udlevere alle efter sagsanlaegget 

* Schweigaard I § 74. — Buchka Die l^hre vom Einfluss des 
Processes auf das materielle Rechtsverhaltniss (1846—47). 

* Jfr. Windscheid Pandecten § 124. 

* Qui sine dolo malo ad judicium provocat non moram facere videtw\ 
jfr. fr. 63 D. 60. 17. 



J? 66. ProcesscDS materielle indfl. paa det retskrav, der er 80gsm.s gjenet. 323 

oppebaarne frugter, forsaavidt de er i behold, se N. L. 
5—5—6 *. 

Ogsaa udover de beholdne frugter vil der kunne paa- 
hvile sagvolderen et ansvar, der er forskjelJigt, eftersom 
han er i ond eller god tro I ferste lilfaelde maa ban til- 
svare alt, hvad sagsegeren kunde have udvundet af tingen, 
hvis han havde faaet den uden proces. I sidste tilfaelde 
bar ban alene at tilsvare, hvad en ordentlig niand i sag- 
volderens stilling kunde have udvundet ved at gjere tin- 
men frugtbringende overensstemmende med dens natur. 

Forsaavidt sagvolderen selv bar andel i frugternes til- 
blivelse, vil dette efter omstaendigbederne kunne modifi- 
cere restitutions- og erstatningspligten, men de bermed 
begrundende retsforbold staar ikke i nogen saerlig forbin- 
(lelse med sagsanleegget^ 

Hvad saerlig renter af en omtvistet pengefordring 
angaar, kan man forudsaette, at sagvolderen altid vil have 
ndgang til at tilgodegjore sig pengebelob til en vis lavere 
rente; og overensstemmende bermed paaleegger vor ret 
sagvolderen at tilsvare 4 pet. i aarlig rente fra sagsanlseg- 
^et*. Denne rentepligt maa dog bortfalde, bvor sagvol- 
deren allerede for sagsanlsegget bar tilbudt alt, hvad sag- 
segeren opnaar ved dommen, og saaledes er uden skyld i, 
nt det er kommet til proces'. 

♦ Jfr. Brandt Tingsret (3dje oplag) p. 62 ff jfr. p. 126-7; C. Torp 
Dansk tingsret p. 229 ff . ; O. P la ton Pr0veforelfe8ninger p. 49 ff. Paa 
selve det tinglige eiendomsforhold til friigterne synes det ikke naturligt 
at tillsegge sagsanlsegget indflydelse. 

^ N. L. 6—16—10 og 11, der for frugter, vundne ved udsted, lod det 
komme an paa, om doni faldt f0r eller efter midsommer, er ophsevede 
ved straffeloven af 1842. — Ved jordegoda stettes i almindelighed fra- 
vigelsesfristen forst til nseste faredag (jfr. Schweigaard II p. 46 — 6 og 
nedenfor i afsnittet om domme). Herved vil der da i regelen aabnes 
l>e8idderen adgang til selv at heste, hvad han har saaet. Erstatning for 
afsavnet af eiendommen tilkjendes kun ligeoverfor malas fidei possessor. 

^ Se forl.l. 1824 § 48; 1. 29 juni 1888 § S og om det fcrste lovsted 
Hagerup Kj0b og salg (2den udg.) p. 158—9, note 10. — Hvor doms- 
belobet skal bestemmes ved efterfelgende skjen, beregnee renterne forst 
fra dettes afholdelse, idet de for dette tidspunkt paalobne renter foriid- 
sffittes tagne i betragtning ved skjennet; jfr. Retst. 1899 p. 463. 

' Jfr. forovrigt Hambro Byretsdomme nr.ne 1901—2. 



824 § ^6- Processens materielle indfl. paa det retskrav, der er segsm.s gjenst. 

b) Gaar den gjenstand, hvortil det omprocederede rets- 
krav knytter sig, under sagen til grunde eller forringes 
den, bserer sagvolderen, naar ban er i ond tro, ansvaret 
lierfor, nned mindre ban kan bevise, at den samme skjeebnc 
vilde have ram met tmgen ogsaa i sagsogerens besiddelse, 
medens den godtroende sagvolder alene paalaegges ansvar, 
hvor tingens undergang eller forringelse skyldes bans 
egen svig eller uagtsomhed. Som saadan uagtsombed kan 
det ikke regnes, at ban benytter tingen overensstemmende 
med dens bestemmelse, f. ex. sender skib paa reise, bru- 
ger beste til kjorsel eller ridning. Frocesaen paalsegger 
ikke i og for sig sagvolderen nogen pligt til at afbolde 
sig fra enbver brug af tingen, men kun fra en saadan, 
der fremtrseder som usa3dvanlig og saerlig farefuld^ 

I forbindelse med den ber omhandlede seetning staar 
det, at sagvolderen ved sogsmaal, der er rettede paa be- 
rigelse (jfr. f. ex. vexellovens § 93), ikke kan paaberaabe 
sig en formindskelse af denne, der efter sagsanlsegget er 
indtraadt som en folge af sagvolderens eget forbold (f. ex. 
konsumtion). 

2) I visse tilfaelde forstaerkes af saerlige grunde det 
baand, som processen paalsegger sagvolderen, udover, bvad 
der tilsiges ved det i foregaaende numer ombandlede ben- 
syn. Efter odelsloven 26 juni 1821 § 28 (jfr. 1. 9 mai 1891) 
saettes besidderen under odelsprocessen ud af raadigbeden 
over odelsgodsets skov, uden at det ved overtrsedelser 
beraf kommer i betragtning, om odelsprsetendenten vinder 
eller taber sagen ^ — Efter udskiftningsloven 13 marts 
1882 § 20 kan udskiftningsretten paaleegge lodeierne de 
indskraenkninger i brugen af skov og torvmyr, som ben- 
synet til udskiftningens hensigtsmaessige fremme maatte 
kreeve (jfr. ogsaa § 48). 

3) Sagsanlaegget afbryder bsevd (N. L. 5 — 5—3)*® og 
civilretslig praeskr iption (1. om forseldelse 27 juli 1896 
55 1 jfr. § 12, vexelloven af 7 mai 1880 § 80 og sof.l. 20 
jali 1893 §§ 264 og 284). 

« Jfr. Schweigaard I p. 336; O. Platou i Retst. 1893 p. 42—4. 
^ Jfr. Brandt 1. c. § 73. 



lU 



Jfr. Brandt 1. c. p. 601—2; C. Torp 1. c. p. 389—91. 



§ 65. ProcesseHs materielle indH. paa det retskrav, der er sogsui.s gjenst 325 

Afvises sagen, eller kommer fordringen ikke under 
paakjendelse, idet den er paatalt i et modsegsmaal, der 
bortfalder, fordi hovedsegsmaalel bortfalder, taber sags- 
nnlsBgget sin afbrydende virkning, men efter foreeldelses- 
loven 1896 § 12, 2det led staar adgang til ny paatale for- 
dringshaveren kun aaben i sex maaneder, regnet fra den 
tidligere sags afslutning. 

4) Visse rent personlige sogsmaal gaar efter sagsan- 
laegget over paa arvingerne (jfr. N. L. 1—22 — 39, 1—19— 21) ^^ 

5) Efter sagsanlaegget er det forbudt at overdrage den 
omprocederede fordring til den sagferer, hvem sagen 
har vseret betroet; se frdn. 4 marts 1690**. lovrigt er der 
ikke efter vor ret nogen hindring for at overdrage en om- 
procederet gjenstand*'. 

II. Det tidspunkt, ved hvilket de i det foregaaende 
omhandlede virkninger indtreeder, er efter forl.l. 1824 §§ 47 
og 48 regelmaessig forligsklagens udfaerdigelse^*. Loven 
af 27 juli 1896 § 12 knytter dog foraeldelsens afbrydelse til 
det tidspunkt, da klagen er i n d k o m m e n til retten. Odels- 
lovens indskroenkning i raadigheden over skoven indtrae- 
der ved forligsklagens forkyndelse, se 1. 9 mai 1891 § 1. 
Hvor sagen ikke indledes ved forligsklage, er det efter for- 
aeldelseslovens § 12 stevningens indleverelse til forkyn- 
delse, der er det afgjofende. Hvor sagen indledes uden 
stevning, vil man maatte laegge vsegten paa det forste 
egentlige rettergangsskridt (i deds- og konkursboer anmel- 
delsen, se foraeldelseslovens § 14, ved arrest eller forbud 
fremsaettelsen af begjaering om disse rettergangsskridts 
foretagelse, foraeldelseslovens § 12, 3dje p.) 

" Se om denne eidste art. Anden del § 228. 

^* Se om dette lovbud Hal lager Den norske obligationsrete 
aim. del ved L. Aubert C1887) p. 206, note 1; dept.skr. 26 april 1884. 
" Jfr. i0vrigt foran § 62. 
" Se foran § 21, II. 



FEMTE HOVEDAFSNIT 



DE PROGESSUELLE HANDLINGER 



F0RSTE UNDERAFSNIT 

ALMINDELIGE REGLER FOR DE PROGESSUELLE 

HANDLINGER 

F0RSTE KAPITEL 

DE PROGESSUELLE HANDLINGERS ART OG 
VIRKNINGER SAMT FORUDSiETNINGERNE 

FOR DISSE 

§66. 

ALMINDELIGE FORKLAHINGER. 

Som bemeerket i § 11. bestaar processen af en 
raekke handlinger af dels a) parlerne eller deres repraesen- 
tanter, dels b) retten og dens betjenle, dels c) andre ved 
processen medvirkende tredjemaend (navnlig vidner). Fra 
de sidsle sees her bort, idet der herom hen vises til of- 
snittet om bevis. 

Donimerhandlingerne fremtraeder dels som proces- 
ledelse,^ dels som demmende afgjorelser af de tbrmelle og 
reelle tvistepunkter mellem parterne. 

Partshandlinger kommer her kun i betragtning, for- 
saavidt de har betydning for retten. De udenretslige skridt, 
der staar i torbindelse med processens forberedelse og 
forelse (korrespondance med sagferere, modpart, tredjemaend, 

^ Jfr. foran p. 44—5. 



330 § 66. Almiiidelige forklaringer. 

udenretslige aftaler om vaerneting, om bevis o. s. v.), herer 
ikke ind under denne fremstilling, idet de forst da udgjor 
bestanddele af rettergangen, naar de bringes ind i proces- 
sen ved for retten at paaberaabes af parterne. De parts- 
handlinger, hvorom her bliver tale, er alene de, der en ten 
af loven er gjorte til betingelser for visse processkridt 
(saasom stevning og i det hele udenretslige meddelelser), 
eller er foretagne ligeoverfor retten eller en retsbetjent i et 
oiemed, der staar i forbindelse med processens gang. 

De processuelle partshandlinger kan naermere henferes 
til felgende klasser: 1) Rent fysiske handlinger som det 
blotte mode i retten, fremlaeggelse af skriftstykker o. lign. 
2) Erklseringer, der atter kan veere enten a) udtryk for 
parternes blotte viden eller b) for deres vilje. Til klasse 
a) herer de faktiske fremstillinger (derunder udtalelser om 
modpartens anforsler, navnlig benegtelser) og retslige ud- 
viklinger, hvorpaa parterne stotter vsig. Til klasse b) borer 
de til dommeren reltede begjseringer og paastande (begjae- 
ring om berammelse af retsmoder. om udseettelse, om af- 
liorelse af vidner o. s. v.. paastand paa afgjorelse af de 
mellem parterne bestaaende matcrielle op: formelle tviste- 
punkter). 

Til klasse b) borer endvidere ogsaa de under proces 
sen forekommende retshandler,^ d. e. viljeserklaeringer, 
hvorved en part forfoier over sine materielle eller pro- 
cessuelle rettigheder (meerk f. ex. veernetingsaftaler) eller 
pnatager sig forpligtelser. Omraadet for disse proces- 
suelle retshandler bar man navnlig i den aeldre pro- 
cesteori strukket meget vidt, idet man bar antaget til- 
vaerelsen af stiltiende viljeserklaeringer i anven- 
delser, hvor saadanne efter de almindelige civilretslige 
regler aldeles ikke lader sig paavise. Forholdet er nem- 
lig, at parternes processuelle rettigheder i mange til- 
tielde for at komme i betragtning maa gjores gjeeldende 
inden en vis frist eller paa et vist punkt af forhandlingen. 
Saaledes maa indsigelse paa grund af vsGrneting i visse 
tilfaelde gjeres gjaeldende den ferste dag, den indstevnte 

* Jfr. J. Trutter Ueber prozessualische Rechtegeschilfte (1890); 
Schmidt Lehrbiich § 57. 



§ 66. Alminclelige forklaringer. 331 



nieder i retten (jfr. N. L. 1—2—24), hvilket ogsaa gjselder 
indsigelse mod brug af fuldmeegtig i forligelseskommis- 
sionen (forl.l. § 62). Bestridelse af modpartens faktiske 
onforsler maa ske forste gang, vedkomniende tager ordet 
efter en saadan anforsel (eventualnnaximen) o. s. v. 1 
saadanne tilfselde tabes rettigheden ikke paa grund af en 
stiltiende opgivelse (alisaa en retshandel), men paa grund 
af, at procesreglerne ikke er iagltagne. Virkningen ind- 
treeder derfor her ganske uaf haengigt af, om den var til- 
sigtet af vedkommende part, ja selv hvor denne maatte 
have gjort udtrykkeligt forbehold. Er det saaledes klart, 
nt her ikke foreligger noget udtryk for vedkommendes 
vilje, er det heller ikke tvivlsomt, at det er ubegrundet at 
fingere en viljeserkleering. Begrebet fingeret viljeserklse- 
ring bar ligesaa lidt paa procesrettens som paa civilrottens 
omraade nogen berettigelse. 

l0vrigt gjeelder for de processuelle retshandler veesent- 
lig de samme regler som for retshandler overhovedet. -^ 

§67. 

OM DKT VED PHOCESSEN FKEMBBAGTE BETSKORHOLD MELLEM 
PARTERNE OG RETTEN (PROCESFORHOLDET). » 

Den partshandling, hvorved processen regelmeessig 
indledes — stevningens forkyndelse — , begrunder et rets- 
ligt forhold mellem parterne, der bl. a. viser sin betydning 

•* Der bar i nyere tid vteret fremhaivet tvivl, om der ved i processen at 
operere med dette begreb vindes andet end at over fore dertil alle dc 
tvivlsmaal, der i civilretten knytter sig til det; jfr. Pollak Gericbt- 
lichee GestHndniss im Civilprozeese (1893) p. 65 ff. og O. Billow Das 
Gestandnissrecbt (1899) p. 166 note 2. 

* Jfr. af den rigboldige litteratur ister de i § 6, note 3 citerede skrif- 
tor af O. B n 1 o w (paa det anforte sted er forovrigt feilagtig citeret 
Zeitschr. f. Deutschen Civil prozess bd. 28 istedetfor bd. 27). Se ogsaa 
W e i 8 ra a n n Hauptintervention (1 883) ; S c h u 1 1 z e Privatrecbt ii. 
Prozess p. 287 ff.; Kohler Der Prozesz als Kechtsverhaltnisz 
(1888 ; Menger System des oesterr. Civil proceszrechts I p. 291 ff. ; 
W a c h Handb. § 4 og sammes afhandlinger om Defensionspflicbt 
und Klagerecht i Grunbuts Zeitschr. f. Privat u. off. Recht 
der Gegenwart 6te bd. og om Prsekliision u. Kontumaz saminesteds 7do 
bd.; Planck Lehrbuch I § 42; F. Kle i n Die achuldhafte Parteiband- 



332 § 67. Om det ved processen frembragte retsforh, mell. parterne og retten. 

deri, at sagS0geren ikke ved stevningens teegtetid kan ude- 
blive uden mod at tilsvare indstevnte erstatning for spildt 
mode. Derimod begrunder stevningen, der ved underret- 
terne er et udenretsligt, alene fra parten udgaaende skridt, 
intet forhold til retten. Et saadant opstaar i almindelig- 
hed forst ved den neeste processuelle partshandling. sagens 
anheengiggjorelse. Ved denne treeder retten ind i forhol- 
det, hvilket viser sin vaesentligste betydning deri, at retten 
faar pligt til at traeffe afgjerekse af de den forelagte tviste- 
punkter og at give parterne adgang til at paavirke denne 
afgjerelse ved sine udtalelser og bevisfersler. 

Disse rettes altid til domstolen : det er for den, par- 
terne frenistiller sin sag og forer sine beviser. Forholdet 
mellem parterne trseder under rettergangen tilbage, idet 
retten, hvor der ikke er sporgsmaal om udenretslige ind- 
kaldelser eller meddelelser, optreeder som mellemled ved 
parternes forhandlinger. 

Til de retten under processen paahvilende pligter 
svarer rettigheder for parterne:^ ret til at kraeve af- 
gjerelser, ret til at faa adgang til at udtale sig baade til 
begrundelse af egne paastande og bestridelse af modpar- 
tens, ret til bevisforsel — rettigheder, som parterne haand- 
heever dels gjennem adgangen til at bringe en negtelse 
fra rettens side ind for hoiere rets provelse, dels ved ad- 
gangen til at klage til rettens administrative overordnede. 

Mere omstridt er det, om procesforholdet ogsaa kan 
siges at begrunde positive pligter for parterne, bortseet fra 
saadanne, der direkte paalaegges ved dommen, blandt 
hvilke ogsaa horer pligten til at tilsvare procesomkosl- 
ninger. T on retning maa der nu efter strl. 22 mai 1902 
siges, at processen paalaegger parterne en retspligt, idet 
denne lovs § 166 saetter straf for usandfaerdig proce- 

lung (1886); Trutter Die bona fides im Civilprozesse (1892); Afzelius 
Grunddragen af ratteg&ngsfOrfarandet i tvisteiuAl (1882) p. 46 ff.; Wrede 
ProcessinvandniDgarna enligt finsk allman civilprocessratt (1884) p. 42ff.; 
E. T r y g g e r Skriftliga Bevis, Indledning ; Deuntzer Civilprooes 
p. 127 ff. 

* Jfr. dog mod begrebet processuelle rettigheder 0. B ii 1 o w Das 
Gestandnissrecht (1899) p. 89 ff. 



§ 67. Om det ved proceseen fremkaldte retsforh. mell. parterne ogretten. 338 

(lyre.' Men denne sandhedspligt, der forovrigt ligemeget 
|)aahviler procesfuldmeegtige som parter, indeslutter ikke 
nogen pligt til ved positive handlinger at bidrage til sagens 
opiysning. Selve rettergangen som saadan paalaegger i 
det hele ikke i nogen retning parterne nogen retspligt 
til at handle (mode i retten, afgive udtalelser af den ene 
eller anden art). Den aabner dem kun en adgang her- 
til. Vistnok kan undladelsen af at benytte denne adgang 
iidsaette parterne for muligheden af retstab; og med hen- 
syn herpaa tales der hyppig om en parts pligt til at mode, 
lil at bevise en paastand, til at erklsere sig om modpar- 
tens foktiske anforsler o. lign. Men denne sprogbrug er 
mere populaer end juridisk stringent. At her ikke er tale 
om pligter, fremgaar ikke blot deraf, at der intet tvangs- 
middel gives til at fremtvinge disse pligters opfyldelse, — 
hvilket i og for sig ikke vilde veere afgjorende — men 
ogsaa deraf, at en pligt, der ikke er paalagt i nogens in- 
leresse, ikke lader sig teenke: retten har efter den maade, 
hvorpaa i vor gjceldende civilproces dispositionsgrundseet- 
ningen er gjennemfort, ingen selvstaendig interesse deraf.* 

^ Se om dette 8p0rg8maal efter den for straff eleven gjeeldende ret 
f0rste udgave af naervaerende skrift § 86; jfr. S medal Parternes person* 
lige afhorelse i civile sager (forbandlingsemne ved niende nordieke jurist- 
mode) p. 8—9, note 2. 

* Se foran § 8; jfr. dog Deuntzer 1. c. p. 129, der antager, at 
parterne overfor det offentlige ''men ikke overfor hinanden) har pligt til 
efter evne at bidrage til sandhedens oplysning ved at mode og afgive 
erklseringer og beviser. Denne opfatning er imidlertid uforenelig med 
rettens fuldstaendige mangel paa enhver selvstaendig adgaug til i sin 
interesse at skaffe lys i sagen. Anderledes vilde vistnok forholdet i 
denne henseende stille sig efter et processystem, der gav udtryk for den 
foran p. 39 — 40 fremhsevede opfatning, at retten har en selvstfiendig inter- 
esse af sagens bedst mulige oplysning. Udk. til r. 1., der gaar ud fra 
dette synspunkt, betegner det som en «pligt» for en part, der selv 
eller ved fuldmeegtig er tilstede i retten, at afgive erklaBringer, saafremt 
opfordring stilles (kap. XII § 6), og paalsegger parterne samme <pligt» 
som vidner til efter rettens indkaldelse at mode for denne (kap. XII 
§ 10); men det anordner ikke direkte tvangsmidler til denne pligts 
opfyldelse. Folgen af, at cpligten> ikke opfyldes, er alene, at parten 
udssBtter sig for, at bans forhold med heusyn til dets betydning 
for sagens udfald fortolkes paa den for ham ngunstigste maade 
(kap. XII § 12 jfr. §§ 4 og 6). Heller ikke her turde det vfere 



334 § 67. Oui det ved processen fremkaldte retsforh. mell. parterne og retten. 

Og modparten har i almindelighed netop interesse af, at 
den anden part ikke meder, ikke udtaler sig eller be- 
viser, idet isaafald sagen regelmaessig gaar den sidste 
imod. Noget andet er det, at de processuelle partsrettig- 
heder naturlig er knyttede til visse forudsaetninger i hen- 
seende til den maade, hvorpaa de skal udoves (jfr. isaer 
§ 83). 

Med hensyn til parternes stilling til retten gjaelder 
iovrigt den hovedgrundssetning, at de har lige rettig- 
heder. ^ Herved maa imidlertid bemaerkes, at kun sag- 
S0geren har adgang til at faa sig positivt tilkjendt det. 
der er sagens gjenstand. Sagvolderen kan aldrig soni 
saadan opnaa mere end frifindelse. Attraar han nnere, 
maa han selv paa sin side optrsede som sagsoger (mod- 
S0gsmaal). Denne grundsaetning gjaelder ogsaa i appel- 
instansen, hvor, som i afsnittet om appel vil blive vist, 
kun den part, der selv har appel leret, kan nedlaegge paa- 
stand paa forandring i underinstansens afgjorelse. Men 
parternes ligestillethed viser sig ogsaa her i den fri ad- 
gang for sagvolderen til selv at optraede med stevning. 
Den omstaendighed, at det er sagsegeren, som tilstraebei* 
en forandring i den faktisk bestaaende tilstand, medens 
sagvolderen alene kraever opretholdelse af denne, bevirker, 
at det er sagsogeren, som maa tilveiebringe det materials 
hvori en forandring skal kunne have sin fyldestg]0rende 
grund. Lykkes ikke dette ham, bliver det bestaaende op- 
retholdt. I denne forstond gjaelder ogsaa i civilprocessen 
saetningen: In dubio pi'o reo.^ 

korrekt at konstruere nogen sand retspligt. Ingen vil falde paa at tale 
om nogen p li g t for en kreditor til at anmelde sin fordring i et bo. 
hvor der er udstedt praeklusivt proklama, eller til at indtale sit krav 
inden praeskriptionstidens udl0b. Og forholdet er i virkeligheden i ret^ 
lig henseende forsaavidt det samme i alle tilfeelde, hvor retsordenen 
til en undladelse af at htevde en rettighed eller en retslig adgang knyt- 
ter dennes fortabelse. 

* Jfr. Nellemann Ord. civ. procesmaade p. 9—10; Planck Lehr- 
buch I § 66. 

• I straffeprocessen har denne sretning en videre betydning ; seFore- 
Isesningerne over straffeproces p. 11 — 12. 



§ 68. Procesforudsa^tningerne. 335 



§68. 

BETINGELSEHNE FOR DE PROCESSUELLE HANDLINGERS RETSLIGE 
VIRKNINGER. PROCESFORUDS.CTNINGERNE. * 

I. For at de at* parternc eller retten under reltergan- 
gen foretagne handlinger skal medfore de tilsigtede proces- 
suelle virkninger, opstiller procesretten visse betingelser 
dels i henseende til den processuelle handlings ytrings- 
form (skriftlig eller mundtlig jfr. nedenfor § 74), dels i hen- 
seende til momenter, der ligger udenfor selve handlingen 
og enten staar i forbindelse med processubjekterne (rel- 
tens kompetens og habilitet, parternes evne til at fere 
proces paa egen haand, procesfuldmtegtigs habilitet og 
legitimation) eller med gjenstanden (dens skikkethed til at 
undergives dom, cutnidatio inrpta, utilstedelig sogsmaals- 
cendring) eller med fremgangsmaaden ved processens an- 
leeg eller el enkelt processkridts fremme (derunder reglernc 
om forligsmaegling, stevning etc.). 

Mangier disse betingelser, vil det i visse tilfaBlde alene 
medtbre den felge, at den enkelte proceshandling, for hvis 
vedkommende mangelen er tilstede, bliver at seette ud af 
betragtning ved sagens afgjorelse, saal6des hvor en parts- 
t'remstilling alene er fremkommen mundtlig, eller hvor 
fremlagte beviser ikke fyldestgjor de for saadanne opstil- 
lede forskrifter. I andre tilfselde bevirker mangelen, at 
der overhovedet ikke kommer noget procesretsforhold istand 
eller, hvad der er det samme, udtrykt paa en anden 
maade, at retten ikke har pligt til og ikke adgang til at 
afgj0re sagen. De betingelser, der har denne sidste karak- 
ter, og som allerede er angivne i § 5,^ benaevnes, som der 
omhandlet, procesforudsaetn inger. Denne bensevnelse 

^ Jfr. Schweigaard I § 68 (p. 299—304); Nellemann Ord. civ. 
procesmaade §§24—26; Bang og Lar8en§26; Deuntzer Civil- 
proces p. 16; Foreleesningerne over straffeproces § 109 og det der i note 
1 citerede; se ogaaa Schmidt Lebrbuch § 141 og den her anferte 
litteratur. Hovedskriftet er 0. B tt 1 o w Die Lehre von den Prozessein- 
reden und die Prozessvoraussetzungen (1868); jfr. samme i Zeitschrift 
ftir Deutschen Civilprozess bd. 27 p. 236 ff. 

* Se foran p. 27. 



336 § 68. Procesforudssetningerne. 



er dog forsaavidt mindre trseflfende, som procesforudseet- 
ningerne ikke er betingelser for proces i videre forstand, 
idet der ogsaa, hvor de mangier, kan blive rettergangs- 
forhandling og dommende afgjerelser (angaaende spergs- 
maalet om sagens afvisiiing). Procesforudsaetningerne er 
betingelserne for, at retten ska I kunne tage det under 
processen reiste materielle retssporgs maal under 
paakjendelse; og de gjer sig gjaeldende uden hensyn til, 
om der foreligger nogen egentlig retstvist, idet de faar sin 
betydning o^saa, hvor indstevnte udebliver eller erkjender 
S0gsmaalets rigtighed. Procesforudsaetningerne bar for- 
ovrigt tilsvarende betydning, hvor spergsmaalet ikke er om 
fremme af en domssag, men af et enkeltstaaende retter- 
gangsskridt (et tingsvidne eller retsligt skjon). Ogsaa her bar 
deres fraveer den nedenfor under IV omhandlede virkning. 
II. Procesforudsaetningerne falder i to store hoved- 
klasser: de absolute, hvis mangel dommeren paa em- 
beds vegne bar at tage hensyn til, og de relative, hvis 
mangel alene kommer i betragtning, naar det forlanges af 
nogen af parterne. De sidste begrunder saaledes en i n d- 
s i g e 1 s e mod fremme af vedkommende rettergang; og man 
kan her benytte udtrykket formelle indsigelser i 
modseetning til dem, der bar hensyn til selve det reiste 
materielle retskrav.^ Mangelen paa absolute procesforud- 
ssetninger begrunder derimod ikke nogen indsigelse i 
strengere forstand Vistnok vil det hyppig vsere parterne, 
der fra ferst af bringer en saadan paa bane, fordi de let- 
test vil have kjendskab til dens tilveerelse; men dette bar 
her kun den faktiske betydning, at de henleder rettens 
opmserksomhed paa mangelen, ikke den retslige karakter 
af et vilkaar for, at retten skal tage den i betragtning.* 

* I den seldre procesteori anvendtes hyppig udtrykket exceptiones di- 
latoricB paa de formelle indsigelser ; men dette beror paa en skjsev 
flystematiseren, idet ogssia reelle indsigelser kan have en blot opseettende 
virkning; og det anforte romerske kimstudtryk anvendes i de romerske 
retskilder kun for sidstnsevnte art indsigelser. Om den forvirring, som 
den heromhandlede systematiseren har voldt i denne Isere, se isser 
B (i 1 o w s f oran anf0rte skrift og W r e d e Processinvftndningar p. 14 ff. 

* Allerede denne omstsendighed viser, at deter for snevert at anskue 
den her omhandlede materie under synspunktet af indstevntes forsvar. 



§ 68. Procesforudsfletningeriie. 337 

Af de absolute procesforudseetningers vsesen flyder iovrigt, 
at retlen, slrengt taget, i hvert tilfeelde ex officio skulde 
kreeve af parlerne legitimation for deres tiistedeveerelse 
I visse tilfaelde iagttages dette ogsaa altid; snaledes maa 
forligsmaeglinffen dokumenteres, hvilket regelmflessig sker 
ved fremlaeggelse af forligsklagen, forsynet mcd forligelses- 
kommissaererneshenvisningspaategning. '^ I andre tilfeelde 
vil retten dog kun» hvor der frembyder sig anledning til 
tvivl. kreeve saerlige legitimationer, saaledes i henseende 
til en sagferers procesfuldmagl, en parts proceshabilitet.^ 

Om de formelle indsigelser i snevrere forstand 
maerkes iovrigt neermere felgende: 

1) Vedkommende part maa fremseette disse indsigel- 
ser, for ban tager til gjenmaele i realiteten.' Denne saet- 
ning felger allerede af eventualmaximen (jfr. nedenfor § 80), 
men vilde forevrigt ogsaa i et processystem, der ikke an 
erkjendte dette procesprincip, flyde afden naturlige grund- 
regel for procedyrens anordning. ^ Derimod er det urig- 
tigt® at grunde ssetningen paa en stiltiende opgivelse af 
de formelle indsigelser; ogadgangen til at fremsaette disse 
efter forst at have procederet realiteten vil derfor heller 
ikke kunne holdes i kraft ved et udtrykkeligt forbehold,^® 
ligesaa lidt som det hjselper vedkommende part, at ban 

^ Fremlseggelse af den originale klage er dog ikke at anse som uefter- 
^veligt vilkaar, naar forligsmseglingen og dens gjenstand paa anden 
maade kan bevises ; jfr. Ugebl. for lovk. I p. 380. 

• Jfr. foran p. 228 og 274—6. 

^ Derimod er det i tilfaelde, hvor forligsmsegling preves ved retteii, 
ikke nodvendigt, at indsigelsen mod sagsanlaegget frems^ettes, for forligs- 
nnderhandlingerne er afsluttede; jfr. Schweigaard I p. 300. 

• Se ogsaa strpl. § 323, sidste led; jfr. udk. til r. 1. kap. IX § 5, dor 
bar aamme regel, akjent udkastet ikke gjennemforer eventualmaximen. 

® Se f. ex. Schweigaard I p. 300; Nell em a nn 1. c. p. 113—4. 

^* Naar Schweigaard I p. 303 kun vil lade forbeholdet have betyd 
ning, forsaavidt modparten ingen indsigelse bar gjort derimod, viser det 
bedst, at her ikke er tale om nogen stiltiende opgivelse, ti til at ude. 
lakke muligheden af at antage en viljeserklsering vilde forbeholdet vsere 
tilstreekkeligt aden alt hensyn til den anden parts holdning. Naar for- 
beholdet virker under de af S. omtalte forhold, er det, fordi der her 
efter ometaendighederne vil kunne foreligge en opgivelse fra modparten^ 
side af bans adgang til at forlange regelen hftivdet. 

Hagerup: Den norske civllproces. 22 



338 § ^- Procesforudseetningerne. 



har v8eret uvidende om nedvendigheden at* strax at frem- 
seette sine formelle indsigelser. Derimod vil overensstem- 
mende med almindelige procesgrundseetninger ogsaa senere 
kunne fremseeltes formelle indsigelser, der er eflerfolgende, 
eller om hvis tilveerelse parten har vaeret i undskyldelig 
vildfarelse. 

Da alt, hvad der anferes i samme indlaeg, i den skrift- 
lige proces maa betragtes som anfert samtidig, kan det 
ikke ansees som nogen retsforskrift, men vel som en af 
reglerne for logisk stofordning tilsagt regel, at bemserk- 
ningerne om realiteten i samme skriftstykke stilles efter 
bemeerkningerne om procesforudssetningerne." 

For visse formelle indsigelser er det ved positive lov- 
bud foreskrevet, at de skal frems^ttes ferste rettens dag, 
da sagen foretages, og at vedkommende part saaledes ikke 
kommer tidsnok med dem, naar de fremseettes i ferste 
retsm0de, hvori ban ytrer sig, selv om dette ferst sker 
efter en af ham begjseret udseettelse. Dette gjselder efter 
N. L. 1 — 2—24 vaernetingsindsigelser, naar de fremseettes 
af nogen, «hvis veerneting egentlig ei vides», det er nogen, 
der ikke har fast bopeel eller til firmaregistret anmeldt 
forretningssted, og som kunde benytte denne omsteendig- 
hed til at chikanere sagsogeren.** I almindelighed neev- 
nes i denne forbindelse ogsaa forl.l. af 1824 § 62/' men 
denne lovbestemmelse omhandler ikke nogen sand proces- 
suel indsigelse, idet uberettiget mode ved fuldmaegtig i 
forligelseskommissionen ikke hindrer processens fremme, 
men kun begrunder krav for modparten paa procesom- 
kostninger. 

2) At visse procesforudssetninger alene er relative, 
beror vistnok paa, at de hidhorende forskrifler vaesentlig 
er opstillede i paiternes interesse; men heraf maa det 
ingenlunde sluttes, at parten, for at kunne gjare gjaeldende 
en paa mangel af en saadan procesforudsaetning grundet ind- 
sigelse, i det enkelte tilfaelde maa godtgjore en konkret 

** Jfr. forevrigt her den foran i § 11, note 3 citerede dom i Retet. 
1896 p. 516. 

» Jfr. 0r8ted i Eunomia III p. 601. 
'* Se saaledes Schweigaard I p. 299. 



§ 68. Procesforadssetningeme. 339 

interesse af, at vedkommende rettergangsforskrift opret- 
holdes. Han har ubetinget krav paa, at bans indsigelse, 
hvis den ievrigt findes grundet, tages tilfelge, selv om ban 
intet bar lidt ved at rettergangsreglerneer tilsidesatte. Den 
medende indstevnte er f. ex. ikke afskaaret fra at paastaa 
sagen afvist paa grund af formelle mangier ved stevningen, 
om ban end faktisk bar faaet al forneden kundskab om 
stevnemaalet. " 

III. Med bensyn til spergsmaalet, om en fra ferst af 
manglende procesforudseetning under sagen kan afbjeel- 
pes, ** bemaerkes: 

Mangier ved stevnemaalet vil kunne afbjeelpes ved ny 
stevning, forudsat at denne falder i rette samtidig med 
hovedstevningen, men ikke, bvis dertil kreeves en udseet- 
telse af hovedsagen. ^® 

Manglende babilitet bos nogen af retspersonalet be- 
virker, som for fremstillet, at andre beskikkes i deres 
sted, uden at sagen derfor forspildes. 

Bestaar mangelen i, at nogen af parterne ikke bar fuld 
procesbabilitet, synes den at maatte kunne afbjeelpes ved^ 
at veerge eller kurator ratihaberer de passerede retter- 
^ngsskridt. 

IV. Virkningen af, at nogen procesforudseetning 
mangier, er, bvor mangelen ikke kan afbjeelpes, at ved- 
kommende rettergangsskridt ikke kan fremmes, eller for 
hovedsagens vedkommende, at den afretten maa a f vises, 
hvilket er den form, bvori retten bos os erkleerer, at den 
ikke kan tage sagen under bebandling. " 

Er sagen fremmet til doms tiltrods for mangelen, vil 

" Hoiesteret har forevrigt oftere (se saaledes Ugebl. for lovk. IX 
p. 230, Uetst. 1887 p. 884 og 1888 p. 689) ladet den opfatning komme til 
udtryk, at det maa misbilliges, at en part gj0r processuelle mangier gjael- 
dende, naar mangelen ingen konkret ulempe har medfert. 

" Jfr. foran p. 36—6. 

" Jfr. frdn. 3 juni 1796 §§ 6 og 6; 1. 4 juni 1892 § 22; Schwei- 
gaard I p. 283. 

^^ Den romersk-tyske proces's abaolutio ab instantia eller cAbweisung 
angebrachtermaBzen». Ordet afvisning alene har derimod i den tyske 
proces samme betydning som hos os eagvolderens frifindelse. 



'340 § ^®- Procesforiidssetniiigerne. 

dommen, forsaavidt adgang til appel staar aaben, kunne 
omstedes. 

Er den dom, ved hvilken mangeleii klaeber, inappel- 
label, enten fordi den er afsagt af hoiesteret, eller fordi 
appelfristen er udleben, vil enhver mangel paa de tore- 
skrevne procesforudssetninger vaere uden retslig virkning. 
I henseende til virkning er saaledes enhver procesforud- 
seetning alene relativ, d. e. bevirkende en betinget angribe- 
lighed. Der gives ingen mangel, som bevirker en absolut, 
uoprettelig ugyldighed af vedkommende rettergangsskridt. "* 

V. Som allerede i § 11 forklaret, tbranlediger sporgs- 
maalet om procesforudseetningernes tilstedeveerelse ikke 
altid en saerskilt forhandling eller en seerskilt afgjerelse. 
I mange tilfaelde beror dette sporgsmaal paa omstaendig- 
heder, der staar i forbindelse med sagens realitet (saaledes 
f. ex. sporgsmaalet, om betalingsveerneting er begrundet 
efter N. L. 1—2—16); og en forening af realitets- og for- 
malitetsprocedyre vil da vaere naturlig. I de fleste tilfaelde 
vil det dog for parterne medf0re vaesentlige ulemper at 
skulle indlade sig paa en realitetsprocedyre, der maaske 
vil vise sig at have veeret ganske spildt. Derfor har det 
altid veeret antaget, at der tilkommer hver af parterne — 
ligemeget den, der har gjort gjaeldende, at en procesfor- 
udsaetning mangier, som modparten — en ret til at for- 
lange seerskilt paakjendelse af dette sporgsmaal, en ret, 
der ikke uden vilkaarlighed kan indskraenkes til det til- 
faelde, at det kun er en del af sagen, der paastaaes af- 
vist.'® Er der flere relative procesforudseetninger, om hvis 
mangel der er tale, vil ingen af parterne ensidig kunne 
fordre hver enkelt af dem seerskilt forhandlet og ataorl.**^ 
Eventualmaximen finder nemlig ogsaa her anvendelse, 
hvilket medforer, at de indsigelser, som ikke er fremsatte, 
saa snart som dertil er anledning, er forspildte, uden at 

** Jfr. foran p. 36. 

*• Jfr. Schweigaard I p. 301— 2; Nelleraann 1. c. p. 116 ff. 
og Bang og Lars en 1. c. 

'^ Jfr. Deuntzer 1. c. p. 171—2, der ogsaa antager, at Barakilt 
paakjendelse af de enkelt e processuelle indsigelser kan finde sted, naar 
parterne er enige derom. 



§ 68. Proceeforudsaetningeme. 341 



her noget forbehold vil kunne holde dem i kraft. Spergs- 
maalet om de absolute procesforudscetningers tilveerelse 
vil derimod naarsomhelst under sagens gang kunne reises 
og paakalde en seerskilt afgjerelse. 

Retten vil aldrig ex o^cio kunne foranledige en saer- 
skill forhandling om procesforudseetningerne. Selv hvor 
den antager, at en absolut procesforudseetning mangier, er 
det ikke slemmende med vore rettergangsregler, at den af 
egen drift optager dette spergsmaal til kjendelse, for sagen 
af parterne selv undergives saadan. 



ANDET KAPITEL 



FORHOLDET MELLEM PARTSHANDLINGER OG 

DOMMERHANDLINGER 



§69. 

PAKTERNES OG RETTENS VIRKSOMHED VED PROCESSENS DRIFT. 

Spergsmaalet om, i hvilken udstrsekning selve proces- 
sens drift sker ved parternes selwirksomhed, og i hvilken 
udstreekning det er nedvendigt for disse at paakalde ret- 
tens medvirkning for at faa et rettergangsskridt fremmet, 
er, som i § 8 paavist, ikke af principiel natur og staar 
ikke i seerlig forbindelse med spergsmaalet om forhand- 
lingsmaximens gjennemferelse. Det bliver vsBsentlig at 
afgjere efter hensigtsmsessighedshensyn og er i de for- 
skjellige lovgivninger besvaret forskjelligt. ' 

Efter vor procesret er hovedregelen, at alle u d e n r e t s- 
lige indkaldelser af modparter og vidner (stevninger) 
udgaar fra parterne selv uden medvirkning af retten- 
Det er endog under straf forbuden dommeren at bistaa 
parterne med affattelse af stevninger.' 

* Jfr. foran p. 46. 

• Se Schweigaard I § 63. N. L. 1—28—1 bestemmer, at tkald- 
aedler til hjemtingene skrives af sagsogeren selv*, jfr. N. L. 1—4 — 8, 4, 
7, 21 og frdn. 8 juni 1796 § 17, der endog tilsteder mundtligt stevnemaal, 
hvilket dog efter 1. 4 juni 1892 § 3 er boitfaldt. 

» Se frdn. 19 aug. 1736 § 17. 



§ 69. Partemee virksomhed ved prooeBsens drift. 343 



Fra hovedregelen gjselder for det fersle undtagelse ved 
appelin slanserne, idet stevningen her udfaerdiges i 
rettens navn.* Men vedkommende part har at indlevere 
udkast til stevningen til rettens sekretaer, ligesom det er 
parten, der selv besei-ger denne torkyndt. Rettens med- 
virkning ved stevningens udfaerdigelse er saaledes af en 
rent ydre og formel natur. Den foretager ingen prevelse 
af, om stevnemaalet fyldestgjor procesreglernes bud. Paa 
samme maade som ved appelin stanserne forholdes ved 
demmende kommissioner.^ 

En anden undtagelse fra hovedregelen om udenrets- 
ligt stevnemaal gjaelder i visse tilfselde af den extraordi- 
naere civilproces® — navnlig seretssager, private politirets- 
sager, bagatelsager (1. 8 mai 1869 § 13) — , hvor selve ind- 
kaldelsen besorges af retten. 

Hvor en udenretslig indkaldelse ikke lyder paa en 
fast retsdag, men gjaelder et retsmode, der skal beram- 
mes, er selvfelgelig rettens medvirkning ved berammelsen 
nodvendig, men stevningen bliver derfor ligefuldt uden- 
retslig. 

For den retslige forh and ling gjaelder, at den 
ledes af retten, og at parternes virksomhed her alene kan 
bestaa i begjaeringer, rettede til dommeren, og fremstillin 
ger til begrundelse af disse (jfr. foran § 66). Dette gjael- 
der ogsaa bevisferselen, idet parterne ikke (som i straffe- 
processen) direkte foretager afh0relsen af vidnerne. 

Paa den form, hvori parternes deltagelse i forhandlin 
gen foregaar, har dommeren i sager, hvor sagforere op- 
treeder, ingen anden indflydelse end den, der flyder af bans 
haandhaevelse af rettergangspolitiet. I sager, der feres af 
parten selv, og hvor denne benytter sin ret til mundtlig 
fremstilling, har dommeren efter frdn. 3 juni 1796 § 15 i. f 
at besorge fremstillingen tilfort protokoUen i «vedb0rlig 
form og orden.» 

* Se for etiftsoverretterne frdn. 11 aug. 1797 § 22 jfr. instr. 9 januar 
1819 § 14, for heiesteret I. 12 sept. 1818 § 5. 

* Jfr. pi. 14 joni 1771; Schweigaard I p. 259. 

* 8e mere heroin 1 syvende hovedafsnit. 



844 § 70. Dispositions- og forhandlingsgrandssetningerne. 

§70. 

DISPOSITIONS- OG FOHHANDLINGSGRUNDSiETNINGERNE.' 

I. Den almindelige karokter afde retssaetninger, roan 
sammenfatter under de i overskriften neevnte procesprin- 
ciper. er belyst i § 8. I naervaerende paragraf bliver naji- 
mere at paavise, hvorledes disse grundsaetninger er gjen- 
nemforl i vor gjaeldende civilprocesret, saerlig med hensyn 
til sagens realitet, idel det vil fremgaa af det i § 68 ud- 
viklede, i hvilken udstraekning de finder anvendelse paa 
procesforudsaetningernes haandheevelse. 

Sonn almindelig bemaerkning gjaelder, at baade dispo- 
sitions- og forhandlingsgrundssetningen i vor nuvserende 
procesret i de regelmeessige tilfaelde ei' gjennemfort med 
en strenghed, der i lige grad staar i modsaetning til lov- 
bogens (se N. L. 1 — 5 — 8) som nyere lovgivningers stand- 
punkt,idetdommerensvirksonnhedstrengterindsnevretinden 
de af partshandlingerne (procedyren) optrukne graenser. 

Til naermere belysning vil det vaere hensiglsmaessigt 
saerskilt at betragte a) dommerens forhold til parternes 
paastande og b) bans forhold til de fremstillinger, hvor- 
paa disse stottes. 

Ad a) For det f0rste punkts vedkonnnnende medferer 
forhandlingsprincipet den naturlige og ogsaa i alle nyere 
processystemer gjennemforte saetning, at dommeren ikke 
kan gaa vide re end af parterne begjaert, en saetning. der 
— forsaavidt dommen angaar — allerede flyder af, at 
domnneren ingen selvstaendig adgang bar til at forfoie 
over civilprocessens gjenstand. Han kan saaledes ikke 
tilkjende sagsogeren renter, naar denne kun bar kraevet 
hovedstolen, hvor klar end berettigelsen til ogsaa at kreeve 
renter maatte veere. '^ Heller ikke kan retten tilkjende 

» Se foran § 8; Schweigaard 1 §§ 61 og 187; Nelleinaiin Ord. 
civ. procesmaade § 1, nr. 2 og § 161; Faith Jur. afhandlinger 2deu 
raekke p. 1 flf.; Deuntzer Civilproces p. 130—4. 

* £d anvendelse af hovedregelen er det, at dommeren ikke kan tage 
en subsidieer paast«nd under paak jendelee, naar ban giver den principale 
medhold; ti den betingelse, hvorunder den subsidisere paastand er freni- 
j^at, er isaafald ikke indtraadt ; jfr. Retet. 1889 p. 666—7 ; jfr. dog Retst. 
1896 p. 620. 



§ 70. Dispositions- og forhandlingsgmndssetningeme. 345 



parterne noget kvalilativt a ndet end af dem begjfBrt, saa- 
ledes ikke lingens vaerdi istedelfor tingen selv * Derimod 
kan dommen selvfolgelig gaa ud paa mindre end den 
udtrykkelige paastand, idet den, der begjaerer det mere, 
altid i mangel af modsat erklaering maa antages subsidi- 
aert at begjaere del mindre.* I det hele taget er det klart, 
at retten ligeoverfor procespaastanden, der i sit vaesen er 
en viljeserklaering, bar at se hen til, hvad der kan antages 
at have vaeret vedkommende parts virkelige mening, og er 
berettiget til at fortoike paastanden overensstemmende 
hermed, naar viljen deri har givet sig et mindre fuldkom- 
ment udtryk (f. ex. give dom lydende paa frifindelse, hvor 
paastanden urigtig lyder paa afvisning, beriglige aabenbare 
unoiagtigheder o. s. v.).* 

Ad b) Med hensyn til rettens forhold til parternes be 
grundelse af den nedlngte paastand maa alter sondres: 

a) Retten kan regeimsessig ikke af egen drift gjore 
forsvars- eller angrebs midler gjaeldende til fordel 
for nogen, d. e. den kan ikke bygge sin afjgjorelse — \8ere 
sig til gunst for sagsegeren eller for sagvolderen — paa 
kjendsgjerninger, der ikke under procedyren har vseret 
paaberaabte af parterne, selv om den maatte finde, at til- 
stedevaerelsen af en saadan fremgaar af be\ isforselen ; den 
kan f. ex. ikke paa egen haand bygge af'gjorelsen derpaa, 
at den paas0gte gjeeld er praeskri beret, eller at de varer, 
for hvilke bel0bet paastaaes skyldigt, ikke vnr kontrakts- 



^ Se dog Retst. 1860 p 667 (jfr. om og mod denne dom Getz Paa- 
anke p. 98 note 3); se ogsaa Retst. 1852 p. 45, nederst. 

* En anyendelse heraf indeholdes i den i Retst. ]874 p. 616 meddelte 
hoiesteretsdom, hvorved det antoges, at paastand om at frifindes for fra- 
vigelee af en husmandsplads stiltiende indeholdt paastand om i tilfselde 
at frifindes for eretatning for afsavn. For vidt gaar derimod i denne 
henseende den i Ugebl. f. lovk. VII p. 64 meddelte underretsdom, ved 
hvilken antoges, at paastand om hel frifindelse maatte antages subsidia^rt 
at indeholde paastand om frifindelse for at betale renter fra et tid- 
ligere tidspunkt end forligsklagen. 

^ Jfr. Betsi. 1881 p. 33 (paastanden l0d paa et vist kvantum t0m- 
mer; retten berigtigede dette overensstemmende med procedyren til 
trser). Jfr. ogsaa Retst. 1872 p. 36 og 1892 p. 838; 1901 p. 577 ff. (isser 
p. 679); Ugebl. for lovk. Ill p. 166, VIII p. 161, IX p. 81. 



346 § 70. DiBpositions- og forhandUngsgrandsfetningerne. 



maessige, eller give sagsogeren i et vindikationssogsmaal 
medhold paa grund af heevdsbetingelser, der ikke er paa- 
beraabte, o. s. v. ^ Selv ikke om de saakaldte notoriske 
kjendsgjerninger (jfr. nedenfor § 94, II) gjaelder noget an- 
det (dommeren kan f. ex. ikke til fordel for en indstevnl. 
der sagseges i aniedning udebiivelse fra tjeneste paa en 
/iftalt dag, ex officio gjere gjeeldende, at veien paa vedkonn- 
mende dog notorisk var ufremkommelig paa grund af 
overheendigt veir.) 

Den her opstillede regel er, som allerede i § 8 anty 
det, begrundet deri, at dommeren ved her at gaa uden- 
for partsprocedyren, vilde overskride den ham natur- 
iig anviste objektive og upartiske stilling. Dels vilde ban 
paa denne maade lettelig kunne komme til at gjore gjeel- 
dende momenter. som parterne med vilje bar forbigaaet, 
fordi de af en eller anden grund ikke onskede dem med- 
tagne. Dels endelig vil retten altid saerlig let vaere udsat 
for feiltagelser, hvor den bygger paa et moment, der under 
procedyren ikke bar vseret gjenstand for forhandling mel- 
lem parterne. 

En friere stilling vil retten dog indtage ligeoverfor 
omsSteendigheder, der bevirker, at det retskrav, der under 
sagen gjeres gjeeldende, misbilliges af lovgivningen. Saa- 
danne omstaendigheder maa dommeren, forsaavidt de over- 
hovedet fremgaar af sagen, Inge i betragtning uden hen- 
syn til, om de er paaberaabte af parterne.' Herhen 
barer f. ex. den omsteendighed, at et krav er ugyldigt som 
udspringende af spil eller veeddemaal; se 1. om den aim. 
str.l.s ikrafttreeden af 22 mai 1902 § 12. Derimod vil efter 
samme lovs § 17 ikke leenger aagerindsigelsen kunne 
gj0res gjeeldende paa embeds vegne, heller ikke den om- 

* Jfr. dog Deuntjser 1. c. p. 131 — 2, der antager, at retten «kuii 
da er udelukket fra at anvende et af sagenii akter fremgaaende datum, 
naar der ifelge partens erkltering eller bans hele procedyre er tilstrsekke- 
lig grund til at antage, at ban ikke vil gjore det gjeeldende.* Jfr. ber 
imod det i note 9 anf0rte. 

' Jfr. Nellemann 1. c. p. 861-2 jfr. 141—2; J. Lassen Nullitet 
og anfegtelighed p. 47—8. — Jfr. Retet. 1897 p. 398 (bvor forevrigt urig 
tig af visningsformen blev benyttet). 



§ 70. Dispositions- og forhandlingsgrundsietningerne. 347 



slaendighed. at kravet hidrerer fra kredit, givet umyndige 
eller mindreaarige. 

Forskjelligt fra det i del foregaaende behandlede sporgs- 
maal, om retten kan bygge paa kjendsgjerninger, som par- 
terne ikke bar paaberaabt, er sporgsmaalet, om den ved 
sin afgjerelse kan tage hensyn til omstflendigheder, som 
vel ikke den part, til hvis fordel de er, bar paaberaabt 
sig, men som er anfert af modparten; f. ex. om domme- 
ren, uden at det er paaberaabt af indstevnte, i et gjaelds- 
segsmaal kan bygge bans frifindelse derpaa, at sagsegeren 
selv bar angivet en datum for gjseldens stiftelse, hvorefter 
den er preeskri beret, eller om ban i en arvesag til fordel 
for den indstevnte sleegtsarving kan bygge paa den 
alene af sagsegeren anforte kjendsgjerning, at det testa- 
ment, bvorpaa ban stotler sit krav, ferst flere dage efter 
dets oprettelse blev underskrevet af vidnerne, der ikke 
havde vseret tilstede ved oprettelsen, men alene hort testa- 
tor omtale det. eller om den i en sag om opfyldelse af 
hyrekontrakt kan fritinde indstevnte paa grund af den 
alene af sagsegeren anferte omstaendigbed, at kontrakten 
var nnundtlig. 

Paa dette sidste spergsmaal giver forhandlingsgrund- 
seetningen som saadan intet svar; ti denne angaar alene 
retlens forbold til parterne, ikke parternes indbyrdes for- 
hold. De grunde, der taler mod, at retten under sin be- 
demmelse inddrager kjendsgjerninger, som parterne over- 
hovedet ikke bar paaberaabt, kan ikke gjeres gjeeldende, 
naar spergsmaalet er, om en kjendsgjerning, for at kunno 
komme i betragtning, maa vaere anfert af den ene ellei- 
den anden af parterne. I sagen selv er der neppe til- 
straekkelig grund til at opstille den regel, at dommeren 
aldrig til fordel for en part skulde kunne tage bensyn til 
omsteendigbeder, som alene modparten bar anfort; og det 
vilde i mange tilfeelde lede til ganske urimelige resultater, 
om dommeren skulde vaere nedt til at give en parts paa- 
stand medhold, uagtet ban af dennes egen fremstilling 
kan se, at den ikke er tilstreekkelig retslig begrundet. 

I dommerens adgang til at gjere gjeeldende frifindelses- 
grunde, som ikke vedkommende part selv, men alene mod- 



348 § 70. Dispositions- og forhandlingsgrundsaitningerne. 



parten har paaberaabt, maa der dog i ethvert fald gjeres 
en indskrsenkning, der flyder af del under a) anferle: 
Dommeren kan aldrig bygge paa en parten tilkommende 
selvstaendig ret (retsforfolgende indsigelse),^ uden at ban 
selv har gjort den gjaeldende; f. ex. ikke fritinde indstevnte 
i et vindikationss0gsmaaI paa grund af en ham tilkom- 
mende, alene af sagS0geren paaberaabt leieret, ikke i et 
gjseldssegsmaal uden efter sagvolderens paastand foretage 
modregning med en denne efter sagsegerens fremstilling 
tilkommende modfordring o. s. v. Retten kan nemlig, 
som foran paavi.st, ikke selvstaendig forfoie over parternes 
privatrettigheder og derfor heller ikke gj0re disse gjael- 
dende — veere sig som grundlag for selvstaendige krav 
eller for frifindelsespaastande — uden efter parternes eget 
initiativ. -^ 

" Jfr. foran p. 310. 

** Sp0rg8maalet om, hvorvidt donmieren kan tagc hensyn til for- 
svars- eller angrebsmidler, som ikke vedkonimende part selv, men 
modparten har paaberaabt sig, er noget anderledes besvaret i ferste 
ndgave af narvaerende skrift; se ogsaa Schweigaard I p. 332, everst. 
8e imidlertid den overbevisende udredning, som spergsmaalet har 
laaet af O. BtlJow Das Gestandnissrecht (1899) p. 286 £E.; se ogsaa 
O. Fischer Recht und Rechtschutz p. 99; Schmidt Lehrbuch p. 344. 
Forsaavidt det er til disae fremstil linger, Deuntzer paa det i note 6 
anforte sted sigter, naar der tales om anskuelser, der «i nyere tid> er 
fremforte, maa det bemserkes, at de ikke gaar saa vidt som den der frem- 
stillede opfatning. Ti heller ikke de najvnte forfattere lader det vfiere 
nok, at en kjeudsgjerning fremgaar caf sagens akter«, naar den ikke er 
paaberaabt af nogen af parterne. Mod en saa vidt gaaende laere gjselder 
alle de principielle betsenkeligheder, der overhovedet giver forhandliugs- 
maximen dens principielle berettigelse. Vistnok kan det ikke opetilles 
som ufravigelig regel, at en kjendsgjerning for at komme i betragtning 
maa vsere udtrykkelig paaberaabt af en part, naar det af hans hele 
procedyre fremgaar, at han vil have den taget i betragtning. Og efter 
ometaendighederue vil her ogsaa en henvisning til det af parten frem- 
lagte bevit»materiale kunne ansees tilstraekkelig. naar det gja^lder kjends- 
jrjerninger, der er til partens ejien fordel. Derimod maa man i denne 
henseende vise den yderste varsomhed, naar det gjselder at udnytte 
kjendsgjerninger imod den part, af hvis fremstilling man mener at kunne 
udlede dem. Her her ikke en generel henvisning; til fremlagte bevislig- 
heder ansees tilstrsekkelig; men der maa krseves eu speciel fremhseven 
af vedkommende kjendsgjerning i selve partsfremstillingen Under en 
innndtlig rettergang, hvor dommeren har en mere udprseget procesledelse, 



§ 70. Dispositions- og forhaiidlingsgrundsietningerne. 349 

p) Hvad beviset angaar, fremtraeder de her behand- 
lede procesprincipers betydning tor del farste deri, at dom- 
raeren i den regelmaessige civilproces overhovedet ikke 
har at kraeve bevis for kjendsgjerninger, som ingen af 
|)arterne bestriderJ^ en seetning, hvis prakliske reekke 
\ idde der vil blive anledning til gjentagende i det folgende 
at belyse, seerlig i laeren onn egen tilstaaelse (§ 103). 

Forsaavidt angaar bevisnnaterialets tilveiebringelse, 
formulerer praemisserne til frdn. 8 marts 1799 regelen der- 
lien, at «dommeren alene bar indskrsenke sig til at domme 
efter de beviser, som de paagjeeldendc opgiver og tbrskaf- 
fer, uden at ban fra sin side bidrager umiddelbart til 
sagens opiysning*. Retten har saaledes hverken at ud- 
tblde nogen selvvirksomhed til fremskafFelse af bevis eller 
veilede parterne med hensyn til, hvilke beviser de bor 
tilveiebringe. 1 forbindelse hermed staar den passive stil 
ling, som dommeren indtager under vidneferselen, idet 
han ikke ansees berettiget til at forelaegge vidnerne selv- 
steendige sporgsmaal, hvis oiemed gaar videre end til at 
tydeliggere svarene og forebygge modsigelser.^* 

At dommeren ikke paa egen haand kan anordne noget 



vil misforstaaelser, der kan foranlediges ved dommerens benyttelse af 
saadanne kjendsgjerninger, kunne undgaaes ved dommerens adgang til 
under sagen at rette spergsmaal til parterne (jfr. Ba low 1. c. p. 302 ff.). 
Men under et skriftligt processystem savnes det heri liggende kautel; og 
derfor er her opfordringen til al krseve en tydelig og speciel fremhieven 
under selve procedyren af de relevante kjendsgjerninger saa meget mere 
bydende. Dette belyses saerlig ved det i praxis hyppig forekommende 
tilfaelde, at sagsogeren i en gjseldpsag nedleegger sin paastand under hen- 
visning til en af ham fremlagt regning, der er paafart kvittering. Kan 
man her fortolke bans procedyre, som om han selv har anfert, at bans 
fordring er betalt? Aabenbart ikke. Den omsttendighed, at han selv er 
i besiddelse af regningen, Itegger den antagelse user, at kvitteringen — 
som ssedvanlig sker — er paafort regningen paa forhaand i forventning 
om, at den ved forevisning vil blive betalt (jfr. ogsaa Deuntzer I. c. 
p. 193). Kun hvor det dokument, det gJHPlder, er en retsstiftende akt 
(et gjseldsbrev, en kontrakt), vil man maaske veere berettiget til at anse 
alle aider af dette som paaberaabt af den part, der fremleegger det. Jfr. 
forovrigt nedenfor § 89, II. 

^^ Se foran p. 40 med note 11. 

^* Jfr. mere herom i § 112. 



850 § 70. Dispositions- og forhandlinKSgnindsffitningerne. 

rettergangsskridt til opklarelse af faktum, hindrer dog ikke. 
at han kan gjere den endelige dom afhaengig af et sup- 
plerende skjen eller af partsed, selv om ingen udtrykkelig 
paastand herom er nedlagt. Ti paastand paa en ubetin- 
get dom maa alt id antages at indeholde en subsidieer paa- 
stand paa en betinget. 

Ved udny ttelse af det at parterne tilveiebragte be- 
vis er retten forsaavidt ikke bunden ved parternes proce- 
dyre, som den kan bygge sin overbevisning om de af par- 
terne paaberaabte kjendsgjerningers tilveerelse paa andre 
dele af beviset (andre vidneudsagn, andre udlryk i de 
fremlagte dokumenter) end de af parterne under procedyren 
udtrykkelig paaberaabte. 

y) Ligeoverfor de retslige best and dele af parts- 
fremstillingerne bar dommeren fuldstaendig frie heender. 
Det er dommerens sag at anvende loven paa de fakta, som 
parterne forelaegger ham (jura novit curia), og disses rets- 
lige fremstillinger bar alene en veiledende betydning. De 
udelukker ikke, at retten kan anvende ganske andre rets- 
grundsaetninger end den af parterne paaberaabte eller 
bygge paa en anden forstaaelse af loven end den af par- 
terne forudsatte. Kun vil det, praktisk taget, sjelden 
haende, at retten anvender en retsregel, der under proce- 
dyren bar vaeret belt uberert, fordi isaafald de fornedne 
faktiske forudsaetninger for regelens anvendelse lettelig vil 
savnes. Det vil nemlig udkraeves ikke blot, at de rele- 
vante kjendsgjerninger fremgaar af det dokumenterede. 
men — forsaavidt talen er om nye, af vedkommende rets- 
regel udledede angrebs- eller forsvarsm idler (f. ex. haevd 
som eiendomsgrundlag, preeskription som frifindelses- 
grundlag) — tillige, at de relevante sider af faktum er 
paaberaabte af parterne (jfr. foran under a)." 

^' Jfr. forevrigt til belysning kasuistikken hos S c h w e i g a a r d II 
p. 16—19 og de der citerede domme, hvortil kan f0ie8 Retst. 1891 p. 888, 
887—338 samt Ugebl. for lovk. IV p. 118 (antaget, at den betragtning, 
at misligholdelse fra kjoberens side af kjebekontrakt ei efter loven be- 
grunder krav paa den solgte tings tilbageievering, kande Isegges til grund 
for dommen, uden at dette moment sserlig var paaberaabt af parterne); 
Ketst 1899 p. 851 (i en sag, der af enenke varanlagt til erstatning i an- 



§ 70. Dispositions- og forhandlingsgrnndseetningerne. 351 

Hvad foran er sagt om retsseetningernes anvendelse, 
gjselder ogsaa de almindelige erfaringssaelniiiger, der i 
raange tilfselde er grundlag for de forstes anvendelse, dog 
kun forsaavidt disse kan forudsaettes at kjendes af alle 
personer nned en dommers uddannelse og livserfaring og 
ikke krsever seerlig bevisforsel ved sagkyndige. Herom 
mere i § 94. 

II. Fra hovedregelen om forhandlingsgrundsaelnin- 
genj^ gjennemferelse gjeelder der undtagelser i visse 
sagcr. Saaledes er det allerede i § 8 bemaerket, at den 
overhovedet ikke finder anvendelse i sager, hvis gjenstand 
ikke er parternes trie raadighed undergivne, t. ex skils- 
missesager. 

I andre tilfaelde er der givet dommeren en friere stil- 
ling ligeoverfor tilveiebringelsen af sagens bevismateriale. 
For det forste bestemnner frdn. 3 juni 1796 § 13 i. f., at 
dommeren, naar den medende part er en enfoldig almues- 
mand, ber hjaelpe ham til rette og redelig bidrage til 
sagens oplysning. Som det fremgaar af den sammenhaeng, 
hvori denne bestemmelae er given, sigter den alene til 
dommerens forhold ligeoverfor afhorelsen af vidner, som 
parten selv bar indstevnt. Lovens tanke er ikke — som 
ogsaa 1. 8 mai 1869 § 14a viser — , at dommeren skal bi- 
staa parten med indhentelse af bevis ved at give anvis- 
ning paa indkaldelse af vidner, fremleeggelse af dokumen- 
ter el. lign. Denne videregaaende virksomhed ved bevis- 
materialets tilveiebringelse paaleegges deiimod dommeren i 
visse tilfeelde af den extraordineere civilproces, nemlig i 
den private politiproces (Irdn. 8 marts 1799), bagatelproces- 
ser efter 1. 8 mai 1869 § 14, processer for forligelseskom- 
missionen som dommende ret i aastedssager (1. 17 juni 
1880 § 6), samt i seretssager efter sof.l. 20 juli 1893 § 317, 
3dje led. Ogsaa i sager til erhvervelse af eiendomsdom 
etlter 1. 6 marts 1869 § 12 og skibsregisterloven 4 mai 
1901 § 34 samt i de i lov om forfatterret og kunstnerret 

ledning af hendes mands d0d, gjordes af retten udenfor procedyren gjsel- 
dende, at erstatningsaDsvaret var betinget af, at der forelaa en strafbar 
handling); jfr. ogsaa Retst [1897 p. 497; Hambro Byretsdomme 
nr. 2665. 



352 § 70- Dispositions- og forhandlingsgrundssetningeme. 



4 juli 1893 § 6, nsest sidste led omhandlede tilfeelde gives 
der relten en selvstsendig adgang til at anordne oplys- 
ninger. 

Det er i disse tilfaelde kun dommerens forhold til be- 
vismaterialets tilveiebringelse, der er underkastet storre 
frihed. Derimod gjaelder der her ingen undlagelse fra de 
under I— a og b— a) opstillede regler, ligesoni heller ikke 
ira den i begyndelsen af b— P) omhandlede ssetning, at 
dommeren ikke har at kreeve bevis for uomstridte kjends- 
gjerninger. ^^ 

*' Det er derfor urigtigt, naar man har for private poHtisager og 
sager, hvor parten ikke har medt ved 8agf0rer, villet gninde en videre 
adgang til i overinstansen at inddrage nye angrebs- og forsvarsmidler paa 
den betragtning, at nndladelsen af deres anbringelse i underinstansen be- 
ror paa en forsommelse fra dommerens side (Getz Paaankep.91; Ugebl. 
for lovk. VI p. 187 ff., isser p. 141; Retst. 1866 p. 762 ff.) I 8© Anden del 
§ 150, note 24. 



TREDJE KAPITEL 

RETTERGANGENS YDRE FORMER 



§71. 

TIDEN FOR RETTERGANGEN \ 

I. For de almindelige retter er der anordnet taste 
retsdage. 

For underretterne gjeelder i saa henseende fel- 
gende regler: 

Byting og andre ordinsere underretter skal holdes en 
gang om ugen <paa de dage som saedvanligt er> (N. L. 
1—3—5). For en reekke byer er det ved senere special- 
love overladt kongen at bestemme, hvor ofte byting skal 
holdes *. 

Paa landet skulde der efter N. L. 1—3—6 i hvert ting- 
lag holdes ling (de saakaldte alnnindelige sage- og 
skatteting)* overensstemmende med en lovbogen ved- 

* Schweigaard § 16; Nellemann Aim. del § 36. 

' Se saaledes for Kristiania 1. 11 april 1878 jfr. resol. 13 juli B. a., 
23 juni 1888 og 8 decbr. 1900. for Bergen res. 29 decbr. 1899 post I. 8e 
iovrigt Lovtidenden (jfr. citaterne hos Schweigaard I p. 62). 

' Saaledes kaldet, fordi ogsaa ekatteopkrsevniiig ved fogden foregaar 
paa disse. — Hvor to herreder udgjor et tinglag, bar man exempel saa- 
vel paa, at der holdes sserskilt ting for hvert herred (Glemminge og 
Tune) som paa, at der holdes fselles ting, men paa to forskjellige dage 
(Aas og Frogn). 

Hagerup : Den norske civilproces. 23 



4 



i 



354 § 71. Tiden for rettergangen. 

heftet tavle, hvorved i regelen ting kom til at holdes tre 
gange aarlig. De i lovbogens tingtavle anordnede rets- 
dage er senere ved en reekke seerlige anordninger for flere 
tinglags vedkommende eendrede. Ved siden af disse ting 
skal der efter frdn. 5 mai 1797 § 1 holdes maaneds- 
ting* en gang i hver maaned, i hvilken der ikke holdes 
alnnindeligt sageting, en forskrift, der dog flere steder ved 
seerlige anordninger er bleven underkastet indskreenknin- 
ger. Tiden for niaanedstingene anordnes for hvert aar af 
amtnnanden. 

Foruden disse ting, ved hvilke rettergangshandlinger 
of hvilkensomhelst art kan finde sted, skal der efter 1. 12 
oktbr. 1857 §§ 9 og 10 af amtmanden anordnes saakaldte 
extrating, der skal holdes saa ofte, at i regelen ting- 
lysning kan finde sted i byerne 2 gange hver uge og paa 
landet 2 gange hver maaned. Disse extrating, der holdes 
under 6t for hele jurisdiktionen, og ved hvilke der alene 
tilkaldes 2 retsvidner (1. 1857 § 10), var oprindelig blot 
bestemte til tinglysning; men efter 1. 4 juni 1892 § 24 kan 
ogsaa procedyre finde sted der, ligesom kjendelser kan 
afsiges. Dog kan hverken vidnefersel finde sted eller skjen 
afgives, med mindre saavel dommeren som alle andre 
«vedkommende> samtykker deri. Vedkommende er hei^ 
ikke blot parterne, men ogsaa vidner og skjonsmsend, der 
oldrig mod sin vilje kan tvinges til at mode ved extra- 
ting. Betingelserne for en retsbehandling ved extrating 
er ievrigt, at sogen er udsat til et saadant. En sag kan 
ikke fra ferst af anheengiggjores ved det^ 

De ordinaere retsmoder skal begynde ved et i loven 
fastsat klokkeslet (se N. L. 1—3—5 og 6), der dog i rets- 
brugen ikke overholdes strengt. Nogen begreensning af 
den daglige arbeidstid er ikke sat saaledes som i strpl. 
§ 33 ^ Kan behandlingen af de foreliggende sager ikke 
tilendebringes paa 6n dag, moa tinget udseettes til den 
felgende dag, forsaavidt dertil er anledning. Saadan an- 

* Jfr. foran j). 174—5. 

* Jfr. forovrigt nedenfor § 76. 

* Se derimod udk. til d. o. § 216: tRetternes daglige arbeidstid 
ber i almindelighcd ikke overstige otte timer*. 



§ 71. Tiden for rettergangen. 355 

ledning vil dog ofte savnes ved de almindelige sage- og 
skatteting, idet disse i almindelighed er berammede i teet 
raekkefolge, for at dommeren paa samme reise skal kunne 
bestyre flere. For saadanne tilfaelde giver frdn. 19 august 
1735 § 8 dommeren adgang til at beramme en seerskilt 
tingdag (saakaldt udsaettelsesting) til behandling af 
de tiloversblevne sager. 

Foruden de i det foregaaende fremstillede ordineere 
retsmoder kan der ogsaa holdes extraordineere retsmeder 
for behandlingen af enkelte sager eller enkelte rettergangs- 
skridt (saakaldte extraretter). Kn saadan extraret vil 
altid vaere forneden, hvor en retshandling skal fremmes 
paa aastedet. EUers er adgangen til extraretsbehandling 
afheengig af selve sagens beskaffenhed. Idet herom hen- 
vises til afsnittet om den extraordineere civilproces, skal 
her kun den almindelige bemeerkning tinde plads, at de 
ordineere ting heller ikke med begge parters sam- 
tykke kan fraviges. Anordningen af retsmoderne er lige- 
meget dikteret af hensynet til retten og den hensigtsmees- 
sigsie disposition af dens tid og arbeide som af hensynet 
til parterne. Det bar heller ikke komme i betragtning, 
om dommeren er villig til at scette extraret. Ti herved 
vilde der aabnes adgang til en vilkaarlighed, der vilde 
unddrage sig den ellers ligeoverfor dommerhandlinger 
regelmeessige kontrol af overordnet ret, ligesom et saadant 
hensyn vilde savne principiel berettigelse, idet det ikke er 
den enkelte dommer personlig, men vedkommende ret 
som institution, hvortil hensyn er tngen ved tingord- 
ningen'. 

' Jfr. frdn. 19 aug. 1736 § 1, hvilken beBtemmelse, om den end nser- 
niest sigter til at hindre den misbrug, at amtmeendene bevilgede 
ejeregne extrating (se de oplysninger om frdn., der er meddelte af L. 
Aubert i Ugebl. f. lovk. IX p. 870 jfr. Jobs. Berg h i Tidsskr. for 
retsvidenskab 1889 p. 12 ff.), dog utvivlsomt giver udtryk for den i texten 
frembcevede opfatning af tingordningens karakter. Schweigaard 
(I p. 66) finder det unaturligt, at en forresten fuldgyldig dom skulde 
kjendes uefterrettelig, fordi sagen, skjent med begge parters samtykke, 
var behandlet udenfor den almindelige tingtid. Herved maa imidlertid 
bemaerkes, at lovgivningen endog bar knyttet gyldigheden af forligs- 
iiwgling til det vilkaar, at den er foretagen i de ordintere meder (jfr. 



356 § "^l- Tiden for rettergangen. 



I retsbrugen er det almindeligt, at domme afsiges ved 
extraret. Det seedvanlige er dog, at dommen bagefter caf- 
Iseses* ved et ordinaert ting, men dens gyldighed kan ikke 
antages afheengig af, at dette er iagttaget. 

II. For overretterne bestemmer frdn. 11 aug. 1797 
§ 5, at de skal holdes hver uge og begynde den ferste 
S0gned8g om morgenen kl. 9 sannt vedvare uafbrudt til 
kl. 1, saaleenge der er noget at forrette. Dersonn sagernes 
nmaengde eller vidloftighed udkraever det, bor de holdes 
Here dage efter betimelig tilsigelse af alle vedkomniende ^ 

III. Heiesterets sammentraeden er efter 1. 12 
septbr. 1818 § 3 knyttet til tvende saakaldte sessioner, 
hvoraf den ferste begynder anden tirsdag efter nytaar, den 
anden forste tirsdag i September. Enhver af sessionerne 
vedvarer, saalsenge de til sessionen indstevnte sager krae- 
ver det. I mellemtiden fra forste til anden session sarn- 
ies retten kun til paademmelse af kriminelle sager ^ 

IV. Efter N. L. 1—3—4 maa ingen rettergang holdes 
paa helligdage eller i paaskeugen eller tre dage for pinse- 
dog eller fra 21 december til 6 januar (saakaldte rets- 
ferier); men saafremt der indtreefler en fast tingdag paa 
en af disse dage, skal neeste segnedag holdes for retle 
tingdag. Bestemmelserne om disse retsferier synes ret- 
test at burde opfattes derhen, at dommeren ligesaalidt er 
forpligtet til at saette ret i disse, som parter eller vidner 
eller andre, der har at vaere tilstede i retten, er forpligtede 
til at mode, men at rettergangsskridt, der er blevne frem- 

1. 20 juli 1824 § 21 og foran p. 120); og det vilde da vsere besynderligt, 
om den skulde tillsegge dette moment mindre vsegt ved retsbehandlingen. 
Jfr. iovrigt om spergsmaalet isser Jobs. Bergh i Tidsskr. for retsvideu- 
skab 1881) p. 42 ff. og det der citerede. 

® Jfr. Hetet. J 888 p. 32, hvor det sees, at det i heiesteret er blevet 
misbilliget, at en overretssag er bleven paad0mt ved en extrasession, 
holdt l0rdag, men at dog dommens gyldigbed ikke er antagen at bereres 
heraf. 

• Bestemmelsen i 1. 1818 § 3 om de ugentlige retsdage ansees ikke 
i den forstand bindende, at ikke ret kan holdes ogsaa mandag og ]0rdag, 
naar sagernes antal gj0r det paakrsevet, og rettena arbeidskrsefter tillader 
det. For tiden holdes ret de fem sidste ugedage, i sommermaanederne 
fra kl. 9 til 2, i vintermaanederne fra 97* til 2V«. 



§ 72. Retsstedet. 357 



mede under retsferien, ikke er at anse som ugyldige eller 
angribelige *®. 



§72. 

RETSSTEDET \ 

Efter N. L. 1—3—2 skal bygdetingene «holdes paa be- 
kvemme steder, som dertil er eller herefter beskikkede 
vorde> jfr. frdn. 5 mai 1797 § 2, der for maanedstingene 
bestemmer, at tingstedet skal veere omtrent midt i distrik- 
tet, saa at ingen beboer af dette bar leenger vej til tinget 
end 4 nnil. Den naermere bestemmelse af det faste rets- 
sted antages at tilkomme overevrigheden (amtmanden)^ 
De ved 1. 12 oktbr. 1857 §§ 9 og 10 anordnede extrating 
holdes paa sorenskriverens kontor. 

Hvad de for et enkelt tilfeelde anordnede extraretler 
nngaar, er det klait, at de, hvor aastedsbefaring skal finde 
sled, maa seettes paa aasledet; men ogsaa ellers fraviges 
i retsbrugen ofte ved extraretter benyttelsen af det faste 
tingsted, hvor derved lettelse kan opnaaes for dommer og 
parter (hyppig benyttes dommerens kontor)'. 

I en rsekke tilfeelde er det ved kongelige resolutioner 
tilladt, at fast retslokale eller tilfeeldige relsmoder holdes 
udenfor jurisdiktionen (hyppigst i en til vedkommende 
inndjurisdiktion greensende by, naar domnleren bar sin 
bolig der*). Dette forhold giver anledning til ret vanske- 

»<> Jfr. Retst. 1845 p. 410; 1877 p. 645; Ugebl. f. lovk. I p. 278. — 
Jfr. udk. til 1. om d. o. § 217. 

* Jfr. Retst. 1889 p. 177 (anonym af handling: Bemrerkninger om 
retsstedet isser i landdistrikteme); Schweigaard I § 15; Nellemann 
Aim. del § 85. 

* jfr. Rkr. 23 novbr. 1867. 

' Se for0vrigt om udgifteme ved retslokale sportell. 6 aug. 1897 §§ 
158—161 ; jfr. 1. 6 juni 1863 § 6. Udgifteme ved de faste retslokaler 
bestrides udenfor Finmarken af kommunerne. — Efter 1. 13 oktbr. 1867 
§ 16, der endna ikke er afl0st af reglerne i 1. 31 mai 1900 (jfr. res. 6 
oktbr. 1900) skal der til hvert distriktsfsengsel h0re retslokale. 

* Jfr. I. 13 oktbr. 1867 § 40 og de i medhold af denne bestemmelse 
udfserdigede res. 16 aug. 1866 og 6 april 1873 jfr. dept. skr. 13 april 1901. 
Ogsaa udenfor de i det ncevnte lovbud omhandlede tilfaelde er resolutio- 



358 § *^'^- Retsmedernes offentligbed. Rettergangspolitiet. 

lige sporgsmaal, idet navniig vidners madepligt, varslers 
beregning, reglerne for retsvidners tilkaldelse, betingelserne 
for gjeesteretsbehandling ^ paavirkes af, om retsmedet hol- 
des inden- eller udenfor den jurisdiktion, hvor vedkom- 
mende person bor. Det rette synspunkt for besvarelseii 
af disse sporgsmaal vindes alene ved at fastholde, at rets- 
medet i stedlig henseende maa bedemmes som holdt der, 
hvor det faktisk holdes, ikke som holdt inden den juris- 
diktion, som retten tilherer, saa at f. ex. vidner fra land- 
distriktet ikke er forpligtede til at mode der, ligesom hel- 
ler ikke retsvidner fra dette bar tjenstgjoringspligt^ o. s. v. 
Veernetingsreglerne bereres ikke af det her omhandlede 
sp0rgsmaal, idet det bestemmende her aldrig er retsste- 
det, men vedkommende forretnings forhold til rets- 
kredsen'. 

Hoiesteret og overretterne bar faste retslokaler i ved- 
kommende bver. 



§73. 

RETSM0DERNES OFFENTLIGHED. RETTERGANGSPOLITIET K 

I. Som allerede i § 9a bemeerket, er principet on:i 
reltergangens offentligbed fra gammel tid anerkjendt i vor 
ret. N. L. 1—12—2 jfr. 1—3—1 udtaler dette for de al- 
mindelige «ting»; og det bar aldrig veeret betvivlet, at del 
samme gjselder enhver ret*. For beiesteret er regeleii 
udtalt i 1. 12 septbr. 1818 § 8, forsaavidt forhandlingen 

ner af det i texten angivne indhold udfserdigede. En raekke saadanne 
resolutioner er citerede i Retst. 3889 p. 181. 

• Jfr. sflBrlig om dette sidste Ugebl. f. lovk. VI p. 272 ff.; Johs. 
Bergh i Tidsskr. for retsvidenekab 1889 p. 31—6; 0. Levi son i dansk 
Ugeskrift f. retevsesen 1873 p. 626—35. 

• Jfr. Retet. 1889 p. 183 ff. 
' Jfr. foran § 32. 

' Schweigaard I §§ 29 og 36; Nellemann Aim. del §§ 35 ogr 
87; jfr. Forelsesningerne over straffeproces § 89 jfr. § 87. 

• Jfr. reskr. 23 septbr. 1763 § 6, der forudseetter det som givet, at 
«ingen kan negtes at vsere tilstede, hvor en ordentlig ret holdes*. 



§ 73. Retsmedemes offentlighed. Rettergangspolitiet. 359 

angaar, og for voteringens vedkommende i 1. 11 april 
1863 ». 

At rettergangen er offentlig, vil dog ikke sige, at alle 
og enhver har et ganske ubetinget krav paa at veere til- 
stede. N. L, 1 — 12 — 2 viser, at retten kan anordne be- 
grsensning af offentlighedens adgang til retslokalet for at 
hindre, at dette overfyldes til fortreengsel for dem, som 
der har forretninger, ligesom at retten kan udvise per- 
soner, hvorved forudssBtningen maa veere, at disse ved sin 
adfaerd forstyrrer retsforhandlingerne eller kreenker rettens 
veerdighed (jfr. strpl. §§ 116 og 119). 

OflFentligheden kan udelukkes i sager, der kan give 
anledning til forargelse (reskr. 19 aug. 1735; heiesteretsl. 
1818 § 8). 

At et retsmede uberettiget er holdt for lukkede dere, 
bevirker i straffeprocessen efter den udtrykkelige forskrift 
i strpl. § 393, 4, at det forhandlede bliver ugyldigt. - En 
tilsvarende forskrift haves ikke for civilprocessens ved- 
kommende; og med den ringere betydning, som oflfentlig- 
heden her har, saerlig under et skriftligt system, synes 
det ikke vel foreneligt at tillaegge dens udelukkelse en saa 
vidtgaaende virkning. Den kan alene medfere felger for 
vedkommende dommer (daddel af overordnede*). 

II. Retten har at opretholde forhandlingens orden og 
vaerdighed (rettergangspolitiet) og har i dette eiemed 
til sin raadighed felgende midler, der kan anvendes ikke 
blot ligeoverfor parterne, men ligeoverfor enhver i retten 
medende person: 

1) Den kan tilrettevise enhver, der tillader sig 
upassende udtalelser eller utilborlige personlige angreb. 
Nogen ret til belt at fratage en part ordet af den grund 
kjendes ikke i civilprocessen (jfr. derimod strpl. § 119). 

2) Personer, der ved utilborlig adfeerd forstyrrer for- 
handlingerne eller kreenker rettens vaerdighed, kan den 
udvise (jfr. foregaaende numer). 

' Nellemann 1. c. p. 298 antager, at budet om retsforhandlingens 
o£fentlighed ikke gjselder skif teretterne ; men denne begrsensning er vil- 
kaarlig. Derimod kan vistnok ikke almenheden krseve tiltrsede til en- 
hver skiftesamling, da en saadan ikke nedvendigvis er af judiciel natur. 

* Jfr. Nellemann 1. c. p. 298. 



360 § 74. ForhandliDgens skrifUige form. Retssproget. 

3) For forstyrrelse af retsforhandlingerne, tilsidesaet- 
telse af den eerbedighed, der skyldes retten, samt for util- 
berlig og eerekrsenkende procedyre kan den ileegge st raffe 
(se N. L. 1—12—2 og 3, hoiesteretsl. 1818 §§ 12 og 13)*. 

Disse straffe ileegges paa stedet uden seerlig retler- 
gang. De rammer dog altid kun ytringen i dens egen- 
skab af en overtreedelse af rettergangspolitiet. Ikke blot i 
dens egenskab af privat injurie maa handlingen forfolges 
seerskilt, baade hvad straf og mortifikation angaar, men 
ogsaa anvendelsen af den almindelige straffelovs bud, ret- 
tede mod forstyrrelser af offenllige forsamlinger (§ 138) er 
betinget af en regelmeessig straffeforfelgning. 

Tidligere var man tilbeielig til at negte skifteretterne 
adgang til at idemme processuelle mulkter paa grund af 
en selvlavet og mod forudsa3tningen i N. L. 5 — 2 — 17 stri- 
dende regel, hvorefter disse retter alene skulde kunne be- 
stemme, hvad de selv vilde gjere, ikke paalaegge andre at 
udrede noget. Efter at.denne opfatning af den nyere lov- 
givning er forladl*, synes der ingen grund til i den her- 
omhandlede henseende at anse skifteretternes myndighed 
mere begreenset end andre retters. Derimod kan neppe 
exekutions- og auktionsretterne antages at have myndig- 
hed til at ileegge rettergangsst raffe'. 



§74. 

FORHANDLINGENS SKRIFTLIGE FORM. RETSSPROGET K 

I. Alt det, hvorpaa retten i en civil sag skal kunne 
bygge sin afgjorelse, maa foreligge for den i skrift [quod 
nou est in actis scriptis, non est in mundo). En undtagelse 
fra denne regel om processens skriftlighed gjeelder alene 

* Jfr. udk. til d. o. § 207. 

*" Jfr. konkursl. 6 juni 1863 §§ 129 og 180 og I. 24 april 1869 §§ 
2 og 4. 

^ Se Anden del p. 321—2 og 371. 

* Jfr. Schweigaard I p. 295—6; Nelleraann Ord. civ. proces- 
maade § 19. 



§ 74. Forhandlingens skriftlige form. Retssproget. 361 



for procedyren ved heiesteret, hvorom mere i afsnittet om 
appel. 

Loven kjender to former for den skriftlige forhandling: 
a) som indlseg og b) som protokoltilforsler. 

Ad a) Ved indleeg (jfr. frdn. 3 juni 1796 § 15) for- 
staaes skriftlige parlsfremstillinger, der fremleegges i ret- 
ten (af lovbogen ogsaa bensevnte «fors8etter» jfr. N. L. 1 — 
8—6, 1—9 — 10, hvilken sidste artikel forbyder sagforerne 
at forfatte vidleftige og indviklede indlseg). De stiles til 
retten og underskrives af parten eller bans procesfuld- 
mregtig. 

Ad b) Protokoltilfersel er den skriftlige gjen- 
givelse i retsbogen af det i retten forhandlede. Den for- 
udseetter saaledes en mundtlig forhandling i retten; men 
procedyren bliver derved ikke mundtlig; ti hvad der ikke 
er nedtegnet, bliver udenfor sagen. 

Bevisforselens resultater maa altid foreligge for den 
dommende ret i form af en' skriftlig gjengivelse i rets- 
bogen. 

Adgangen for parterne til at procedere ved protokol- 
tilfersler er derimod knyttet til snevre vilkaar. Frdn. 3 
juni 1796 § 15 sondrer i denne henseende, eftersom sagen 
feres af parten selv eller af en sagforer, hvorved vist- 
nok de i N. L. 1—9—14 omhandlede retsfuldmeegtige bor 
ligestilles*. 

1 forste tilfeelde er parten belt befriet fra nodvendig- 
heden af at procedere ved indlaeg; og partsfremstillinger 
af hvilkensomhelst leengde kan tages til protokols^ 

Hvor der benyttes retsfuldmeegtig, er derimod adgan- 
gen til protokoltilforsel veesentlig begrsenset til tilsvaret 
og betinget af, at dette afgives paa stedet (d. e. i samme 
retsmede, hvori segsmaalet anhaengiggjores), samt af, at 
protokoltilferselen ikke optager rettens tid mere end en 

' Jfr. N el 1 e m a un 1. c. p. 90, hvor det er paavist, at den af S c h w e i- 
gaard I p. 296 hsevdede modsatte opfatning (jfr. ogsaa Deuntzer 
1. c. p. 136) beror paa en feilagtig antagelse med hensyn til forordnin- 
gens iorhold til den seldre ret. 

'Jfr. dog Hambro Byretsdomine nr. 1904. 



862 § '^^' Forhandlingens skriftlige form. Retssproget. 

fjerdedels time. Naar forordningen ligefrem gjor det lil 
pligt for sags0geren ved stevningens inkamination at frem- 
Isegge skriftligt indlseg, maa dette dog ikke forstaaes saa- 
ledes, at indleeg er en nodvendighed, ogsaa hvor sagsege- 
ren indskraenker sig til at indlade sagen i henhold til den 
i stevningen og forligsklagen indeholdte fremstilling. 

Forordningens bud om begrsensningen af adgangen 
til protokoltilfersel overholdes ikke i retsbrugen med streng- 
hed, seerlig hvor der holdes ret sserskilt for den enkelte sag 
(extraretter *). 

Hvor en part moder personlig, paalsegger forordnin- 
gen dommeren at besorge bans fremstilling tilfert proto- 
koUen <i den vedborlige form og orden». Det kan ikke 
her antages, at parteo bar nogen ret til selv at diktere sin 
fremstilling til protokols. En saadan ret synes derimod 
efter forordningen at tilkomme sagforere; og dommerens 
virksomhed er ber indskraenket til at paase, dels at tids- 
begrsensningen overholdes (hvorved indirekte unedig vid- 
leftighed haemmes), dels at intet tilfores retsbogen, der 
strider mod rettergangspolitiets eller semmeligheds bud. 

II. At procedyren belt kan ske ved skriftlige indlaeg 
fra parternes side, bevirker naturlig, at parternes mede 
i retten faar en meget underordnet betydning. Men det 
er ikke desto mindre en ueftergivelig bestanddel af retter- 
gangen, at parterne enten selv eller ved en retsfuldmeegtig 
fremleegger sine indleeg i retten. Strengt taget skulde det 
derfor ikke vaere tilstedeligt, at de indsender sine indlaeg 
gjennem posten eller ved bud^ I praxis ansees domme- 
ren dog ikke udelukket fra at tage hensyn til indlaeg, der 
er tilstillede ham paa denne maade®. 

* Jfr. forevrigt om, at budet i og for sig ogsaa er anvendeligt ved 
extraretter, Deuntzer Skifteret p. 796. 

* Jfr. foran p. 267; Nellemann Ord. civ. procesmaade p. 186, note 
3 jfr. Aim. del p. 468. 

* I skrivelser af 9 decbr. 1892 og 12 oktober 1893 har justite- 
departementet udtalt, at dommeme, 8kj0nt vistnok ikke forpligtede til 
at iretteleegge indlseg og andre dokamenter, som i denne hensigt sendes 
dem og 8agf0rere og parter', dog b0r gj0re det, hvor det vil vsere for- 
bundet med sserlig uleiiighed eller bekostning for parterne eller deres 
8agf0rere at afgive m0de. 



§ 74. Forhandlingens skriftlige form. Retssproget. 363 

III. Det er ikke i vor proceslovgivnin^^ gjort par- 
terne til udtrykkelig pligt at forskaffe modparten ad- 
gang til at blive bekjendt med fremlagte indlseg og 
dokumenter. I almindelighed udlaanes de af retsskriveren 
med samtykke af den part, der bar fremlagt dem ®. Skulde 
et saadant samtykke til indlsegs og dokumenters udlaan 
i original blive negtet, er den udvei, som parten bar til 
at blive bekjendt med det fremlagte, den, at ban bos rets- 
skriveren mod den lovbestemte betaling erbverver udskrift 
af det, bvilket ikke kan negtes bam ®. 

Undlader den, der bar faaet retsdokumenter udlaan te, 
at levere disse tilbage, baves intet andet tvangsmiddel end 
S0gsmaal til udleverelse fra den parts side, der bar sam- 
tykket i udlaanet*^ 

Forkommer udlaante dokumenter, vil virkningerne 
paa sagen kunne vaere forskjellige: Savner domstolen 
paa grund af tabet adgang til at forvisse sig om tilstede- 
vaerelsen af de absolute procesforudsaetninger, maa sagen 
afvjses. 

Er det sagsegerens sky'd, at dokumenterne er bort- 
komne (eller, bvad der er lige bermed, er det bam eller 
bans sagferer, der undlader at tilbagelevere laante doku- 
menter), vil sagen gaa bam imod, naar retten ikke kan 
danne sig nogen begrundet overbevisning af de for den 
foreliggende skriftstykker ". Er det sagvolderen eller bans 
sagforer, der paa lignende maade er in culpa, vil tabet 
kunne medfore, at retten maa Iseg^^'e sagsogerens anfersler 
om, bvad det bortkomne indeboldt, til grund for bedom- 
melsen, med mindre noget andet bevises. Skyldes tabet 
tilfeeldige begivenbeder, maa der, forsaavidt det er indleeg, 
som er tabte, gives udsaettelse til afifattelse af nye, bvor- 
ved imidlertid selvf0lgelig parten ikke faar adgang til at 
fravige sin tidligere procedyre, bvis denne kan bevises**. 

^ Saaledes som f. ex. i den danske, se frdn. 16 januar 1828; jfr. 
Nellemann Ord. civ. procesmaade § 35. 

* Jfr. foran p. 213. 

• Se foran p. 214. 

*® Jfr. Nellemann Ord. civ. procesmaade p. 156. 

" Derimod bliver sagen ikke at afvise, se Ugebl. f. lovk. IV p. 292. 

" Jfr. for0vrigt p. 431 med note B. 



364 § 76- Forhandlingens gang. Udsfettelser. 

IV. Retssproget er norsk (se haiesteretsloven 12 
sept. 1818 § 12, Sdje p)^' ogsaa i de landsdele, hvor be- 
folkningen taler et andet sprog (jfr. 1. 29 marts 1890 §5)**. 
Norsk er saaledes det sprog, hvori alle processuelie ud- 
tnlelser maa fremkomme, for at der skal kunne kreeves, 
at der tages hensyn til dem. Hvis baade parterne og dom- 
meren forstaar det fremmede sprog og er enige om, at 
overssettelse kan undlades, er der vistnok intet til hinder 
for, at saavel vidneforklaringer som processkrifter og be- 
visdokumenter kan forelsegges i andre sprog en norsk ^*. 
Men hvis en ten mod part eller retten krsever det, maa af- 
herelse af vidner, der ikke er det norske sprog meegtige^ 
ske ved tolk, og skriftstykker overseettes *®. 



§75. 

FORHANDLINGENS GANG. UDS-«TTELSER». 

I. Forhandlingen udvikler sig derved, at parterne 
vexelvis har ordet, indtil de har anfert alt, hvad de har 
at sige og sagen saaledes er udprocederet, hvorpaa den 
«optages til doms» og paadommes. Denne forhandling 
kan afbrydes derved, at der bliver sporgsmaal om pro- 
cesledende afgjerelser fra rettens side. Forsaavidt nemlig 
disse ikke traefifes paa stedet, optages sagen, som det 
heder, til kjendelse, hvorved en stansning i procedyren 
indtrseder, indtil kjendelse er falden. Hvis sporgsmaalet 
er, hvorvidt forhandlingen overhovedet skal fortsaettes, op- 
tages sagen til kjendelse eller dom, idet paademmelse 
sker, hvis retten kommer til det resultat, at yderligere 
procedyre ikke skal finde sted. 

*^ Jfr. Deuntzer 1. c. p. 166. 

** Jfr. om denne bestemmelse foran p. 216. 

** Jfr. forovrigt om dommerens pligt til at yde tjeneste som retstolk 
deptskr. 9 juni 1898. 

" Jfr. foran p. 219; Forelsesninger over straffeproces p. 478. 

* Schweigaard § 70. Se ogsaa en af handling i Ugebl. f. lovk. 
X pp. 1, 489 og 666 jfr. Retst. 1880 p. 193—8 og 499—601. 



§ 76. Forhandlingens gang. Udseettelser. 365 



En udstykning af forhandiingen kan, som i det 
foregaaende omhandlel*, finde sled paa den maade, aider 
saerskilt kan forhandles om procesforudsaelningernes til- 
sledevfierelse'. Derimod er den praktisk herskende regel 
ievrigt, al ingen spaltning af forhandiingen kan finde stedi 
hverken efter retlens anordning eller efter parternes be- 
gjeering. En saerskill forhandling og afgjerelse kan hver- 
ken finde sled om de enkelle angrebs- og forsvarsmidler 
(saasom de enkelle segsmaalsgrunde og indsigelser) eller 
om de enkelle dele af sagen (f. ex. de enkelle posler i sag- 
sogerens paastand). Har en objekliv eller subjekliv sags- 
maalskumulalion fundet sled, kan en spaltning vislnok 
ivaerkssettes, men alene derved, at det ene segsmaal med 
olle porters samtykke beeves og gjeres til gjenstand for en 
ny proces, hvorunder det i den seldre sag forhandlede ikke 
konnmer i betroglning i viderc udstreekning end udenrets- 
lige forhandlinger mellem parlerne. En sondret forhand- 
ling og afgjorelse af de enkelle sager under samme pro- 
ces kan heller ikke her finde sled*. 

Ligesoa lidt som vore retlergangsrQgler udenfor de 
anferle tilfaelde kjender nogen udstykning af forhandiin- 
gen, ligesaa lidt kjender den nogen inddeling af denne 
i forskjellige led, saaledes at f. ex. partsforedrag og bevis- 
fersel udgjer sondrede afsnit af processen. Regelen er, 

* Se p. 62 og 340—1. 

' Efter samme synspunkt vil der ogeaa kunne forbandles og afsiges 
saerskilt kjendelse om den for me lie adgang til at fremsaette en ind- 
sigelse (f. ex. efter vexelproceslovens § 3); jfr. Retst. 1893 p. 787. 

* Hvorvidt den praktisk herskende opfatning, der anser enhver ud- 
stykning af realiteteforhandligen utilstedelig, er tilstrsekkelig begrundet 
i sagens natur, turde vaere underkastet berettiget tvivl ; se navnlig 
Deuntzer Civilproces p. 173 — 6. — Udk. til d. o. aabner i §§ 241 
og 242 adgang til en sserskilt paademmelse af enkelte i en sag frem- 
satte paastande eller krav (modkrav) og i § 243 til Kserskilt at paakjende 
et retskravs grund og dets storrelse, naar begge spergamaal er omstiidte 
og det ene er modeut til afgjorelse for det andet. Derimod kjender ud- 
kastet ingen almindelig adgang til soerskilt paakjendelse af flere ind- 
sigelser (jfr. derimod den tyske civilproceslov § 303, der tilsteder sser- 
skilt afgjorelse af ethvert selvstsendigt angrebs- eller forsvarsmiddel). Se 
det anf0rte udkasts motiver p. 115—6. 



366 § 76. Forhandlingens gang. Udsiettelser. 



at den part, der har ordet, eller paa hvem, som det heder^ 
sagen staar, kan benytte dette saavel til partsforedrag (ind- 
leeg) som til bevisfersel; og denne sidste kan ske naarsom- 
helst under sagens gang. 

II. Gjaelder det endog i mundtlige processystemer, at 
forhandlingens tilendebringelse i et enkelt retsmade hyppig 
er et mere attraaet end opnaaet maal, vil det, hvor for- 
handlingen er skriftlig, veere regelen, at der udkraeves en 
tlerhed af retsmeder. Allerede hensynet til, at den ene 
part som oftest ikke paa stedet vil kunne gjere sig be- 
kjendt med, hvad den anden bar anfert, begrunder her 
nodvendigheden af sagens udsaettelse fra det ene rets- 
mede til det andet. Skal imidlertid rettergangen ikke hen- 
falde til en langsomhed, der lettelig kan blive ensbetydende 
med en lammelse af retshaandhaevelsen, er det af yderste 
vigtighed, at der soges betryggelse mod, at parterne eller 
deres sagforere vilkaarlig traekker sagen i langdrag («trse- 
nerer» den, som det tekniske sagforerudtryk lyder). Vop 
lovgivning har navnlig ved bestemmelserne i frdn. 3 juni 
1796 kap. 2 (isaer § 7) og 1. 4 juni 1892 kap. 3 segt at be- 
kjeempe udsaettelsesuveesenets ulemper. Hovedindholdet 
af disse regler er folgende: 

1) Betingelsen for at opnaa udseettelse er altid, at der 
af den part, der begjeerer den, anfores en grund, som ret- 
ten tinder fyldestgjerende, se frdn. 1796 § 7 jfr. 1. 1892 § 
22 ^ Efter det sidst anforte lovsted skal end ikke mod- 
partens samtykke give nogen ubetinget ret til udssettelse, 
en bestemmelse, hvorved der er givet udtryk for det rig- 
tige princip, at rettens hurtige pleie er et oflFentligt for- 
maal, for hvis opnaaelse retten paa embeds vegne har at 
drage omsorg. I overensstemmelse hermed bestemmer 
ogsaa 1. 1892 § 27, at naar en sag indkommer for hoiere 
ret, skal denne, forsaavidt dertil efter dokumentationen er 
anledning, paa embeds vegne paase, at de om udssettelse 
gjseldende regler er overholdte. 

* Jfr. Retst. 1901 p. 237 (griinden maa oplyses ved iidsa^ttelsesbegjse- 
ringens fremssettelse ; det er ikke tidsnok at anfore den i appelinstansen). 



§ 75. Forhandlingena gang. Udssettelser. 367 



De vigtigste udssettelsesgrunde er felgende: 

a) Besvarelse af, hvad derfra modpartens side er anbragt. 
Denne udsaettelsesgrund er, som foran bemaerket, nodvendig 
anvistvedprocedyrensskriftlighed. Navnligvil den, hvis mod- 
part fremlaegger indleeg eller andre skriftstykker, i regelen 
have krav paa udssettelse for at give tilsvar. Dette vil dog 
kunne stille sig noget forskjellig efter tilfaeldets beskaffen- 
hed. Ved overretterne (og Kristiania byret i tilfaelde, hvor 
den er overdomstol) skal efter 1. 1892 § 23 den, der i to 
indlaeg bar udtalt sig onn sagen, ikke faa udsaettelse for 
at afgive yderligere tilsvar, med mindre der siden afgivel- 
sen of bans sidste indlseg fra modpartens side maatte 
vaere fremkommet nye bevisligheder. En lignende regel 
gjaelder ikke i forste instans og heller ikke i overinstansen 
i tilfaelde, hvor afgjerelsen i forste instans bar fundet sted 
uden foregaaende stevning, saasom ved paaanke af auk- 
tioner, exekutioner og udpantninger, eller hvor indstevnte 
ikke bar afgivet mode ved underretten — altsaa i tilfeelde, 
hvor procedyren ved overinstansen regelmaessig i det 
vsesentlige vil komme til at blive jevngod med en forste 
forhandling om sagen. Imidlertid vil ogsaa her udseet- 
telse kunne negtes, hvor modpartens indlaeg aabenbart 
intet nyt indebolder, eller hvor der paa forhaand er givet 
den anden part tilstreekkelig anledning til at gjore sig be- 
kjendt med og besvare det. Hvor der ikke er fremlagt 
indlseg, men i retsmodet selv gjort protokoltilforsel, vil det 
afhaenge af dennes art og omfang, om den begrunder krav 
for den anden part paa udsaettelse. 

Mest ubetinget vil retten til udsaettelse vsere, hvor der 
fra modpartens side fremkommer nye bevisligheder (jfr. 
1. 1892 § 23). 

b) Udvidelse af sagen til nye personer (adcitation, in- 
tervention) eller nye gjenstande (kontinuations- og mod- 
segsmaal) saavelsom anbringelse af nye forsvars- eller an- 
grebsmidler, forsaavidt dertil efter den materielle proces- 
rets regler er adgang*. Til saggivelsen kan derimod sag- 
segeren regelmeessig ikke kreeve udsaettelse; den maa ske 



6 



Jfr. foran §§ 48, 49, 62, 63 og nedenfor § 80. 



368 § "^S- Forhandlingens gang. Udswttelser. 



ferste rettens dag, med mindre sagsegeren beviser, at han 
ferer vidner angaaende processens gjenstand (frdn. 1796 § 6). 

c) Tilveiebringelse af nye bevisligheder, forsaavidt det 
ikke maa betragtes som en tilregnelig fors0mmelse, at de 
ikke fev er skaff'ede tilveiel Lige hermed maa det ogsaa 
bedommes, at der inden et kortere tidsrum kan ventes at 
ville falde en retslig afgjerelse, der uden at veere res Judi- 
cata dog bar betydning for sagen (jfr. forevrigt her palentl. 
16 juni 1885 § 31«). 

d) Under samme betingelse som tilveiebringelse af 
beviser vil ansogning om fri proces veere udsaettelsesgrund 
(jfr. frdn. 1796 § 9). 

e) Forfald for parten (jfr. N. L. 1—10—1 og 1. 1892 
§ 16, 2det led) eller for bans procesfuldmeegtig. Hvad 
den sidste angaar, opstaar navnlig sporgsmaalet, om hen- 
synel til andre, vedkommende sagferer paahvilende forret- 
ninger, der bar hindret ham fra i rette tid at fremme 
sagen, er udsaettelsesgrund. Dette maa i almindelighed 
besvares benegtende ^ Naar en sagforer vil frasige sig sagen, 
skal han efter frdn. 3 juni 1796 § 8 betimelig underrette 
parten herom; men det er klart, at, om han bar undladt 
at give saadan underretning, maa frasigelsen blive at be- 
demme som forfaldsgrund for bans part. 

Den her givne opregning af udssettelsesgrunde er ikke 
ment at skulle vaere udtommende. Loven bar selv over- 
ladt bedommelsen af en begjeeret udsaettelses belimelighed 
til dommerens konkrete skjon. Den kraever blot, at dom- 
meren udtrykkelig skal angive, af hvad grund udsaettelsen 
bevilges (1. 1892 § 25, Iste led), for at dens betimelighed 
kan kontrolleres ogsaa af overinstansen. 

Den, der begjaerer udsaettelsen, bar kortelig til proto- 
kols at lade tilfore aarsagen til og 0iemedet med udsaet- 
telsen (1. 1892 § 22, Iste led). I forn0dent fald maa han 

' Jfr. sserlig om tab af dokumenter foran p. 368. 

8 Se foran § 64. 

** Jfr. Odelst. prop. no. 11 for 1891 p. 23, hvor der om dette spergs- 
maal udtales, at det nsevnte hensyn «kun bor koinme i underordnet be- 
tragtning, og liovedviBgten Ifegges paa, hvorvidt sagen lider en efter dens 
egen beskaffenhed un0dvendig forhaling.* 



§ 75. Forhandlingens gang. Ud8»ttel8er. 369 



derhos paa stedet kunne bevise udseettelsesgrunden. At give 
udseettelse, for at saadant bevis kan fores, vilde vaere selv- 
modsigende. 

2) Udsaeltelsen skal efter 1. 1892 § 22, 3dje led altid 
gives paa bestemt tid; men ievrigt er fristens leengde 
overladt dommerens skjen under hensynlagen til, hvad dei* 
i det enkelle tilfeelde er udsaeltelsens eiemed. Begge par- 
ters enighed er heller ikke her tilstreekkelig. ^° Til for- 
kortelse af frislen seerlig i landdistrikterne, hvor der ofte 
til naeste ordinsere ting vil hengao leengere tid end for 
0iemedet fornodent, aabner 1. 1892 § 24 adgang til at ^ive 
udsaettelse til de til tinglysning anordnede extrating (jfr. 
foran § 71). 

Viser fristen sig for kort, er det ikke udelukket, at 
der kan gives fornyet udsaettelse, nien betingelsen herfor 
er, at vedkomnnende part oplyser, at han ved utilregnelige 
omstaendigheder er bleven hindret fra inden den fastsattc 
frist at foretage det fornodne. Ved bedeniraelsen af, hvad 
der er utilregneligt, maa det her, som ved sporgsniaalet 
om forfald, faslholdes, at det for en sagforer ikke er util- 
regneligt, at han hindres fra at benytte fristen ved sine 
andre forretninger; der maa kunne paavises hindringer, 
pan hvilke han ikke kunde veere forberedt, da han forstc 
gang begjaerede udsaettelse.^* 

3) En stor vanskelighed ved udsaettelsessporgsmaal er 
i den skriftlige proces, at retten i regelen ikke er inde i 
sagen og saaledes, hvor tvivl opstaar, ikke vil hove til- 
straekkelig oversigt over den til paa stedet at afgjore, om 
udsaettelse bor gives. Den maa optage sagen til kjendelsc 
eller dom. For at paaskynde denne afgjerelse mest muligt 
bestemmer 1. 1892 § 25 (jfr. 1. 19 decbr. 1898), at saadannc 
kjendelser ved Kristiania og Bergens byret og overretterne, 
selv hvor afgjorelsen ikke traeffes paa stedet, kan afsiges 
af henholdsvis 1 og 2 assessorer istedetfor det regelmaes- 

'° Jfr. Retst. 1893 p. 48 under nr. 6. 

^' Jfr. Indst O. Ill 1892 p. 8, Iste spalte. 

Hagerup: Den norske crvilproees. 24 



370 § 7^- Forhandlingens gang. UdeiettelBer. 

sige antal 3,'* samt al sager om tilslaaet udsaettelse skal 
veere anteciperede til foretagelse i hoiesleret.'* 

4) Til betryggelse for udsaetlelsesreglernes overholdelse 
og til modarbeidelse at* misbrug benytter loven ilaeggelse 
dels afstraf- dels af omkostningsansvar. Frdii. 
af 1796 §§ 10 og 11 anordner begge disse retsfelger i til- 
faelde, hvor en part eller sagforer har opnaaet udsaettelse 
paa opdigtede grunde og alene benyttet fristen «til atspilde 
tiden og hindre sagens fremgang». Denne bestemmelse 
har imidlertid kun fundet ringe anvendelse i retsbrugen, 
da der sjelden vil foreligge bevis for forsaetligt misbrug. 
L. 1892 § 26 er derfor gaaet videre, idet den soger at 
ramnie enhver langsomhed med hensyn til sagens fremme, 
selv om den ikke tilsigter at traenere sagen. naar den blot 
efter omstaendighederne maa betragtes som «ulilb0rlig>, 
det vil sige, naar vedkommende havde havt det i sin magt 
at fremme den med storre hurtighed. Retten kan isaafald 
paa embeds vegne ilaegge «den skyldige^^ — det er efter 
omstaendighederne enten parten eller sagforeren — en bod 
til statskassen. Derhos bestemmer paragrafens forste 
punktum, at der skal tilkjendes modparten erstatning for 
de ved langsomheden forvoldte omkostninger. Med hen- 
syn til forstaaelsen af denne bestemmelse bemaerkes: 
Omkostningsansvaret er uafhaengigt af strafansvaret. Det 
bliver i almindelighed at ilaegge i ethvert tilfeelde, hvor 
dommeren tinder de angivne betingelser at veere tilstede, 
uden at der kraeves nogen sajrlig herpaa rettet paastand 
fra partens side. Det er tilstraekkeligt, at denne har ned- 
lagt paastand paa proeesomkostninger i sagen. ^* Er imid- 
lertid end ikke saadan paastand nedlagt, og endnu mere, 
hvor det er tilkjendegivet, at vedkommende part ikke on- 
sker omkostningerne erstattede, kan dog selvtblgelig intet 
ansvar idommes. Paa den anden side er det vel muligt, 
at en part, der har vaeret paadraget saerlige omkostninger 
ved sagens langsomme fremme, faar disse erstattede, selv 
om ban iovrigt ikke faar sig tilkjendt erstatning for proces- 

" Jfr. foran p. 191. 

" Kjendelser, hvorved udsaettelse negtes, kan kun appelleres i for- 
bindelse med hovedsagen; se nedenfor i afsnittet om appel. 

" Jfr. Stortingstidende 1892, forh. i odelst. p. 147, Iste spnlte. 



S 76. Forhandlingens gang. T^dsfettelser. 371 

omkostningerne, ja selv om han iovrigt maa tilsvare mod- 
parten disse, i hvilket sidste tilfaelde der bliver at tbrelage 
en likvidation af udseettelsesoinkostningerne med de ovrige 
omkostninger. — Det er kun de ved forhalingen forvoldte 
omkostninger med hensyn tiJ processen, der kan 
krseves erstattede, ikke det tab, som forhalingen maatte 
have forvoldt i henseende til det materielle retsforhold, 
der er processens gjenstand. De omkostninger, hvoroni 
der saoledes veesentlig bliver tale, er udgifter ved meder i 
retten, der kunde have vaeret sparede, samt ved, at sagen 
gjennem et leengere tidsrum har beslaglagt partens eller 
sagforerens tid. Omkostningsansvaret felger ogsaa i saa 
henseende reglerne for procesomkostninger, at det ilsegges 
parte n uden hensyn til, om det er ham eller bans sag- 
ferer, der er skyld i forhalingen, idet dette spergsmaal 
alene faar betydning for regi*esforholdet mellem parten og 
bans procesfuldmaegtig. ** 

I overonsstemmelse med det af 1. 1892 gjennemforte 
princip, at ikke blot parterne, men ogsaa retten har at 
drage omsorg for rettergangens paaskyndelse, foreskriver 
§ 27, at overinstansen, hvor den finder, at der kan leegges 
underdommeren noget til last i henseende til overholdelse 
af forskrifterne om udseettelse, kan idomme ham straf- 
ansvar (beder indtil 200 kroner). 

5) En vanskelighed ved en streng haandheevelse of 
udsaettelsesreglerne bestod tidligere deri, at en urettelig 
negtet udseettelse allid bevirkede dommens annulation, 
hvilket naturlig medterte en vis eengstelse bos retten for 
at negle udsaetlelse. Dette har 1. 1892 S0gt at modarbeide 
ved i § 28 at bestemme, at urettelig negtelse af udseettelse 
ikke nedvendigvis skal bevirke en afsagt doms uefterrette- 
lighed. Efter loven skal i saa henseende vedkommende 
part, hvem udseettelse er negtet, have valget. '• Vil han 
ikke paastaa uefterrettelighed, kan han bane sig adgang til 

»* Jfr. Stortingstidende 1892 1. c 

" Anderledes efter den kgl. prop., der lod udssetteleens urettelige 
negtelse bevirke uefterrettelighed, jfr. Indst. 0. Ill 1892 p. 9, 2den8palte. 
Efter den forandring, som justitskomiteen foretog heri, opfylder bestoni- 
melsen kan meget mangelfuldt sin hensigt. 



372 § 76. Om varael. 

i overinslansen uden bevilling at anbringe, hvad ban ved 
negtelsen er bleven afskaaret fra at gjore gjseldende i 
underinstansen; men ban maa isaafald — efler at bave 
underrettet modparten derom ved lovligt varsel — ved 
sagens indbringelse for boiere ret krseve forelebig kjen- 
delse for, bvorvidt negtelsen bar vseret uberettiget eller 
ikke, bvorbos ban ved beiesteret maa forevise for modpar- 
ten de nye dokumenter og andre bevisligbeder, ban agter 
al fremlsegge. 

6) De i det foregaaende fremstillede regler er nsermest 
givne for de sager, der bliver at bebandle ved de ordi- 
neere retter. De skal imidlertid efter 1 1892 § 29 til- 
lige findeanvendelse ved skifteretterne. Ved boieste- 
ret, bvor procedyren er mundtlig, gives regelmaessig ingen 
udsaettelse med bebandlingen af en paabegyndt sag. En 
undlagelse gjaelder alene efter boiesteretsl. 12 sept. 1818 
§ 10, naar en advokat eller en part, der selv ferer sin sag, 
faar forfald, samt efter 1. 4- juni 1892 § 28 i. f., bvorefler 
boiesteret i forbindelse med en kjendelse af den under 5) 
ombandlede art kan tilstaa vedkommende part en passende 
benstand til sagens fortsatte bebandling. 

De for sserlige sager foreskrevne indskraenkninger 
i adgangen til aterboldeudsaettelse, bvorom mere i syvende 
bovedafsnit, bereres ikke af 1. 1892 (jfr. dens § 22 i. f.). 
Men ievrigt er regler ne i denne lov saavelsom i frdn, 1796 
lige anvendelige paa tingsvidne-, skjens- og edssager som 
paa domssager. ^' 



§76. 

CM VARSEL. » 

I. I en raGkke tilfeelde er det foreskrevet, at en per- 
son skal varsles til en reltergangsbandling. Hovedtilfaeldet 
er ber naturligvis varsel til modparten, bvorom forskriften 
findes i N. L. 1— 4—1, der bestcmmer, at ingen rettergang 
maa tilstedes, ingen vidner fores, ingen besigtelse, syn 

" Jfr. lletBt 1893 p. 48. 

^ Jfr. S c h w e i g a a r d I §§ 52 og 66. 



§ 76. Cm varsel. 373 

eller granskning ske, uden at den, hvem del paagjeelder, 
er lovligen dertil koldet eller frafalder varsel. Paa den 
nnden side bestemmer N. L. 1—4 — 37, at kald og varsel 
ikke gjores forneden ved tinglysning, opbud, beslag (hvor- 
under henferes begge de forelobige relsmidler arrest og 
forbud) sanit skudsnnaal (vidneforsel om forfald). Hvad 
der her er foreskrevet om beslag, antages ogsaa at maalte 
finde anvendelse paa den egentlige tvangsfuldbyrdelse. 
l0vrigt er nodvendigheden af varsel til niodpartengjennem- 
fert med stor strenghed i vor lovgivning. De enkelle an- 
vendelser heraf udvikles imidlertid, ligesom de paa S£Er- 
iige grunde hvilende undtagelser fra regelen, bedst ved 
frennstillingen af de enkelte rettergangsskridt, hvortil varset 
udkraeves, idet her kun skal behandles, hvad der gjselder 
om varsel i almindelighed. 

II. Om varslets laengde ved indstevning til retterne 
og indkaldelse til forligelseskommissionen tindes hoved- 
lorskrifterne i 1. 4 juni 1892 leap. 2 (se § 21, Iste led). 
Efter disse er varslets laengde den samme foroverordnede 
som for underordnede retter, alene med den forskjel, at 
det kortesle varsel til heiesteret skal vaere 2 uger, medens 
det ved andre retter er 1 uge. levrigt er varselsfristen 
bestemt efter det stedlige forhold mellem retsstedet og det 
sted, hvor varslet forkyndes (ikke som efter N. I.. 1—4—7 
vedkommendes bopeei), hvorved imidlertid ikke veilseng- 
den,* men rigets administrative inddeling er lagt til grund 
Cjfr. § 12),' idet det kommer an paa, om de neevnte steder 
ligger inden samme by (1 uge), tinglag (10 dage) eller amt 
(3 uger inden, 4 uger udenfor amtet). Derhos er det seer- 
skilt bestemt, at mellem by og tilstedende tinglag gives 
.samme varsel som mellem dette og det til byen stedende 
tinglag eller — om der er flere — det af disse, hvorfra 
eller hvortil varslet vilde vaere kortest; at der indbyrdes 
mellem byer, som ligger i samme amt eller er forbundne 
med jernbane, gives 10 dages varsel, samt at by, der ud- 
gjer eget amt, ansees som liggende i det tilstedende amt 

^ Saaledes som efter lagrettesl. 28 aug. 1854 § 34 og rigsretsregl. 18 
sept. 1816 §§ 10 og 13. 

^ Jfr. om de forskjellige systemer O. prop. nr. 11 1891 p. 12 ff. 



374 § 76. Om varsel. 

(§ 12). Der er derhos opstillet seerlige varselsfrister for 
indstevning fra eller til Tromso stift (§ 13) samt fra ud- 
Inndet (§ 14). 

Hvis i noget tilfeelde det regelmeessige varsel skjonnes 
at blive uforholdsmeessig langt, kan vedkommende dom- 
mer eller retsformand fastseette et kortere varsel, dog ikke 
under 1 uge foruden den tid, der antages at ville medgaa 
til reisen (§ 15). 

Hvor oflFentlig indvarsling tinder sted, er der i 1. 1892 
§ 17 opstillet seeregne frister (i almindelighed 3 moaneder, 
men 6 maaneder, hvis vedkommende senest vides at have 
opholdt sig paa et sted, hvorfra saa langt varsel efter § 14 
vilde tilkommet ham). 

At den, der stevnes paa bopeel eller arbeidssted, mid- 
lertidig er fraveerende paa andet sted i eller udenfor riget,* 
giver ham ikke krav paa leengere varsel, men retten kan 
her — hvis det kan antages, at han ikke betimelig knn 
vsere bleven vidende om stevnemaalet, og han ikke tid- 
ligere i anledning at sagen har modtaget lovligt varsel, 
som maa antages at veere kommen til hans kundskab — 
paa embeds vegne udseette sagen til et senere retsm0de, 
hvortil vedkommende hliver at indkalde paa saadan maade 
og med saadant varsel, som retten bestemmer (§ 16, 
2det led). 

Loven 1892 gjer efter den udtrykkelige forskrift i §21, 
2det led ingen forandring i a) de bestemmelser, hvorefler 
i visse tilfselde aftensvarsel kan gives, hviike tilfaelde vil 
blive naermere omhandlede i afsnittet om den extraordi- 
nsere civilproces, og heller ikke b) i de bestemmelser, hvor- 
ved for0vrigt saeregne varsler for seerlige tilfeelde er fore- 
skrevne. De vigtigste af disse bestemmelser er opregnede 
i § 21, men som ordet «saasom» angiver, er denne opreg- 
ning ikke udtommende. Sseregne varselsfrister anordnede 
i love, der ikke er ophaevede ved 1. 1892 § 44, er gjeeldende, 
selv om lovstedet ikke er neevnt i § 21.^ 

* I den field re ret anvendtes her varsel efter N. L. 1—4—12 jfr. 
Schweij^aard 1 p. *i78. 

^ Som en iaadan Hseregen bestemmelse maa man dog ikke anee be- 
stemmelsen i N. L. 1—4—13, da den deri indeholdte frist, skjont ander- 



§ 76. Om varsel. 375 



Loven berorer heller ikke de i lagrettesloven 28 aug. 
18()4 § 34 for retsvidner, skjons- og domsmeend anordnede 
varsler. Derimod maa de i 1. 1892 kap. 2 foreskrevne 
varselsfrisler ievrigt antages at komme til anvendelse i 
ethvert tilfeelde, hvor en processuel meddelelse er fore- 
skrevet at skulle ske med lovligt varsel, uden at dettes 
leengde udtrykkelig er bestemt (se f. ex. 1. 1892 § 28). 

III. VarselsFristerne er at opfatte som minimums- 
tVister, saa at det i almindelighed slaar den, der lader ind- 
slevningen foretage, frit at give et leengere varsel. Herved 
maa imidlertid bemeerkes, at det i visse liifeelde, for at 
holde en rettighed i kraft, kan veere nodvendigt, at sagens 
paastevning foregaar saa hurtigt som muligt (se 1. 1892 
§ 36; forl.l. 1824 § 48). 

IV. Med hensyn til spergsmaalet. om varsels- 
reglerne er fravigelige, bemeerkes: Hvis den, der 
skal varsles, meder uden at gjere indsigelse, haandheeves 
disse regler ikke af retten paa embeds vegne, se N. L. 
1—4 — 1 i. f. Deraf tor imidlertid ikke sluttes, at ogsan 
enhver forhaands aftale om afvigelse fra varselsreglerne 
er gyldig. Der maa her for det ferste skjelnes mellem 
parter og andre personer, der har krav paa varsel. At de 
sidste kan traeffe hvilkensomhelst aftale herom, er utvivl- 
somt. Hvad parterne angaar, kan de ikke antages at have 
adgang til belt at fraskrive sig varsel til nogen rettergang- 
der tilsigter erhvervelse af dom. Delte vilde veere ensbe, 
tydende med opheevelsen af selve den kontradiktoriske for 
handling og gjore rettergangen og dommen til en torn 
form.® Det samme maa gjselde varsel til et efter loven 
nodvendigt led i retsbehandlingen som forligsmeegling, da 
denne selvfolgelig vilde blive hensigtslos, naar modparteii 
ei var varslet. Derimod maa ogsaa parterne kunne fra- 
skrive sig varsel til enkeltstaaende rettergangshandlinger 
(tingsvidner, skjon o. lign.). De kan ogsaa aftale forkor- 

ledes ndtrykt, dog vistnok (med Schweigaard I p. 265 nederst) rettest 
opfattes 8om en anvendelse af den almindelige varselsfrist i N. L. 1— 4— 7 
og snaledes med den forandret ved 1. 1892 § 12. 

* Se foran p. 30. Jfr. dog Orsted Eunomia III p. 647. Se for- 
0vrigt de nedenfor § 77 note 24 citerede domme. 



*>76 § 77. Om processuelle meddelelser, sserlig om forkyndelser. 

telser i de ordineere varselsfrisler, forsoavidt varslel derved 
ikke bliver saa kort, at i virkeligheden det samme maa 
^jeelde som om aftaler, hvorved alt varsel frafaldes. 



§ 77. 

OxM PROCESSUELLE MEDDELELSER, S.ERLIG OM FORKYNDELSER.^ 

I. Ved processuelle meddelelser forstaaes her enhver 
meddelelse i anledning af processen til eller fra nogen, 
der medvirker i denne (meddelelse fra part til part eller 
sagfbrer til sagferer, fra parterne til tredjemand eller ret- 
ten eller fra denne til parterne). I strpl.s 13de kapitel er 
der sondret mellem forkyndelser og andre meddelelser, 
der ikke behever at ske paa den samme formelige maade 
som de forste (se § 146 jfr. § 157). Paa civilprocessens 
omraade er det den store hovedregel, at alle meddelelser, 
der er betingelser for fremme af visse rettergangsskridt 
eller for indtr^delsen af visse procesretslige virkninger, 
maa ske i de for forkyndelser i 1. 4 juni 1892 kap. 1 an- 
ordnede former, og at de formlose meddelelser enten kun 
liar faktisk eller kun civilretslig betydning (saaledes under- 
haands udvexling af indleeg, udlaan af dokumenter, med- 
delelse til modparten om en under sagens gang tilsigtet 
vidnef0rsel, litis denunciatio). En undtagelse herfra gjeel- 
der efter den anforte lovs § 11, hvorefter mellem sagforere 
og offentlige myndigheder istedetfor forkyndelse ved stevne- 
vidne meddelelse kan ske underhaanden mod bevis for 
modtagelsen, en bestemmelse, der seerlig vil faa betydning 
ved de praktisk hyppige vedtagelser af varsel fra sagfore- 
res side gjennem paategning paa stevningen.^ 

* Jfr. Foreleeeningerne over straffeproces § 91 ; Schweigaard 1 §60, 

* At denne forskrift ikke skulde gjselde forkyndelse af stevninger 
(^Hambro i Retst. 1902 p. 482 og dom i Retst. 1902 p. 435), er en vil- 
kaarlig antagelse, der lige meget staar i strid med lovens ord som med 
dens forarbeider (se O. prop. nr. 11 for 1891 p. U jfr. Lous i Retst. 
1902 p. 632), og SOD) ogsaa er forkastct af h0ie8teret (Retst. 1902 p. 916). 
L. 1892 indeholder ingen til strpl. § 155 svarende bestemmelse om, at 
meddelelser, som under en sag sker til vedkommende personlig inden 



§ 77. Om processoelle meddelelser, sserlig om forkyndelser. 377 



Den hyppigst forekomraende gjenstand for forkyndel- 
ser er stevninger (indkaldelser til retsmeder) og kaldssed- 
ler til forligelseskommissionen ; men ved siden heraf fin- 
der forkyndelse ogsaa anvendelse paa en reekke andre 
processkridt, saasom domme og kjendelser, processuelle 
bevillinger (se hoiesleretsl. 12 sept. 1818 § 15), begjeering 
om aabning af konkurs (1. 6 juni 1863 § 9), begjaering om 
meends opnaevnelse efter lagrettesl. 28 aug. 1854 § 20 o. fl.a. 
For alle disse gjaelder nu de samme forkyndelsesieglcr 
(se I. 1892 § 1),' hvilke i det vsesentlige stemmer med de 
i strpl.s kap. 13 for slraffeprocessen opstillede.* 

Der maa i henseende til forkyn del sens former 
skjelnes mellem a) regelraeessige og b) uregelmeessige. 

Ada) Om de regelmaess ige forkyndelsesformer 
gjeelder felgende: 

1) Forkyndelsen udfores af et enkelt stevncvidne 
(I. 1892 § 1).* Forkyndelser i polilisager i byerno knn 
ogsaa udferes af en polititjenestemand. 

At forkyndelsen gyldig skulde kunne forelnges at* en 
privalmand, synes ved affatningen af de hidherende be- 
jstemmelser udelukket (se 1. 1892 § 1 og forudsoBtningen 
i § 11).« 

2) Med liensyn til forkyndelsens sted bestemmer I. 
1892 § 4, at den ordentligvis skal ivairkseetles paa bopeel 
eller sladigt arbeidssled, men at dog en forkyndelse, der 

letten, trteder i stedet for forkyndelse. — Saerlige forkyndelsesregler 
grjfiekler i visse tilfjclde af den extraordiiiaere civilprocep, se saaledes ud- 
skiftningsl. 13 marts 1882 § 1(> (Anden del p. 204—5}. 

' En Bserregel for stevninger findes alene i 1. 1892 § 9, 2det led, ae 
nedenfor. 

* Forskjellen gaar i det hele i retning af uoget storre strenghed i 
formerne for civil proceesen, hvilket er naturlig begrundet dels deri, at 
forkyndelserne i civil processen i mange tilfpelde har den betydning jit 
forebygge retsfortabelse (jfr. foran § 65), dels deri, at indstevntes ude- 
blivelse har andre virkninger i civilprocessen end i straffe processen. 

^ Jfr. foran § 42. For loven af 1892 krsevedes to stevnevidner 
overensstemmende mei principet i N. L. 1 — 13—1. — Jfr. deptskr. 2 
mai 1899. 

^ Dette stemmer med den seldre teori (se S c h w e i g a a r d I. p. 289), 
medens den seldre praxis ikke befulgte denne Icere, se Retst. 1861 p. 
814—6. 



378 8 '7. Om prooessuelle meddelelser, saerlig om forkyndelser. 



er foretagen for vedkommende personlig, er gyldig, hvor- 
somhelst han trseffes (jfr. strpl. § 148oginstrux for stevne- 
vidner af 12 decbr. 1892 § 10, hvor det foreskrives, at for- 
kyndelsen ikke uden videre bor forelages paa ofl'entlig 
gade, forJystelses- eller bevsertningssted eller ovcrhovcdet 
paa sted eller under omstaendigheder, hvor dens udforelse 
vilde vaere forbunden ntied seerlig uleoipe eller ubehage- 
lighed for vedkommende eller stride mod stedets bestcni- 
melse). ' Efter handelsregisterl. 17 mai 1890 §34 ansees et sel- 
skabsforretningskontor ifelgeden i handelsregistret indferle 
anmeldelsesom selskabets hjemsted i alle retslige anliggen- 
der, allsaa ogsaa i henseende til forkyndelser. For cnkell- 
maend, der er indehavere af registrerede tirmaer, kan efter 
samme lovsted i henseende til forkyndelse og varsel del 
naerveerende eller, hvis inlet saadant kan paavises, det 
senest benyllede forretningskontor (filialkontor) eller for- 
retningsleilighed belragtes som bopeel.® levrigt vil forrel- 
ningskontor ogsaa gaa ind under begrebel arbcidssled, 
forsaavidt vedkommende personlig arbeider der; og den 
citerede bestemmelse i handelsregislerloven faar derfor ved 
siden af 1. 1892 § 4 kun betydning, hvor dette ikke er 
tilfeeldet (forretningens indehaver er f. ex et aktieselskab 
eller en kvinde, der overlader dens drift til andre). 

Har vedkommende ikke nogen bopeel eller noget sla- 
digt arbeidssted eller anmeldt forretningskontor her i rigel, 
kan efter 1. 1892 § 5, sidste led (jfr. strpl. § 149, 2det led) 
forkyndelsen ske paa bans midlertidige opholdssted.-' 
Denne regel tinder dog ikke anvendelse paa personer, der 
har bekjendt bopeel i udlandet (se derom I. 1892 § 8 jfr. 
nedenfor), undtagen hvor vedkommende svarer som gj«e.^l 
for opholdsstedets ret. I sidste fald skal nemlig efter I. 



' Den eeldre ret (se N. L 1—4—2) ligestillede ikke arbeidssted ined 
boptel og tillod ikke forkyndelse udenfor bopeel, selv hvor den var fore- 
tagen for vedkommende personlig. 

" Se om disse bestemmelser Beichmanns IMgave af loven p- 
05 ff. Jfr. Retst. 1877 p. 621, 1899 p. 306 ff . ; Hambro Byret«domme 
nr.ne 1921 og 1940. 

" I disse tilfselde maatte tidligere den extraordintere indvarsling efter 
N. L. 1 -4—10 og 12 tinde sted. 



§ 77. Om processuelle med<ielel8er, 8«rlig oni forkyndelser. 379 

1892 § 5, 2det led forkyndelsen i alle tilfaelde kunne ske 
paa opholdsstedet. 

For det tilfsBlde, at vedkommende hverken har kjendt 
bolig i udlandet eller midlertidigt opholdssted her i riget, 
gjaelder sseregne forkyndelsesregler, om hviike mere neden- 
for under b). 

3) Forkyndelsen skal efter 1. 1892 §4 (jfr. strpl. § 148) 
saavidt mulig i vserkseettes for vedkommende 
personlig; men traeffes ban ikke, kan den ogsaa ske til 
andre.®* I denne henseende sondrer ioven, eftersom for- 
kyndelsen finder sled a) paa bopael eller arbeidssted, hvor- 
med forrelningssted efter flrmal. 1890 § 34 cr lipestillel. 
eller P) paa opholdssted. I de under a) naevnte tilfaelde 
kan forkyndelsen efter I. 1892 § 5, Iste led ske «til voxne 
personer af samme husstand eller nogen anden der (nem- 
lig i boligen eller paa arbeidsstedet) stadig tilstedevaerende 
voxen person*. Ved fortolkningen af de sidste ord man 
det fastholdes, at bopael ikke er ensbetydende med bus. 
og at derfor i tilfaelde, hvor det bus, i hvilket vedkom- 
mende bor, omfatter flere familieboliger, er det kun de i 
vedkommendes bolig stadig tilstedevaerende personer, for 
hvenn forkyndelsen kan ske, *^ ikke for andre, der hni- 
familiebolig i samme gaard, heller ikke for husveerten. ^* 
Bestemmelsen vil veesentlig omfatte saadanne forhold som 
de, der begrundes ved, at en person har leiet moblerct 
vaerelse eller sengested bos en anden,"* eller at Here deler 
samme logis, og for arbeidssteds vedkommende forholdct 
mellem arbeidsherren og bans folk samt mellem flere ar- 
beidskamerater. 

I det under p) anferte tilfeelde kan forkyndelsen ske, 
foruden til voxne personer af vedkommendes husstand, 
til den, hos hvem ban bor, eller nogen til dennes hus- 

'a Forkyndelsen niaa saaledes altid ske for en person. Den kan 
ikke ivserkssettes ved, at det, der skal forkyndes, f. ex. nedlsegges i ved- 
kommendes brevkasse; jfr. Hambro Byretsdomme nr. 1947. 

^^^ Jfr. Storlingstidende 1892, forh. i odelslinget p. 113, Isto sp., JIT 
—8, 123—4 og forh. i lagtinget p. 26, 2den sp. 

" Se for den seldre ret Eetst. 1882 p. 102 og 1889 p 7«. 

** Jfr. Stortingetidende 1892 forh. i odelstinget p. 124. 



380 § 77. Om processuelle meddeleleer, saerlig om forkyndelser. 



Stand herende voxen person, derimod ikke til enhver paa 
opholdsstedet stadig tilstedevaerende person. Til strpl. 
§ 149, sidsle led^' har 1. 1892 ingen tilsvarende bestem- 
melse. 

Den, for hvem noget efter disse regler forkyndes paa 
en andens vegne, er, forsaavidt det kan ske uden udgift 
eller seerdeles besveer for ham selv, under straf pligtig til 
uden ophold at underrette vedkomniende onn forkyndelsen 
og overgive ham den modlagne afskrifl, saavelsom til strax 
at oplyse omsteendigheder, der vides at vaere til hinder for, 
at vedkommende vil faa saadan underretning (1. 1892 §7).'* 

Dc her fremstillede regler om pligt til at modtage 
forkyndelse paa en andens vegne berorer ikke de lilfaelde, 
hvorefter en person i kraft af et repraesentationsforhold 
har at modtage stevnemaal paa* en andens vegne. Forsaa- 
vidt et saadant forhold beror paa procesfuldmagt, er det 
omhandlet i § 54; men iovrigt fremkalder ikke disse for- 
hold spergsmaal af saarlig procesretslig art. Det er civil- 
rettens grundseetninger, der her kommer til anvendelse.'* 

4) Om tiden for forkyndelsen bestemmer nu 1. 1892 
§ 4, 3dje p., at den ikke uden nodvendighed hev ske 
paa son- eller helligdage eller udenfor almindelig dagstid 
(jfr. tidligere N. L. 1 — 4—2: «f0r sol gaar ned»). Over- 
traedclse af denne forskrift, der alene har karakteren af en 
ordensregel, kan aldrig berere stevnemaalets gyldighed. 

5) Forkyndelsen sker efter 1. 1892 § 6 jfr/§ 3,' sidste 
led og inslr. 12 decbr. 1892 § 13 paa den maade, at 
slevnevidnet (polititjenestemanden) meddeler hovedindhol- 
det af vedkommende skrift og overreekker en bekreefiet 

^•* ftTil aiiden voxen person kan den (forkyndelsen) ske, naar ingen 
af de n«vnte personer forefindes^ og han erklterer sig villig til at be. 
surge den > 

'' Nogen saadan underretningspligt kjendtea ikke efter den aeldre ret; 
men det niaa herved bemaerkes, at det at forrette som stevnevidne tid- 
ligere var et ombud, der kunde paalaegges tinglagets indvaanere. Under- 
retningspligten er saaledes historisk en slags levning af en videregaaende 
pligt til at medvirke ved forkyndelser. 

^* 8e forovrigt Sch weigaard § 64. Se ogeaa foran p. 224 ff. 



§ 77. Cm processnelle meddelelser, soerlig om forkyndelser. 381 



afskrift (se 1. 1892 § 3, sidsle led)*® af samme til den, for 
hvem forkyndelsen sker. " Negtes modtagelsen, cflerlodes 
afskriften. Paa forlangende skal derhos skriftet opleeses 
for vedkommende (1. 1892 § 4, sidste led). 

Anvendelsen af disse regler vil i almindelighed ingen 
vanskeligheder volde, i)aar forkyndelsen sker paa vedkom- 
mendes bolig, opholdssted eller arbeidssted. Derinnod vil 
der let kunne opstaa saadanne, naar forkyndelsen seges 
iveerksat for vedkommende personlig udenfor noget of 
disse steder (f. ex paa gaden, paa en landevei el. lign.)^'' 
Hvis vedkommende ganske unddrager sig fra at horo 
meddelelsen om det, der skal forkyndes, er forkyndelsen 
at betragte som mislykket. Men hvis ban bar hort, bvad 
det gjaelder, og unddrager sig for at modtage afskriften af 
det forkyndte, maa forkyndelsen vistnok ansees foretagen, 
skjont budet om, at afskriften skal eflerlades, her ikke 
lader sig opfylde. 

Tidligere skede forkyndelsen altid ved oplsesning eller 
mundtlig meddelelse, og det var ikke nodvendigt, at noget 
skriftligt forelaa. Nu foreskriver I. 1892 § 3 udtrykkelig, 
at det, der skal forkyndes, maa vaere skriftlig udfeerdiget. 

6) Beviset for forkyndelsen feres ved attest af den 
tjenestemand, der bar foretoget forkyndelsen (jfr. 1. 1892 
§ 6, 2det led og instr. 12 decbr. 1892 §§ 13 og U)'^ Be- 

'® « Skriftet b0r viere ledsaget af de efter § 6 foniodne afskrifter, be 
krceftede af en fori i gel seskommissier, en autoriseret 8agf0rer. et stevne- 
vidne eller en anden offentlig tjenestemand »; jfr. til sammenligning strpl. 
S 147, der krflever, at det, som skal forkyndes, skal <udf eerdiges- i 
flere exemplarer, en fordring, der paa civil processens omraade ikke 
lod sig opstille, da det, som skal forkyndes, kan vpore originaldokumen- 
ter, hidr0rende fra andre end den, der lader forkyndelsen foretage (f. ex. 
bevisdokumenter, der efter bevilling tilsigtes fremlagte i overinstansen). 

*^ Dette gjselder ogsaa ved de saakaldte beskikkelser; se skr. 19 
mai 1893. 

^* Jfr. herom bemaerkningeme under odeletingsforhandlingerne 1892, 
Stortingstidende (odelstingsforh.) p. 129—32. 

*® Attesten maa omfatte alle omstsendigheder, der er af betydning 
for stevnemaalets gyldighed ; jfr. Ketst. 1900 p. 34 (sagen afvist, da be- 
vidnelsen ikke udtrykkelig fremhaevede, at den afleverede afskrift af 
stevningen var bekreeftet). Jfr. deptcirkulsere af 9 novbr. 1900. 



382 § 77. Om processuelle meddelelser, sserlig om forkyndelser. 

vidnelsen tegnes enlen paa det forkyndte skrift eller med- 
deles sserskilt. Ved fremlaeggelse af denne attest fritages 
den, der har ladet forkyndelsen foretage, for videre bevis 
for: a) at de, der udgiver sig for stevnevidner, ogsaa vii'- 
kelig ei* det, |3) at deres underskrift er eegte, y) Qt attestens 
indhold er rigtigt, forsaavidt forkyndelsen angaar. Der- 
imod skulde strengt taget stevnevidn ernes offfentlige tro- 
vaerdighed ikke streekke sig til omslsendigheder, sonri det 
Jigger udcnfor deres kald at afgive bevidnelse ora, saasom 
vedtagelser fra indstevntes side med hensyn til varsel 
o. lign. Imidlerlid er praxis i denne henseende ikke 
streng,*^ og 1. 1892 kan maaske ogsaa antages at bygge 
paa forudsaetningen onn en videregaaende pw6//ca ^We.s for 
stevnevidnerne, naar den i § 6, sidste led foreskriver, at 
bevidnelsen om forkyndelsen skal indeholde, hvad ved- 
kommende tjenestemand ved forkyndelsen «har bragt i er- 
faring eller, hvad -modlageren har udtalt». Efter 1. 1892 
§ 6, sidste led er bevidnelse uforneden, hvor den, for 
hvem forkyndelsen sker, ved underskreven og dateret paa- 
tegning paa skriftet vedtager lovlig forkyndelse, idet det 
isaafald er tilstrsekkeligt, at stevnevidnet underskriver til 
vitterlighed. " 

Ad b) l>egelm8essige forkyndelsesmaader tinder 
anvendelse i felgende tilfaelde: 

1) Naar vedkommende har bekjendt bopael i udlan- 
det, skal forkyndelsen, hvis den ikke kan ske her i riget 
paa opholdssted eller forretningssted eller for vedkom- 
mende person lig, ske i udlandet paa den ved stedets love 
hjemlede maade (1. 1892 § 8 jfr. strpl. § 153). Dette er 
dog, strengt taget, ikke at betragte som en uregelmaessig 
forkyndelsesmaade, idet det er en anvendelse af de almin- 
delige regler om proceslovenes herredomme i rum. " 

Er rettens begjsering nodvendig for at faa forkyndelsen 

*° Se Ugebl. for lovk. VIII p. 477; Schweigaard I p. 291. 

** Regelen i § 6 gjselder kun bevis for f or kynd else r, ikke for de 
meddelelser, der efter lovens § 11 (se foran p. 376) i visse tilf«lde 
kan treede i en forkyndelses sted. Retst. 1902 p. 916. 

** Se foran p. 91. Jfr. ogsaa Beichmann i Tidsskrif t for retsviden- 
skab 1896 p. 123—4. 



§77. Om procetisuelle meddelelser, saerlig om forkyndelser. |-{83 



udfert i udlandet, skol den paa forlongende meddeles uden 
betaling. Den norske konsul pligter paa forlangende at 
besorge det fornodnelil forkyndelsens iveerksaettelse (1. 1892 
§ 8), en forskrifl, der dog kun vil faa belydning, hvor det 
ikke fra vedkomnnende fremnnede autoriteter kraevevS, at 
begjseringen skal fremsaettes ad diplomatisk vei." 

2) Naar en person intet bekjendt opholdssted iiar eiiten 
her i riget eller i udlandet, foretages, i stedet for den 
regelmsBssige forkyndelse, hvad I. 1892 § 17 kalder en 
offcntlig indvar sling, om hvilken reglerne nu tindes 
i snmmc fovs § 9, der for civilprocessen afloser N. L. 
1—4 — 10 og 12 (for straifeprocessen se strpl. § \bi). Denne 
offentlipe indvarsling omfatter f0lgende enkelte skridt: 

a) Forkyndelse overensstemmende med de under n) 
fremstillede regler paa vedkommendes sidste bopael eller 
opholdssted her i riget. Har ban aldrig opboldt sig her i 
riget, bliver denne forkyndelse uanvendelig, og det under 
|3) omhandledc skridt maa ansees tilstreekkeligt. 

p) Opslag paa tingstedet'* af en afskrift af det, som 
er tbrkyndt, eller af dets vsesentlige indhold tilligemed — 
i sidste tilfaelde — meddelelse om, at det forkvndte beror 
til afhentelse paa rettens kontor. 

For stevninger kommer dertil felgende yderligere 
skridt (I. 1892 § 9, sidste led):*^ 

*' Se i det hele om forkyndelser i udlandet traktat 27 april 1899 art. 
1-4 og era denne traktat foran p. 90; jfr. Retst. 1896 p. 190—1. 

** Strpl. § 164 har her retsstedet. 

** Ix)ven har her udtrykket <stevningen», hvilket leder tanken hen 
paa, at hele paragrafen kim sknlde handle om stevninger. Dette ud- 
tryk beror imidlertid vistnok paa en Inkurie, derskyldes justitskomiteen. 
Baade odelstingspropoeitionen af 1891 og den af 1892 havde udtrykket 
<stevninger>, og i motiverne (O. prop. nr. 11 1891 p. 9—10) fremhceves, 
at der taler sserlige grunde for at krseve en videregaaende bekjendt- 
gj0relse af stevninger end af andre gjenstande for forkyndelse. Om kald- 
sedler til forligelseskommissionen bliver der i disse tilfaelde, hvor forligs- 
msegling bortf alder — se foran p. 116, ikke tale; og hvad domme og 
kjendelser angaar, fremhiever motiverne, at bekjendtgjerelse i aviseme 
dels vil kunne synes unedig krsenkende, dels vil vsere mindre fonioden, 
naar stevningen er bekjendtgjort paa den mere fuldst«endige maade. I 
justitskomiteens indstilling findes intet, der tyder paa, at den har villet 
gj0re forandring heri (se Indst. O, III for 1892 p. 3—4). 



384 § 77. Cm processuelle meddelelser, saerlig om forkyndelser. 

Y) Bekjendtgjerelse af det forkyndte i Kundgjerelses- 
lidenden og et eller flere af de mest udbredte blade poa 
forkyndelsesstedet. 

h) Underrelning til vedkommende gjennem anbefalet 
brev, saafremt man kjender eller bar formodning om bans 
opboldssted i udlandet.*® 

3) I visse saerlige tilfaelde er der i speciallovgivningeii 
foreskrevet sserlige forkyndelsesmaader (navnlig tinglysning 
eller indrykkelse i Kundgjorelsestidenden); se de i 1. 1892 
§ 10, 2det led opregnede lovbestemmelser. 

II. De af loven opstillede regler om forkyndelser kan 
ikke ansees absolut ufrav igelige. Del staar altid 
den, for hvem forkyndelsen skal ske, frit, bvorvidt ban paa 
mangier ved denne vil bygge indsigelser mod vedkom- 
mende rettergangsskridts fremme eller ikke. Derimod kan 
gyldigheden af modificerende forbaands aftaler kun an- 
erkjendes inden visse graenser. Disse kan overensstem- 
mende med den i praxis gjennemferte," med sagensnatur 
stemmende leere bestemmes derhen, at de vedtagne for- 
kyndelsesformer i de tilfaelde, bvor varsel ikke kan fra- 
skrives (foran p. 375—6), ikke er gyldige, naar de maa 
lede til, at der overhovedet ingensombelst betryggelse liaves 
for, at den, der skal stevnes til rettergang, faar noget varsel, 
saasom naar det vedtages, at forkyndelse kan ske paa 
byens raadbus, paa en ubebygget tomt el. lign. I de til- 
feelde, bvor alt varsel gyldig kan fraskrives, .maa ogsaa 
bvilkensombelst sendring i forkyndelsesformen kunne 
vedtages. 

Med hensyn til beviset for saadanne vedtagelser be- 
meerkes, at det ikke er tilstreekkeligt at fremlaegge et do- 
kument, bvori en saadan vedtagelse er indeboldt. Ti bvis 
dettes aegthed ikke er indremmet, kan den ikke uden 
videre tages for given, hvilket navnlig faar betydning i til- 
faelde af indstevntes udeblivelse. 

^^ Bestemmelsen i strpl. § 154, sidste led om, at forkyndelsen ferst 
skal ansees skeet, naar lire uger er hengaaet efter bekjendtgjerelsen, er 
ikke optaget i loven af 1892; se om grundene hertil O. prop. nr. 11 
1892 p. 10. 

2' Se Retst. 1883 p. 676; 1884 p. 627; 1886 p. 438; 1890 p. 490- 
Hambro Byretsdomme nr. 1929. Jfr. foran p. 30. 



§ 78. Processuelle frister og deres beregning. 385 



Ensidig kan sagsegeren selvfolgelig aldrig veelge andre 
forkyndelsesmaader end de i loven andrdriede, f. ex. lade 
stevningen forkynde ved tvende selvtagne personer eller ved 
rekommanderet postforsendelse. 



§ 78. 

PROCESSUELLE FRISTER OG DERES BEREGNING* 

I. En processuel frist har dels betydningen af et tids- 
rum, in den hvllket en vis handling maa vaere foretagen 
for at medfore processuel virkning (praeskriptionsfrister, 
herunder appel- og opreisningsfrister), dels af et tidsrunn, 
der maa veere forlobet, for der bliver adgang til at fore 
tage en vis handling (varsels-, udsaettelses- og exekutions- 
frister). Fristen kan enten vaere fastsat f loven eller bestem- 
mes af retten. Det sidste er tilfaeldet nied udsaettelses- 
fristerne og visse exekutionsfrister. 

Frislerne bestemmes i regelen til et vist antal dage, 
uger, maaneder eller aar. Disse frister forstaaes efter* 
deres betydning i den almindelige sprogbrug saaledes, at 
der regnes ikke efter klokketimer, men efter kalenderaf- 
snit.* Det er i denne forsland en dag fra mandag aften 
kl. 11 til tirsdag morgen kl. 1, en uge fra mandag aften i 
den ene uge til mandag morgen i den naest paafolgende, 
en maaned fra I januar til 1 februar ligesaavelsom fra 
1 februar til 1 marts, uagtet dagantallet er forskjelligt i 
begge tilfaelde. Findes der ingen tilsvarende dag i slut- 
ningsmaaneden, ansees fristen udloben paa dennes sidste 
dag (31 januar til 28 februar). For denne beregning af 
uge- og maanedsfrislerne haves nu en udtrykkelig lov- 
hjemmel i 1. 4 juni 1892 § 18, forsaavidt varselsfristerne 
angaar; og denne regel, der stemmer med, hvad man ogsaa 
for i almindelighed antog,' maa gjaelde i alle tilfaelde, hvor 

* Jfr. Forelsesninger over straffeproces §94; Schweigaardip 
265—6; Nellemann Ord. civ. procesmaade p. 41—3. Se ogsaa A. AV. 
Scheel Privatrettens almindelige del II p. 73 ff. 

« Jfr. Retst. 1887 p 466. 

® Jfr. Schweigaard L p. 266—6; Retst. 1880 p. 761. 
Flagerup : Den norske civilproces. 26 



386 § 78. Processuelle frister og deres beregning. 

inlet modsat er foreskrevet. I enkelte lovbestemmelser 
(se senest 1. 8 mai 1869 § 11) forekommer frist af aar og 
dag, hvorved efter N. L. 5—2—4 forstaaes et aar og 6 uger * 
Ved halv maaned som frist (jfr. N. L. 1—4—13) maa for- 
staaes 14 dage. •'' Aftensvarsel som frist betegner, hvad 
det bogstavelig angiver: tiden fra aften til felgende 
morgen. 

Ved fristens beregning efter dage kan det opstilles 
som almindelig regel, at den dag, paa hvilken den begi- 
venhed eller det tidspunkt er indtraadt, hvorfra der reg- 
nes, taelles med, men ikke den, paa hvilken rettergangs- 
handlingen tidligst kan foretages eller senest maa veere 
foretagen. Dette er i 1. 4 juni 1892 § 18 udlrykkelig sagt 
om varselsfrister og i reskr. af 19 decbr. 1749 om appel- 
frister, og det samme synes at maatte antages om exeku- 
tionsfrister.^ Kun for de i forligelsesl. 20 juli 1824 
opstillede varselsfrister bestemmer denne lovs § 45, at 
begge dage skal taelles med. 

Udlober en frist paa en helligdag, maa den nseste 
S0gnedag ansees som endepunktet (jfr. N. L. 1—3-4, strpl. 
§ 158). Retsferierne har ingen indflydclse paa frisl- 
forlobet. 

II. Vor gjeeldende procesret kjender ingen almindelig 
adgang til at opnaa opreisning ligeoverfor forsemmelse 
af en frist. Kun for appelfristerne gjaelder i saa hen- 
seende saeregne regler, idet admin istrationen har en nser- 
mere bestemt adgang til at dispensere fra virkningerne 



* Om oprindelsen til denne fristberegning, der er eiendommelig for 
den germauske ret, se F o c k e m a- A n d r e je i det af Savignystiftelsen 
udgivne Zeitachrift ftlr Rechtsgeahichte XJV (Germ. Abth.) p. 75 flf. 

* Se N. L. 1—4—13, der bruger en halv maaned ensbetydende med 
14 dage i N. L. 1—4 — 7; jfr. 8chw eigaard 1 p. 266 nederst. 

" Jfr. om disse Nellemann Lseren om exekution (3dje udg.) p. 62, 
note 1. — Udk. til 1. om d. o. § 180 har for alle frister, der regnee eltcr 
dage, den modsatte regel af den nu gjaldende, idet den dag, paa hvil- 
ken den begivenhed eller det tidspunkt er indtraadt, hvorfra der regnes, 
ikke skal medtages, men derimod den dag, paa hvilken den handling, 
for hvilken friaten er sat, tidligat kan foretagea eller seneat maa vaero 
foretagen; jfr. motiverne p. 105—6. 



§ 78. Processuelle frieter og deres beregning. 387 



af, at de er oversiddede. ^ I andre processystemer er det 
ssedvanligt, at der er indremmet retten myndighed til at 
meddele opreisning mod forsemmelse af processuelle 
frister, naar denne ikke er parten tilregnelig. En saadan 
ordning foreslaaes ogsaa indfert hos os ved det fore- 
liggende udkast til lov om domstolenes ordning §§ 185 flf. 

' Se nsermere Anden del § 143, VI; jfr. strpl. § 884. 



386 _ § 7f» 

inle' 

r 



ANDET UNDERAFSNIT 

PARTSHANDLINGER 

F0RSTE KAPITEL 

OM DE PROCESSUELLE PARTSERKLiERINGER 

SiERLIG PARTERNES ANGRERS- OG 

FORSVARSMIDLER 

§79. 

ALMINDELIGE FORKLARINGEK. 

Forhandlingens eiemed vil fra sagsegerens side 
vaere at overbevise dommeren om, at bans krav er vel- 
grundet, og sagvolderens bestrsebelser vil vsere reltede 
paa enten at fremkalde den modsatte overbevisning eller 
ialfald at hindre, at dommeren vinder en saadan over- 
bevisning, som af sags0geren tilstraebt. Alle processkridt. 
der tjener det ferste eiemed, er angrebsmidler i videre 
forstand, alle skridt, der sigter til det sidstnsevnte formaal, 
er forsvarsmidler i videre forstand. Begreberne angrebs- 
og forsvarsmidler i denne videre forstand onnfatter ikke 
alene alle parternes paastande og anfersler af faktisk og 
retsligt indhold, men ogsaa bevismidlerne saavelsom alle 
indsigelser mod de af modparten tilsigtede processkridt. 
Ved fremstillingen i n8erva3rende kapitel er imidlertid et 
snevrere begreb lagt til grund. For det forste er parternes 
rent juridiske deduktioner ingen retsregler underkastede 



§79. Almindelige forklaringer. 389 



og tiltreenger dei'for ingen seerskilt behandling. Paa den 
anden side gjaelder tor bevisferselen en reekke seerlige 
regler, der bedst fremstilles i et saereget kapitel (se kapitel 
8), idet i naerveerende kapitel deraf alene medtages, hvad 
der naturlig Hnder sin plads i sammenheeng med frem- 
slillingen af reglerne for parternes angrebs- og forsvars- 
midler overhovedet. Endelig er de formelle indsigelser 
allerede behandlede i § 67. Det, der saaledes bliver til- 
bage som stof for naerveerende kapitel, er de anforsler af 
parterne, hvorved disse fremlaegger selve processtoffet, d. e. 
det, der fra begge sider undergives domnierens afgjerelse 
i henseende til selve procesgjenstanden. I denne forstand 
er angrebsmidler saavel de selvstaendige paastande og 
s0gsmaalsgrunde (f. ex. eiendonnsret som grundlag for 
kravpaa udleveringaf en i sagvolderens besiddelse vaerende 
ting) som de enkelte faktiske anforsler, hvorved segsmaals- 
^runden neermere udvikles (f. ex. de momenter, hvorpaa eien- 
domserhvervet grundes, saasom ved heevd de enkelte haevds- 
handlinger, de enkelte momenter, hvori hsevderensgode troer 
fremtraadt, o. s. v.), livortil ogsaa borer de omstaendigheder,. 
hvorpaa parternes legitimation til sagen beror. Forsvars- 
m i d 1 e r er i denne forstand ikke blot sagvolderens selvstaen- 
dige benegtelser og indsigelser (f. ex. den anforsel, at ban bar- 
betalt den paas0gle gjseld), men ogsaa alle de enkelte fak- 
tiske anfersler, hvorved sagvolderen i det hele soger at 
afvaerge segsmaalet (f. ex. paaberaabelse af enkeltheder ved 
betalingsakten, som gjor denne forbindende for sagsogeren, 
selv om den erlagte ydelse ikke er kommen ham i haende, 
saasom at den er erlngt til bans fuldmaegtig o. lign.). For 
disse anforsler gjaelder en raekke processuelle regler, som 
bliver at fremstille i naerveerende afsnit. Disse regler an- 
gaar dels det trin i forhandlingen, paa hvilket angrebs- og 
forsvarsmidler maa gjeres gjseldende for at komme i be- 
tragtning (eventual maximen), dels indholdet af de anforsler, 
hvori parterne fremseetter sine angrebs- og forsvarsmidler, 
idet der stilles visse fordringer til, at den, der gjor et an- 
grebs- oiler forsvarsmiddel gjaeldende, skal give det en til- 
5?traekkelig tydclig og bestemt skikkelse. 



390 § 80. Om eventualmaximen. 



§ 80. 

OM BETINGELSERNE FOR UNDER SAGENS GANG AT ANBRINGE 
ANGREBS- OG FORSVARSMIDLER S/ERLIG OM EVENTUAL- 
MAXIMEN ^ 

I. For at opnaa koncentration af processtoffet og fore, 
bygge, at part erne traekker sagen i langdrag og voider hin 
anden chikanose vanskeligheder ved stadig at kaste nye 
tvislepunkter ind i processen, opstilles der den regel, at 
parterne sanilet skal anfore de angrebs- og forsvarsmid- 
ler, som de bar anledning til at paaberaabe sig, hvis de 
overhovedet vil have adgang til at faa disse taget i be- 
tragtning; de skal allerede fra forst af medtage ogsaa de 
angrebs- og forsvarsm idler, som de egentlig kun even- 
tuelt — d. e. hvis de ikke trsenger igjennenn med de 
principale — bar brug for (eventual- eller koncentrations- 
maximen)*. Denne regel er ikke nogetsteds udtrykkelig 
udtalt i lovgivningen, men fastslaaet ved praxis ^ 

Som allerede foran p. 330—1 paapeget, er det urigtigt 
med den eeldre teori at grunde regelen paa en formodet 
renunciation fra vedkommende parts side. Adgangen til 

* 0r8ted i Eunomia III p. 501 ff. ; NeUemann Ord. civ. proces- 
maade § 18 (jfr. p. 7-0) og samme i skriftet om A. S. Orsteds betyd- 
ning 1 p. 78—86; Deuntzer Civil proces p. 160 ff. ; Getz Provefore- 
Isesning om a(igangen til at forandre sagens oprindelige gjenstand under 
civil rettergang; sammes Paaanke p. 88 ff. ; Platou Pr0veforel8e8nin- 
ger over opgivne emner (1875) p. 9 ff. ; Sch wei gaard I p. 231 (§ 59) 
og p. 307; Hein i Tidsskr. f. retsvidenskab 1889 p. 393 ff. Se ogsaa 
Anden del § 150, III. 

* Jfr. foran p. 53. 

" Dens oprindelse i vor ret lader sig fore tilbage til sidste halvdel 
af forrige aarhundrede; se Nellemann 1. c. p. 74, note 1 og det der 
citerede. Sandsynligt er det, at dens optagelse i retsbrugen skyldes ind- 
flydelae af den tyske proces, hvor den forst udviklede sig. I den 
romerske proces var den ukjendt og i den kauoniske var den ialfald 
ikke kommen til nogen klar udformning; jfr. Wetzell System des 
Civilprocessrechts §71; Klein Die schuldhafte Parteihandlung p. 151 ff. 
— I den foran i note 1 citerede af handling af Hein er det bestride, at 
eventualmaximen gjaelder i den danske og norske procesret. Se injidlertid 
mod H. Nellemann 1. c. p. 76 ff. 



§ 80. Om eventaalmaximen. 391 



at anbringe nye angrebs- og forsvarsmidler kan derfor ikke 
holdes i kraft ved et forbehold fra partens side. Den rig- 
lige opfatning er, at eventualmaximen opstiller en pree- 
klusiv udelukkelse af adgangen til overhovedet under pro- 
cessen at anbringe forsvars- og angrebsmidler, der ikke 
er fremkomne i rette tid. Om denne preeklusions udstreek- 
ning og de naermere betingelser for dens indtraeden be- 
meerkes : 

1) Den indtreeder ikke, med mindre det forlanges af 
modparten. Eventualmaximen haandhaeves ikke ex officio 
af retten. Vistnok er heller ikke denne uden interesse i 
processtoffets koncentration, ligesom i det hele — som fer 
fremhaevet — retspleiens hurtighed er et oflentligt hensyn. 
Men hos os bar paa dette j)unkt den betragtning vaeret 
afgj0rende, at det fortrinsvis er modparten, der er inter- 
esseret i, at forhandlingen holdes indenfor den optrukne 
ramme, og at en saa indgaaende beklippelse af en parts 
processuelle virkemidler, som den, eventualmaximen med- 
forer, ikke bor bringes i anvendelse uden efter de naer- 
mest interesseredes 0nske. 

2) Eventualmaximen tinder ingen anvendelse, naar 
vedkommende part ikke bar havt aniedning til fra forst 
af at anbringe alle sine angrebs- og forsvarsmidler, og der 
saaledes ikke kan laegges ham nogen forsommelse til last 
i denne henseende. Omstaendigheder, hvorom parten fra 
ferst af var i undskyldelig uvidenhed*, eller som forst ei* 
opstaaede senere, eller hvis paaberaabelse ferst er foran- 
ledigel ved momenter, der er anforte af den anden part, 
kan ogsaa senere gjores gjaeldende, men maa anferes, saa- 
snart anledningen er givet. 

3) Eventualmaximen er alene til hinder for senere an- 
bringelse af virkelig nye angrebs- og forsvarsmidler. Den 
udelukker ikke, at parterne ved nye anforsler nsermere 
forklarer og udvikler, hvad der ligger i deres tid- 
ligere processuelle udtalelser. Retten maa ved den naevnto 

** Jfr. Retst. 1888 p. 698 (ogsaa en urigtig anf0r8el fra modpartens 
side, paa hvilken parten har stolet, kan i denne henseende komme i be- 
tragtning). Retauvidenhed vil ingenlunde her altid kunne betragtes som 
uandskyldig: jfr. Hambro Byretsdomme nr. 1969. 



392 § 80. Om eventuftlmaximen. 



raaximes haandheevelse anvende en rimelig, ikke for stiv 
forlolkning af, hvad parterne har ment*. 

4) Ved bedemmelsen af, hvad der skal ansees som 
samlet anfersel af angrebs- eller forsvarsm idler, maa man 
gaa ud fra, at hvad der er tilfoiet eller berigtiget i et pro- 
cesskrift, for endnu modparten har givet noget tilsvar paa 
dette, maa ansees betimelig fremfort, saa at eventualmaxi- 
men ikke er til hinder for, at der tages hensyn til berig- 
tigelsen. 

5) Det omraade, paa hvilket eventiialmaximen tinder 
anvendelse, begraenses paa den ene side af saggivelsen ®, 
paa den anden side alene af den endelige dom i sidste 
instans. Den gjselder saaledes ogsaa i forholdet mellem 
under- og overref. Derimod finder den ikke anvendelse 
i forhold til de processkridt, der ligger forud for saggivel- 
sen. Dette sidste er dog tildels baade i teori og praxis 
bleven mindre klart opfattet, idet det i almindelighed frem- 
stilles, som om sagsegeren er bunden i henseende til 
s0gsmaalsgrunde og paastande ved, hvad han har anfort 
i forligsklage og stevning. Forsaavidt dette grundes 
paa eventualmaximen, bemeerkes, at denne vilde fere 
videre og bevirke, at sagsegeren overhovedet — ogsaa for- 
saavidt de enkelte faktiske momenter i segsmaalels be- 
gi'undelse angaar — vilde veere bunden ved den fremstil- 
ling, han har givet i de naevnte skriflstykker, hvilket vis- 
selig ikke er stemmende med den praktisk herskende op- 

* Jfr. f. ex. Ugebl. f. lovk. IX p. 106 ff. (isser p. 106, 2deii spalte: 
Sagvolderen havde paaberaabt panteret eom griind til at negte udleverelse 
af et parti varer ; i appelinetansen udviklede han dette derhen, at han 
ifolge det mellem parterne bestaaende retsforhold havde ret til at til- 
bageholde varerne) ogX p. 417— 18 (sagvolderen havde ligeoverfor et 
vexelobligationssogsmaal gjort den indsigelse, at han ikke havde under- 
skrevet obligationen; i appelinetansen udvikler han dette naermere der- 
hen, at den, der havde underskrevet for ham, ikke efter om^teendig- 
hederne kunde ansees beh0rig bemyndiget og heller ikke af kreditor var 
antaget at vaere bemyndiget). Jfr. ogsaa Retst. 1852 p. 45, nederst; 1896 
p. 691; 1897 p. 160; 1899 p. 264 og 433. Om berigtigelse af regnefeil se 
Hambro Byretadomme nr. 1968. 

^ Jfr. derom nedenfor § 87. 

^ Jfr. Getz Paaanke p. 97—8; Anden del § 160, III. 



§ 80. Om eventualmasimen. 393 



fatning^ Forsaavidt der er en vis tilbeielighed til at be- 
tragte sogsmaalsgrunde og paastande, der ikke er med- 
tagne i forligsklage og stevning, som frafaldne, er denne 
opfatning allerede gjendreven ved del i §§ 59 og 60 udvik- 
lede. Det er vistnok utvivlsomt, at en paastand kan vsero 
fremsat under saadanne omsteendigheder, at deri ligger 
en frafaldelse af videregaaende krav; men dette beror 
da paa civilretslige, ikke paa processuelle grundsset- 
ninger^. 

6) Eventualmaximen har alene anvendelse paa de fak- 
tiske anfersler. Den om fatter ikke parternes retslige ud- 
viklinger'®. 

Hvad beviserne angaar, maa der skjelnes mellem 
procedyren ved samme instans og i forskjellige instanser. 

* Jfr. Ketst. 1858 p. 166 ff. og 1871 p. 62 ff. (isier p. 66); se foran 
p. 128—9 og nedenfor i §87. Jfr. Getz Pr0veforel«esninger p. 20. — Om- 
vendt vil det heller ikke kunne ansees tilstrtekkeligt, at en indsigelse er 
fremflat under forligsmfeglingen, naar den ikke er gjentagen under sagen- 
Jfr. forevrigt Ugebl. f. lovk. IV p. 179 og 187. 

^ Se foran § 69, note 2. Jfr. hermed Retst. 1879 p. 46 ff. : En per- 
son, der havde en kontraktsmaessig ret til alternativt at overtage den helo 
eller den halve gaard, paastaar 1 klagen alene den halve gaard og antages 
bunden herved. Retst. 1887 p. 601 : En handelsbetjent indtaler hos sin 
husbond l0n efter 96 kroner maaneden; senere udvides paastanden til 120 
kroner pr. maaned, idet han anforer, at han fra forst af alene havde paa- 
staaet det belob, hvorom ingen tvist formodedes at bestaa, inedens han 
formedelst mangel paa legitimation fra forst af ansaa det unyttigt at pau- 
staa 120 kroner. Denne udvidelse af paastanden blev anseet utilstedelig, 
idet forstvoterende herom anforte : cOm vore procesregler end tiisteder 
nogen adgang til konttnuationsvia at gjere gjieldende et storre krav i 
anledning af samme forfaldne gjseldspost, efterat den engang uden re- 
servation er bleven paaklaget og paastevnet med et bestemt belob 
som det skyldige, kunde saadan adgang dog ikke staa aaben in casu, 
hvor det paaberaabte og senere benyttede bevismiddel faktisk existerede 
paa klagens og stevnemaalets tid, og hvor det ligesaalidt sky Ides sog- 
volderens a-lfserd, at det ikke stod til benyttelse > Begge afgjorelser er 
vistnok velgrundede ; men de beror, som det af det i texten udviklede 
vil fremgaa, ikke paa nogen sserlig «civilprocessen8 grundmaxime» (jfr. 
feretvoterende i den sidste sag p. 603). Jfr. endvidere ogsaa Retst. 1862 
p. 40 ff.; 1896 p. 162-3. 

*• Jfr. Retst. 1897 p. 874 (at vedkommeude part oprindelig kuu 
havde stottet sin paastand paa sef.l. 1898, antoges ikke at udelukke, at 
han senere stottede den til sof.l. 1860). 



394 § 80. Om eventualmaximen. 



I fbrstneevnte henseende gjselder eventualmaximen ikke; 
og nye beviser kan tilveiebringes, indtil sagen er optaget 
til dom. 1 overinstansen kan derimod ikke uden efter 
bevilling, der forevrigt her er kurant, fremleegges beviser, 
der ikke bar vaeret forte i underinstansen ". 

7) Eventualmaximen kommer selvfelgelig ikke til an- 
vendelse paa indsigelser, som dommeren pea embeds 
vegne bar at tage i belragtning^*, heller ikke i sager, hvor 
parterne ikke er fuldt raadige over procesgjenstanden. 1 
disse tilfselde opveier det ofi'entlige hensyn til, at det vir- 
kelige forhold udtindes og laegges til grund for dommen, 
hensynet til processtoffets koncentratiou. Billighed taler 
ogsaa for, at maximen ikke bringes til anvendelse i sager, 
hvor parterne ikke har adgang til at mode ved sagf0rer^^ 
idet der ikke i disse tilfaelde kan stilles de sarome for- 
dringer til orden og koncentration i fremstillingen I 
praxis synes man tilboielig til at gaa videre og bedomme 
efter samme synspunkt ethvert tilfeelde, hvor parten fak- 
tisk moder uden sagforcr^V 

II. Adgangen til at gjore nye angrebsmidler gjael- 
dende er i visse tilfaelde betinget af ny forligsmeegling og 
ny stevning (k onti n uationss tevni ng). Dette gjaelder 
ikke blot i de foran i § 63 omhandlede tilfaelde, hvor det 
nye angrebsmiddel indeholder et selvstaendigt nyt rets- 
krav, men overhovedet, hvor der oprindelig i forligsklage 
og stevning er nedlagt en bestemt paastand og denne 
senere udvides eller kvalitativt forandres*^ selv om ikke 
det individuelle retskrav, der er sagens gjenstand, derved 
forandres, saasom hvor paastanden i en gjeeldssag ud- 
vides til de terminer af gja^lden, der forfalder under sagen, 
eller hvor en paastand om varer ifolge leveransekontrakt 
forandres til paastand om varens pris paa leveringstiden'^ 

" Jfr. Anden del p. 99 — 100 og 101. 

" Se foran p. 34C5; Retst. 1901 p. 849. 

»3 Se foran p. 269. 

" Jfr. Ugebl. f. lovk. VI p. 137 ff. (isser p. 141); Retst. 1866 p. 762: 
se foran p. 352, note 13 og Anden del § 150, note 24. 

*^ Er der ikke i forligsklagen, men i stevningen nedlagt bestemt 
paastand, er kun ny stevning, ikke ny forligsmtegling, n0dvendig. 

^^ Jfr. Getz Pr0veforel8e8ninger p. 16. 



§ 81. Begrsensniog af adgangen til at fremfore forsvarsm idler. 395 

Tidligere krsevedes ogsaa i en enkelt anvendelse stev- 
ning som vilkaar for anbringelse af en indsigelse fra ind- 
stevntes side, nemiig kompensationsindsigelsen ; men detle 
er, som fer paavist, ophsevet ved 1. 4 juni 1892 § 41. 



§81. 

F0RTS.?":TTELSE. BEGR.^INSNING af ADGANGEN til at FUEMF0RE 

FORSVARSMIDLER. N. L. 5 - 13—4 ». 

I visse iilfaelde er indstevntes adgang til at fremsaette 
indsigelser mod sogsmaalet beklippet. Herved bliver selve 
S0gsmaalets gjenstand begreenset, idet visse sider eller 
bestanddele af det omprocederede retsforhold bliver uden- 
for forhandling og paademmelse, hvoraf imidlertid atter 
er en naturlig folge, at disse forbigaaede momenter uden 
hinder af reglerne om dommes retskraft maa kunne gjo- 
res til gjenstand for senere provelse i en saerskilt sag. 

En saadan beklippelse af indstevntes indsigelser kan 
hvile paa civilretsligt grundlag, saaledes hvor kompensa- 
tionsindsigelsen ligeoverfor visse krav er udelukket ved 
udtrykkelig aftale eller bindende forudssetning*, eller hvor 
eiendomsindsigelse mod et krav paa tingens udlevering 
efter omstsendighederne maa ansees afskaaret ved den 
maade, hvorpaa besiddelsen er stiftet (f. ex. ved en til ud- 
levering ved et bestemt tidspunkt forpligtende leie- eller 
laaneaftale)*. Disse tilfaelde bliver ikke at bedomme efter 
processuelle regler, men efter civilretslige grundsaetninger. 
Kun skal her den almindelige bemaerkning gjores, at vor 
ret ikke kjender noget tilfaelde, hvor en indsigelse er ude- 
lukket blot i kraft af segsmaalets almindelige civil- 
retslige karakter, saaledes som tilfeeldet var med besiddel- 
sessogsmaalene efter den romerske ret^. 

^ Jfr. Scliweigaard I § 60; Nellemann Ord. civ. procesmaade 
§ 48; Deuntzer Civilproces p. 176 ff. 

• Se Morgens tierne Om kompensation efter norsk ret (1879) 
p. 46—7. 

^ Jfr. Getz Juridiske afhandlinger (1902) p. 420, note 1. 

* Jfr. Hambro Bidrag til leeren om besiddelse (1889) p. 178 ff. og 
den der anforte litteratur. 



396 S^ ^1- Begrsensning af adgaugen til at fremfere forgvarsmidler. 



Her bliver saaledes alene at behandle de posilive pro- 
cessuelle bud, der afskjserer visse arter indsigelser. 

Den mest vidtgaaende bestemmelse af den her om- 
handlede art er den, der findes i vexelprocesl. 17 juni 
1880 § 4. Denne bestemmelse indgaar her som et led i 
den raekke af regler, hvormed i vexelprocessen en paa- 
skyndelse S0ges opnaaet, og Hnder bedst sin behandling 
under frem still ingen af neevnte procesmaade^ Et noget 
mindre vidtgaaende fortrin giver N. L. 5—13 — i gjaelds- 
breve i den hensigt at sikre disses inddrivelse mod op- 
hold ved utidige kompensationsindsigelser. Da gjaelds- 
breve ikke iwvrigt betinger anvendelsen af nogen saeregen 
procesmaade, finder det anferle lovbuds fortolkning rettest 
sin plads her: 

1) Lovstedet hor alene anvendelse, hvor sags0gerens 
krav grunder sig paa «rigtige og pure haandskrifter*. 

Ved haandskrift forstaaes i lovbogen det samme 
som gja3ldsbrev, det er en af skyldneren udstedt skriftlig 
erkjendelse for skyldig pengegjeeld®- Derunder indbefottes 
saaledes ikke kontokuranter og skriftlige kjobekontrakter. 
Med gjeeldsbreve skal dog efter lovgivningens positive bud 
ligestilles tommersedler', domme og forlig, hvis exeku- 
tionskroft er foraeldel^. At gjeelden er bleven likvid ved 
at skyldneren har erkjendt den, er ikke tilstreekkelig grund 
til i den heromhandlede henseende at ligestille mundtlig 
gjaeld med haandskriftskrav. 

At haandskriftet skal veere «purt» vil sige, at det 
ikke maa indeholde betingelser for gjselden. 

Ved et «rigtigt» haandskrift forstaar lovgivningen i 
andre anvendelser et, der er uimodsagt (jfr. frdn. 13 januar 
1792). Dette kan dog neppe laegges til grund for fortolk- 
ningen af ordene «pure og rigtige» i N. L. 5 — 13 — 4, da denncs 
anvendelse derved vilde blive utilborlig indskraenkel og i 
virkeligheden pi'isgivet sagvolderen ^. I ordene selv ligger 

* Se Anden del § 161, IV. 

^ Jfr. Auberts Udg. af Hallagers Obligationsrettens aim. del 
p. 200 ff. ; Jobs. Bergh i Tidsskr. f. retsvidenekab 1894 p. 167. 
^ Heskr. 13 novbr. 1776 §§ 1 og 2. 
" Frdn. 17 mai 1690 i. f. og forl.l. 1824 § 71. 
^ Jfr. Deiintzer 1. c. p. 176—7. 



§ 81. Begreensning af adgangen til at fremfere forBvarsmidler. 397 



der ikke nodvendigvis mere end, at haandskriftet ikke ved 
sit eget udseende (f. ex. ved raderinger) maa give anled- 
ning til tvivl. 

2) Det modkrav, der skal kunne afvises, maa vsere 
• omtvistet gjeeld*. Her kommer det altsaa an paa, om 
sagS0geren erkjender modkravets rigtighed eller ikke. 
Dog maa det antages, at kompensationsindsigelse, grun- 
det paa haandskriftskrav, aldrig kan afvises. 

Paa egen haand har man udenfor lovstedet villet ud- 
vide adgangen til indsigelser i folgende tilfselde: 

a) Naar den *omtvistede gjceld* har veeret omproce- 
deret og saaledes er moden til dom uden yderligere for- 
liandiing*^ Herved overser man imidlertid, at, om end 
under denne forudseetning sagens behandling i ferste in- 
stans maaske ikke forhales, maa der tages liensyn til, at 
det omtvistede kan gjeres til grundlag for appel. 

b) Naar modkravet udspringer af samme retsforhold 
som hovedkravet. Ogsaa denne indskreenkning i N. L- 
5—13—4 er ganske vilkaarlig og ubegrundet. Den vilde 
lettelig kunne gjore den hele regel illusorisk, da derved 
aabnedes adgang til en forhalende [)rocedyre om, hvad 
der skal betragtes som konnext og hvad ikke*'. 

3) Regelen i N. L. 5—13 — 4 er en procevssuel, ikke en 
materielretslig regel, det vil sige : den opstiller alene be- 
tingelserne for under samme sag at kunne gjennemfore 
en paastaaet kompensation, ikke for den malerielle ad- 
gang til overhovedet at kompensere. Hvis derfor sagvol- 
deren under en senere sag kan godtgjore modkravets be- 
reltigelse, kan han krseve alt, hvad han vilde have opnaaet, 
om kompensationen var gjennemfort, da kravet derpaa 
fremsattes*^. 

*° Se tvende daiiake domme i Jur. tidsskr. VI, 1 p. 101 ff. og VII 
~2 p. 15 ff. Ssetningen er ogsaa antagen af Schweigaard 1. c, 
medens 0rsted har udtalt sig imod den i en note til den f0rste af de 
anf0rte domme. Se ogsaa Deuntzer 1. c. p. 178. 

" Saaledes ogsaa Deuntzer 1. c. p. 178. I en sag, der er meddelt 
i Retst. 1864 p. 486 ff., er sporgsmaalet vakt, men det kan ikke af refe- 
ratet med sikkerhed sees, hvorledes det er lost. Kristiania byret har ien 
i *Aftenpo8ten» nr. 846 for 1901 meddelt sag befnlgt den her bestridtelsere. 

*' Jfr. Morgenstiernel. c. p. 84 — 5; Auberts udg. af Hal- 
lagers Obligationsrettens aim. del p. 279; J. Lassen Haand- 



398 § 82. Parternes begrundelse a£ sine angrebs- og forsvarsniidler. 



. §82. 

PARTEUNES BEGRUNDELSE AF SINE ANGREBS- OG FORSVARS 

MIDLER. 

Det er en almindelig processuel regel, at parterne 
maa begrunde og bevise sine angrebs- og forsvarsmidler. 
Onn bevisnodvendigheden vil blive talt naermere i kapitlet 
onn bevis. Her skal alene behandles nodvendigheden af 
begrundelse fra parternes side, hvorved forslaaes en 
angivelse af de faktiske onisleendigheder, hvoraf de ud- 
leder sine angrebs- og forsvarsmidler, og som giver disse 
en konkret faktisk skikkelse. 

For sags0gerens vedkommende vil en begrundelse af 
bans krav vsere nodvendig allerede af hensyn til retten. 
Denne nnaa nemlig kreeve segsmaalets gjenstand saaledes 
individualiseret, at deraf kan sees, om det er det samme 
krav, der bar vseret undergivet forligsmeegling, og at det 
noiagtig kan bestennmes, hvilket krav det er, som er under- 
givet paadommelse, idet dette krav efter reglerne for dom- 
mes retskraft ikke oftere kan forelsegges domstolen til 
prevelse. Hvor kravet ikke er saaledes begrundet, at en 
saadan individualisation foreligger, maa retten paa em- 
beds vegne afvise segsmaalet. Men til at individualisere 
kravet fordres ikke altid en angivelse af de faktiske om- 
stcendigheder, hvoraf det udledes, idet i mange tilfaelde 
angivelsen af et retsforhold vil vsere tilstraekkeligt; saa- 
ledes vil det ved rei rindicatio vaere nok til individualisa- 
tion af kravet at paaberaabe sig eiendomsret til en be- 
stemt ting, uden at det for dette oiemed er nedvendigt at 
angive de retsstiftende kjendsgjerninger, hvorved denne 
eiendomsret er stiftet; ved actio emti vil det, hvor sagen 
angaar en bestemt ting, i almindelighed vaere nok at paa- 
beraabe sig kjobekontrakten, medens det, hvor sagen gjael- 

bog i obligationsretten p. 661 — 2. — Vexelproceslovens § 4 krsever, at der 
under den tidligere sag skal vaere taget et udtrykkeligt forbehold; men 
dette kan ikke udenfor denne lovs eget omraade opstilles som betin- 
gelse for den i texten omhandlede begrsensning af dommens retskraft. 
Jfr. Anden del p. 166—7. 



§§ 83—84. Sterlig om indsigelser og benegtelser. 399 

der et generisk salg, kan veere nedvendigt til individuali- 
sation ligeoverfor andre salg at naevne tidspunktet for kon- 
traktens afslutning. 

En videregaaende faktisk begrundelse er derimod den 
anden part i sagen berettiget til at kraeve som betingelse 
for, at han overhovedet skal udtale sig om det af mod- 
parten anbragte. Hvis saaledes sagS0geren grander sin 
eiendomspaastand paa haevd, eller sagvolderen ligeoverfor 
et gjseldsbrev paaberaaber sig betaling, kan modparten 
opfordre («provocere») ham til at angive, hviike haevds- 
handlinger der er foretagne, henholdsvis naar og til hvem 
betaling er erlagt. Modparten kan sige: «Jeg kan over- 
hovedet intet udtale om haevd, betaling o. s. v., medmindre 
det paavises, til hviike fakta der herved sigtes; kun naar 
saa sker, kan jeg faa anledning til enten at benegte eller 
erkjende det anforte*. Efterkommes ikke en saadan op- 
fordring, vil folgen blive, at der ved sagens afgjerelse 
intet hensyn tages til det angrebs- eller tbrsvarsmiddel, 
der mangier faktisk begrundelse. 

Hvorvidt begrundelsen af et angrebs- eller forsvars- 
middel behever at udgaa fra den part selv, i hvis inter- 
esse det er, er belyst i § 70 (p. 347—8). 

83-84. 

PARTS UDTALELSER OM MODPARTS ANGREBS- OG FORSVARS- 
MmLER. SiERLIG OM INDSIGELSER OG BENEGTELSER ^ 

Naar en part overensstemmende med de i foregaaende 
paragraf fremstillede regler har givet sine forsvars- eller 
angrebsmidler den Ibrnodne faktiske begrundelse, har 
modparten at tage stilling til dem. 

a) Han kan anerkjende dem. Denne anerkjendelse 
kan enten omfatte selve det af modparten reiste retskrav 
eller blot de til stette for dette an forte kjendsgjerninger. 
En anerkjendelse af forstnaevnte art skaber et selvsteen- 
digt grundlag for sogsmaalet; og selv om retskravet- ikke 

^ 0r8ted Eunomia III p. 492; Schweigaard p. 306 ff.; Nelle- 
mann Ord. civ. procesmaade p. 80 ff. ; Deuiitzer Civilproces p. 163 ff.; 
Hambro Bvretsdomme nr.ne 1972—1991. 



400 §§ 83—84. S«erlig om indsigelser og benegtelser. 



tidligere har vseret begrundet, vil efter det i § 58 ud- 
viklede paa grundlag af anerkjendelsen dom blive givet 
overensstemmende med sagsegerens paastand uden neer- 
mere provelse af denne. Forudssetningen herfor er imid- 
lertid selvfolgelig, at processens gjenstand er en saadan, 
at den er undergiven parternes frie forfeining, og at ved- 
kommende ogsaa har forneden subjektiv bemyndigelse 
hertil. I sidstneevnte henseende gjenkaldes i erindringen 
. det foran p. 275 — 6 bemaerkede om, at procesfuldmagt an- 
tages at indeholde bemyndigelse til paa partens vegne at 
afgive bindende erkjendelseserkleeringer. 

Om de erkjendelser, der angaar kjendsgjerninger, vil 
blive talt i leeren om bevis (se § 103). 

b) Parten kan paaberaabe sig kjendsgjerninger, der 
enten a) som uforenelige med de af modparten anferte 
maa medfere, at disse ikke er sande (f. ex. et alibi) eller 
P) ikke i og for sig udelukker rigtiglieden af de af mod- 
parten paaberaabte kjendsgjerninger, men som bevirker, 
at disse i det givne tilfaelde taber sin evne til at begrunde 
den derpaa byggede paastand. En anfersel af den under 
a) omhandlede art falder i virkeligheden sanimen nned en 
benegtelse (jfr. herom under c), medens de under p) nsevnte 
tilfaelde udgjer de, hvor man i den moderne proces kan 
tale om en reel indsigelse* (i videre forstand, omfat- 
tende saavel sagvolderens exceptio som sagsegerens n*- 
plicatio). 

Indsigelserne kan grundes paa saadanne omstaendig- 

' For de under a) nsevnte tilfaelde foreslaar Planck (Lehrbuch 1 
p. 410) anvendt udtrykket usegte indsigelser. Om de formelle indsigelser, 
der grnndes paa manglende procesforudssetninger, se foran § 67. Af 
Iseren om bevis vil fremgaa, at en egen klasse indsigelser kan angaa 
bevi8f0r8elen (bevisindsigelser). Disse kan grundes dels paa mang- 
lende procesforudssetninger for bevisforselens fremme og har forsaavidt 
karakteren af formelle indsigelser, dels kan de bygges paa omstsendig- 
heder ved det tilsigtede bevis, der gjor dette enten utilstedeligt eller 
V8erdil0st. — I den romerske ret betegnede exceptio et forsvarsmiddel, 
der maatte vsere indtaget i den af praetor udfeerdigede formular for at 
kunne komme i betragtning; og begrebet havdc saaledes der en sserlig 
med formularprocessen og historiske eiendommeligheder ved det romer 
eke aktionssystem sammcnbaengende betydning. 



§§ 83—84. Seerlig om indsigelser og benegtelser. 401 



heder, der ophsever gyldigheden af det af sagsegeren 
paaberaabte relsforhold (retshindrende indsigelser som 
f. ex. tvang, umyndighed, vaesentlig vildfarelse) eller paa 
omstaendigheder, der ophaever eller haemmer dettes virk- 
ning (retsophaevende og retshaemmende indsigelser). I 
sidste tilfaelde kan de bero enten paa omstaendigheder, 
der k u n kan gjores gjaeldende som indsigelser (som f. ex. 
betaling) eller grunde sig paa en selvstaendig ret (rets- 
fortblgende indsigelser som f. ex. kompensation, paaberaa- 
belse af leieret ligeoverfor vindikation, et konkursbos om- 
stodelsesret ligeoverfor krav, dergjores gjaeldende mod boet). 

I visse tilfaelde medferer indsigelse kun en udsaeltelse, 
ikke en definitiv frifindelse (som f. ex. en indremmet hen- 
stand med betaling af en forfalden gjaeld); herpaa beror 
modsaetningen mellem dilatoriske og peremtoriske ind- 
sigelser. 

Som i § 70 paavist har begrebet indsigelse ikke den 
betydning, at en saadan i alle tilfaelde kun kan tages i 
betragtning, naar de kjendsgjerninger, hvorpaa den steltes, 
er anfert af vedkommende part selv. Dette gjaelder kun 
de retsforfolgende indsigelser; i andre tilfaelde vil ogsaa 
indsigelseskjendsgjerninger, der alene er anforte af mod- 
parten, kunne tages i betragtning af reLten. Sin vaesent- 
ligste praktiske betydning faar begrebet indsigelse i laeren 
om bevisbyrden (se § 96), hvor det derfor ogsaa vil faa 
yderligere belysning. 

c) Parten kan benegte de af modparten anferte 
kjendsgjerninger og paalaegger derved, som senere skal 
paavises, den anden part nodvendigheden afatbevise sine 
anfersler. GJ0r han ingen af delene, vil den fra den anden 
side givne faktiske fremstilling af retten lapgges til grund 
ved sagens afgjerelse. Dette beror ikke derpaa, at par- 
ternes udtalelser, naar de ikke bestrides, besidder nogen 
bevisvaerdi, der paavirker dommerens overbevisning om 
deres sandhed. Heller ikke kan den anforte regel grundes 
paa nogen retspligt for parterne til at udtale sig^; ti efter 

^ Anderledes rated og Nel lemann 1. c. Se ogsaa straffelov- 
kommissionens Motiver til udk. til aim. borgerl. straffelov (1896j p. 244 
jfr. p. 167—8. 

Hagerup: Den norske civilproces. 26 



402 §§ 83—84. Saerlig om indsigelser og benegtelser. 



del i § 67 udviklede lader en saadon pligt sig ikke kon- 
struere. Saetningen er, som allerede berort i § 70, begrun- 
det i forhandlingsmaximen. Hver af parterne bar paa den 
ene side adgang til at forelaegge dommeren det proces- 
stof, de finder tjenligt for sig, og forlange dette lagt til 
grund for afgjorelsen. Men hver af parterne bar paa den 
anden side ogsaa adgang til at bestride det af modparten 
anforte. Benyttes denne sidste adgang, bliver det anferle 
at bevise og at prove af retten. Men benytter parten ikke 
sin adgang til at bestride det af modparten forelagte pro- 
cesstof, bliver dette som uomstridt ikke af retten under- 
givet nogen neermere prevelsc*. 

Denne adgang, som saaledes hver af parterne bar til 
at bestride modpartens faktiske begrundelse af bans an- 
grebs- eller forsvarsmidler og derved fremkalde nedven- 
digheden af bevis, er imidlertid knyttet til visse forudsaet- 
ninger i henseende til benegtelsens indhold. Den maa 
nemlig for at komme i betragtning vaere klar og utvetydig 
knyttet til bestemte fakta^ En almindelig benegtelse af 
«alt det af modparten anbragte» er ikke fyldestgjorende. 
Angaar sagen en gjeeldsfordring, er det ikke nok, at sag- 
volderen benegter «at skylde», idet man af en saadan ud- 
talelse ikke kan se, bvad det er, sagvolderen benegter: om 
det er de af sagsogeren paaberaabte kjendsgjerninger, de 
deraf udledede retslige felger eller det, at det paastaaede 
krav n u bestaar. Benegtelse af at erindre en kjendsgjer- 
ning vil ialmindelighed ikke vsere fyldestgjorende; endnu 
mindre en simpel opfordring til modparten om at bevise 
sin paastand (at benegte denne «som ubevist»). En saa- 
dan benegtelse vil alene kunne tages for god, hvor der er 
tale om kjendsgjerninger, som vedkommende ikke person- 
lig kan have nogen kundskab om, og som ban heller ikke 
bar nogen adgang til at skaffe sig kundskab om bos sin 
hjemmelsmand eller den, der bar handlet paa bans vegne. 

* Jfr. iovrigt mere om gjennemforelsen af denne betragtningsmaade 
nedenfor i § 89. 

» Jfr. Retst. 1883 p. 406, 1887 p. 733 ff. risser p. 734, 736) og 906, 
1890 p. 696, 1892 p. 688 jfr. p. 62-3. 1900 p. 160; Harabro Byrets- 
domme nr.ue 1977—9, 1981, 1986, 1988, 1989. 



§§ 83—84. Saerlij? om indsigelser og benegtelser. 403 



At sagferere benegter raodpartens fremstilling, har ingen 
betydning, naar de ikke gjer det paa grundlag of man- 
dan tens udtalelse. Modparten maa kunne provocere ved- 
kommende retsfuldmaegtig til at indhente sin mandants 
udtalelse; og sker ikke dette, bliver retsfuldmeegtigens 
benegtelse at saette ud af betragtning. 

Benegtelser maa for at faa virkning vaere fremsot saa 
snart som dertil er aniedning; ti ogsaa paa dem finder 
eventualmaximen anvendelse. En for almindelig udtalt 
benegtelse vil ikke under processens senere gang med 
virkning kunne specialiseres*. 

Er det tilstreekkelig klart, til hvilke kjendsgjerninger 
en benegtelse knytter sig, skader det i og for sig ikke, at 
den er aflFattet i almindelige udtryk (f. ex. naar sagvolderen 
ligeoverfor et regningskrav fro en kjebmand benegter nogen- 
sinde at have kjebt varer hos ham)^. 

Under visse betingelser bliver en parts benegtelse af 
modpartens faktiske fremstilling at beedige, og benegtelsen 
faar da saerlige virkninger. Herom vil blive talt nedenfor 
under fremstillingcn af bevislaeren. 

Er benegtelsen lognagtig, bliver den, som omtolt p. 
332— 3, at strofle efter str.l. §166. Men den usandfaerdige 
procedyre kan ogsaa faa processuelle folger dels ved pro- 
cesomkoslningernes idemmelse, idet den port, der bar 
procederet mala Jide, ubetinget maa erslatte modparten 
disse^ dels derved, at den legnagtige benegtelse vil kunne 
fremkalde et for vedkommende part ugunstigt indicium ^ 
ligesom ban ogsaa ved soadon procedyre kan forskjertse 
en adgang, der ellers vilde have stoaet ham aaben til ot 
stedes til partsed^*^. 

« Jfr. Retfit. 1883 p. 406, 1888 p. 698. 

' Befindee imidlertid benegtelsen at have vseret for almindelig, vil 
deri kunne ligge et 8t0ttende beviedatum for sag80geren, ae Schwei- 
gaard I p. 306—7. 

■ Se Anden del p. 479. 

' Jfr. H a m b r o Byretsdomme nr. 1980. Jfr. note 7. 

'« Se nedenfor § 106. 



404 §§ 85—86. Om frafaldelse af sogsmaalet. 



J 85—86. 



OM PARTERS ADGANG TIL AT GIVE AFKALD PAA ANGREBS- 0(i 
FORSVARSMIDLER SiERLIG OM FRAFALDELSE AF 

S0GSMAALET. 

I. 1 en bindende erkjendelse af den i forrige para- 
graf under a) omhandlede art ligger, hvor vedkommende 
er sig bevidst, at det eikjendte ikke stemmer nned sand- 
heden, en frafaldelse af et forsvarsmiddel : adgangen til at be- 
stride modpartens anforsler. Frafaldelse af forsvarsni idler 
kan ved siden deraf ligesom frafaldelse af angrebsmidler 
fremtraede ogsaa i den skikkelse, at en part opgiver (er- 
klaerer ikke laenger at ville fastholde) tidligere fremsatle 
faktiske anforsler. En saadan erklaering er bindende for 
parten selv, der ikke vil have adgang til senere under 
sagen atter at fremkomme raed de opgivne paastande. 
Den vil endvidere veere bindende for retten, der ikke vil 
have adgang til at bygge sin dom paa saadanne tilbage- 
kaldte anforsler. Hvad modparten angaar, vil han enten 
ved ogsaa selv at paaberaabe sig en af den anden part 
fremsat anforsel have gjort denne til sin; og isaafald kan 
han naturligvis fastholde den, selv om den fra den anden 
side opgives. EUer han har ikke paaberaabt sig den; og 
da vil han alene kunne gjore den gjaeldende som sin, 
hvor ikke eventualmaximen derfor er til hinder. 

Hvad her er sagt om frafaldelse af faktiske anforsler, 
gjaelder ogsaa om frafaldelse af bevismidler. Ogsaa en 
saadan binder saavel vedkommende part som retten, der 
ikke ved dommen kan tage hensyn til frafaldt bevis'. Da 
, eventualmaximen, som for fremha3vet, ikke ubetinget gjeel- 
der bevismidlerne, vil derimod modparten kunne optage 
og paaberaabe sig et bevismiddel, som den anden part 
har ladet falde. 

II. Ligesom sagsogeren kan give afkald paa et en- 
kelt angrebsmiddel, saaledes kan han ogsaa belt fra- 
falde selve det retskrav, der er processens gjen- 

* Anderledes ef ter procesordninger, hvor forhandlingsmaximen ikke med 
samme strenghed er gjennemfort, se Planck Lehrbiich I p. 298. 



§§ 85—86. Om frafaldelse af eegsmaalet. 405 



stand, forsaavidt delte overhovedet er undergivet fri for- 
foining. En renunciation a/ denne art bliver i det hele 
at bedomme efler civilretslige grundsaetninger. 

Forskjellig fra en frafaldelse af det oniprocederede 
retskrav er frafaldelse af segsnnaalet. Heri ligger 
kun, at sags0geren giver afkald paa at faa dom i den 
engang anlagte sag, idet derved i og for sig ikke afskjae- 
res adgangen til senere at anlaegge ny sag om samme 
gjensland. En saadan frafaldelse er bindende for sag- 
segeren selv, der ikke senere kan tilbagekalde den. Den 
er ogsaa bindende for ret ten, der ikke mod parternes vilje 
kan paadomme sagen. Det udtryk, som retten under vor 
forudsaetning giver for, at- dens befatning med sagen er 
ophort, er, at denne beeves*. 

Tvivlsommere er det, om frafaldelse af sogsmaalet 
ogsaa er bindende for indstevnte, eller om denne kan 
krseve, at den engang anlagte sag finder sin endelige af- 
gjorelse. I retsbrugen bar man tildels vaeret tilbeielig til 
at besvare dette sporgsmaal benegtende*. Imidlertid synes 
der at vsere grund til at sondre: Saalaenge sagvolderen 
endnu ikke er indtraadt i forhandlingen, men det alene 
er sag.s0geren, som bar bavt ordet, maa denne kunne fra- 
falde S0gsmaalet med bindende virkning for sagvolderen. 
Denne sidste kan nemlig i intet tilfselde tvinge sagsogeren 
til at anhaengiggjore en forkyndt stevning eller deducere 
et anhaengiggjort sogsmaal, hvilket viser, at sagsegerens 
ensidige processkridt ikke i og for sig giver sagvolderen 
nogen ret til at se dom. Dennes interesser er her til- 
straekkelig varetagne ved bans ret til at krseve sine pro- 
cesomkostninger erstattede. Fra det eieblik, sagvolderen 
selv er indtraadt i forbandlingen, synes ban derimod 
naturlig at have et krav paa, at sagen gaar sin gang, og 
at ban ikke skal udseettes for under en ny sag at maa tie 

* Jfr. mere herom nedenfor i § 92. 

' Jfr. de i Retst. 1876 p. 96 og 1878 p. 722 meddelte domme af Kri- 
stiania byret; Hambro Byretsdomme nr.ne 2069—2072, 2074, 2076; jfr. 
derimod nr. 2073. I denne reining gaar ogsaa den danske teori og 
praxis, se Bang og Lars en II p. 412; Nellemann Ord. civ. proces- 
niaade p. 836—7; Deuntzer Civilproces p. 199. 



4(X) §§ 86—86. Om frafaldelse af segsmaalet. 



gjenoptage sin procedyre; han kunde cUers forulempes 
ved en rsekke paabegyndte,* men alter indstillede segs- 
maal*. Det tidspunkt, ved hvilket sagvolderen erhverver 
denne ret, skulde, strengt taget, vaere det, da han fra sin 
side har undergivet sagen donn; men faktisk vil der for 
sagvolderen alierede ved en ham indremmet udseettelse 
veere begrundet en adgang til at hindre sagens haevelse; 
ti ved udsaettelsestiden har han ordet f0rst og kan da ved 
at tage til gjenmaele bringe sagen i den stilling, at den 
ikke ensidig kan beeves. I, hvad der her er antaget, gje- 
res der ingen forandring derved, at sagsogeren i og nied 
at frafalde segsmaalet ogsaa frafalder det omprocederede 
retskrav. Ti ogsaa i dette tllfaelde har sagvolderen en 
ieinespringende interesse af at faa en endelig dom, som 
her vil have at fastslaa bans frifindelse for det oprindelig 
reiste krav. 

lovrigt maa det bemeerkcs, at, selv om man antager 
den leere, at sagsogeren paa ethvert punkt af processen 
kan frafalde denne, ligger deri ikke, at han ogsaa kan fri 
sig for virkningerne af de processkridt, han alierede har 
foretaget. Gjenoptager han senere sogsmaal om samme sag, 
vil bans stilling under dette blive den samme, som om 
han umiddelbart havde forlsat det tidligere sogsmaal (alle 
erkjendelser bliver bindende, forsomte anfersler er ved- 
blivende forspildte, o. s. v.). 

* Saaledes ogsaa Schweigaard 1 p. 334; Deuntzer 1 c. Det 
samme gjselder ogsaa efter fremmede proceslovgivninger, ee den tyske 
cUdlproceslov § 271; den 08terrig8ke § 237; jfr. om den seldre tyske pro- 
ces og om fransk ret Klein schrod Klageanderung p. 71 og 109. I'dk. 
til r. 1. kap. VIII § 10 udelukker derimod eagsogerens adgang til ensidig 
at frafalde segsmaalet, uden samtidig opgivelse af kravet, alierede fra det 
oieblik, stevningen er sagsegte meddelt. 



ANDET KAPITEL 

DE ENKELTE TRIN I PARTSFORHANDLINGEN 



§87. 

PROCESSENS INDLEDNING FRA SAGS0GERENS SIDE. 

I. Dei forste skridt, hvorved sagS0geren indleder den 
egentlige rettergong, er regelmeessig stevning til mod- 
porten.^ I de tilfelde af den extrnordineere proces, hvor 
indkaldelse til retten udfserdiges af dommeren, Ireeder 
klage til retten i slevningens sted som procesindledende 
partshandling. Om disse tilfeelde vil blive talt i et senere 
afsnit. Her vil alene blive omhandlet det ordineere til- 
felde, at sagen indledes med en af sagsogeren udfserdigef 
stevning. 

Om dennes form bestemmer 1. 4 juni 1892 § 3, at 
den skal vaere skriftlig, og afskaffer det efter den eeldre 
lovgivning tilstedelige, i retsbrugen dog saagodtsom 
ukjendte mundtlige stevnemaal. 

Om stevningens indhold findes reglerne i N. L. 
1—4—5, der ferst og fremst bestemmer, at den skal angive 
«sagen, hvorfor man stevnes*. Herved maa forstaaes en 
saa tydelig betegnelse af processens gjenstand, at ind- 

* Jfr. Sohweigaard I § 67; Nellemann Ord. civ. procesmaade 
§§ 7 ff.; Deuntzer Oivilproces p. 140 ff. 

• Jfr. foran p. 342. 



408 § S"^- Processens indledning fra sageogerens side. 

stevnte deraf kan se, hvilket retskrav processen angaar. ^ 
Fordringerne er altsaa i saa henseende de samme for 
stevningens indhold som for forligsklagens.* Grunden til, 
at dette krav opstilles, er dels, at indstevnte paa forhaand 
skal blive bekjendt med, hvad sogsmaalet gjselder, og der- 
ved saettes istand til at forberede sit forsvar, hvorfor ban, 
ogsaa hvor ban moder, kan paastaa stevnemaalet afvist, 
saafremt det ikke opfylder det berombandlede krav til dels 
indbold. Dels er lovgrunden at S0ge i bensynet til, at der 
i tilfaelde af indstevntes udeblivelse skal kunne paasees, 
at det, der ved saggivelsen fremstilles som sagens gjen- 
stand, er identisk med det ved steviiingen tilsigtede, saa 
at der ikke er nogen muligbed for sagsegeren af at be- 
nytte sig af indstevntes udeblivelse til at underskyde sogs- 
maalet et nyt grundlag. ^ Det kan derimod ikke kraeves, 
at sags0geren allerede paa dette stadium skal levere en 
fuldstaendig segsmaalsbegrundelse; og indstevnte tor saa- 
ledes aldrig udeblive i tillid til, at de i stevningen anforte 
omstsGndigheder ikke er tilstraekkelige til at begrunde 
S0gsmaalet, naar ban blot tydelig kan se, hvilket retsfor- 

^ Det er saaledes lidet betegnende, naar deu seldre doktrin bestemte 
den heromhandlede fordring til stevningens indhold derhen, at den skal 
angive genus causae, idet det netop ikke er det generiske, men det indi- 
viduelle ved sagen, hvorpaa det kommer an. 

* Jfr. foran § 21. Det liar i retsbrugen vceret almindeligt at betegne 
« sagens 1 stevningen ved en henvisning til forligsklagen, som man ved- 
heftede stevningen (c Under henvisning til vedheftede forligsklage og 
under gjentagelse af sammes indhold stevner jeg> o. s. v.). Denne form 
b0r neppe benyttes nu, da 1. 4 juni 1892 § 6 krsever, at en bekrseftet 
gjenpart af stevningen skal overgives den, for hvem den forkyndes; og 
benyttes den, maa gjenparten omfatte ikke blot stevningen, men ogsaa 
forligsklagen. Jfr. for0vrigt Hambro Byretsdomme nr.ne 1963, 1954 og 
1966, hvor stevningens mangier i henseende til sagens betegnelse an- 
saaes afhjulpne ved det fuldstsendigere indhold af forligsklagen, uagtet 
denne ikke var vedheftet stevningen; men disse afgjorelser er seldre 
end 1. 1892. 

^ Hvor f. ex. sag80geren paastaar, at indstevnte skylder ham 1000, 
vilde han, hvis ban i stevningen ikke beh0vede at individualisere kravet, 
kunne benytte sig af indstevntes udeblivelse til ved saggivelsen at give 
kravet ud for boggjseld, for saa i et nyt B0g8maal at bygge det paa et 
af indstevnte udstedt gjseldsbrev; jfr. Schweigaard I p. 223. 



§ 87. Processena indledning fra sagsogerens side. 409 

hold der sigtes til.® Selve paastanden (pctitum) behover 
ikke at angives allerede i stevningen. 

Foruden «sagen» skal stevningen indeholde angivelse 
af donnstolen, for hvilken der stevnes, samt tid og sted for 
dens holdelse («en vis dag og et vist ting, hvortil man 
stevner, og ikke til flere paa en gang* N. L. 1—4—5).'' 
Det siger sig selv, skjont uomtalt i N. L. 1—4—5, at par- 
terne maa angives i stevningen. Saedvanlig pleier man 
ogsaa i denno at opregne de enkelte rettergangsskridt, 
hvortil der stevnes (der stevnes til at «se breve og 
bevisligheder irettelagte, paahore vidneprov, fornemme 
procedyre og paastand»). Men ved stevning Ml selve 
sogsmaalet er dette ufornodent. Det er nok, at man 
bar angivet, at der stevnes til segsmaalets fremme, 
idet dette omfatter ethvert dertil sigtende rettergangs- 
skridt; og lyder stevningen herpaa, er en tilfeiet angivelse 
of enkelte rettergangsskridt ikke bindende som begreens- 
ning. 

II. Som i § 67 berort, bringer den udenretslige stev- 
ning ikke i og for sig sagen og i)arterne i noget forhold 
til domstolen. Et saadant begrundes ved stevningens an- 
haeng iggj0relse for retten (inkamination).® Denne akt 
bestaar efter N. L. 1 — 4 — 4 deri, at sagsogeren paa den i 
stevningen angivne retsdag mader i retten og foi* denne 
tremleegger stevningen, som derefter skal lapses og paa- 
skrives^ (d. e. forsynes med bevidnelse om dens frem- 

* Se foruden de ved paragrafens begyndelse citerede forfattere 13. 
Getz's Proveforelsesning om adgangen til at forandre sagens ojmndelige 
gjenstand under civil rettergang p. 19—21. Se ogsaa Morgenstierne 
i Tidsskr. for retsvidenskab 1890 p. 146 ff. — Retsbrugen liar i det liele 
taget vseret altfor tilboielig til at eftergive fordringerne til en individua- 
liseret betegnelse af sagen i stevningen; jfr. til belysning den i Retst. 
1890 p. 559 meddelte byretsdom. Se ogsaa Hambro Byretsdonime 
nr.ne 1950, 1962, 1958, 1959, 1960 og 1961. Det er imidlertid og bar altid 
i teorien vseret erkjendt som ganske utvivlsomt, at dette er et misbrug, 
der b0r soges bsemmet. 

^ Jfr. Hambro Byretsdomme nr.ne 1948 og 1967. 

® Schweigaard I § 67: Nellemann 1. c. § 20; Deuntzer 1. c. 
p. 155-6. 



410 § 87. Proceseens indle^ining fra sagsagerens side. 



leeggelse i relten). '-^ Leesningen pleier i relsbrugen at 
undlades. 

Naar sagen er anhaengiggjort, indfores den i rettens 
sagliste med sit bestemte numer. 

III. Da stevningen efter det foran forklarede hverken 
behover at indeholde nogen paastand eller nogen fuld- 
steendig sogsmaalsbegrundelse, er dens anheengiggjorelse 
ikke i og for sig tilstrsekkelig til at fremkalde en afgje- 
relse fra rettens side af sagens realitet. Hertil udkreeves 
yderligere den saakaldte deduktion eller saggivelse (se 
overskriften til 2det kap. af frdn. 3 juni 1796).'^ Denne 
bestaar efter den anforte forordnings § 5 deri, at sagvol- 
deren fremkommer med sin «irettes8ettelse og endelige 
paastand.» Den onifatter saaledes tvende sider af sagen: 
a) «iretteseettelsen», hvorved forstaaes den faktiske be- 
grundelse af sogsmaalet; b) nedlaeggelsen af sog- 
S0gerens endelige paastand, d. e. angivelse af det, 
som ban ved donimen vil opnaa ligeoverfor indstevnte 
(angivelse af det belob eller den ting, den handling eller 
undladelse, som kreeves). 

Hvad begrundelsen af sogsmaalet i selve saggi\ el- 
sen angaar, er det nok, at den bar den fuldsteendighed, 
som udkraeves til at individualisere sogsmaalet (jfr. neden- 
for under IV). Udebliver indstevnte, vil nemligdommeren, 
som nedenfor i § 89 vil blive neormere paavist, alene 
paasc, at sogsmaalet tilfredsstiller fordringerne i denne 
letning. Og moder indstevnte, vil det bero paa ham, om 
han vil provocere sagsogeren til en naermere begrun- 
delse. Hertil vil da sagsogeren have anledning efter, hvad 
der foran p. 391—2 er udviklet om den maade, hvorpaa 
eventualmaximen bliver at haandheeve. 

Om saggivelsen gjaelder forevrigt folgende regler:** 

1) Den skal efter frdn. 1796 § 5 regelmeessig ske i 



^ Det sidste er i0vrigt intet stereget for stevningen, men maa iagt 
tages med aUe i retten fremlagte dokumenter; jfr. foran p. 213. 

*' Jfr. Schweigaard I § 67; N e llemann §§ 2] og 22f;Deunt- 
zer 1. c. p. 166 ff. 

" Jfr. for0vrigt med det folgende det i § 89, II udviklede. 



§ 87. Processens indledning f ra sag80geren8 side. 4 1 1 



umiddelbar forbindelse med anheengiggjerelsen («l0rste 
rettens dag, sagen efter stevningen bliver foretaget»). Han 
kan ikke forbeholde sig senere under sagens gang at frem- 
komncie nied begrundelse eller paastand; og ban kan regel- 
meessig heller ikke faa udseettelse lil en senere retsdag 
for at fremkomme nied saggivelsen (se frdn. 1796 § 6). 
En undtagelse skal efter dette lovsted dog jgaelde, hvor 
sagsogeren beviser, at ban «f0rer vidner angaaende det, 
som er gjenstand for den omhandlede tvistighedt, saaledes 
f. ex. hvor sagsogeren i en erstatningssag ikke sei* sig 
istand til at nedlaegge endeiig paastand, for ban ved vidne- 
forsel bar faaet skadens omfang bragt paa det rene. ** 
Med det tilfeelde, at sagsogeren vil f0re vidner, bor det 
utvivlsomt ligestilles, at ban iovrigt soger opiysninger, der 
cr fornodne for saggivelsen (f. ex. nnaa erbverve afskrift af 
retsdokumenter o. lign.). 

2) Hvad saggivelsens form angaar, er det allerede i 
§ 74 ombandlet, at den efter frdn. 1796 § 15 rcgelmaessig 
skal ske ved fremleeggelsen af indlseg («deduktionsindl8eg> ). 
Indeholder imidlertid allerede stevningen den fornodne 
begrundelse og formulering af paastanden, antages der 
intet at veere til hinder for, at saggivelsen sker ved en 
kort prolokoltilforsel, hvori der benvises til disse doku- 
menter;^' og saggivelsen traeder isaafald lidct frenn som 
en saeregen, fra anbsengiggjorelsen forskjellig akt. 

IV. De i de foregaaende numere gjeiinemgaaede 
processkridt er samtlige i)rocesforuds8etninger; og mang- 
ier ved dem leder til sagens afvisning. I denne hen- 
seende indtager dog ikke de enkelte skridt ganske samme 
stilling. 

Da n0dvendigbeden af en stevning belt burtfalder, 
naar sagvolderen m0der uden at gjore indsigeise, er dot 
saameget klarere, at retten ikke cr officio bar at tage ben- 
syn lil mangier ved stevnemaalet. 

For saggivelsens vedkommende er derimod forboldet 
forsaavidt anderledes, som nedvendigbeden af dette skridt 

" Jfr. ievrigt Deuntzer 1. c p. 167—8. 

*■* <N. N. m0dte og fremlagde forligsklage og stevning og indlod 
sagen under henvisning til disse dokumenter.> 



412 § 87. Processens indledning fra 8agS0geren8 side. 

ikke udelukkende er dikteret af hensyn til indstevnle, men 
ogsaa tilsigter at give retten oplysning om, hvad sagen 
gjaelder, og hvad del saaledes er, som der kraeves dens 
afgjerelse af. Lider saggivelsen af mangier, der gjor del 
unauligt for retten i denne henseende at danne sig en til- 
straekkelig klar forestilling, maa sagen afvises. ^'^ 

Hvad an haengiggjorelsen angaar, faar retten uden 
denne overhovedet ingen befatning med sagen, mednnindre 
indstevnte udtrykkelig moder, beviser stevnemaalet — hvad 
han nu efter de i 1. 4 juni 1892 § 6 givne regler med let- 
hed vil kunne gjere — , og paastaar afvisning, hvad han 
vil have foranledning til at gjore i hensynet til den rel» 
som frdn. 3 juni 1796 giver ham til samtidig med aT- 
visningen at faa sig tilkjendt «kost og taering). ^-^ 

Af det her bemserkede vil fremgaa, hvad virkningen 
er af sagsogerens udeblivelse forste rettens dag: 
Sagen kommer overhovedet ikke under paakjeiidelse i 
realiteten. I og for sig var ogsaa en nnden ordning legis 
lativt mulig: Det kan med styrkegjeres gjaeldende, at 
sagsogeren ligesaalidt som indstevnte (jfr. nedenfor § 89) 
ved sin udeblivelse ber kunne hindre, at sagen gaar til rea- 
litetsafgj0relse ; og principet for denne kan enten vaere, at ind- 
staevnte ubetinget kan kraeve fritlndelse, ^® eller at dommen 
i storre eller mindre udstraekning bygges paa den faktiske 
fremstilling, som den modende part har givet, og at den 
udeblivende saaledes faar tage folgen af, at nogen side ved 
sagsforholdet, som han havde havt det i sin magt at be- 
lyse anderledes, men som ikke fremgaar of akterne, ikke 



" Jfr. frdn. 3 juni 1796 § 5, 2det p.; Nellemann 1. c. p. 95-6: 
ee ogsaa nedenfor § 89, note 20. 

** Frdn. 1796 § 5 taler vistnok ntermest om det til feel de, at sagsege 
ren undlad«»r saggivelsen; men at indstevnte har den samme ret til i for- 
bindelse med afvisningen at faa spargsmaalet om kost og tairing pa^ 
kjendt, naar selve anheengiggjorelsen undlades, og at han ikke behovcr 
at anliegge swrskilt sag til indtale af nsevnte erstatning (H ever Jur. 
collegium p. 140), er nu udenfor tvivl; jfr. Nellemann 1. c. p. 188; 
Deuntzer 1. c. p. 186—7. 

** Saaledes den tyske civilproceslov § 330. 



§ 88. Virkningeme af de indledende processkridt. 413 



bliver taget i betragtning. ^' Dette sidste standpunkt ind- 
tager udkastet til lov om rettergangen i tvistemaal."* 

Har sagvolderen anlagt modsegsmaal, faar sagsoge- 
rens udeblivelse i forhold til dette samme virkning som 
iiidstevntes udeblivelse (§ 89). 



§88. 

VMKKNINGERNE AF DE INDLEDENDE PHOCESSKRIDT. 

De indledende processkridt medforer saavel civilrets- 
lige som procesretslige virkninger. De farste vil fremgaa 
af det i § 65 udviklede, men skal kortelig nsevnes her 
for oversigtens skyld. 

I. Til stevningens forkyndelse knytter sig: 

a) i c i vil rets lig henseende: 

1) De i § 64 omhandlede virkninger, som processen 
0ver paa det retsforhold, der er dens gjenstand, forsaavidt 
disse ikke allerede er indtraadte ved forligsklagen. 

2) Pligten til litis denunciatio, hvor en saadan er til- 
stede (jfr. foran § 50). 

b) i processuel henseende: 

1) Indstevnte er draget ind i procesretsforholdct med 
de virkninger deraf, som dels allerede er berorte foran i 
§ 67, dels neermere vil blive udviklede i § 89. Her skal 
alene bemeerkes, at den ret, som indstevnte efter frdn. 3 
juni 1796 § 5 har til i tilfaelde af sags0gerens undladelse 
af stevningens forfolgning at kraeve «kost og taering», bort- 
falder ved, at sagsegeren betimelig paa forhaand under- 
retter indstevnte om, at sagen ikke vil blive anhsengig- 
gjort.- 



" Saaledes den osterrigske civilproceslov § 396 jfr. § 399. 

^^ Se dettes kap. XXIll § 6 jfr. § 1 ; jfr. G etz Udredninger etc. p. 164. 

* Jfr. foran p. 326. 

' Jfr. Nellemann Ord. civ. procesmaade p. 189 — 90. Jfr. dog 
Deun tzer Oivilprocee p. 187 — 8, der krsever, at selve den originale 
fitevning skal vfere tilbageleveret med paategnlng om tilbagekaldelsen. 



414 § 88. Virkningerne af de indledende processkridt. 



2) Processuel preeskription (jfr. forl.l. 1824 § 38) af- 
brydes. 

II. Til an heengiggjerelsen knylter sig folgende 
virkninger: 

1) Retten indtreeder i procesretsforholdet. Derved 
begrundes for den pligten til at behandle og atgjere sagen. 
I forbindelse med denne side af anhsengiggjerelsens virk- 
ning staar det ogsaa, at, naar rettens ferst engang saglige 
og stedlige kompetens er begrundet ved anheengiggjorel- 
sen, berores den ikke ved en senere forandring af de om- 
staendigheder, hvoraf kompetensen afhaenger (se § 29). 

2) Sam me sag kan ikke samtidig undergives behand- 
ling ved en anden domstol.' 

3) I forhold til sagsogeren medferer anheengipr- 
g]0relsen, at ban taber adgangen til cnsidig at forandre 
sogsmaalets gjenstand.* Saalsenge stevningen ikke er an- 
haengiggjort, bar ban adgang til at lade det paastevnte 
sogsmaal falde ved ikke at anbsengiggjore det og isledet 
udtage ny stevning. Hvis varselsfristen tillader det, knn 
ban udvide den i stevningen angivne sogsmaalsgjenstand 
ved at udtage ny stevning, der falder i rette samtidig med 
den forste.* Stevningen er saaledes aldrig i og for sig 
bindende med bensyn til sogsmaalsgjenslanden. 

III. Saggivelsens betydning bestaar, som det frem- 
gaar af foregaaende paragraf, vaesentlig deri, at det, hvor 
ikke allerede stevningen indeholder det fornedne, er den, 
som begrunder muligheden af sagens paakjendelse i reali- 
teten. Derhos knytter der sig til denne procesakt den af 
eventualmaximen flydende virkning, at de sogsmaalsgrunde 
saavelsom de paastande, der ikke er medtagne i sai2^- 
givelsen, regelmeessig senere overbovedet ikke med nytte 
kan fremfercs. 



» Jfr. foran § 64, sserlig p. 321. 

* Jfr. foran § 63. 

* Jfr. Getz's PrDveforelaesning om adgangen til at forandre sagens 
oprindelige gjenstand p. 20—1. 



§ 89. Indstevntes forhold til sogsmaalet. a) Udeblivelsc. 415 

§89. 

INDSTEVNTES FORHOLD TIL S0GSMAALET. a) UDEBLIVELSE.* 

I. Der er retssystemer, som har gjort processens 
fremme afhsengig of indstevntes medvirkning. Dette var 
saaledes tilfaeldet med den romerske ret. Processeii 
var ef'ter denne nedvendigvis tosidig, hvilket tik sit udtryk 
i den akt, hvorved forhandlingen in jure afsluttedes, den 
saokaldte liti^ contestation en af begge parter foretagen fast- 
slaaen af ret.stvistens gjenstand gjennem en opfordring til 
-de tilstedeveerende onn at bevidne det for praetor passerede.- 
Det er imidlertid selvsagt, at sagvolderen ikke ved at ude- 
blive kunde unddrage sig enhver retsforfolgning og for- 
spilde sagsogerens krav paa retshaandheevelse. Sagvolde- 
ren maatte have en ligefrem pligt til at mode, og sag- 
sogeren maatte have midler i sin haand til at fremtvinge 
denne pligts opfyldelse. Saadanne gaves ham da ogsaa af 
den romerske ret." Regelen om processens tosidighed vnr 
ievrigt — ialfald i den senere romerske ret — ikke und- 
tagelsesfri, idet i visse tilfaelde en eiisidigforfolgning kunde 
tinde sted. * 

Kravet til indstevntes medvirkning tilspidsedes end 
yderligere i den romerske i)roces's udlobere, den ita- 
lienske og kanoniske proces, og forst omkring aar 
1300 opherte i den sidstnsevnte indstevntes mode og aktive 
deltagelse i processen at vaere betingelse for, at der kunde 
afsiges dom i sagen.'"' 

» Se 0r8ted Eunomia III p. 626 ff. jfr. samrae i Juridisk tidsskrift II, 1 
p. 244 ff. og 2 p. 54 ff.; Schweigaard I §73; Ne Hem aim Ord. civ. 
procesmaade § 46; Deuntzer Civilproces p. 188 ff.; B. Morgen- 
etierne i Tidsskr. for retsvidenskab III (1890) p. 129 ff. ; Hambro 
Byretsdomme nr.ne 2019 ff. Af den righoldige fremmede litteratur frem- 
hseves saerlig: Bfllow 1 Arch. f. civ. Piaxis bd. 62 p. 11 ff. og Wach 
Preeclusion iind Contamaz (ogsaa i GrQnhuts Zeitschr. f. Privat- und Off. 
Recht bd. VII). Se ogsaa Schmidt Lehrbuch § 77 og det der anforte. 

* Jfr. S o h m B Institutionen § 34. 

' Se Keller Der rOmische Civilprozess § 46. 

* Se fr. 73 pr. D. 6. 1. 

* Ved en pavelig dekretal af 1306, den saakaldte Clementina scepe. 
Se Wetzell System des ordentl. Civilprozesses § 49. 



416 § 8^- Indstovntes forhold til sagsmaalet. a) Udeblivelae. 



For den germaniske ret har den tanke, at retter- 
gang ikke skulde kunne freranies uden indstevntes med- 
virkning, voeret fremmed.® Vistnok har ogsaa i denne 
opfatningen va3ret, at der paahvilede indstevnte en mode- 
pligt, hvis tilsidesaettelse kunde medfore strafansvar. Und- 
lod imidlertid indstevnte at mede, var ikke virkningen 
den, at rettergangen hindredes, nnen den, at han labte 
sagen, og dom gaves overensstemmende med sagsogerens 
paastand. 

1 den moderne civilproces er overalt processens en- 
sidighed anerkjendt: retsforfelgningen er uafhaengig of 
indstevntes mode.'' Man har da i konsekvens herat* op- 
givet de i aeldre retsforfatninger forekonnmende bestreebel- 
ser for ved straflFemulkter at fremtvinge indstevntes mode. 
Det kan ikke laenger i nutiden med sandhed siges, at 
der paah viler indstevnte nogen retspligt til at mode 
og tage til gjenmaele i sogsmaalet. Vistnok tinder man 
i endnu gjaeldende love (se saaledes. N. L. 1—4 — 32) 
udtryk, der indeholder gjenklang af den aeldre opfatning; 
men de folger, der nu knyttes til udeblivelsen, er ikke 
saadanne, at der i dem kan sees nogen tvang til op- 
fyldelsen af en pligt. ^ 

Hvad nu disse folger angaar, staar de naturligt i for- 
bindelse med dommerens stilling til processtoffet. Naar 
begge parter har udtalt sig, vil det omstridte omraade der- 
igjennem have faaet sin afgreensning. INlen naar der fra 
den ene af parterne aldeles ingen udtalelse foreligger, op- 
staar for dommeren sporgsmaalet om, hvorvidt alt eller 
intct eller kun en del af det ham til afgjorelse forelagte 

* Jfr. om den tyske ret Planck Gerichtsverfahren ira Mittelalter I 
§§ 10—12, 47, 60, li § 140 ff.; sammes Lehrbuchlp. 282— 4; Schmidt 
Lehrbuch p. 62, 70, 71, 75, 80, 388. — Om nordisk ret se Brandt Kets- 
historie II § 81; Stemann Den danske retehistorie § 61; Matzen 
Forelsesn. over den danske retehistorie: Proces § 10; Sj(5gren i Tids- 
skrift f. retsv. 1898 p. 36 ff. (isser p. 39-40). 

' Anderledes i straff eprocessen, hvor forfolgningen regelni^essig er 
afhsengig af tiltaltes tilstedevjerelse, men hvor dog ikke nogen pligt til 
at ud tale sig paahviler ham; jfr. Forelsesninger over Straffeproces 
p. 232—6, 641—2. 

^ Se foran p. 323 med note 4. 



§ 89. Indstevntes forhold til segsmaalet. a) Udeblivelse. 417 



Slot* skal betragtes som omslridt. Der kan her leenkes 
tblgende forskjellige opfatninger, angivne i sine hoved- 
trsek: 

1) Dommcren har at betragte det hele processlof som 
omstridt og af sagsegeren at kraeve bevis i samme ud- 
straekning, som om indstevnte udtrykkelig havde benegtet 
saavel sogsmaalets faktiske grundlng som det derpaa stot- 
tede krav. 

2) Dommeren har at betragle det hele processlof — 
saavel det ved segsmaalet reistc retskrav som dels fak- 
tiske grundlag — som uomstridt. 

3) Som en mellemvei mellem begge disse standpunk- 
ter: Dommeren har at betragte det af sagsegeren forelagte 
faktiske grundlag for sogsmaalet som uomstridt, men 
har at preve, om det derpaa byggede retskrav er be- 
grundet ^ 

Naar der skal traeffes et valg mellem disse tre stand- 
punkter, maa man ikke — som seerlig den aeldre teori^^ 
gjorde — S0ge veiledning i hensynet til indstevntes for- 
modede vilje: hvad han ved sin udeblivelse kan antages 
at have villet give udtryk for (benegtelse eller indrom- 
melse). Netop fordi retsforfelgningen i den moderne 
procesret er uafhaengig af indstevntes vilje til at medvirke, 
er det ganske uden betydning, hvad han ved sin udebli- 
velse tilsigter; og de til udeblivelsen af loven knyttede 
virkninger maa derfor indtreede uden hensyn til et af ind- 
stevnte taget forbehold om, at disse ikke af ham har 
vaeret tilsigtede. Men er saaledes indstevntes subjektive 
vilje ganske betydningsles, er der heller intet vundet ved 
at bestemme udeblivelsens virkninger gjennem en fiktion 

^ Den tyske civilproceslovs § 331 har ind taget det under 3) angivne 
standpunkt («sags0geren8 faktiske anf0rsler ansees som indremmede*) 
Ligeledes den esterrigske § 396 og det norske udk. til r. 1. kap. XXIII 
§ 6. Den engelske procesret giver (i lighed med den reldre germanisko 
ret) 8ags0geren ret til at faa dom for paastanden, naar stevningen lyder 
paa et bestemt belob eller besterat ting og indstevnte udebliver; tje 
rules of the supreme court, order XIII § 3 ff. 

*° Ogsaa tildels hos Morgenstier ne 1. c p. 147, 149 m. fl., skjont 
p. 143 det rigtige synspunkt er fremhsevet. 

Hagerup : Den norske civilprooes. 27 



418 § 89. Indstevntes forhold til sogsmaalet. a) Udeblivelse. 



med hensyn til indstevnles mening (fingeret tilstaaelse). *' 
Herved deekker man sig kun den relte erkjendelse uden 
at opnaa nogen virkelig begrundelse eller tbrklaring of 
udeblivelsens virkninger. 

Disse kan alene udledes af, hvad selve retsforfelgnin- 
gens tarv — under en alsidig veien af alle bereltigede 
hensyn til begge parter — kreever. Her vil nu selve del 
grundlag, hvorpaa processens organisation hviler, gjore 
sig gjseldende. Er retlergangen bygget paa inkvisitions- 
principet, vil det veere naturligt, selv naar indsLevnte ude- 
bliver, at anvise dommeren en vis undersegelse af det be- 
grundede ogsaa i sagsegerens fakliske anforsler, hvorunder 
ban da vil tillaegge indstevntes udeblivelse den vsegt, den 
som rent bevisdatum mod indstevnte naturlig fortjener. '^ 
Med forhandlingsmoximen er ikke en saadon stilling for 
dommeren vel forenelig; og i en reltergang, der er bygget 
paa denne grundseetning, vilde antagelsen af det under 1) 
angivne standpunkt udseette retshaandhaRvelsen for stor 
fare, idet indstevnte ved at udeblive kunde opnaa det 
samme som ellers ved en endog med straft'eretsligt an- 
svar** forbunden benegtelse. Med forhandlingsmaximen 
som udgangspunkt maa man komme til den allerede i 
§§ 83 84 angivne betragtning, hvorefter dommeren alene 
bar at underkaste den del af parternes faktiske anfersler, 
der er bestridt, nogen provelse, men, uafheengig af parts- 
paastanden, bedemmer, hvorvidt de paaberaabte kjends- 
gjerninger leder til det reiste krav. 

" Saaledes som navnlig Wacli gjor i den i note 1 citerede af- 
handling. 

^* Jfr. saaledes den frenigangsniaade, der anordnes i frdn. 29 mai 
1750 § 3 i ssLger smgaaeude skWsiniBse j)ropter deserfionem. Tilsyneladende 
er dette ogsaa det standpunkt, der iahnindelighed indtages af den franske 
code de p7'ocedure civile art. 160: Dommeren ekal tage Bag80geren8 con- 
clunons tilfolge «8t elles se trouvent justes et bien verifiees*. 1 praxis fore- 
tages dog i almindelighed ikke nogen saadan unders0gel8e, se Boitard 
Legons de procedure civile I § 813. Det maa ogsaa bemserkes, at efter 
code de procedure civile art. 324 har bver af parterne ret til at opfordre 
modparten til personligt mode for retten for at afgive forklaring om be- 
stemte kjendsgjeminger; og undladelsen af at efterfolge denne opfortiring 
bevirker, at kjendsgjerningerne behandles som uomstridte. 

^" Jfr. str.l. § 166, foran p. 332—3. 



§ 89. Indstevntes forbold til segsmaalet. a) UdeblivelBe. 419 



II. Hvilket slandpunkt vor lovgivning har villet ind- 
lage 1 det her omhandlede sporgsmaal, er ide hidherende 
lovsteder (N. L. 1—4-32 og frdn. 3 juni 1796 § 4)^* ikke 
ganske klart udtrykt. Det er dog neppe tvivlsomt og var 
ogsaa i hele forrige aarhundrede fer 0rsted den i teorien 
herskende laere, at dommeren i tilfselde af indstevntes 
udeblivelse havde at betragte sogsmaalet og dets begrun- 
delse som benegtet af indstevnte. *^ Lovstedernes ud- 
tryk tyder naermest paa» at der skal kreeves bevis, hvilket 
jo ikke vil vaere nedvendigt, hvor de paaberaabte kjends- 
gjerninger ansees ubestridte. Man nnaa derhos erindre, at 
lovbogens procesregler ikke hviler paa forhandlingsprin- 
cipet og er feelles for stiaflfesager og civile sager. Den 
regel, at dommeren ikke uden videre skulde laegge sag- 
s0gerens anforsler til grund, vilde kun slet passe i de forst- 
neevnte sager. Af betydning er det endelig ogsaa, at sam- 
tidens fremmede procesdoktrin (seerlig den tyske proces- 
ret) vsesentlig saa udeblivelsens felger deri, at der gaves 
sagS0geren adgang til ensidig at fore bevis. *^ 

Efterat imidlertid straffe- og civilprocessen var sondret 
ud fra hinanden, og forhandlingsgrundsaetningen var kom- 
men til en felgerigtigere gjennemforelse i den sidsle, 
traengte en forandret opfatning igjennem; og siden 0rsted 
er den seldre Isere om udeblivelsens virkninger, der 
neppe nogensinde har havt sikkert fodfaeste i retsbrugen/' 
forladt, og det kan nu betragtes som en ssetning, der for- 

" Se N. L. 1—4—32 («Dommeren ekal d0mme efter fremlagte breve 
og bevisligheder i 8agen») jfr. frdn. 3 juni 1796 § 4 (c Dommeren skal 
paakjende sagen efter de beviser, som sagsogeren fremleegger; og den 
indstevnte maa da tilskrive sig selv det tab, som kunde flyde af bans 
forBeramelse i at gjore sine indsigelser mod de fra sagsegerens side iretie- 
lagte breve og bevi8ligbeder»). Af kilderne til N. L. 1 — 4—32, der er at 
S0ge i danske love fra det 16de og 17de aarbundrede (se Secbers ud- 
gave af Cbr. V. danske lov med kildehenvisninger, ad D. L. 1—4—30) 
er intet vtesentligt bidrag at bente til artikelens fortolkning. Ogsaa disse 
bestemmelser lider af uklarhed, og retsbrugen synes at bave vseret vak- 
lende, se Stemann 1. c p. 253. 

" Jfr. citaterne bos Nellemann 1. c. p. 194. 

»• Se Wetzell System § 49, note 60; Scbmidt Lebrbuch p. 388. 

*" Se Sylow Den materielle bevisteoris udvikling i den danske pro- 
ces p. 104. 



420 § 89. Indstevntes forhold til segsmaalet a) Udeblivelse. 



Isengst er fastslaaet i praxis, •* og som ikke leenger moder 
nogen modsigelse i teorien, at retten i tilfeelde af ind- 
stevntes udeblivelse bar at leegge sagsogerens fakliske 
anforsler til grund, som om de var uomstridte. Denne 
saetning tiltreenger imidlertid en naermere udvikling og 
begn^nsnlng: 

1) Det er det faktiske grundlag for segsmaalet, *^ 
ikke det derpaa byggede retskrav, der af dommeren som 
uomstridt bliver at Isegge til grund for dommen. At donri- 
meren uden videre prevelse skal tage paastanden tilfolge 
(den foran under 1—2) gjengivne regel) Hyder ikke af for- 
handlingsprincipet (se § 70—1, h—y); og en saadan regel 
vilde komme i strid med de i § 82 fremstillede grundsaet- 
ninger. 

Dommeren bar saaledes ferst og fremst at se ben til, 
at der findes en sogsmaalsbegrundelse, der fyldestgjor de 
foran p. 398 jfr. 410 opstillede fordringer. Lider saggivel- 
sen i denne benseende af mangier (bvis den f. ex., som 
man ofte ser, kun lyder paa «skyldig gj8eld» saa og saa 
meget), bliver sagen at a f vise. ^^ 

Er S0gsmaalsbegrundelsen ikke processuelt mangel- 
fuld, men materielretsligt utilstreekkelig til enten over- 
bovedet at b'egrunde noget krav eller til at begrunde bele 
den nedlagle paastand, bliver indstevnte belt eller delvis 
atfrifinde. Det forstegjaelder saaledes, naar det paa- 
beraabte segsmaalsgrundlag ikke retslig er anerkjendt som 
saadant, saa